Atuagagdliutit - 29.05.1975, Qupperneq 4

sarxumersitsinex
kukunexångilax
Museumsassistent, fru Inger Lindgreen, hjælper børnene med at lave et
Thule-miljø. De mange børnetegninger af udstillingen skal vises for pub-
likum i september, og der er udsat 10 børnebøger i præmie. — kater-
ssugausivingme ikiortaussoK fru Inger Lindgreen, mérKanik sulerujortit-
sissoK Thulemiut inussausiånut tungassunik sarKumersitagssiortut
ikiordlugit. sarKumersitanik mérKat titartagarpagssue septemberime
takutfneKartugssåuput, atuagkat mérarsiutit Kulit akigssarsiagssaritine-
Kardlutik.
Nu kan vi begynde
at kommunikere
— nuånerpoK sarKumersitsineK
taima soKutigineKartigingmat, ka-
terssugausiviup pissortå Jens
Kreutzmann oKarpoK. 1950-ikut
autdlartineråne katerssugausivik
pilerKårmat KasagineKartaraluar-
poK aperissoKartardlune sok ta-
måko piscKakujugssuit katerssor-
neKarnersut, agdlåt kångunartu-
tut issiginexartardlutik. uvdlumi-
kutdle utorKait aliånaeKaut nali-
mingne atissat takorKilerdlugit.
katerssugauteKaratdlartitdlugo i-
nusugtut påsisinångorpåt Kangau-
nerussoK måne inuit nunamingne
pisinaussatik atordlugit napaniar-
simassut.
— sarKumersitsineK issornar-
torsiorneKarpoK AG-ime ilångu-
ssame.
— tamåna erKungilaK, tåssame
atissat iluarsåunere kukussorta-
Kångitdlat. katerssugausivingme
ikiortigissara Inger Lindgreen i-
litsersorKigsårdlugo sarKumersit-
sineK suliaritisimavara. ukiut 100
matuma sujornagut oKartoKarsi-
nausimångilaK atissat uko uvånga
uvångalo pissut. taimane inuit a-
ngalaortorujugssugatdlarmata si-
nerissap ilaine åssigingitsune ati-
ssanik ilisarnautaussunik taku-
ssutigssaKarsimångilaK. aitsåt i-
nuit uningnerulermata sordlo a-
vigtat åssigingitsut pilersimåput.
Skolebørn betragter de udstillede dragter. — mérKat atuartut Kimer-
dlOissut atissanik sarKumersitanik.
åma Kalipautit atorneKarnerat
nunavtine tamarme åssigigsutut
oKautigineKarsinausimångilaK. ni-
vissat, uvigdtit uvigdlarneritdlo
atissaisa KalipauserneKartarnerat
Katångutigingniat erKussaråt. sar-
Kumersitat navsuiautikipatdlårne-
ranik uparuaineK pivdlugo OKa-
rumavunga tamåna pissariaKarti-
simångikiga ingmikut ilisimassa-
lingnut sarKumersitsinerunging-
mat, angnerussumik påsissaKaru-
sugtut katerssugausiviup sujuler-
ssuissoKarfianut sågfigingnigsi-
naungmata.
inuit atausiåkåt issornartug-
ssåinaK piniarpåssuk suna angu-
savarput? Kujamasutiginartaria-
KarpoK atissat pisorKat tåmåinar-
simångingmata, Jens Kreutzmann
naggasivoK.
Julut.
nunavtine katerssugausiviup pissortå Jens Kreutz
mann oxarpoK kalåtdlit atissåinik takutitisnex
pivdlugo
kalåtdlit atissait inussianut åssor-
titat sarKumersineKarput nunav-
ta katerssugausiviane Nungme
martsip 27-ånit majip KerKa ti-
kitdlugo. Kåumat atauseK sarKU-
mersilsineKartugssaugaluaK sivit-
sorneKarpoK alutorineKarnerujug-
ssua pissutigalugo. sarKumersitsi-
neK Nup inuisa 15 pct-init taku-
niarneKarpoK, tåukunånga 800
sivneKartut tåssauvdlutik mérKat
atuartut.
— Den jævne grønlænder står på 8. klassestadiet
og kan endnu ikke få fuldt udbytte af bøger og tids-
skrifter, siger GOFs afgåede formand, Lars Peter
Olsen
— Jeg var klar over, at organise-
ringen af Grønlands Oplysnings
Forbund ville blive vanskelig. Men
det tog alligevel længere tid, end
jeg havde regnet med. Der har
været for megen administration
og for lidt aktivitet. Men nu har
man løst forbundets første og for-
nemste opgave. Den økonomiske
styring er en realitet. Nu kan man
komme igang med at kommuni-
kere med folk, siger G.O.F.’s for-
mand i de første fire år, den nu
afgåede Lars Peter Olsen.
— Man har kritiseret oplys-
ningsforbundets organisation. Der
er blevet sagt, at pengene vil
være langt bedre givet ud til et
alsidigt kulturelt tidsskrift?
— Den jævne grønlænder står
i dag kundskabsmæssigt i 8. klas-
sestadiet. De kundskabsmæssige
forudsætninger er således for små
til, at folk kan få fuld udbytte af
oplysning, der drives gennem bø-
ger og tidsskrifter.
— På repræsentantskabsmødet
blev der sagt, at oplysningsforbun-
Laksegarn
125 stk. monofil skællaks driv-
garn, nye og lidt brugte, til
salg for ca. halv pris.
Svend Aage Jensen,
Box 301 . 3900 Godthåb
det virker så isoleret som et sam-
fund i samfundet, at det ikke
magter at skabe kommunikation
og ikke udnytter de eksisterende
kanaler for oplysning?
— Vi er godt klar over de eksi-
sterende kanaler som radio, TV,
biblioteker og kortfilm, men vi
kan ikke gøre, mere end sekre-
tariatet kan magte. Hidtil har vi
haft vanskeligheder af personale-
mæssig art. Opbygningen af lokal-
afdelinger har været for langsom,
fordi vi mangler uddannede og
kvalificerede medarbejdere, som
er i stand til at udstikke retnings-
linier og virkeliggøre planer. Men
nu håber vi, at kommunikationen
bliver bedre som følge af ansæt-
telsne af flere konsulenter.
— Konsulenterne skifter meget
ofte. Har det noget med lønnin-
ger at gøre?
— Ikke helt. Konsulenterne har
en anstændig løn. Det skyldes
snarere, at stillingen som konsu-
lent er meget krævende. Det spil-
ler sikkert også en rolle, at for-
bundet de første år ikke har haft
en fast forretningsgang, og at ar-
bejdsvilkårene har været util-
fredstillende.
— Hvad synes du om det om-
fangsrige repræsentantskab?
— Jeg har ikke noget imod, at
så mange foreninger som muligt
er repræsenteret. Oplysning skulle
helst nå ud til alle, der har be-
hov for det. Men på grund af
sparekniven er det nu nødvendigt
at reducere antallet af repræsen-
tantskabsmedlemmer.
— Hvad er årsagen til, at du
ikke ønskede at genopstille til for-
mandsposten?
— Formandsposten er ret tid-
krævende. Jeg har ikke mulighed
for at passe min stilling som vice-
skoleinspektør tilfredsstillende,
samtidig med at jeg er formand
for oplysningsforbundet, især da
jeg nu bor i Egedesminde. Der er
simpelthen ingen tid til familie-
liv.
Jeg er ikke skuffet over udvik-
lingen i Oplysningsforbundets før-
ste fire år. De retningslinier, som
vi har udstukket, skal nu føres
videre. Det må man glæde sig
over.
Julut.
Lars Peter Olsen.
4