Atuagagdliutit - 05.06.1975, Blaðsíða 8

På vej til kommunalt hjemmestyre . kommunit nangminerssoriartulernerat . På vej til kommunalt hjemmestyre . kommunit nangmine
Kommunernes
sociale pligter
Kommunernes landsforening mener, det bliver sær-
deles belastende, siger sekretariatschefen
Fra i år skal kommunerne være
med til at betale de store udgif-
ter til socialvæsenet. Det drejer
sig i første omgang om udgifter,
der generelt set afhænger af et
Kombest. skal lede
kæmneren
Kæmnervæsenet kommer 1. janu-
ar næste år under kommunal ad-
ministration. Statens administra-
tionsopgaver for kommunerne op-
hører. Det bliver herefter kom-
munalbestyrelsernes ansvar, at
både statslige og kommunale op-
gaver løses, og det bliver kommu-
nalbestyrelserne, der ansætter al
kommunalt personale.
Ministeriet, landsrådet og Kom-
munernes Landsforening forhand-
ler i øjeblikket om de tilhørs-
mæssige vilkår, der skal gælde
for de ansatte i fremtiden.
Der bliver snart indledt for-
handlinger med ministeriet om
den forvaltningskontrakt, som
skal fastsætte statens krav over-
for den kommunale administra-
tion vedrørende de statslige op-
gaver, som stadig skal løses af
kommunerne. I den forbindelse
foregår der for tiden en række
drøftelser om de tilskud, staten
skal yde til den kommunale ad-
ministration.
-den.
lokalt skøn — som f. eks. sager
om offentlig hjælp. Her skal kom-
munerne dække 30 pct., mens sta-
ten giver et tilskud på 40, og
landskassen betaler resten. Tid-
ligere har landskassen betalt 70
pct., og staten 30.
Det stiller sig imidlertid ander-
ledes, når ydelserne er vedtægts-
bestemte eller lovbundne — f. eks.
aldersrentens grundbeløb. Her de-
les udgiften af stat og landsråd
med henholdsvis 40 og 60 pct. til
hver.
— På nuværende tidspunkt kan
man ikke vurdere kommunernes
skatteindtægter på årsbasis, for-
tæller sekretariatschef T. Hede
Pedersen, — men det er lands-
foreningens opfattelse, at den
kommunale deltagelse i de sociale
udgifter bliver særdeles belasten-
de.
For nogle kommuners vedkom-
mende kan det betyde, at poli-
tiske initiativer på andre områder
vanskeliggøres.
En samlet virkning af statens,
landskassens og kommunernes
økonomiske muligheder og pligter
indenfor det sociale område må
dog afhænge af den revision af
tilskudsloven, som skal finde sted
senere i år, når man har et mere
sikkert skøn over udgifter og ind-
tægter, slutter Hede Pedersen.
-den.
OdåK Olsens og Lars Godtfred-
sens forespørgsel om anvendelsen
af midler til udvikling af fiskeri-
erhvervet gav anledning til nogle
bemærkninger i landsrådet.
I sit svar nævnte formanden
bl. a., at fiskerierhvervet har an-
befalet bygning af 6-12 rejekut-
tere, der kan øge antallet af be-
skæftigede i fiskeindustrien med
350 personer. Forøgelsen af kut-
terflåden kommer til at koste
28-30 miil. kr., og ca. 12 mili. kr.
skal investeres i landanlæg. Grøn-
landsrådet har tilsluttet sig denne
løsning. Formanden nævnte også,
at sagen eventuelt kan genoptages
i efterårssamlingen i forbindelse
med behandling af investerings-
planerne.
OdåK Olsen ville gerne vide,
hvilke landanlæg, man agter at
bygge.
Lars Godtfredsen ville vide,
hvornår de havgående rejekut-
tere bliver taget i brug. Yderligere
forsinkelser bør undgås, hvis an-
tallet af arbejdsløse skal nedbrin-
ges, sagde han.
Formanden svarede OdåK Olsen,
at det endnu er umuligt at få en
klar besked om, hvilke rejefabrik-
ker skal udbygges. Til Lars Godt-
fredsen sagde formanden, at to
rejekuttere allerede er taget i brug
i Diskobugten.
OdåK Olsen understregede nød-
vendigheden af helårsvandanlæg i
større bygder, der kan give ar-
bejde til langt flere end de nævnte
350 personer. På grund af vand-
mangel opstår der vinterarbejds-
løshed i bygderne. Han efterlyste
også et fryseskib, der kan sejle
på rutefart på kysten.
Formanden pegede på bygder-
nes forbedrede muligheder for at
få helårsvandanlæg.
Nikolaj Karlsen var glad for, at
sagen bliver genoptaget i efter-
årssamlingen. KGH’s voksende
Landsrådet kunne ikke gå ind for
et forslag fra Norge og Canada
om, at videnskabsmænd under-
søger en genopdaget sælbestand
på et ynglefelt for klapmyds ca.
250 kilometer vest for Færinge-
havn og Godthåb. Landsrådet
kunne heller ikke gå med til et
norsk forslag om, at et norsk og
et canadisk skib, der skal be-
nyttes med henblik på at skaffe
materiale til aldersbestemmelser
af ca. 1500 voksne sæler, mærk-
ning af mindst 1000 unger og til
brug af målinger og indsamlinger
af f. eks. kranier og forplantnings-
organer, skal have lov til at fange
2000 sæler hver for at gøre de to
togter økonomisk gennemførlige.
Landsrådet gik ganske vist ind
for, at der bliver foretaget en
videnskabelig undersøgelse, hvis
undersøgelsen kan finansieres ad
andre veje end drab af dyr. Men
rådet støttede Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, hvor fiskeribiolo-
gerne foretrækker, at der bliver
bevilget penge i stedet for at
slagte dyr til delvis dækning af
udgifterne i forbindelse med un-
underskud i takt med forøgelsen
af produktionen — ikke mindst i
forbindelse med trawlerdriften —
bør også undersøges, sagde han.
Formanden sagde, at bemærk-
ningerne vil blive fremlagt på
Grønlandsrådets møde i juni.
dersøgelsen. — Vi plejer først at
indhente grønlændernes mening
for ikke at miste deres tillid til os,
sagde lederen for Grønlands Fi-
skeriundersøgelser, magister Sv.
Aa. Horsted, der fremkom med
en redegørelse under landsrådets
konstituerende samling.
Han oplyste, at der yngler ca.
'/i mili. klapmyds ved Yan Mayen.
Her er beskatningen på ca. 30.000
pr. år. På Newfoundland-feltet
yngler ca. 250.000 dyr, og beskat-
ningen ifølge ICNAF-bestemmel-
ser er ikke over 15.000 dyr pr. år.
Der fanges 2000-3000 klapmyds i
Grønland om året. Disse dyr stam-
mer fortrinsvis fra Newfoundland-
feltet. Om de grønlandske fangster
får supplement fra Vestisen, kan
mærkning af dyr kun give svar
på, og de 4000 dyr fratrækkes fra
beskatningen af Newfoundland-
feltet.
Over halvdelen af rådets med-
lemmer havde ordet, og de fleste
var imod, at der bliver slagtet
4000 dyr i en enkelt videnskabe-
lig undersøgelse.
30 miil. til køb
af rejekuttere
H FORHANDLERE OVER HELE GRØNLAND
Landsrådet siger nej
til sælundersøgelser
8