Atuagagdliutit - 13.03.1975, Blaðsíða 18

kommunikationsdebatten — tusagagssTssarnermik oKatdlmeK
kommunikationsdebatten — tusagagssissarnermik oKatdlineK
Dobbeltsprogethed
et handicap for
kommunikationen
Lars Emil Johansen.
— På længere sigt bør man overveje at gøre den
grønlandske presse rent grønlandsksproget, skriver
folketingsmand Lars Emil Johansen
Det er påskønnelsesværdigt, at
Grønlands førende avis, Grøn-
landsposten, har taget initiativet
til en debat om den grønlandske
kommunikationsproblematik. Det
var en tiltrængt „prikken i ryg-
gen" til politikerne, der under-
tiden kan være så optaget af
dagsaktuelle problemer, at de tit
glemmer at tage stilling til andre
fundamentale sider af livet.
Jeg bebrejder f.eks. en lille
smule mig selv, at jeg har priori-
teret valgkamp, finanslovsdebat
og anden form for „løbende poli-
tiske ekspeditioner" frem for at
tage del i Grønlandsposten’s kom-
munikationsdebat på et noget tid-
ligere tidspunkt.
Jeg har spekuleret en del på
vor kommunikationsproblematik
og har undertiden vurderet
spørgsmålet i sammenhæng med
politiske debatter og anden form
for politisk aktivitet. Jeg har også
diskuteret spørgsmålet med en
række kolleger i den politiske
arena.
Det grønlandske kommunikati-
onsnet er behæftet med en række
meget væsentlige skavanker. For
det første er det de enormt store
afstande og de dermed sammen-
hængende infrastrukturelle van-
skeligheder. For det andet er der
et stort bevillingsbehov, der skal
dækkes for at vi kan have blot
nogenlunde tilfredsstillende kom-
munikationsmuligheder. Et be-
villingsbehov, der synes at være
meget vanskelig at dække med
de nuværende økonomiske res-
sourcer, vi råder over. Og ende-
lig er der den samfundspolitisk
set noget underlige samfundsform,
vi kender i det grønlandske, der
baserer al sin eksistens på, at hver
en ting bliver sagt to gange af de
samme organer, altså dobbelt-
sprogetheden.
De „kun" dansksprogede i Grøn-
land vil nok have svært ved at
fatte, hvordan dobbeltsproget-
heden kan virke belastende på
kommunikationsforholdene. Det
vil altid være svært at fatte for
dén befolkningskategori, så længe
det er den grønlandsksprogede del
af befolkningen, der må bruge
masser af dyrebare kræfter på at
gøre de ikke grønlandsksprogede
borgere forståelige overfor, hvad
der rører sig i det grønlandske
samfund.
Min mening om den problema-
tik er, at der på lidt længere sigt
arbejdes på at gøre den grønland-
ske presse, både den trykte og
den, man får gennem æteren, rent
grønlandsksproget. Altså aftrappe
den dansksprogede del af den
over en årrække.
Ved at følge en sådan frem-
gangsmåde ville det blive muligt
at gøre den grønlandske presse
langt mere levende og meget mere
vedkommende for den grønland-
ske læser/lytter. Altså med de
grønlandske forudsætninger og
behov som udgangspunkt.
Man tager f.eks. ikke sit ud-
gangspunkt i den grønlandske be-
folknings pressebehov, så længe
den grønlandske radioavis stort
set er en direkte oversættelse af,
hvad de dansksprogede medarbej-
dere finder rigtigt at referere af
telegrambureauernes meddelelser.
Derfor vil mit forslag lyde på,
at Grønlandsposten og Grønlands
Radio og for den sags skyld også
de forskellige lokalblade arbejder
med den målsætning, at pressen
i Grønland inden for en over-
skuelig fremtid skal blive rent
grønlandsksproget. Derved vil
man som sagt blive i stand til at
gøre nyhedsformidlingen mere
vedkommende for den almindelige
grønlænder, samtidig med at man
stort set kan operere inden for
de eksisterende bevillingsrammer.
Endvidere vil et sådan skridt
være en større invitation for vore
dansksprogede medborgere til at
gøre sig lidt større anstrengelser
for at lære grønlandsk end de
„præstationer", vi hidtil har set
fra den kant på dette område.
Det er selvfølgelig ikke bare
på dette felt, man kan gøre no-
get ved det grønlandske kommu-
nikationsnet. Der er andre ting,
der kan gøres for at gøre kommu-
nikationsnettet mere intensiv, f.
eks. gennem udbygning af regio-
nalblade og regionalradiopro-
grammer. Vort land er jo som be-
kendt så umådeligt stort, at det
mange gange kan være vanske-
ligt at lave ordninger, der gene-
relt set kan være af en sådan art,
at de på en tilfredsstillende måde
kan dække de interesser og behov,
der eksisterer rundt omkring. Men
jeg mener, at meget vil være vun-
det, hvis vi begynder at operere
med regionalopdelte interesser og
behov og tilrettelægger udviklin-
gen i de repektive regioner på
grundlag af de der eksisterende
forhold. Dette gælder ikke alene
kommunikationsspørgsmålet, men
har i høj grad noget at gøre med
andre sider ved udviklingen i
Grønland, f.eks. skolepolitik,
landsplanlægning o.m.a. Jeg me-
ner selvfølgelig ikke, at de for-
skellige regioner skal udvikles
fuldstændigt uafhængigt fra hin-
anden. De ting, jeg taler om og
som jeg mener kan gøres til gen-
stand for regionalplanlægning er
selvfølgelig altsammen noget, der
skal gøres udover det landsdæk-
kende planlægningsarbejde, der
jo har en meget vital betydning
for Grønland netop i disse tider.
Regionalradioprogrammer og re-
gionalblade vil således kunne rå-
de bod på de skavanker, som den
hidtidige udviklings alt-eller-
intet-grundregel har haft som
konsekvenser.
Det er på baggrund heraf nær-
liggende at foreslå landsrådet at
gøre sin medindflydelse på disse
felter gældende for at få under-
søgt, hvilke tekniske og økonomi-
ske ressourcer, der skal til for
at udbygge vort kommunikations-
net regionalvist.
Til slut nogle generelle betragt-
ninger om kommunikation.
Velfungerende kommunikati-
onsnet er en af de mest funda-
mentale forudsætninger for en
blot nogenlunde vellykket sam-
fundsudvikling. Det er nemlig
samfundets så at sige „ånde-
drætsorgan". Man er nødt til at
kommunikere for at kunne forstå
hinanden, for at være enige med
hinanden, for at være uenige med
hinanden og forstå, hvorfor man
er uenige med hinanden. Derfor
er det meget vigtigt, at udbyg-
ning af kommunikationsnettet
prioriteres i overensstemmelse
med den rolle, det spiller i sam-
fundet.
Det er et almindeligt „klage-
råb" fra de grønlandske kommu-
nikationscentre, at de udsultes
rent bevillingsmæssigt, og at de
må have så og så mange millio-
ner kroner for at kunne gøre det
en lille smule bedre. Vel, dette
kan også være meget rigtigt og
velbegrundet. Men det er ligesom,
at vi inden for dette område især
er lidt for tilbøjelig til alene at
operere inden for de eksisteren-
de, stive og måske slet ikke hen-
sigtsmæssige organisationsformer.
Hvis man pumper million efter
million af kroner i de institutions-
former, der er baseret på forkerte
organisationsformer, bliver „uhy-
ret" jo større og større.
Nytænkning og kritisk vurde-
ring af de eksisterende kommu-
nikationsformer er derfor både
en ønskelig og rigtig ting.
Lars Emil Johansen
Assistent søges
Til observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat" beliggende
i Godthåb søges snarest p.g.a. sygdom dygtig assistent.
Observationsbørnehjemmet er normeret til 18 børn, for-
trinsvis i den skolesøgende alder.
Hjemmets formål er at observere børn med tilpasnings-
vanskeligheder af en sådan karakter, at almindelige for-
anstaltninger af social og pædagogisk art på hjemstedet ikke
slår til.
Der ydes psykologisk og psykiatrisk konsulentbistand til
hjemmet, ligesom skolevæsenet vil forestå den fornødne un-
dervisning.
Gennem observation søger man at finde frem til de for-
anstaltninger, der skønnes mest velegnede til at afhjælpe
barnets vanskeligheder.
Stillingen søges fortrinsvis besat med fritidspædagog, bør-
nehavelærer, børneforsorgspædagog eller tilsvarende uddan-
nelse. Ved stillingens besættelse vil grønlandsksproget an-
søger blive foretrukket.
Løn i henhold til gældende overenskomst udgør p.t. kr.
3.681,65 månedlig1.
Såfremt der i personalegruppen er ønske herom, vil det
ved ansættelse af speciel nattevagt blive forsøgt at reducere
nattevagter for pædagogisk personale til et minimum.
Grundet barselsorlov og ferier vil yderligere i sommer-
halvåret een eller to assistentstillinger være vakante med
henblik på senere fastansættelse.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer og anbefalin-
ger stiles til tilsynsrådet og sendes inden 1/4 1975 til:
FORSTANDER TH. TØNNING-HOLM
Observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat"
Postbox 334, 3900 Godthåb
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/S International Harvester Company
Smedeland 32-34
2600 Glostrup. København. Til. (01) 96 80 99. Telex 2792
Ny bil
Ønsker De ny bil, når De kom-
mer hjem til Danmark. — Vi
ordner alt og leverer vognen
nøgleklar overalt i Danmark.
F.eks.:
Fiat 126 kr. 11.379
127 kr. 13.165
128 kr. 15.074
124 spec.....kr. 18.083
Lancia Beta ...... kr. 26.499
Priserne er incl. moms, excl.
leverings omkostninger.
FIAT CENTRET
Ringkøbingvej 99—ioi,
7400 Herning
DK. Telefon (07) 12 63 33