Atuagagdliutit - 05.06.1975, Blaðsíða 20

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Skal vi leve af at klippe hinanden
Som private næringsdrivende og
til og med ejer af en 100 procent
grønlandsejet virksomhed tillader
vi os herved at henvende os til
hr. ministeren i følgende anled:
ning:
Som bekendt er det jo en for-
udsætning, at de kommende bore-
aktiviteter efter olie- og mineral-
ske forekomster i dette land først
og fremmest skal tilgodese det
grønlandske næringsliv med leve-
rancer og tjenesteydelser.
Det er godt og rimeligt, men
hvorledes skal vi dygtiggøre os
til at møde denne tid med nød-
vendig erfaring og indsigt?
De største købere, som vi kunne
høste erfaringer med, er de of-
fentlige institutioner, men de har
uheldigvis stående instruks om at
indkøbe gennem de statslige der-
til indrettede organer.
Vi får altså småordrerne, og til
og med besked om, at vi er for
dyre. Det er klart, at når stats-
institutionen placerer de store or-
drer hos „syddanske" grossister,
og kun i en nødsituation anvender
os heroppe, har den syddanske
grossist alle muligheder for at få
de store mængderabatter fra fa-
brikanterne i ind- og udland.
Men vi kan så aldeles glimren-
de være med. Den korteste vej
mellem to punkter er som bekendt
den lige linie. Vi importerer di-
rekte fra tyske og andre europæi-
ske fabrikker. Varerne går lige
op til vort lager gennem Jylland
og skal ikke en omvej via Kø-
benhavn, vi arbejder med meget
små omkostninger, GAS-lønnin-
ger, ingen ejendoms- og grund-
skatter og lave personlige skatter,
så forudsat vi fik de store „fede"
ordrer, kan vi glimrende være
med. Statens indkøber skal jo som
bekendt købe billigst, hvorfor ikke
lade os være prøveklud og give
tilbud.
Industrirådet i Danmark har
for ikke lang tid siden arrangeret
et kursus i Ålborg for danske næ-
ringsdrivende og under dette kur-
sus givet dem orientering om,
hvordan de kan forsyne evt. olie-
boretårne ud for Godthåb, Suk-
kertoppen og Holsteinsborg. Ori-
enteret dem om, hvad der skal in-
vesteres i. Hvad med os — næ-
ringsdrivende i Grønland — der
er da ingen der tænker på os!
De evt. kommende koncessions-
havere til mineral- og olieudvin-
ding er hovedsagelig fra det ame-
rikanske kontinent. Tror du, at
du kan bilde dem ind, at ting, de
skal bruge, først kan fås, når de
er blevet befordret til Ålborg over
Atlanten og tilbage over Atlanten
til Godthåb? Jeg tror nok, de er
klogere end som så.
Der er et andet besynderligt ad-
færdsforhold, som måske vil få
ministeren til at reflektere over
dette lands besynderligheder.
Knap et stenkast fra vor forret-
ning ligger Seminarieskolen, der
dagligt bespiser ca. 4—500 over-
vejende grønlandske unge, der
kommer fra hele Grønland, og
derfor er vant til og ønsker
„grønlandsk proviant", d.v.s. tør-
fisk, lam, hval etc.
Men til bespisning af disse ele-
ver slæber man pr. skib syddansk
mad 4000 km over havet, og tvin-
ger dem til at spise flæskesteg,
flødeskum, ost, og meget andet,
de kan leve foruden.
Vi er i stand til at levere den
mad, de unge mennesker elsker at
spise. De bruger nemlig deres
lommepenge hos os for at få den
ønskede mad. Hvorfor kan kost-
skolen ikke give dem den?
Hvem skal lukrere af disse tåbe-
lige forhold? Er det de syddanske
fødevaregrossister, der er på spil?
Forstå det hvem der kan, men
disse forhold er jo ikke de bedst
egnede til at befordre det gode
dansk/grønlandske forhold, når
skolens elever allerede fra de un-
ge år påtvinges uønskede syddan-
ske spisevaner i deres eget land,
og til og med passerer på deres
daglige vandring til og fra skole
en grønlandsk virksomhed, der
netop forhandler de attråede va-
rer.
Prøv at tvinge en syddansker til
at ændre kostvaner som tanke-
eksperiment. Hvorfor så gøre det
med grønlandsk ungdom? Især i
betragtning af, at der ville kunne
spares mange penge i statshus-
holdningen alene på denne konto.
Hvis den private sektor af er-
hvervslivet ikke giver overskud,
som kan indgå i socialkassen, er
der ingen penge at dele ud i so-
cialhjælp!
Jeg ønsker og håber, at mini-
steren vil reflektere over mine
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Yri offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
tankeeksperimenter, og jeg sen-
der de venligste ønsker om gen-
sidig forståelse og samarbejde.
Niels Holm
Privat næringsdrivende
i Grønland
Fodnote: Hvis disse forhold ikke
ændres, vil jeg bestille frisørsakse;
så vi kan leve af at barbere hin-
anden!
Forhåbentlig er der
grund til optimisme
Med interesse har jeg læst fi-
skedisponent Peter Morings svar
i AG nr. 19, på mine spørgsmål
vedrørende „Kirsten Hanserak".
Fiskeridisponenten er, modsat
sin chef, direktør H. C. Christian-
sen, grønlandsministeren og alle
andre, der har bare et minimums
kendskab til det grønlandske fi-
skeri og dets øjeblikkelige vilkår,
optimistisk, idet han udelukker
tab ved forsøget med „Kirsten
Hanserak".
Rejefiskerne må inderligt håbe,
at fiskeridisponenten har ret, i
modsat fald bliver KNAPP’s pris-
forhandlere indirekte præsenteret
Officielt
Under den 13. maj 1975 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørend
„TRANSPORT AKTIESELSK ABET
AF 22. APRIL 1974“ af Godthåb:
Olaf Bendik Elmer, Finn Rønne
og Kurt Skovlund er udtrådt af,
og direktør Knud Pedersen, afde-
lingsbestyrer Mailne Bebiane Han-
sine Rebekka Pedersen, afdelings-
bestyrer Ulrik Abraham Gabriel
Ditlev Eriksen og disponent Lars
Kristian Pavia Mikkel Mathæus-
sen, alle af box 112, Jakobshavn,
Grønland, er indtrådt i bestyrel.
sen. Nævnte Knud Pedersen er
indtrådt i direktionen. Revisor-
Ringen er fratrådt som, og De
Forenede Revisionsfirmaer, Godt-
håb afdeling, Godthåb, Grønland,
er va’gt til selskabets revisor. Un-
der 20. og 25. september 1974 samt
18. marts 1975 er selskabets ved-
tægter ændret. Selskabets navn
er „KØBMAND KNUD PEDERSEN
JAKOBSHAVN A/S“, dets hjem-
sted er Jakobshavn kommune, box
112, Jakobshavn, Grønland. Sel-
skabets formål er at drive handel,
håndværk og industri, herunder
engros- og detailhandel med ko-
lonial- og manufakturvarer. Ak-
tiekapitalen er udvidet med 540.000
kr., indbetalt i værdier. Den teg-
nede aktiekapital udgør hero-fter
550.000 kr.. fuldt indbetalt, dels
kontant, dels i andre værdier, for-
delt i aktier på 500 kr. og multipla
heraf. Bestemmelserne om ind-
skrænkninger i aktiernes omsæt-
telighed er ændret, jfr. vedtæg-
ternes § 7. Selskabet tegnes af to
medlemmer af bestyrelsen i for-
ening eller af en direktør alene.
Selskabets regnskabsår: 1. april —
31. marts.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 14. maj 1975
J. R. Karlsson
for regningen ved de årlige pris-
forhandlinger i København, idet
den sikkert bliver lagt oven i
bunken til KGH’s øvrige tabs-
givende virksomheder, det være
mig tilladt at nævne: Grønlands-
fly, kysttrafikken, forsyningen af
bygderne, trawlerprogrammet, ho-
telvirksomheden, fabriksbyggeri
(der afskrives på een gang!) samt
en himmelsk hærskare af „papir-
nussere".
Rejefiskerne forventer, af rent
fiskerifaglig interesse, at offent-
ligheden holdes underrettet om
forsøget med „Kirsten Hanserak",
således at vi kan få et klart bil-
lede af — det være mig tilladt at
profeterer — endnu en KGH (og
dermed stats) „fuser".
Det kan til den tid måske også
være muligt, at erhvervsstøtten
og KGH er blevet enige om, hvem
der skal betale gildet. Efter sva-
rene i AG nr. 19, er dette tilsyne-
ladende ikke tilfældet på inde-
værende tidspunkt.
Med venlig hilsen
C. H. Thomsen
fiskeskipper
Fakta om EF-lån
til Grønland
Det første lån, Den europæiske
Investeringsbank ydede til Dan-
mark i december 1973, var på
51,2 miil. kr. og anvendes til op-
førelse af et nyt elektricitetsværk
i Godthåb samt til nye havne-
anlæg i Frederikshåb, NarssaK
og Julianehåb. Lånet er ydet til
den danske stat. Det har en løbe-
tid på 20 år og forrentes med 8,5
pct., oplyses det i tidsskriftet
EUROPA, som udgives af EF-
kommissionen.
I en artikel omtales foruden de
to første lån, som begge gik til
Grønland, 20 danske erhvervs-
projekter, som har fået lån eller
tilskud fra en af EF’s institutio-
ner, siden Danmark i 1973 blev
medlem af EF.
Det næste lån fra Den europæi-
ske Investeringsbank til Danmark
gik også til Grønland. Det blev
underskrevet i begyndelsen af
1974 og er på 38 mili. kr. Det
skal bruges til finansiering af det
telekommunikationsnet, som GTO
er i fuld gang med at udbygge på
den 2000 km. lange strækning
mellem Kap Farvel og Diskobug-
ten.
Det nye telekommunikationsnet
vil, når det er færdigt, muliggøre
uhindret telefon- og telegraffor-
bindelse mellem byerne på den
omtalte strækning, bl.a. via telex.
Ligeledes kan der sendes radio-
og TV-programmer mellem Godt-
håb og lokale sendere. Sidst-
nævnte betyder bl.a., at hvis
landsrådet bestemmer sig for den
dyreste løsning blandt de mulig-
heder, der er opstillet i den netop
udsendte betænkning fra det
grønlandske TV-udvalg, vil dette
net kunne bruges.
Også dette lån er ydet til den
danske stat. Løbetiden er 20 år
og i modsætning til det første lån
forrentes dette med 8,75 pct.
kisame
tusartitauvugut
AVATAQ-p normuane kingug-
dlerme, sarKumersitaussume Ka-
laallit inuusuttut Ataqatigiit tu-
ssaataat (Unge Grønlænderes
Råd) Københavnime, agdlauseri-
ssat pingårnerssåne sangminexar-
poK folketingip Kalåtdlit-nunåne
oliasiortugssanit aperKumut suli-
aringnigsimanera.
— suliarinerata ersserKigsumik
takutipå xanoK danskit Kalåtdlit-
nunånut kalåtdlinutdlo periause-
Kartut — tåssa iluanårniarfiging-
nigtutut.
folketingip nalungitdluarpå u-
kiune måkunane Kalåtdlit-nunåt
nangminerssornerulernigssamut i-
lungersortoK. nalungitdluarpåtaoK
nangminerssulernigssamut pissa-
riaxartoK, nangmineK aningau-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
ssatigut tungaviussugssat nangmi-
neK aKiitdlugitdlo nåkutigissaria-
Karnerat, ilåtigut agdlauserissat
pingårnerssåne taineKarpoK na-
ngigdlunilo:
— Danmarkime pissaunermik
tigumingnigtut amerdlaKissutigut
angnertunik kalåtdlinut tungassu-
tigut aulajangigaKartarput kalåt-
dlit Kulautlnardlugit, tamatigut-
dlo tamåko pissarput sujunersui-
ssartugssat „akuerssisitaunerisi-
gut“, sujunersuissartut tåuko tai-
gutexardlutik landsrådit. lands-
råde taigorneKartariaKaraluarpoK
silarssuarme inuit Kinigaisut sia-
nitdliortitaunerpaussartutut.
inuit, kalåtdlit ugperalugit Ki-
nersimassait, OKartarput, — ilai-
salume ugperalugit — olia piv-
dlugo aperxut ukiut arfinigdlit
erKarsautigisimavdlugo. kisiånile
sulisimanerånut takussutigssaKa-
ngårsimångilagut, åp ilame atua-
gåraliortoKarsimångilardlunit,
måssa angnertoKissumik påsisitsi-
niainigssaK pissariaKarsimagalua-
KissoK.
ugperisångilarput tåssa kingug-
dlermérutaussumik „oliasiornig-
ssarssuaK" taima pipatdlatautigi-
ssumik suliarineKartoK, nåmik, i-
ssigingnårtitsissartut kingumut
Kalåtdlit-nunåne Kuiasårissar-
fingme Nungmltume inigssendg-
titåuput.
— pivfigssaK nagdlersimavoK
påsineKarnigsså, nangminerssor-
nerulernigssamik isumagssarsiaK
sujungnaertugssaungmat Kalåt-
dlit-nunåne nunaKarfinguane
mingnerpånilunit tamaviårussa'
mik tamåna OKatdlisigineKarKår-
tinago, åmalo kalåtdlit inuiait er-
sserKigsumik aperKumut aulaja-
ngersumik isumersimatinagit, ag'
dlauserissat pingårnerssåt OKar-
poK, naggasivdlunilo:
— avdlat sivnerdluta aulaja'
ngissujuartitdlugit., nunarput tå'
ssaujuåsaoic „sitdlimateKarfik a'
kikitsoK" tauvalo OKalugtuartaria-
Kåsavdluta nur.asiaussutut inger'
dlataussugut.
-rg-
aussaunerane
imermut atåssusinerit
Inspektørbakkime, K’aKortume Tuapånguanilo aussaunerane
imermut rojorit ikussorneKåsåput 2.6-mit 10.6-mut. atuissut
atåssuserKussut såfigingnerKuneKarput:
Grønlands tekniske Organisation
Vandtjenesten, Sdr. Hernnhutvej 8, Postbox 604, 3900 Godthåb
Telefon: 2 1059
Sommervand
Der vil blive sat sommervand på hovedledningerne på Inspek-
tørbakken, Myggedalen, Islandsdalen og Tuapanguit fra den
2.6 — 10.6. Forbrugere der ønsker tilslutning bedes henvende
sig til:
Grønlands tekniske Organisation
Vandtjenesten, Sdr. Hernnhutvej 8, Postbox 604, 3900 Godthåb
Telefon: 2 1059
20