Atuagagdliutit - 29.05.1975, Blaðsíða 14
kommunikationsdebatten — tusagagssTssarnermik oKatdlineK — kommunikationsdebatten — tusagagssissarnermik oKatdlineK —
Skolen i Grønland
hårdest ramt af
sprogproblemer
Af lærer Finn Pedersen,
Kommunikationsdebatten i Grøn-
land er et yderst relevant emne,
som forhåbentligt ikke stopper,
før diverse meninger ar brændt
af, og enighed og uenighed er
flikket sammen til et konkret re-
sultat, der kan bringe kommuni-
kationen i Grønland i positiv om-
tale.
Kommunikation er et vidt be-
greb. Det har vi kunnet se i de
forskellige artikler om emnet, som
har været bragt i Grønlandsposten
(AG) i den senere tid. Radio, TV,
tele, aviser, boger o.s.v. Forlags-
direktør Poul Bay har endog taget
leksikale beskrivelser i brug, for
at trække definitionen af ordet
kommunikation op.
En særlig gren af kommunika-
tionen udgør sproget, som jo er
grundlaget for meddelelser men-
nesker imellem, uanset om det an-
vendes i radio, TV, aviser o.s.v.
Når jeg nu farer på skrivemaski-
nen for at blande mig lidt i de-
batten, er det netop sproget, jeg
ønsker at sige noget om.
I Grønlands Radioavis den 13.3.
kunne man høre, at folketings-
Urreparationer
Urreparationer godt og hur-
tigt, alt returneres pr. luft-
post.
URMAGER SVEND BILLE
Kabmafieigade 23 . København K.
Postn r 1150 Telefon (01)1145 53
Jakobshavn
medlem Lars Emil Johansen gen-
nem en artikel i AG havde ud-
talt sig om, at nu måtte man væk
fra alt dette dobbeltsprogethed i
den grønlandske kommunikation.
Det grønlandske sprog burde nu
være det dominerende, og ville
danskerne følge med i debatterne,
så måtte de se at få lært det grøn-
landske sprog.
Nogle kompetente personer blev
straks interwievet i Grønlands
Radio, for at de kunne gøre rede
for deres synspunkter vedrørende
Lars Emils indlæg i AG. De frem-
hævede for eksempel, hvilket
kostbart apparat, der skulle til,
for at få oversat, koordineret og
udsendt dobbeltsproget kommuni-
kation. Det blev nænvt, at hvis
der for eksempel var et møde,
hvor flere grønlændere var sam-
men med blot en dansker, så
skulle mødesproget være dansk,
og det havde til følge, at det
hæmmede grønlændernes me-
ningstilkendegivelser, ligesom det
blev understreget, at for meget
danskskroget samarbejde forrin-
gede de grønlandsksprogedes eget
sprog på længere sigt.
Programredaktør Hans Hansen
gik så vidt, at han direkte sag-
de, at han ikke forstod, hvor-
for næsten ingen danskere gad
lære det grønlandske sprog, inden
de rejste til Grønland. Han havde
dog hørt, at danskere, som ville
på ferierejse til Østlandene, med
stor interesse havde taget kursus
i russisk, inden de rejste der over.
Skolepsykolog Ingmar Egede si-
ger i en anden artikel i AG, at —
„Der er næppe tvivl om, at den
dansksprogede skolestart for man-
ge af vore elever i den grønland-
ske skole har været med til yder-
ligere at forsinke udviklingen af
logisk tænkeevne i stedet for at
fremme den.“ Og lidt længere
nede i artiklen fortsætter han —
„Hvis vi underviser børnene i stof,
som deres erkendelsesmæssige ud-
vikling endnu ikke gør dem i
stand til at forstå, falder lærerens
ord på „klippegrund". Vi fylder
dem med pseudobegreber, knyttet
til ord uden mening, og eleverne
mister lysten til og glæden ved at
lære."
Lars Emil Johansen har forud
for Ingmar Egedes artikel udtalt
ved et landsrådsmøde, hvor den
grønlandske skole blev behandlet,
at nu måtte de udsendte danske
lærere rustes bedre til deres ger-
ning i Grønland, og derfor lære
mere grønlandsk end man tidli-
gere har gjort før udsendelse.
Der synes således i de senere
år at være vokset en stærkere
oposition mod det danske sprog i
såvel skolen som i samfundet uden
for skolen i Grønland. Man har
hidtil erkendt, at det har været
nødvendigt med dansk udsendt
ekspertise og dermed også accep-
teret, at det danske sprog fulgte
med. Det accepterer man imidler-
tid ikke sådan uden videre mere.
Nu indskrænker man sig til at
godkende, at højere uddannelser
er afhængige af, at uddannelsen
kan foregå på dansk, og at man
derfor må give alle de grønland-
ske børn mulighed for at lære
dansk, så deres evner og inter-
esser får de bedst mulige betin-
gelser. Almindelig kommunikation
i hverdagen bør derimod foregå
på grønlandsk.
De skal ikke betak mere
for overkgen kvalitet.
luft kolede motorer
Benzinmotorer fra 1,5 hk til 10 hk med et righoldigt
udvalg af ekstra tilbehør, der gør motorerne
velegnede til næsten enhver opgave.
Forlang yderligere oplysninger.
Motortype hk omdr./min. Pris exel. moms
W18 1.5 3600 940.-
W318 2 3600 980,-
W117 bis 3,3 3600 1080,-
W21 7 4.0 3600 1215.-
W19 3 3600 1290.-
W39 3,5 3600 1300,-
W139 4 3600 1330,-
W239 4.5 3600 1350,-
W110 4 2500 1640.-
W1 10TER 5 2500 1735,-
Motortype
W610A
W810
W112
W112TER
Motorafdelingen - 9700 Brønderslev -
tlf. (08) 82 02 55 - telex 69697
Dieselmotorer fra 4 hk til 40 hk - forlang yderligere oplysninger
Her står man måske over for
en sprogkollision, der kan side-
stilles med de kollisioner, der har
været mellem gammel og ny kul-
tur, og mellem kolonialisme og
medbestemmelse. Hvis den dag-
lige kommunikation skal overgå
helt og holdent til at foregå på
det grønlandske sprog — hvad der
for mig at se ville være rimeligt
—, så får Lars Emil ret. Så må
danskerne, som ønsker at arbejde
i Grønland, lære grønlandsk. El-
lers bryder kommunikationen
mellem de to befolkningsgrupper
sammen.
Spørgsmålene er så: Vil dan-
skerne lære grønlandsk? Kan
danskerne lære det tilstrækkeligt,
så de med nogenlunde sikkerhed
mod misforståelser kan kommuni-
kere på grønlandsk? Når grøn-
lænderne alligevel lærer dansk,
er det så rimeligt at forvente, at
udsendte danske skal lægge et
særdeles stort stykke arbejde i at
lære grønlandsk, hvis de kun skal
bruge det i 2, 3 eller 4 år?
Nu er det jo almindeligt kendt,
at såsnart man i dagspressen bru-
ger udtrykket „udsendte danske",
så henledes tanken på en genera-
liseret gruppe mennesker, som er
ikke grønlændere, eventyrlystne,
pengejægere og fuldstændig uin-
teresserede og grønland'sk-passive
mennesker. Det er imidlertid fejl-
agtigt at generalisere og sætte
danske i bås som en gruppe men-
nesker, der ikke er interesserede
i at lære grønlandsk. Formentlig
alle udsendte føler straks efter an-
komsten til Grønland den bitre
oplevelse, at de ikke kan kommu-
nikere på grønlandsk og på den
måde komme i kontakt med lan-
dets mennesker.
Nogle melder sig stædigt til af-
tenskolen for at lære grønlandsk,
selv om det skal foregå efter ar-
bejdstid. Jeg har selv undervist i
grønlandsk for danske i aftensko-
len i to år, og jeg kan kun give
udtryk for, at interessen blandt
eleverne har været særdeles god.
Men det kræver energi og idealis-
me at lære grønlandsk, og ener-
gien er forståeligt stærkt reduce-
ret, når dagens arbejde er over-
stået, og idealismen har ikke de
bedste vilkår i disse år.
Alligevel er der altså interesse
for at komme i kontakt med be-
folkningen. Men selv om viljen,
energien og idealismen er til ste-
de, så møder disse aftenskoleele-
ver på flere vanskeligheder. De
arbejder måske på skift og kan
kun møde hver anden gang. Deres
ferie ligger måske lige midt i kur-
sustiden, så der sker en afbrydel-
se på op til en måned i kurset.
Når tilmelding skal ske, står ele-
ven måske over for at skulle væl-
ge mellem et særligt interessant
tilbud i aftenskolen eller grøn-
landsk. Jeg har endda været ud-
sat for, at et par håndværkere
blev drillet af deres arbejdskam-
merater, fordi de gik til grøn-
landskundervisning.
I det praktiske erhvervsliv kla-
rer man sig nogenlunde med
dansk, idet „eksperten" som regel
kun taler dansk, og de grønland-
ske medarbejdere bliver oftest af-
krævet dobbeltsprogethed for at
opnå ansættelse. Det ville dog
blive et anseligt værk, hvis der
på bogform skulle opsummeres de
mange stridigheder, utilfredsheder
og andre genvordigheder, der er
en følge af manglende forståelse
mellem de to sprog.
Det er derfor særdeles forståe-
ligt, når Lars Emil Johansen og
Hans Hansen slår til lyd for, at
nu må danskerne se at få lært
det grønlandske sprog. Det er uri-
meligt, at et lille mindretals sprog
skal dominere et andet lands
sprog. Men hvor og hvordan skal
de udsendte danske lære det grøn-
landske sprog? Grønlandske læ-
rere er jo som bekendt en man-
gelvare, og de udsendte kommer
fra meget spredte egne af Dan-
mark. Det vil blive overordentligt
svært at arrangere undervisning
i grønlandsk i Danmark, og skal
der etableres et koncentreret kur-
sus af længere varighed, vil det
kræve økonomisk dækning og
dermed også en politisk beslut-
ning. Her tænkes på et kursus af
så lang varighed, at det virkelig
giver danskerne mulighed for at
benytte sproget, når de ankom-
mer til Grønland.
Alle udsendte danske lærere får
et obligatorisk 3 ugers kursus in-
den udrejse til Grønland. Det er
en illusion, en slags narresut. Man
kan ikke lære det grønlandske
sprog på 3 uger, og slet ikke, når
der proppes et stort antal fore-
drag ind i programmet for de
samme 3 uger.
Jeg husker endnu, da jeg slog
mig ned i en bygd for snart 8 år
siden. Der var nul kontakt med
børnene og forældrene! Der gik
mindst 3 måneder, inden det lyk-
kedes at trænge lidt ind bag disse
generte og tavse ansigter, som sad
der foran en og tilmed næsten
lignede hinanden. Der er ingen
tvivl om, at det første år, måske
to år, har været stærkt beskåret
for effektivitet på grund af sprog-
vanskeligheder. Jeg fik ganske
vist undervisning i grønlandsk af
stedets kateket, som jeg i øvrigt
trak meget på, når det gjaldt om
at forstå elevernes problemer,
men enhver form for selvstudium
HUSK
NÅR DE FLYTTER TIL/FRA GRØNLAND
Følg nøje ministeriets cirkulære og lad Dem ikke vildlede af
forkerte annoncer.
Vælg det medlem af Dansk Møbeltransport Forening, der
geografisk er Deres bopæl nærmest, hvad enten De skal flytte
til eller fra Grønland. Prisaftale mellem Dansk Møbeltransport
Forening og Ministeriet for Grønland på landsplan, sikrer Dem
en fagmæssig behandling og at arbejdet udføres indenfor ram-
merne for flyttegodtgørelse iøvrigt.
Medlemsfortegnelse rekvireres på foreningens kontor, eller
ved henvendelse til Ministeriet for Grønland og eller GTO’s1
stedlige afdeling.
DANSK MØBELTRANSPORT FORENING
Sommerstedsgade 7,
1718 København V.
Telefon (01)212414
14