Atuagagdliutit - 29.05.1975, Qupperneq 9

cigar, |
den manglerkun spidsen. ......*
have øjnene åbne for ministeriets
behandlinger af landsrådets ved-
tagelser. Som medlem af lands-
rådet i de sidste fire år har jeg
erfaret, at ministeriet foretager
ændringer i de grønlandske po-
litikeres beslutninger, så de pas-
ser til bevillingerne. Alle i Grøn-
land er nu vidende om den uhel-
dige fremgangsmåde. Den kan
ikke fortsætte. Den skader for-
holdet mellem grønlændere og
danske.
Indførelse af hjemmestyre må
sætte en stopper for den utiltalen-
de udvikling. Derfor er jeg glad
for, at regeringen gennem vor mi-
nister Jørgen Peder Hansen ud-
trykte sin støtte til hjemmestyre-
tankens snarlige gennemførelse.
Det vil styrke vore bestræbelser
i den vigtige sag i de kommende
fire år.
Julut.
- Vi tager ikke så
tungt på kritikken
Grønlands undergrund
skal tilhøre Grønland
siger museumsleder Jens Kreutzmann, Grønlands
Landsmuseum om udstillingen af grønlandske drag-
ter
Lnadsmuseet i Godthåb havde ud-
stilling af grønlandske dragter fra
slutningen af marts til midten af
•haj. Oprindeligt var det menin-
gen, at udstillingen skulle vare en
fnåned, men den blev forlænget
På grund af den overvældende in-
teresse. Den blev set af 15 pct. af
Godthåbs befolknin. Over 800 af
Sæsterne var skolebørn.
— Det er glædeligt at konsta-
tere den store interesse, siger mu-
seumsleder Jens Kreutzmann. Det
var ikke tilfældet i begyndelsen
af 1950-erne, da museet blev etab-
leret. Dengang var folk nærmest
forargede over, at nogen gjorde
slg den ulejlighed at samle på
„gammelt skidt". Men i dag er
indstillingen en hel anden. De
gamle er nu glade over gensynet
med dragterne fra deres tid, og
de unge er lykkelige over at få
indblik i, hvordan folk var klædt
på i gamle dage.
— Et indlæg i AG kritiserede
udstillingen.
— Ja, men kritikken er ube-
grundet. Sammensætningen af
dragterne er korrekt. Udstillingen
er arrangeret af museumsassistent
Inger Lindgren under min ledelse
og instruktion. For 100 år siden
rejste folk meget langs kysten, og
dengang var der ingen bestemte
egnsdragter. Det er således ikke
rigtigt at tale om f. eks. Disko-
bugt- eller Julianehåb-dragt.
Der har heller ikke tidligere
været tradition for bestemte far-
ver i kvindedragter. Skikken med
bestemte farver, alt efter kvin-
dens ægteskabelige stand, stam-
mer fra herrnhutterne og ind-
skrænkede sig mest til de steder,
hvor brødremissionen virkede.
Med hensyn til kritikken om den
sparsomme forklarende tekst, vil
jeg sige, at udstillingen var be-
regnet for jævne folk og ikke for
eksperter. Ønskede man at få
mere at vide, kunne det ske ved
henvendelse til museumsledelsen.
Der er slet ingen grund til at
tage kritikken tungt. Hovedsagen
er, at de gamle dragter er kom-
met til værdighed igen og at folk
har fået mulighed for at glæde
sig over dem.
Julut.
sidste forstanderskaber i Godthåb. Kritikken i AG pegede bl.a. på, at huen af en forstanderskabsmand
var byttet med en kommuneråds hue. Men det er ikke tilfældet. — NOngme pårssissutorxat kingugdlit. AG-
lrr|e issornartorsiuinerme ilåtigut uparuarneKarpoK pårssissutorKat nasåt taorserneKarsimassoK kommunerådit
^sanik. kisiåne taimåingila«.
— Dette princip vil jeg aldrig fravige, erklærer lands-
rådets næstformand, Jonathan Motzfeldt
— Man siger, at vi i Grønland
ikke har de nødvendige erfarin-
ger til at overtage oliedriften.
Men man må ikke glemme, at
ministeriet, som nu er i gang med
at indhøste erfaringer på det om-
råde, ingen erfaringer havde for
seks år siden. Det er Grønland og
dets svigtende erhverv, som vil
blive ramt mest af oliedriftens
konsekvenser. Derfor bør erfarin-
ger og administration ligge i
Grønland, siger landsrådets næst-
formand Jonathan Motzfeldt.
Med henblik herpå har jeg øn-
sket, at så mange landsrådsmed-
lemmer som muligt foretager en
orienteringsrejse til Norge, så de
ved selvsyn kan lære forholdene
at kende.
— Det er din mening, at Grøn-
land skal have retten til sin un-
dergrund?
— Absolut, og jeg vil ikke no-
gensinde vige fra den. Grønlands
undergrund skal gøres til et sær-
anliggende ved lov i forbindelse
med indførelse af hjemmestyre.
For mig er dette vigtigere end, at
olieindtægterne skal tilfalde Grøn-
land. Spørgsmålet om undergrun-
den er endnu uafklaret for Fær-
øernes vedkommende, nu 26 år
efter hjemmestyrets indførelse.
Det viser, at Danmark er lige så
interesseret i færøsk olie som i
grønlandsk olie.
— Hvilke andre vigtige opgaver
skal hjemmestyret have?
— Kulturområdet. Det er på
tide at udstikke faste retnings-
linier for kulturpolitik, der om-
fatter oplysning, presse, kunst og
menighedslivet. Derfor er jeg glad
for, at AG har taget det spørgs-
mål op. Det må følges op af en
politisk debat, der munder ud i
vedtagelse af en fast kulturpolitik.
— Hvad kræves der af en lands-
rådsmand i dag?
— Der kræves meget af de fol-
kevalgte for at følge med i udvik-
lingen. En landsrådsmand må
ilakutant
paorkingnigkumassut
sulivfigssaKartitsiniarnermut inungnigdlo isumagingningner-
me KutdlersaKarfiup matumunåkut inuit Kalåtdlit-nunåne
najugaKavigsut mérKamigdlo inusugtumigdlunit nangming-
neK pårissagssamingnik tigusisavdlutik soKutigingnigtut atå-
ssuteKarfigiumavai.
tåssane pinenarput sivikinerussumik sivisunerussumigdlu-
nit inigssinigssat mårKanik mikinerussunik taimatutdlo mér-
Kanik atuartunik ukiorKortunerussunigdlunit, méritanigdlu-
nit månamut paoridngnigtarfingne pissortatigut ingerdlatine-
Kartune najugaKarsimassunik, mérKanigdlunit aitsåt sujug-
dlermértumik igdlumik avatåne inigssineKartugssanik.
ersserKigsardluarneKåsaoK Kitornarsiartårnigssamik suju-
nertaKartumik inigssinigssaK pineKångingmat, pineKardlunile
mårKanik inusugtunigdlunit inigssinigssaK pivfigssap siviki-
nerussup sivisunerussuvdlunit Kångiuneratigut angajorKåju-
ssunut angerdlartinenartugssatut ilimagineKartunik, tamåna
paorKingnigfiussugssanit påsivdluarneKarsimassariaKardlune.
taimailivdlune pingårtitauvoK paonungnigfiup méncap anga-
jorKåvinik inungnigdlo isumagingningnerme OKartugssauti-
taussunik angnertumik suleuateKarnigsså mérKap inigssine-
Karsimanerata nalåne.
mérKap inusugtuvdlunit nnagmineK pårissagssatut tigune-
Karnerane inungnik isumagingningnerme udvalgimit paor-
KingnigfiussugssaK Kåumåmut aningaussarsiaKartineKåsaoK
755,00 kr-nik. ménrat inusugtutdlunit ingmikut itunik ajor-
naKuteKartut paorKingnigfingmitdlo anginerussumik sulissu-
neKarnigssånik ilimagineKartut inigssineKarnerine aningau-
ssat Kulåne taineKartut taperneKarsinåuput Kåumåmut 200,00
kr.-t anguvdlugit.
kigsautiginartineKarpoK ilaKutaringnit Kitornamingnik ti-
gumissaKartunitdlunit, Kitornaitsunitdlunit imalunit inersi-
massunik Kitornalingnit sågfigingnigtoKåsassoK. KinuteKartut
25-t 50-tdlo akornåne ukioKartussariaKarput isumangnaitsu-
migdlo inuneKartariaKardlutik.
soKutigingnigdlutik KinuteKarumassut agdlagkatigut nang-
minérdlutigdlunit nunaKarfigissamik kommuniane inungnik
isumagingningnerme agdlagfingmut sågfigingnigsinåuput, tå-
ssanilo paorKingnigkumavdlune akuerineKarnigssamik Kinu-
teKarnerme periausiussunik erssaringnerussumik påsitineKå-
savdlutik.
9