Atuagagdliutit - 05.06.1975, Blaðsíða 6

Thu le-distriktet kastes
ca. 20 år tilbage i tiden
En kreds af beboere i K’ånåK har bedt distriktslæge
Malte Nielsen dokumentere de problemer, de pro-
blemer, der opstår, når USA-helikopterne standser
beflyvningen — dette gør Malte Nielsen i denne
artikel
Distriktslæge Malte Nielsen,
Thuledistriktet, trækker i det føl-
gende en række alvorlige per-
spektiver op på baggrund af ame-
rikanernes indstilling af helikop-
terflyvningen i distriktet og den-
ne flyvnings afløsning af en fire-
mands helikopter fra Grønlands-
fly i fire af årets tolv måneder.
— Vi sættes 20 år tilbage i tiden,
og hertil kommer, at befolknin-
gen nu på grund af basens an-
læggelse bor mere spredt, siger
Malte Nielsen og fortsætter:
— Patienttransporter forekom-
mer stort set i to hovedgrupper:
De egentlig akutte nødsituationer,
hvor en patient skal tilses og be-
handles af en læge og den større
gruppe af patienter, som indlæg-
ges til almindelig undersøgelse
eller behandling.
Hovedproblemet er at få bygde-
befolkningen, der jo udgør over
halvdelen af indbyggertallet i di-
striktet, til undersøgelse og be-
handling på sygehuset i K’ånåK.
Det sker kun et par gange om
året, at vi er nødt til at sende pa-
tienter hurtigt afsted til Danmark
eller Godthåb.
3-8 AKUTTE SITUATIONER
ÅRLIGT
Af akutte nødsituationer kan næv-
nes ulykker som hundebid og for-
brændinger, som det kan være
vanskeligt for fødselshjælpersken
i bygderne at klare. Desuden me-
get syge børn, vanskelige og plud-
selige fødsler og sygdomme, som
kræver snarlig operation, f. eks.
blindtarmsbetændelse. Her drejer
det sig om timer og halve døgn
før dødsfald indtræder eller der
sker varig skade på helbredet.
— De år, jeg har arbejdet her,
har det drejet sig om 3-8 af den
slags situationer om året, siger
Malte Nielsen. — Skulle de nævn-
te patienter være transporteret på
slæde eller i båd — hvis det over-
hovedet var muligt — vil jeg
skønne, at det havde kostet 1-2
menneskeliv. Yderligere nogle pa-
tienter ville få følger af den for-
sinkede lægehjælp.
FØDSEL UDEN LÆGEHJÆLP
— Dette er den mest „dramatiske"
patientgruppe, men der er en
større gruppe, som man ikke tæn-
ker så meget på, fordi de på-
gældende i regelen rejser med på
ture, som i forvejen er planlagt.
Det er de patienter, som skal til
undersøgelse eller behandling for
ikke-akutte sygdomme. Mange af
disse patienter tåler ikke med ri-
melighed almindelig transport
med slæde eller båd. Ældre, sva-
gelige patienter, eller kvinder,
som snart skal føde, kan ikke med
rimelighed transporteres sådan.
Jeg er specielt betænkelig ved, at
man lader mange kvinder føde
uden lægehjælp i bygderne. Dette
burde nu være historie. Alle læ-
ger i de grønlandske distrikter
kender børn og voksne, som har
fået hjerneskader ved fødslen,
fordi der ikke var anstændig fød-
selshjælp. Vi tilstræber, at alle
føder på sygehuset, fordi man må
erkende, at fødselshjælpersken
stort set ikke kan gribe ind, hvis
en fødsel går forkert.
M. h. t. de geografiske forhold,
så ligger K’eKertat, Herbertø og
Siorapaluk så tæt på sygehuset,
at vi i de fleste tilfælde kan nå
frem, og patienttransport kan
gennemføres størstedelen af året.
MoriussaK ligger tæt på Thule Air
Base’s hospital, hvortil man også
kan nå størstedelen af året.
Værst stillet er Savisivik, hvor
snart 20 pct. af distriktets ind-
byggere bor. Man kan simpelthen
ikke med konventionelle trans-
portmidler komme frem inden for
rimelig tid til en akut patient. Og
i almindelighed kan man ikke for-
langt at patienter skal rejse i
dagevis — i hvert fald ikke for
den svagere dels vedkommende.
MINISTERIETS SKRIVEBORDS-
ARBEJDE
Ministeriet for Grønland har i et
brev til landsrådet — som svar
på landsrådets skrivelse nr. 469 af
6. marts 1974 — fremført en række
betragtninger, som for en dels
vedkommende viser uforståelse
over for problematikken. Det bæ-
rer præg af skrivebordsarbejde,
og jeg skal tillade mig at undre
mig over, at man f. eks. ikke spør-
ger sundhedsvæsenet i Thule i ste-
det for forbindelsesofficeren på
basen om, hvilke problemer, der
kan opstå. Interesserede kan læse
brevet i landsrådsforhandlingerne,
forårssamlingen 1974, side 173.
Under punkt B „transportbehov"
anføres, at der har været 150 en-
keltrejser med patienter om året
sammenholdt med, at der i en to-
årsperiode er udført 7 egentlige
ambulanceflyvninger.
Til slut spørger man fra mini-
steriet, hvor mange af de omtalte
patienttransporter, der kunne
have været udsat, til lejlighed bød
sig. Selv har ministeriet ikke ma-
teriale, og man har åbenbart væ-
ret for genert til at spørge.
Dette spørgsmål er uinteressant,
men viser, at man ikke har føling
med livet i et distrikt. Det drejer
sig jo om, hvor mange af de al-
mindelige patienttransporter, som
ville have udviklet sig til nød-
situationer såfremt patienten ikke
var kommet til sygehuset. Mange
drejer sig om halvakutte situatio-
ner, der skal til sygehuset snart,
men som ikke retfærdiggør emer-
gencyflyvninger, når der er regu-
lær flyvning et par dage senere.
Jeg kan nævne hjerte-lunge-syg-
domme. Brud på arme og ben.
Svangre med truende komplika-
tioner.
Punkt C i redegørelsen fra mi-
nisteriet til landsrådet beskæfti-
ger sig med alternativer. Groft
sagt kommer MfG til den kon-
klusion, at man bliver nødt til
at give et statstilskud på 1.4 miil.
kr. om året, og det finder man
ikke rimeligt.
Men den beregning af statens
udgifter er helt urimelig. Den ta-
ger ikke i betragtning, hvilke ud-
gifter, staten vil have, dersom der
ikke kommer en erstatningsheli-
kopter. Man sammenligner umid-
delbart de nuværende forhold,
hvor amerikanerne vederlagsfrit
transporterer 6-700 passagerer
rundt i distriktet med en situation,
hvor staten har indsat en helikop-
ter, der regner med vestkystpri-
ser pr. flyvekilometer.
TROR MFG, AT SLÆDE-
KØRSEL ER GRATIS?
— Udgifterne til transport bliver
betydelige uden helikopter, fort-
sætter Malte Nielsen. For sund-
hedsvæsenets vedkommende kan
jeg ikke forestille mig andet, end
at den distriktslæge, der har brug
Hævet over enhver
sammenligning
Udsøgt mild
[VETIA
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
i l nemme
’ poser
- 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
åssigingitsut 12
Distrikslæge Malte Nielsen.
for evakuering, får en S-61 heli-
kopter op fra Vestgrønland, såle-
des som jeg selv et par gange har
været ved, når begge amerikan-
ske helikoptere har været ude af
drift. Det er forresten meget ube-
hageligt at gå og veje helbreddet
hos patienterne op med transport-
prisen. Hvis vi regner med en
evakueringssituation et par gange
om året i gennemsnit, vil det ko-
ste op mod en kvart miil. kr.
Hertil kommer alle patientrej-
ser pr. slæde. Tror MfG, at det
er gratis? Man har jo selv af-
skaffet det princip, at familien
skulle komme med den syge. Selv-
om vi nedsætter antallet af en-
keltrejser pr. slæde til 100 a gen-
nemsnitlig tre dage, så er prisen
ca. 60.000 kr. — og dette er et
minimum. Der er ikke regnet med
følgeslæder. I 1974 sparede lægen
og sygeplejersken under tjeneste-
rejser 45 slædedage — inklusive
tolk — ved at blive fløjet rundt.
D. v. s. knap 10.000 kr.. Jeg undrer
mig ovre, at der ikke foretages
en undersøgelse af, hvor store
omkostninger, der er forbundet
med at gå fra gratis helikopter-
transport til slædekørsel
GRØNLANDSFLY —
TUNG AT DANSE MED!
Men de ændrede trafikforhold
rammer ikke kun patienterne, si-
ger distriktslægen. Skolebørn,
kursusrejsende, besøgende fra
Danmark og Vestgrønland — alle
får længere og dyrere rejser.
Hvorfor overvejer man ikke al-
ternative transportmidler? Hvert
år har vi, som bor i distriktet,
besøg fra canadiske eskimoer fra
Grisefjord, Arctic Bay, o. s. v. De
kommer flyvende hertil i chartret
maskine og lander på isen. Med
maskiner, der kan tage 25-30 per-
soner. Og det pågældende selskab
tjener endda penge på det! Dele
af året kunne der sagtens være
beflyvning med mindre maskiner
her, hvis ikke Grønlandsfly var så
tung at danse med.
Og hvorfor undersøger man ikke
muligheden for at indsætte luft-
pudefartøjer, som man i Alaska
har erfaring med — de er langt
billigere end helikoptere, slutter
distriktslæge Malte Nielsen, som
af en kreds af beboere i K’ånåK
blev bedt om at fremlægge for
offentligheden de mange proble-
mer, der rejser sig for Thuledi-
striktet den 1. juli, når sidste
USA-helikopter beflyver distrik-
tet.
H.
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØI\ILAI\IDSP0STEI\l
6