Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.05.1975, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 29.05.1975, Blaðsíða 9
cigar, | den manglerkun spidsen. ......* have øjnene åbne for ministeriets behandlinger af landsrådets ved- tagelser. Som medlem af lands- rådet i de sidste fire år har jeg erfaret, at ministeriet foretager ændringer i de grønlandske po- litikeres beslutninger, så de pas- ser til bevillingerne. Alle i Grøn- land er nu vidende om den uhel- dige fremgangsmåde. Den kan ikke fortsætte. Den skader for- holdet mellem grønlændere og danske. Indførelse af hjemmestyre må sætte en stopper for den utiltalen- de udvikling. Derfor er jeg glad for, at regeringen gennem vor mi- nister Jørgen Peder Hansen ud- trykte sin støtte til hjemmestyre- tankens snarlige gennemførelse. Det vil styrke vore bestræbelser i den vigtige sag i de kommende fire år. Julut. - Vi tager ikke så tungt på kritikken Grønlands undergrund skal tilhøre Grønland siger museumsleder Jens Kreutzmann, Grønlands Landsmuseum om udstillingen af grønlandske drag- ter Lnadsmuseet i Godthåb havde ud- stilling af grønlandske dragter fra slutningen af marts til midten af •haj. Oprindeligt var det menin- gen, at udstillingen skulle vare en fnåned, men den blev forlænget På grund af den overvældende in- teresse. Den blev set af 15 pct. af Godthåbs befolknin. Over 800 af Sæsterne var skolebørn. — Det er glædeligt at konsta- tere den store interesse, siger mu- seumsleder Jens Kreutzmann. Det var ikke tilfældet i begyndelsen af 1950-erne, da museet blev etab- leret. Dengang var folk nærmest forargede over, at nogen gjorde slg den ulejlighed at samle på „gammelt skidt". Men i dag er indstillingen en hel anden. De gamle er nu glade over gensynet med dragterne fra deres tid, og de unge er lykkelige over at få indblik i, hvordan folk var klædt på i gamle dage. — Et indlæg i AG kritiserede udstillingen. — Ja, men kritikken er ube- grundet. Sammensætningen af dragterne er korrekt. Udstillingen er arrangeret af museumsassistent Inger Lindgren under min ledelse og instruktion. For 100 år siden rejste folk meget langs kysten, og dengang var der ingen bestemte egnsdragter. Det er således ikke rigtigt at tale om f. eks. Disko- bugt- eller Julianehåb-dragt. Der har heller ikke tidligere været tradition for bestemte far- ver i kvindedragter. Skikken med bestemte farver, alt efter kvin- dens ægteskabelige stand, stam- mer fra herrnhutterne og ind- skrænkede sig mest til de steder, hvor brødremissionen virkede. Med hensyn til kritikken om den sparsomme forklarende tekst, vil jeg sige, at udstillingen var be- regnet for jævne folk og ikke for eksperter. Ønskede man at få mere at vide, kunne det ske ved henvendelse til museumsledelsen. Der er slet ingen grund til at tage kritikken tungt. Hovedsagen er, at de gamle dragter er kom- met til værdighed igen og at folk har fået mulighed for at glæde sig over dem. Julut. sidste forstanderskaber i Godthåb. Kritikken i AG pegede bl.a. på, at huen af en forstanderskabsmand var byttet med en kommuneråds hue. Men det er ikke tilfældet. — NOngme pårssissutorxat kingugdlit. AG- lrr|e issornartorsiuinerme ilåtigut uparuarneKarpoK pårssissutorKat nasåt taorserneKarsimassoK kommunerådit ^sanik. kisiåne taimåingila«. — Dette princip vil jeg aldrig fravige, erklærer lands- rådets næstformand, Jonathan Motzfeldt — Man siger, at vi i Grønland ikke har de nødvendige erfarin- ger til at overtage oliedriften. Men man må ikke glemme, at ministeriet, som nu er i gang med at indhøste erfaringer på det om- råde, ingen erfaringer havde for seks år siden. Det er Grønland og dets svigtende erhverv, som vil blive ramt mest af oliedriftens konsekvenser. Derfor bør erfarin- ger og administration ligge i Grønland, siger landsrådets næst- formand Jonathan Motzfeldt. Med henblik herpå har jeg øn- sket, at så mange landsrådsmed- lemmer som muligt foretager en orienteringsrejse til Norge, så de ved selvsyn kan lære forholdene at kende. — Det er din mening, at Grøn- land skal have retten til sin un- dergrund? — Absolut, og jeg vil ikke no- gensinde vige fra den. Grønlands undergrund skal gøres til et sær- anliggende ved lov i forbindelse med indførelse af hjemmestyre. For mig er dette vigtigere end, at olieindtægterne skal tilfalde Grøn- land. Spørgsmålet om undergrun- den er endnu uafklaret for Fær- øernes vedkommende, nu 26 år efter hjemmestyrets indførelse. Det viser, at Danmark er lige så interesseret i færøsk olie som i grønlandsk olie. — Hvilke andre vigtige opgaver skal hjemmestyret have? — Kulturområdet. Det er på tide at udstikke faste retnings- linier for kulturpolitik, der om- fatter oplysning, presse, kunst og menighedslivet. Derfor er jeg glad for, at AG har taget det spørgs- mål op. Det må følges op af en politisk debat, der munder ud i vedtagelse af en fast kulturpolitik. — Hvad kræves der af en lands- rådsmand i dag? — Der kræves meget af de fol- kevalgte for at følge med i udvik- lingen. En landsrådsmand må ilakutant paorkingnigkumassut sulivfigssaKartitsiniarnermut inungnigdlo isumagingningner- me KutdlersaKarfiup matumunåkut inuit Kalåtdlit-nunåne najugaKavigsut mérKamigdlo inusugtumigdlunit nangming- neK pårissagssamingnik tigusisavdlutik soKutigingnigtut atå- ssuteKarfigiumavai. tåssane pinenarput sivikinerussumik sivisunerussumigdlu- nit inigssinigssat mårKanik mikinerussunik taimatutdlo mér- Kanik atuartunik ukiorKortunerussunigdlunit, méritanigdlu- nit månamut paoridngnigtarfingne pissortatigut ingerdlatine- Kartune najugaKarsimassunik, mérKanigdlunit aitsåt sujug- dlermértumik igdlumik avatåne inigssineKartugssanik. ersserKigsardluarneKåsaoK Kitornarsiartårnigssamik suju- nertaKartumik inigssinigssaK pineKångingmat, pineKardlunile mårKanik inusugtunigdlunit inigssinigssaK pivfigssap siviki- nerussup sivisunerussuvdlunit Kångiuneratigut angajorKåju- ssunut angerdlartinenartugssatut ilimagineKartunik, tamåna paorKingnigfiussugssanit påsivdluarneKarsimassariaKardlune. taimailivdlune pingårtitauvoK paonungnigfiup méncap anga- jorKåvinik inungnigdlo isumagingningnerme OKartugssauti- taussunik angnertumik suleuateKarnigsså mérKap inigssine- Karsimanerata nalåne. mérKap inusugtuvdlunit nnagmineK pårissagssatut tigune- Karnerane inungnik isumagingningnerme udvalgimit paor- KingnigfiussugssaK Kåumåmut aningaussarsiaKartineKåsaoK 755,00 kr-nik. ménrat inusugtutdlunit ingmikut itunik ajor- naKuteKartut paorKingnigfingmitdlo anginerussumik sulissu- neKarnigssånik ilimagineKartut inigssineKarnerine aningau- ssat Kulåne taineKartut taperneKarsinåuput Kåumåmut 200,00 kr.-t anguvdlugit. kigsautiginartineKarpoK ilaKutaringnit Kitornamingnik ti- gumissaKartunitdlunit, Kitornaitsunitdlunit imalunit inersi- massunik Kitornalingnit sågfigingnigtoKåsassoK. KinuteKartut 25-t 50-tdlo akornåne ukioKartussariaKarput isumangnaitsu- migdlo inuneKartariaKardlutik. soKutigingnigdlutik KinuteKarumassut agdlagkatigut nang- minérdlutigdlunit nunaKarfigissamik kommuniane inungnik isumagingningnerme agdlagfingmut sågfigingnigsinåuput, tå- ssanilo paorKingnigkumavdlune akuerineKarnigssamik Kinu- teKarnerme periausiussunik erssaringnerussumik påsitineKå- savdlutik. 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.