Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 17.10.1974, Síða 19

Atuagagdliutit - 17.10.1974, Síða 19
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu prønlandsposten ønsker at »ringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi 0rT»* at indsendernes skriver »neget kort. Hvis læserbrevene er niere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev »nder mærke istedet for navn. »end dit indlæg til: Grøn- Jandsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Dansk presse tager ikke hensyn til 9rønlændere Åh en skrivelse til den danske Presse: Som bekendt har den danske 'esse en kundekreds her i Gron- Hvor stort salget er, kan jeg s°8 ikke udtale mig om, men til- j^Peladende tilstrækkeligt stort • at det er økonomisk rentabelt. , 'gevel. synes jeg ikke, der tages Gnsyn til dette publikum. De biade he og tidsskrifter, som sendes ^01 til, er nøjagtig de samme, der j^ndes ucj danske marked. i^J- betyder, at langt det største v dbold først og fremmest er hcn- ^ePdt til det danske publikum. St på en anden måde; det stør- •ndhold i bladene er uden in- ste jJ'osse for de grønlandke læsere. l^Grtil kommer, at konkurrencer, yds og tværs’er o. lign. er man ta ^s*ændig afskåret fra at del- s 8e i På grund af den korte ind- ^hdelsesfrist. Jeg er klar over, at j r selvfølgelig findes nogle „spil- regler“, som skal overholdes, fl i? 01011 ikke de skulle være så I ksibie, at også læserne i Grøn- v °d kan deltage? Det kan ikke ukendt, at postforsendelser ge °§ fra Grønland tager læn- n 0 tid om at nå frem end intern P°St i Danmark. tQ mig derfor slutte med at reslå, at de pressevirksomheder, q har økonomisk interesse i '“••ianti, udvider deres arbcjds- j0 rude til også at omfatte den v Urnalistiske side. Det skulle vist Upr° overflødigt at sige, at en ■f *°'date journalist se t -u«e journalist sagtens kan s>t blad med spændende ar- cr om Grønland og grønlæn- tøj1"0- dog tror, at det vil blive Puhr mod glæde af det danske li J 'kum, som derved forhåbent- kc ^ L'f (tiltrængt) bredere hskab til Grønland, fp, v°rledes den praktiske ud- 0rmn: ?is Venlig hilsen. Torhen Engiieisl, 3932 Arsuk. Tilhængerne af ny retskrivning forråder vort land / Det ærede landsråds forslag om, at A/G hurtigst muligt begynder at bruge det nye skriftsprog er en af de sørgeligste begivenheder i mit liv. Jeg vil på det kraftigste imødegå forslagsstilleren Lars Emil Johansen. Selv om der fin- des så mange tidsbesparende fa- ciliteter i vore dage, synes lærer- ne, at de kan opnå de bedste re- sultater i undervisningen, hvis skriftsproget erstattes med et nyt. DET ER HELT FORKERT ! ! ! Véd det ærede medlem af lands- råd og folketing, Lars Emil Jo- hansen, ikke, at Grønlandsposten siden sin start i 1861 har brugt det samme skriftsprog indtil nu, det skriftsprog, som en af bladets før- ste medarbejdere, Samuel Klein- schmidt, har skabt. Jeg selv, der har været medarbejder ved tryk- ningen af læsestof i 42 år, synes stadig at det bor forsvares det elskede skriftsystem, idet jeg ik- ke har set noget forslag, som til- nærmelsesvis kan konkurrere med det. Siden jeg var barn, har jeg kunnet både læse og skrive. Hvis man er nationalt bevidst, skal man også kunne skrive det skriftsprog, der passer bedst til sproget. — Det er ikke rigtigt, at man tror, at hvis man skal lære et andet sprog, er nødvendigt at forandre sit eget sprogs skrift. Derfor vil jeg betegne de menne- sker, som har lavet forslag til det nye skriftsprog som landsforræ- dere, selvom udtrykket synes at være voldsomt. Hvordan har de kunnet blive lærere? De har åben- bart kun valgt det nemmeste og bliver spottere af deres forfædres kære sprog, fordi de kun vil bruge det, de selv kan lide. Hvis de skal være bevarere af den grønland- ske nationalitet, må de bruge de- res sprog og skrift, som de har lært og de må lære næste slægt- led det. Efter min mening er det nye skriftsprog uden rødder ligesom Nanortalik-fiskerne nåede kun at fange knap to tons laks en kunstig blomst. Man kan ikke lave grammatik ud af det. Alle spriftsprog har grammatik, alle ord, lange som korte, har en stam- me. Den kunstige blomst behøver ikke vand eller muld. I vore dage kan man klare mange ting med teknisk udstyr, og lærerne ræson- nerer nok, at det samme kan man gøre ved sproget. Hvis A/G begynder at bruge det nye skriftsystem, vil det blive endnu mindre interessant. Det samme mener jeg med hensyn til skolebørn, de vil bare miste in- teressen for sproget grønlandsk, og da de unge i vore dage ingen interesse har for læsning, vil jeg påstå, at Grønlandsposten til sidst kun kan trykkes på dansk for at kunne bevare læserkredsen. A/G’s eventuelle trykning på det nye skriftsystem har allerede udløst adskillige læseres protest og de bliver flere og flere. Dem støtter jeg på det kraftigste. Grøn- landsposten er startet for at tjene oplysningsarbejdet for det grøn- landske folk og har i de 113 år, det har eksisteret, betydet enormt. Stephen Petersen. Derfor vil jeg opfordre landsrådet at prøve at se tilbage på historien i stedet for at se fremad hele ti- den. Engang imellem at se tilbage på vore store forfædres værk vil- le være gavnligt for dem. Jeg vil slutte mit måske van- skeligt forståelige indlæg med at gentage, at jeg er tilhænger af den gamle skriftsystem med den moti- vering, at jeg ikke vil være med til at ødelægge vores nationalitet og den uvurderlige grønlandske arv. Stephen Petersen. ln8 må blive, er naturlig- jtø Hl det enkelte blad at uf- tVj Kor mi« cr der dog ingen hkl 0rn' al dobbeltsprogede ur- V*1 blive populære. Forhol- tv- konkurrencer, kryds og hg Sl1 hgn. bliver forment- cttet op, su samtlige læsere r,... hlud, får samme mulighed ,,.al deltage. v(.^J Ln antagelig stor læserkreds 26. september i år har man ud- sendt gennem radioavisen en orientering om laksefangsten, hvori det hedder for Nanortaliks vedkommende, at man der ikke har opnået tildelingen af kvotaen på 20 tons. Derfor vil landsrådet anmode ministeren om, at man i Nanortalik skal kunne fiske vi- dere, indtil ma nopnår kvotaen. I modsat fald skal betales erstat- ning til fiskerne. Af denne grund har jeg talt med fiskerilederen, Kaj Larsen, og han oplyste føl- gende: I efteråret, da vi hørte, at man i Nanortalik kommune kunne fange 20 tons skællaks, fik vi dagen efter ordre til at standse hele indhandlingen, da den sam- lede kvota allerede er opfisket. På dette tidspunkt har vi fisket kun 1654 kg. Indtjeningen i alt beløber sig til 11.993,— kr. I Na- nortalik kommune har 195 fiskere fået tilladelser til at kunne fiske laks. Ifølge disse tal har en fisker gennemsnitlig indtjent 615,— kr. Torskefiskeriet har i forhold til sidste år været noget bedre. Tor- sken kommer først i slutningen af juli, og indtil 26. september har man fanget 185.072 kg. Det er vanskeligt at sige, hvornår ind- handlingen af torsk vil standse. I den forbindelse kan jeg oplyse, at i 1973 er indhandlingen af torsk standset i begyndelsen af december på grund af svigtende fangster, slutter Kaj Larsen. Efter hvad jeg har erfaret, er en stor del af fangsten af torsk fanget af støre både med bund- garn, og skællaksen var for alvor kommet i Nanortalik distrikt, da indhandlingen standsede, netop på den tid, da „småbådsfiskeriet" ville begynde. Fr. Silassen. Flytning TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted for emballering, stuvning i container og aflevering til KGH. FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt- ning på Deres adr. landet over. OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres disposition ved opbevaring i København eller Aalborg. STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions- rammer uanset fra/til flytningssted. Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange årige erfaring. FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S“ Grundlagt 1836 Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300 Telex 19228 LI Alvor er de dummes skjold. (Montesquieu) □ Alvor og gammen, de kan godt' sammen. (Peder La ale) [ J Angreb e r det bedste forsvar. (Ado// Andersen) ; tA - f i ” ~ O i 2 u - -ni a £ & U □ abonn. + porto, Godthåb ............... kr. 167 83,50 □ □ abonn. + porto, Grønland ................ kr. 207 103,50 □ □ abonn. + porto, Danmark, fly ........... kr. 220 110,00 □ □ abonn. + porto, Danmark, skib ...........kr. 182 91,00 □ Jeg ønsker afregning for hele året. □ Jeg ønsker afregning halvårligt. Navn ........................................................... Stilling ........................................................ Postbox ................................................... Postnummer, by ................................................. Grønlandsposten Abonnementsafdelingen Postbox 39 3900 Godthåb 19

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.