Atuagagdliutit - 17.10.1974, Blaðsíða 4

Piratradioer truer
kommunikation og
sikkerhedstjeneste
Grønlands Televæsen skrider ind for at bremse
uvæsenet
„Piratradioer", altså ulovlige ra-
dioanlæg, er nu også blevet et
problem i Grønland. Der bliver
tilsyneladende stadig flere af dem,
og ikke alene forstyrrer de radio-
fonimodtagningen fra Grønlands
Radio og andre lovlige radiotje-
nester, men de udgør også en trus-
sel for radiosikkerhedstjenesterne
for fly og skibe samt andre livs-
vigtige offentlige radiotjenester,
mener Grønlands Televæsen, som
nu griber ind, hedder det i en
pressemeddelelse fra GTO.
I annoncer i grønlandsk presse
redegør Televæsenet for proble-
met. Man fortæller, hvilke radio-
anlæg, der er lovlige, hvilke
uoverskuelige følger, anvendelsen
af ulovlige radioanlæg kan få,
samt hvilke konsekvenser over-
trædelse af gældende love for
området kan få i form af bøde
og konfiskation.
— Såvidt vi kan skønne, er der
i hundredevis af ulovlige radio-
anlæg i Grønland, først og frem-
mest walkie-talkies med større
Officielt
Under 23. september 1974 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„FIN ANCIERINGS AKTIESELSKA-
BET AF 5. JANUAR 1974“ af Godt-
håb:
Olaf Bendik Elmer er udtrådt af,
og advokat Arne Henry Krusholm,
postbox 238, Godthåb, Grønland,
er indtrådt i bestyrelsen. Revisor-
Ringen er fratrådt som, og De
Forenede Revisionsfirmaer, post-
box 12, Godthåb, Grønland er valgt
til selskabets revisor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. oktober 1974.
Slersbæk
effekt end tilladt, siger telegraf-
inspektør H. K. Nielsen, Grøn-
lands Televæsen. Der er også an-
dre ikke-typegodkendte anlæg i
brug, og vi har eksempler på,
at de har forstyrret modtagnin-
gen fra Grønlands Radio, GTO’s
egen radiotjeneste, taxaanlæg,
lovlige radioamatører, båndoptag-
ning, samt ikke mindst sikker-
hedstjenesterne for fly og skibe.
Det kan være katastrofalt for lyt-
tevagterne efter nødsignaler, at
ulovlige sendere undertiden slår
ind og ødelægger mulighederne
for at høre noget. Endelig kan
man også frygte, at de ulovlige
sendere kan forstyrre de radio-
kompasser, som fly over Grøn-
land navigerer efter.
Situationen er desværre den, at
det ikke er forbudt at forhandle
anlæg, som er ulovlige at bruge.
Vi ved, at der i Grønland for-
handles privatradioanlæg bl. a.
via Sverige, der ikke opfylder be-
tingelserne for godkendelse, men
vi advarer stærkt mod at bruge
dem.
Vi foretrækker at tro, at folk
køber og bruger ulovlige radio-
anlæg, fordi de ikke ved bedre.
Derfor annoncerer vi nu i grøn-
landske blade og fortæller, hvilke
krav, der stilles til godkendte an-
læg. Samtidig henviser vi folk til
i tvivlstilfælde at søge råd hos
den lokale telestation.
__ Vi vil indrykke annoncerne
nogle gange, men derefter — og
det vil sige allerede i dette efter-
år __ vil vi gå mere kontant til
værks overfor brugere af ulov-
lige radioanlæg. X Danmark er
bøderammen for brug af ulovlige
anlæg fra 300 til 2000 kroner.
Petter's for fiskeflåten . . .
Petter’s hydrauliske spil. Petter’s olieovne. Alt i hydraulisk ud-
styr for fiskerbåde. Rørslanger, koblinger, pumper, motorer.
Installationer og service. Kontakt:
BRANLACO-MARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 24 60
klares af special-firma i Aalborg. Alt ordnes fra KGH's
havn i Aalborg til Deres nye bopæl i Danmark el. ud-
land, toldklarering, ekspedition, transport af flyttegods
(også både etc.) Alle nødvendige papirer vedrørende
Deres flytning tilsendes på forlangende. Uanset fra-el.
tilflytningssted udføres statsflytninger indefor gældende
refusionsordninger,
Betryggende godsopbevaringsplands samt container-
depot for MFG.
AALBORG NY V0 G N M AN DSF 0 RRETN IN G
JYDSK MØBELTRANSPORT
Gugvej 140 — Aalborg — 9250 Gug.
Tlf. (08) 14 05 44.
Deres transport
k i sikre hænder^
sujumut agdlagtuissarneK
konsulent Kurt Jensen-imit, Nungme akilerårtar-
fiup KutdlersaKarfianit
una agdlagamineK atuarérug-
ko sujumut agdlagtuissarner-
mut tungassoK ukiumut akig-
ssarsianut 1975-imut tunga-
ssok, imaKa tigorérsimåsavatit
imersugagssiat skemat. imerso-
riardlugit utertitagssatit kæm-
nereKarfingmut kingusingner-
påmik 1/11 1974.
tigusimångikugkit kæmnere-
Karfingmut akilerårtarnermut
agdlagfingmut piniåsautit.
inuit tamarmik kalåtdlit
kommuninut akilerårtugssat,
akilerårtugssåuputdlo kommu-
nime najugaKarunik uningagu-
nigdlunit, sujumut agdlagtuiv-
fik imersordlugulo nagsiutag-
ssaråt.
sujumut agdlagtuivfit mar-
dluput, Kalåtdlit-nunåne aki-
lerårutigssaK F 1 åma F 2.
Fl-ime krydsilersuinikut
åp-ip någga-vdlo nalaisigut a-
kineKartugssåuput åiparing-
nermut tungassut. sutigut ani-
ngaussarsiagssat 1975-ime
nautsorssutigineKarnersut, A-
mik åma/imalunit B-mik tai-
nexartunik aningaussarsiorfe-
KarnersoK, nuliaussoK A-mik
1975-ime akigssarsisanganer-
sok taimaigpatdlo KanoK amer-
dlatigissut nautsorssutigine-
Karnersut, amalo ilångautigi-
ssariaKartoKarnersoK aningau-
ssartutigissartagkanik, kisimi-
tunut 4.000 nuliaringnutdlo
6.000 kr., tåuko akilerårtartu-
nut tamanut ilångautaussug-
ssåuput.
A-mik akigssarsissartussutut
issigineKarput sulivfeKardlune
aningaussarsiat tamaisa tapl-
ssutitai ilångutdlugit akigssar-
siat.
B-mik akigssarsissartussutut
issigineKarput inussutigssar-
siutinik nangminerssortumik
ingerdlatsissut, aulisagkanik
avdlanigdlo tunissanit akig-
ssarsissartut, kalåliminérniar-
fingme tunissanit akigssarsi-
ssartut, aningaussat bankime
uningatitat erniåinik, obliga-
tioninit pantebrevinitdlo ani-
ngaussarsissartut il. il.
taimåitunik B-mik tainexar-
tunik aningaussarsissaråine a-
kilerårutigissariaKångitsunit
B-me akigssarsiagssat 4.000 kr.
kisimitunut 6.000 kr.-tdlo åipa-
ringnut Kångerdlugit akigssar-
sisimavdlune, tauva F 2 imer-
sorneKåsaoK. F 2 åma imersor-
neKåsaoK tåuko ilångautigssat
mingnerpåt saniatigut avdlanik
ilångautigissariaKartunik ani-
ngaussartuteKarsimagåine. ilå-
ngautigissagssat taimåitut sor-
dlo måkusinåuput taorsigag-
ssarsiat erniait ukiume akile-
rårfigssame akiligagssaussut,
uverssagkanut akiliutigssat, u-
kiume 1975-ime akiligagssat.
nangminerssordlutik inussutig-
ssarsiutinik ingerdlatalingnut,
aulisartunut piniartunutdlo,
inussutigssarsiutip ingerdlati-
sfnaunera pivdlugo aningau-
ssartutit tåukununga ilångut-
dlugo pigissat akilersornere so-
runame ilångautigineKartug-
ssåuput.
sulissutut akigssarsissartu-
nut amerdlanernut, sulissartut,
agdlagfingmiut tjenestemand-
itdlo avdlatdlo tungaisigut pi-
ssariaKarunarpoK nalinginau-
ssumik ilångautit atusavdlugit,
tåssa KinerneKartugssaungma-
ta tåuko amalo aningaussartu-
taussartut ilångautigssat av-
dlat.
akilerårtartugssanut, ilå-
ngautigssaKångitsunut, akig-
ssarsiaKångitsunigdlo B-mik
taineKartunik akigssarsiatdlo
ikingnerpåt akileråruteKartug-
ssåungitsut Kångersimångitsu-
nik akigssarsiagdlit imersugag-
ssaK F 1 kisiat imersusavåt.
avdlat tamarmik F 1 åma F 2
tamaisa imersortugssauvait.
danskinut aggersitanut 1. ja-
nuar 1975 sule ukiut mardluk
Kalgtdlit-nunånérérsimångit-
sunut imåitugssauvoK kigdle-
Kartumik Kalåtdlit-nunåniner-
mik nalåne akigssarsiamingnit
akilerårtitaussugssauvdlutik
sivnerinilo Danmarkime akile-
rårutigssatik tamaisa akilerå-
rutigissugssauvdlugit. kigdli-
lingmik akilerårtugssaunerup
kingunerissugssauvå ilåtigut u-
livkårtumik akilerårtugssatut
angitigissunik ilångauteKarsi-
nåungineK. Danmarkime akile-
rårtitsissartunit Danmarkimut
akilerårtugssåunginermik ag-
dlagartamik ugpernarsautaute-
Karåine tauva tåuna autdlar-
Kåumutdle tamåkissumik Ka-
låtdlit-nunåne akilerårtug-
ssauvoK. taimåitumik ugper-
narsautauteKångikaluardlune
taimåitoK Danmarkimut akile-
rårtugssåungitsutut pineKarsi-
nauvoK akigssarsiame agdla-
gartaisa pigissame agdlagsi-
mavfisigut takutisinauguniuk
Danmarkimut akilerårtugssau-
jungnaersimavdlune. kæmne-
reKarfingmit ilitsersutinik nag-
sitsissoKartugssauvoK Kalåt-
dlit-nunånut nugtunut 1975-
imut sujumut agdlagtuinigssaK
pivdlugo. agdlagtuivfik normo-
KarpoK F 3.
sujumut agdlagtuivfigssaK
imersorsimassoK atsiorsima-
ssordlo nagsiukugko, tauva a-
kilerårtarnermut agdlagfiup
påsissutigssat suliarisavai tåu-
kulo najorKutaralugit akilerår-
nigssamut agdlagsimavfik aki-
lerårnigssamutdlo billetit Ka-
noK angitigissumik akileråru-
teKåsassutit nagsiutisavait.
decembere nåtinago 1974, A-
mik B-migdlunit akigssarsissa-
ruvit tigujumårpat akilerår-
nigssamut agdlagartaK imalu-
nit billete. kingorna tåuko ag-
dlauseralugit navsuiarumårpa-
vut.
sujumut agdlagtugkat suju-
ligtutåinaungmata akigssarsi-
agssat KanoK amerdlatigissut
pigssarsiariumårnerdlugit, er-
sserKigpoK. akilerårtartoK ki-
nalunit piumassaKarsinauvdlu-
ne sujumut agdlagtugkane av-
dlångorterKuvdlugit ukiume a-
kigssarsivfingme ingerdlanera-
ne, taimailivdlune akileråru-
tigssat erKortut kisisa akilerå-
rutigisinauvdlugit.
Kalåtdlit-nunåne akilerår-
tarnerme Håndboge (påsissu-
tigssanik ujardlerfik)-me ing-
mikortume augpalugtume kup-
55-ime sujumut agdlagtuivfik
angnerussumik atuarsinauvat,
taimatutdlo kommunip akile-
rårnermut agdlagfiane aperxu-
tigssaKaruvit navsuiåuneKarsi-
nauvutit.
Et udvalg der aldrig blev nedsat
Tidligere arbejdsminister, folke-
tingsmand Erling Dinesen (S), har
stillet grønlandsminister Holger
Hansen følgende spørgsmål:
— Vil ministeren oplyse grun-
den til, at det udvalg, som den
tidligere grønlandsminister havde
besluttet at nedsætte for at un-
dersøge grundlaget for og virk-
ningen af dyrtidsreguleringen af
de grønlandske lønninger i Grøn-
land, alligevel ikke er blevet ned-
sat?
I sin begrundelse for spørgs-
målet, som er stillet i henhold til
folketingets bestemmelser om
spørgsmål til ministrene, skriver
Erling Dinesen:
Efter forhandlinger med en af
de grønlandske lønmodtagerorga-
nisationer vedrørende hensigt-
mæssigheden af dyrtidsregulerin-
gen af de grønlandske lønninger
lovede daværende minister for
Grønland, Knud Hertling, i efter-
året 1973 at nedsætte et udvalg,
som skulle undersøge grundlaget
for og virkningen af dyrtidsregu-
leringen af de grønlandske løn-
ninger. Man havde fra lønmod-
tagerorganisationens side rejst
tvivl om, hvor vidt dyrtidsregule-
ringen var struktureret rigtigt,
når der bl.a. toges hensyn til, at
man ikke i Grønland havde løn-
glidning, medens inflationens an
den virkning, prisudvikling60’
havde sin fulde virkning. ^
— Netop som man i Ministeriel
for Grønland begyndte at f°r°®
rede nedsættelsen af dette 0
valg, blev der udskrevet valg.
der er som bekendt kommet ®
anden regering til, fortsætter E
ling Dinesen, som videre skriv6 >
at han efter sit besøg i Grønla0^
fornylig — med folketingets 8rø0^
landsrejse — har konstateret,
de grønlandske lønmodtagerorga^
nisationer er stærkt interesser
i denne sag.
-rg-
4