Atuagagdliutit - 29.05.1975, Qupperneq 18

KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt — KORT NYT — tamalåt
Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen har nedsat et hurtigt arbejdende trafikudvalg, som inden oktober skal aflevere en indstilling om
placeringen af landingsbaner for fas'tvingede fly i Godthåb og Holste imsborg. Desuden skal udvalget analysere hele den interne trafik-
situation i Grønland med henblik på en nyordning — f.eks. skal der un dersøges, om der kan spares penge ved at sløjfe skibstrafikken og er-
statte den med fly. Billedet viser det canadiske STOL-fly Dash 7, som Grønlandsfly har afgivet en foreløbig bestilling på i to eksemplarer.
Flyselskabet skal have den bindende underskrift på kontrakten senest 15. december. Dette menes at være en af årsagerne til, at ministeren
har krævet hurtigt arbejde af udvalget. Hvis anlæg af landingsbanen i Godthåb forceres, skulle den være klar til STOL-flyvning om tre år.
nunavtfnut ministere Jørgen Peder Hansen angatdlånermut tungatitdlugo udvalgeKalersitsivoK suligasuartugssanik. udvalge oktobere sujor-
Kutdlugo sujunersflteKåsaoK tingmissartut sulQssagdlit mltarfigssåinik inigsstnigssamik NOngme Sisimiunilo. åmåtaordle nunavtine angatdlå-
neK tamåt udvalgip sangmlsavå nutåmik åncugssOssisInaunigssaK isumagalugo, sordlo misigssusavdlugo sipåruteKartoKarsfnaunersoK siner-
ssortautit taimaititdlugit tingmissartunik taors'eråine. åssillssame ersstpoK canadamiut tingmissartutåt. taimåitut mardluk Grønlandsflyp pisiari-
lerssårpai, aulajangernerminigdlo nalunaertugssauvdlune kingusingnerpåmik decemberip 15-ne. isumaKartoKarpoK tamåna pissutaussut ilagigåt
suligasuartugssanik ministerip udvalgeKalersitsineranut. NOngme mltarfigssaK tuaviOneKåsagune ukiut pingasut Kångiugpata inensimasinauvoK.
Venterekord
i Sdr. Strøm
Trafikken i Grønland var meget
generet af ustadige vejrforhold
(snestorme, sne og atter sne) i den
sidste halvanden månedstid med
store forsinkelser til følge. Store
passagermængder hobede sig op
i Søndre Strømfjord, som i april
havde 5.073 overnatninger. Ven-
tetiden var lang for de fleste pas-
sageres vedkommende. Rekorden
i april var 21 dage. Men den ab-
solutte rekord var fra 1964, hvor
en passager til Sukkertoppen ven-
tede i „Strømmen" i 29 dage. Ved-
kommende hjalp frivilligt til med
det daglige arbejde på hotellet
og bildte sig til sidst ind, at han
var ansat der. En uge efter af-
rejsen vendte han tilbage — i
spændetrøje!
Fiskeri og fangst
Torskefiskeriet i Grønland pr. 4.
maj i år viste en kraftig frem-
gang i forhold til torskefiskeriets
samlede resultat på samme tids-
rum sidste år. Torskeindhandlin-
gen i år var nået op på 8019 tons
— en fremgang på 4284 tons.
KGH’s store trawlere har i år
fanget ialt 7857 tons torsk. Af an-
dre fiskearter har de indhandlet
bl. a. 680 tons havkat, 77 tons
helleflynder og 260 tons rødfisk.
Grønlandske fiskere har ind-
handlet bl. a. 1256 tons ugkat, 213
tons havkat, 690 tons hellefisk og
1523 tons rejer. De grønlandske
fangere har indhandlet bl. a. 21.626
sælskind, 576 ræveskind og 17 is-
bjørneskind.
Der mangler ca. 110
lærere i Grønland
Skoledirektør John Jensen an-
slår, at der ved starten af skole-
året 1975—76 vil være ca. 110
ubesatte lærerstillinger. Ikke alle
skoler eller skoledistrikter ram-
mes lige hårdt. Til samtlige le-
dende skoleinspektører er nu ud-
sendt vejledende retningslinier,
der peger på besparelsesmulig-
heder i forbindelse med overtimer,
timelærere, klassestørrelser, m.v.
Sagen er netop behandlet i sko-
ledirektionen. Her understregedes,
at situationen må betragtes med
største alvor. Spareindgrebene
har karakter af nødløsninger, som
ikke er pædagogisk forsvarlige
på længere sigt.
Nyt kontor i ministeriet
Fuldmægtig Gert Viigh, Grøn-
landsministeriet, er fra 1. april
i år blevet udnævnt til kontor-
chef med varig ansættelse i Grøn-
landsministeriet. Gert Vigh har
siden 1969 været fuldtidsansat i
ministeriets 1. kontor, hvortil han
allerede i 1967 blev tilknyttet på
deltidsbasis samtidig med, at han
var ansat i Atomenergikommis-
sionen.
Samtidig med udnævnelse af
Gert Vigh blev den sektion, som
tidligere under 1. kontor har ar-
bejdet med den grønlandske mine-
lov, udskilt, og der blev oprettet
et 5. kontor, hvis sagsområde er:
Konkrete og principielle spørgs-
mål vedrørende efterforskning og
udvinding af mineralske råstoffer
samt energiressourcer i øvrigt i
Grønland. Herunder navnlig til-
ladelser og koncessioner i hen-
hold til lov om mineralske råstof-
fer i Grønland eller andet lov-
grundlag. Endvidere er spørgs-
mål om det offentliges egen ud-
øvelse af efterforskning — evt.
udvinding af råstoffer samt evt.
offentlig deltagelse i koncessions-
haveres virksomhed underlagt det
nye kontor, som også skal vare-
tage departementale opgaver ved-
rørende Grønlands geologiske Un-
dersøgelse samt vandkraftudnyt-
telse i Grønland.
Oprettelsen af 5. kontor betyder
ikke personaleudvidelser, men
blot en anden arbejdsfordeling.
Ministeren vil
øge oplysningen
om olieplanerne
Under dansksproget krydsild i
Grønlands Radio fornylig gav
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen tilsagn om, at Grønlands-
ministeriet i nær fremtid i sam-
arbejde med AG og lokalbladene
vil indlede en orientering om
olieplanerne. Allerede for et år
siden bebudede Grønlandsmini-
steriet orientering om olieplaner-
ne, som imidlertid ikke blev til
noget. — Men nu skal der ske
noget.
Bibliotekaruddannelsen
starter 1977
Nu lysner det med henhold til
bibliotekaruddannelsen i Grøn-
land. Landsbibliotekar Hans We-
stermann har forelagt skoledirek-
tionen et oplæg om ansættelse af
en uddannelsesbibliotekar, som
skal tilrettelægge en uddannelse
for grønlandske bibliotekarer. Ud-
dannelsesbibliotekaren ønskes an-
sat i løbet af efteråret 1975. Bib-
liotekaruddannelsen, som skal fo-
regå på seminariet i Godthåb,
ventes igangsat i 1977.
Sydafrikansk sælkød
til Grønland?
Hvert år dræber sydafrikanske
sælfangere ca. 68.000 sæl-unger,
som vejer 10 kilo i gennemsnit.
Kroppene kastes bort som affald,
men skind, hoved og luffer sæl-
ges. De sydafrikanske myndig-
heder har længe søgt aftagere til
sælkroppene, der hver indehol-
der godt 3 liter olie. Nu oplyser
Johannesburgbladet „Financial
Mail“, at den sydafrikanske vice-
direktør for havfiskeri, C. S. Bos-
man, vil søge at sælge sælkødet
til Grønland.
Sikkerhedskursus
i Marmorilik
Et af resultaterne af Arbejdstil-
synets krav om bedre sikkerheds-
forhold i Marmorilik er, at der nu
sættes en sikkerhedsundervisning
igang, skriver dagbladet Informa-
tion. Arbejdstilsynets mineeks-
pert, fabriksinspektør Boris
Svendsen, konstaterede i sin rap-
port fra bjærgværket i december
1975, at sikkerhedsorganisationen
ikke fungerede tilfredsstillende.
— Det er der for så vidt ikke no-
get at sige til, når ingen blev
undervist i sikkerhedsproblemer,
siger Boris Svendsen til Informa-
tion. Det er det, der nu bliver
rettet op.
Marmorilingme
isumangnaitdlisaunermut
kursus
Arbejdstilsynip piumasså Marmo-
rilingme pitsaunerussumik isu-
mangnaitdlisauteKarnigssaK ki-
nguneKarsimavoK måna isumang-
naitdlisainermik atuartitsissoica-
lersimangmat, taima agdlagpoK
Information. Arbejdstilsynip aug-
titagssarsiorfingne ingmikut påsi-
simassaligtå Boris Svendsen, na-
lunaerumine augtitagssarsiorfik
decemberime 1975-ime misigssui-
nerminik nalunaerutimine isu-
mangnaitdlisautit amigarisimavai.
— tamånalume tupingnångilaK i-
sumangnaitdlisainermik iliniartit-
sissoKångingmat, taima Boris
Svendsen Informationimut oicar-
simavoK. — tåssa måna tamåna
iluarsineKarpoK.
aulisarneK piniarnerdlo
ukioK måna majip sisamåt ilå-
ngutdlugo Kalåtdlit-nunavtine
sårugdligtarineKartut sujoma tai-
mailinerane sårugdligtarineicartu-
nut nalericiutdlugit agsut amer-
dleriarput. ukioK måna sårugdlig-
tarineicarput 3019 tonsit — sujor-
na pissarinenartunit 4284 tonsinit
amerdlanerussut.
KGH-ip kilisautaisa angisut u-
kioK måna 7857 tonsit sårugdlig-
tarait. aulisagkanit avdlanit tuni-
ssåinit taineicarsinåuput icéricat
680 tonsit, natårnat 77 tonsit su-
lugpågkatdlo 260 tonsit.
kalåtdlit aulisartuisa tunissaisa
ilagait ugkat 1256 tonsit, icéricat
213 tonsit, aaleragdlit 690 tonsit
rejetdlo 1523 tonsit. kalåtdlit pi-
niartut tunissaisa ilagait puissit
amé 21.626, teriangniat amé 576
nånutdlo amé 17.
puissit neicait Sydafrika-
m?t nunavtmut?
ukiut tamaisa Afrikap kujatåne
piniartut puissit piarait 68.000
migss. pissarissarpait, avguaaati-
gigsitdlugo 10 kilo-nik oicimåissu-
seKartartut. neicait ericåiname-
aartarput, kisiåne amé, nianue ta-
leruilo tunineicartarput. Afrikap
kujatåne pissortat Kangale neicait
tunitsivigssarsiortarsimagaluar-
pait puissip atautsip timå 3 lite-
rimik oliartaicartarpoic. måna Jo-
hannesburgime avise „Finacial
Mail“ nalunaerpoK Sydafrikap
aulisarnermut vicedirektøriata, C.
S. Bosman-ip puissit neicait Ka-
låtdlit-nunanut tuniniamialerai.
utaricineK sivisoK
nunavtine angalaniameic icåuma-
tip åipå avigdlugo kingugdleic a-
jornartorsiortineicaicaoic silap u-
nerisimånginerssuanit (nivtailaic
anorerssuartalik, aput, aput) a-
ngatdlånikut kinguåutornerssuar-
nik nagsataicartumik. ilaussorpag-
ssuit Kangerdlugssuarme uneråi-
narput, aprilime tåssane unuisi-
massut 5073-uvdlutik. ilaussut a-
merdlanerit sivisoicissumik utar-
Kisimåput, aprilime sivisunerpå-
mik tåvanitoK uvdlut 21 utarici-
simavdlune. månamutdle nagdler-
neicångitsoic tåssa Manitsumukar-
toK 1964-ime uvdlut 29 Kanger-
dlugssuarme utaricisimassoic. tåu-
na kajumissutsiminik hotelime
suliagssanik ikiusimavoic nagga-
tågutdlo isumaicalersimavdlune
tåssane atorfeicardlune. autdlara-
me sapåtip akunera icångiutinar-
toK utersimavoK — niaiculålersi-
mavdlune!
atuagkerissut
atuagkanik atorniartarfingne su-
lissut iliniartineicartamerat måna
nunavtine neriunartoKalerpoK.
nunamik tamåkissumik atuagka-
nik atorniartarfingme pissortaK
Hans Westermann atuartitsinikut
icutdlersaicarfingmut nagsiussa-
KarpoK iliniartitsinigssamut mig-
ssingersersumik. kigsautigineicar-
poK iliniartitsissugssaK atorfinig-
tineKåsassoK ukiamut iliniartitsi-
nerdlo seminariame Nungme pi-
ssugssaa autdlartineKåsassoK
1977-ime.
uliamik pilerssårutit
icanigtukut nunavta radiuane
KavdlunåtuinaK „tamåkiussiner-
me“ nunavtinut ministere Jørgen
Peder Hansen neriorssuivoK nu-
navtinut ministereicarfik AG avi-
séricatdlo suleicatigalugit tusar-
dlissalisassoK uliasiornigssamut
pilerssårutinik. ukioK atauseic icå-
ngiiitoic ministereicarfik ilimaså-
rigaluarpoK GOF suleicatigalugo
tusardlissalerniardlune uliasior-
nigssamik pilerssårutinik, tamå-
nale piviussungortineicångilaic. —
månale tåssa ilimasårineic ericu-
tugssångorpoK.
ilmiartitsissut
110 amigautåuput
skoledirektør John Jensen isuma-
KarpoK ukiamut atualernigssame
ilmiartitsissut 110 migss. amigau-
taussugssaussut. atuarfit tamar-
mik åssigingmik iliniartitsissug'
ssaileicisångitdlat. skoleinspektø-
rit måna tamarmik nalunaerfigi'
neicarput KanoK ilivdlune sipåru-
teicarsinaunermik Kångiutorner-
nut timelærerinutdlo tungatitdlu-
go.
iliniartitsissugssaileicineic atu-
artitsinikut lcutdlersaicarfingme
OKatdlisigineKarKåmerpoK taine-
Kardlune tamåna imåinåungeici'
ssok. sipåruteicarniarnerit ajor-
nartornikut åricigssunerinåuput
ungasingnerussoK issigalugo ig'
dlersorneicarsinaunatik.
18