Atuagagdliutit - 17.10.1974, Síða 19
atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver
atu
prønlandsposten ønsker at
»ringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
0rT»* at indsendernes skriver
»neget kort. Hvis læserbrevene
er niere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
»nder mærke istedet for navn.
»end dit indlæg til: Grøn-
Jandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Dansk presse
tager ikke
hensyn til
9rønlændere
Åh
en skrivelse til den danske
Presse:
Som bekendt har den danske
'esse en kundekreds her i Gron-
Hvor stort salget er, kan jeg
s°8 ikke udtale mig om, men til-
j^Peladende tilstrækkeligt stort
• at det er økonomisk rentabelt.
, 'gevel. synes jeg ikke, der tages
Gnsyn til dette publikum. De
biade
he
og tidsskrifter, som sendes
^01 til, er nøjagtig de samme, der
j^ndes ucj danske marked.
i^J- betyder, at langt det største
v dbold først og fremmest er hcn-
^ePdt til det danske publikum.
St på en anden måde; det stør-
•ndhold i bladene er uden in-
ste
jJ'osse for de grønlandke læsere.
l^Grtil kommer, at konkurrencer,
yds og tværs’er o. lign. er man
ta ^s*ændig afskåret fra at del-
s 8e i På grund af den korte ind-
^hdelsesfrist. Jeg er klar over, at
j r selvfølgelig findes nogle „spil-
regler“, som skal overholdes,
fl i? 01011 ikke de skulle være så
I ksibie, at også læserne i Grøn-
v °d kan deltage? Det kan ikke
ukendt, at postforsendelser
ge °§ fra Grønland tager læn-
n 0 tid om at nå frem end intern
P°St i Danmark.
tQ mig derfor slutte med at
reslå, at de pressevirksomheder,
q har økonomisk interesse i
'“••ianti, udvider deres arbcjds-
j0 rude til også at omfatte den
v Urnalistiske side. Det skulle vist
Upr° overflødigt at sige, at en
■f *°'date journalist se
t -u«e journalist sagtens kan
s>t blad med spændende ar-
cr om Grønland og grønlæn-
tøj1"0- dog tror, at det vil blive
Puhr mod glæde af det danske
li J 'kum, som derved forhåbent-
kc ^ L'f (tiltrængt) bredere
hskab til Grønland,
fp, v°rledes den praktiske ud-
0rmn:
?is
Venlig hilsen.
Torhen Engiieisl,
3932 Arsuk.
Tilhængerne af ny
retskrivning
forråder vort land
/
Det ærede landsråds forslag om,
at A/G hurtigst muligt begynder
at bruge det nye skriftsprog er
en af de sørgeligste begivenheder
i mit liv. Jeg vil på det kraftigste
imødegå forslagsstilleren Lars
Emil Johansen. Selv om der fin-
des så mange tidsbesparende fa-
ciliteter i vore dage, synes lærer-
ne, at de kan opnå de bedste re-
sultater i undervisningen, hvis
skriftsproget erstattes med et nyt.
DET ER HELT FORKERT ! ! !
Véd det ærede medlem af lands-
råd og folketing, Lars Emil Jo-
hansen, ikke, at Grønlandsposten
siden sin start i 1861 har brugt det
samme skriftsprog indtil nu, det
skriftsprog, som en af bladets før-
ste medarbejdere, Samuel Klein-
schmidt, har skabt. Jeg selv, der
har været medarbejder ved tryk-
ningen af læsestof i 42 år, synes
stadig at det bor forsvares det
elskede skriftsystem, idet jeg ik-
ke har set noget forslag, som til-
nærmelsesvis kan konkurrere
med det. Siden jeg var barn, har
jeg kunnet både læse og skrive.
Hvis man er nationalt bevidst,
skal man også kunne skrive det
skriftsprog, der passer bedst til
sproget. — Det er ikke rigtigt, at
man tror, at hvis man skal lære
et andet sprog, er nødvendigt at
forandre sit eget sprogs skrift.
Derfor vil jeg betegne de menne-
sker, som har lavet forslag til det
nye skriftsprog som landsforræ-
dere, selvom udtrykket synes at
være voldsomt. Hvordan har de
kunnet blive lærere? De har åben-
bart kun valgt det nemmeste og
bliver spottere af deres forfædres
kære sprog, fordi de kun vil bruge
det, de selv kan lide. Hvis de skal
være bevarere af den grønland-
ske nationalitet, må de bruge de-
res sprog og skrift, som de har
lært og de må lære næste slægt-
led det.
Efter min mening er det nye
skriftsprog uden rødder ligesom
Nanortalik-fiskerne
nåede kun at fange
knap to tons laks
en kunstig blomst. Man kan ikke
lave grammatik ud af det. Alle
spriftsprog har grammatik, alle
ord, lange som korte, har en stam-
me. Den kunstige blomst behøver
ikke vand eller muld. I vore dage
kan man klare mange ting med
teknisk udstyr, og lærerne ræson-
nerer nok, at det samme kan man
gøre ved sproget.
Hvis A/G begynder at bruge
det nye skriftsystem, vil det blive
endnu mindre interessant. Det
samme mener jeg med hensyn til
skolebørn, de vil bare miste in-
teressen for sproget grønlandsk,
og da de unge i vore dage ingen
interesse har for læsning, vil jeg
påstå, at Grønlandsposten til sidst
kun kan trykkes på dansk for at
kunne bevare læserkredsen.
A/G’s eventuelle trykning på
det nye skriftsystem har allerede
udløst adskillige læseres protest
og de bliver flere og flere. Dem
støtter jeg på det kraftigste. Grøn-
landsposten er startet for at tjene
oplysningsarbejdet for det grøn-
landske folk og har i de 113 år,
det har eksisteret, betydet enormt.
Stephen Petersen.
Derfor vil jeg opfordre landsrådet
at prøve at se tilbage på historien
i stedet for at se fremad hele ti-
den. Engang imellem at se tilbage
på vore store forfædres værk vil-
le være gavnligt for dem.
Jeg vil slutte mit måske van-
skeligt forståelige indlæg med at
gentage, at jeg er tilhænger af den
gamle skriftsystem med den moti-
vering, at jeg ikke vil være med
til at ødelægge vores nationalitet
og den uvurderlige grønlandske
arv.
Stephen Petersen.
ln8 må blive, er naturlig-
jtø Hl det enkelte blad at uf-
tVj Kor mi« cr der dog ingen
hkl 0rn' al dobbeltsprogede ur-
V*1 blive populære. Forhol-
tv- konkurrencer, kryds og
hg Sl1 hgn. bliver forment-
cttet op, su samtlige læsere
r,... hlud, får samme mulighed
,,.al deltage.
v(.^J Ln antagelig stor læserkreds
26. september i år har man ud-
sendt gennem radioavisen en
orientering om laksefangsten,
hvori det hedder for Nanortaliks
vedkommende, at man der ikke
har opnået tildelingen af kvotaen
på 20 tons. Derfor vil landsrådet
anmode ministeren om, at man i
Nanortalik skal kunne fiske vi-
dere, indtil ma nopnår kvotaen.
I modsat fald skal betales erstat-
ning til fiskerne. Af denne grund
har jeg talt med fiskerilederen,
Kaj Larsen, og han oplyste føl-
gende:
I efteråret, da vi hørte, at man
i Nanortalik kommune kunne
fange 20 tons skællaks, fik vi
dagen efter ordre til at standse
hele indhandlingen, da den sam-
lede kvota allerede er opfisket.
På dette tidspunkt har vi fisket
kun 1654 kg. Indtjeningen i alt
beløber sig til 11.993,— kr. I Na-
nortalik kommune har 195 fiskere
fået tilladelser til at kunne fiske
laks. Ifølge disse tal har en fisker
gennemsnitlig indtjent 615,— kr.
Torskefiskeriet har i forhold til
sidste år været noget bedre. Tor-
sken kommer først i slutningen
af juli, og indtil 26. september
har man fanget 185.072 kg. Det
er vanskeligt at sige, hvornår ind-
handlingen af torsk vil standse.
I den forbindelse kan jeg oplyse,
at i 1973 er indhandlingen af
torsk standset i begyndelsen af
december på grund af svigtende
fangster, slutter Kaj Larsen.
Efter hvad jeg har erfaret, er
en stor del af fangsten af torsk
fanget af støre både med bund-
garn, og skællaksen var for alvor
kommet i Nanortalik distrikt, da
indhandlingen standsede, netop på
den tid, da „småbådsfiskeriet"
ville begynde.
Fr. Silassen.
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og aflevering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra/til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S“
Grundlagt 1836
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
LI Alvor er de dummes
skjold. (Montesquieu)
□ Alvor og gammen, de
kan godt' sammen.
(Peder La ale)
[ J Angreb e r det bedste
forsvar.
(Ado// Andersen)
; tA - f
i ” ~ O
i 2 u
- -ni a £ &
U □ abonn. + porto, Godthåb ............... kr. 167 83,50
□ □ abonn. + porto, Grønland ................ kr. 207 103,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ........... kr. 220 110,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ...........kr. 182 91,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn ...........................................................
Stilling ........................................................
Postbox ...................................................
Postnummer, by .................................................
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
19