Atuagagdliutit - 17.07.1975, Blaðsíða 4

samit ikingnerussute-
Kartut ajornartorutait
Sisimiune aviséiKap PaortoK-ip
samen arnan Norgep avangnånér-
sok nunanit avangnardlernit atu-
agkiortut avisiiicrtutdlo kursuse-
KartineKarncråne peKataussoK ig-
dloKarfingmineiane oKaloKatigisi-
mavå.
Nelle Eriksen iliniarnertungor-
niat atuarfiane iliniartitsissussoK
samit Kangånit inoriautsimingnik
eKérsitserKingniardlutik kinåu-
ssutsimingnigdlo påsissaxaleru-
mavdlutik ilungersuteKarnerat
pivdlugit ilåtigut oxarpoK sami-
sortunik aviseKångitsoK, Norgeme
uvdlut tamaisa nalunaerKutap a-
kunerata agfånå samisut rådiu-
kut autdlakåtitsissoKartartOK —
kisiånile måna nålagauvfik ani-
ngaussanik samit rådioKalernig-
ssånut TV-Kalernigssånutdlo atu-
gagssanik akuerssissuteKarsima-
SSOK.
nangmirieK kinåussuserminik i-
NÅR DER VIRKELIG
ER BRUG FOR
KRAFTOVERSKUD,
LEVERER
MERCURY DET.
DET GI’R SIKKERHED.
Der kan ske så meget, når man går efter
de store fisk. Bare ikke noget, en Mer-
cury ikke er forberedt på. Hårdt vejr,
pludselige kastevinde - du kan stole på
din Mercury. Den nyder faktisk at få lov
til at spille med kræfterne og bevise sit
enorme kraftoverskud. Det betyder
sikkerhed. Mercury er pålideligheden
selv. Lynhurtig start med Thunderbolt
tænding og Perma Gap evighedstænd-
rør, karburator med fast dyse, der aldrig
skal justeres, og som der aldrig er vrøvl
med. Robust drivaksel og undervands-
hus konstrueret i ét stykke. Man kan
stole på en Mercury. Hver eneste Mer-
cury motor - fra 4.5 til 150 HK - er kon-
strueret til at yde mere end det bedste.
Mere end man egentlig forventer. -
Spørg bare Mercury-forhandleren.
MERCURY. MERE AF ALTING. BEDRE END BEDST. PÅLIDELIGHED.
MARINE AFD f#
AARHUS MOTOR
COM RAG NI AIS
Gåseagervej 12. 8250 Egå
Telefon (06) 220833
Forhandlere på Grønland:
3951 Christianshåb
Varehuset Uilok
v. K. G. Lauridsen
aulisagarujugssuit piniartitdlugit ilima-
gingisamik pissoKariatårsinaussarpoK.
tamånale Mercury-p arajutsisimångilå.
anore anoråsuatdlo — Mercuryt tati-
givdluåinaruk. tamåkunungame akiOsi-
naunine takutikusuinartarpålusoK. Mer-
cury tatiginardlulnartQvoK. ikitautå
Thunderbolt Perma Cap-ilo taorslngi-
såinagagssaK periatåtdlarKexaut, kar-
buratoria atausTnarmik aulajangersi-
massumik nikisineKarsinåungitsumig-
dlo isåvfilik aserortungisåinarpoK.
kapselia KajangnaitsQvox, fmavdlo
iluanTtortå uvsigdluartOvdlune. Mercu-
ry tatigivdluinartariaKarpoK. Mercury-t
tamavingmik — 4,5 HK-nit 150 HK-nut
— sananexarsimåput pitsaunerpånit
pitsaunerussumik. ilimagissamit sule
pitsaunerussumik. — Mercury-nik tu-
niniaissox aperTnaruk.
nukit atordluarne-
Kåsagångata
Mercury-p
isumagissarpai.
isumangnaitsumik.
3950 Egedesminde
Landskassens Bådebyggeri
v. Jeppe Mørk
3940 Frederikshåb
Frederikshåb Olie- og Auto-
service
v. Jens Nielsen, box 91
3900 Godthåb
Godthåb Motor Compagni
v. Knud Jensen, box 33
3911 Holsteinsborg
Trans-arctic Marine I/S
3912 Sukkertoppen
Sukkertoppen Auto Service I/S
box 60
3920 Julianehåb
El-Service v. Bent Kolby
MERCURY. TAMAT1GORTOK’. PITSAUNERPÅK’. TATIGINARTOK
lisarinine ima OKautigå: — aitsåt
nuname avdlamitdlunga nangmi-
neK atarxinera pigilersimavara
åmalo aitsåt samiussuseK atarxi-
lersimavdlugo. tåssa kaujatdlag-
simassutut misigivunga, misigalu-
gulo utersimavdlunga kinåussuse-
ra påsisimavdlugo, téssame sami-
sut nangminpR ilisarinivne toridg-
sisimanerujugssuvunga.
inusugtut Kangånit inoriautsi-
mik eKérsitserKingniardlutik sor-
ssutigingningnerat Nelle Eriksen-
ip ima OKautigå: — inusugtut er-
sissutigåt samiussutsip katåneKar-
nigsså. inusugtut iliniagaKarsima-
ssut norskinut katigtarput, tai-
mailivdlutik inusugtut samiussu-
sermit katagtineKartardlutik mér-
Kat norskisut iliniartineKartarma-
ta. tamånalo patsisigerpiardlugo
samit Kangånitdle inoriausiata
nungutineKarnigsså ånilånganar-
toKarpoK. månale akiuneK aut-
dlartipoK. tamåna ajornartorsiuti-
gineKartorujugssuarnik kingune-
KartarpcK patsisigalugo misigi-
nartarmat akiuneK inungnut a-
tausiåkånut norskinik åipanigsi-
massunut tugtiniarneKartartoK.
taimailivdlune sujunertaK ajoKU-
serneKarujugssuartarpoK. inusug-
torpagssuit Kangånit inoriautsip
eKérsarneKarnigssånik sorssuti-
gingnigtut ikioriarfigssaKarnatik
misigisimåput. patsisigalugo misi-
gisimagamiko inoriausitorKamik
nungutitaunigsså Kanigdlisima-
SSOK.
Norgeme saminut tungassunik
ilisimatusarfingmik, Samisk Ins-
titutimik, pilersitsissoKarsimavoK.
tåussuma suliarissugssauvå samit
Kangånitdle inoriausiata eKérsar-
neKarnigsså ilisimatusarnikut —
atuagkiortautsimik, inuiait samit
oKalugtuarissaunerånik, Kanga
sujulimingnit erKaimassåinik a-
malo Kangånit samit nåpertuiv-
dluarnermik påsingnigtarnerånik
— nunanik kungnik, tatsinik i-
manigdlo pigingnigtunermut tu-
ngåssuteKartunik — nunat kig-
dleKarfé nautsorssutigingivigdlu-
git — misigssuinerit påsiniaune-
ritdlo tungavigalugit ingerdlåne-
icartugssaussut.
atuartitaunermut tungassunik
Nelle Eriksen ima oKalugtuarpoK:
— samit inusugtortåinut iliniaga-
KarnigssaK ajornakusortuvoK, ta-
måna oxautsitigut ajornartorsiu-
teKarneru.jugssuarmik ilaxartar-
mat. w
— méraugatdlarama atuarfing-
me norskinut nautsorssuneKartu-
me atuarpunga, OKalugtuarpoK.
kinguarsimanerussutut misigisi-
massarpugut, iliniartitsissutdlo
norskisut oxalugtut påsisanagit.
iliniarnerput ingminiginartutut
pineruvoK — atuagkavut påsineK
ajoravtigit.
aitsåt ukiut 8-t matuma sujorna
akuerssissutigineKarpoK samit
mérartaisa atuarfingme samit o-
Kausé iliniartalisagait — anga-
joiKåvisa kigsautigigpåssuk. kisi-
åne mérKat atuariartorKårner-
mingnit samisut atuartineKardlu-
tik autdlartitarput aitsåtdlo ukiut
pingajugsså atuarnermingne nor-
skisut atuartineKarsinåungortar-
dlutik.
ingmivtinut ilisarilerniarnivtine
åmalo Kangånit inoriautsivtinik
eKérsauniardluta sorssutiging-
ningnivtine norskit ukiut untritig- *
dlit matuma sujornagut danski-
nut tåukorpianik sorssutigingnig-
simanerat angusimavarput. tai-
manikut inatsisiliortoKartarpoK
norskit OKausinik pingårtitsinig-
ssaK igdlersordlugo tungaveKar-
tunik imaKartunigdlo. taimailior-
nerup samit cxausisa atuarfingne
atorneKarnerat kigdleKartilerpå
— tåssame 1800-ukut nålerneråne
samit OKausé atuarfingne atorKu-
neKarungnaerput.
Nelle Eriksen iliniarnertungor-
niat atuarfiane iliniartitsissutigi-
ssarpai samit, franskit tyskitdlo
OKausé åmalo silamiut OKalugtua-
rissaunerat.
Samernes
problemer
Lokalbladet PaortoK i Holsteins-
borg har haft en samtale med en
samisk deltager i et kursus for
forfattere og journalister fra hele
Norden i byen.
Nelle Eriksen, som er gymnasie-
lærer, siger om samisk kulturkrise
og identitetsproblem blandt an-
det, at der ikke findes nogen avis
på samisk, at der kun er en halv
times radioudsendelser hver dag
på samisk i Norge, men at staten
nu har bevilget midler til et sa-
misk radio- og TV-center.
Hun siger om sit eget identi-
tetsproblem: — Først i udlandet
fik jeg selvrespekten for det sa-
miske. Jeg er drejet rundt og fø-
ler, at jeg er kommet tilbage, jeg
har fundet min identitet. Jeg føler
mig tryggere som same.
Om ungdommens kulturkamp
siger Nelle Eriksen: — De unge
er bange for, at det samiske går
tabt. De unge uddannede gifter
sig med norske, de unge går tabt,
børnene lærer norsk. Af denne
grund er den samiske kultur tru-
et. Nu tages kampen op. Men det
er et stort problem, fordi kampen
føres ofte sådan, at den føles at
være rettet mod enkeltpersoner,
der indgår blandede ægteskaber.
Der sker stor skade derved. Man-
ge unge føler sig hjælpeløse i
denne kulturkamp. Fordi de føler,
at undergangen er nær for deres
kultur.
Der er oprettet et Samisk In-
stitut i Norge, hvis opgave er:
rejsning af samisk kultur på bag-
grund af videnskabelig forskning
af litteratur, historie, folkemin-
der og gammel retsvæsen — ret-
ten til land og vand på tværs af
alle landegrænser.
Om uddannelsessituationen for-
tæller Nelle Eriksen: — Det er
svært for samisk ungdom at fa
en uddannelse. Det er forbundet
med store sprogproblemer.
— Da jeg var barn, gik vi i
en skole beregnet for nordmænd,
beretter hun. Vi følte os tilbage,
forstod ikke lærerne, der talte
norsk. Indlæringen var mekanisk,
vi forstod ikke, hvad vi læste.
Først for 8 ar siden vedtog
man, at samiske børn skulle lære
at læse samisk i skolerne, hvis
forældrene ønskede det. Men bør-
nene begynder med samisk i før-
ste klasse, i tredie klasse begyn- *
der de at få undervisning i norsk.
Vi står i en identitetskrise og
en kulturkamp — som den nor-
ske mod den danske for hundre-
de år siden. Denne kamp gik ud
over samisk kultur. Der vedtoges
love om, at det norske sprog skul-
le hævdes. Dette gik ud over det
samiske sprog, der i slutningen
af forrige århundrede blev for-
budt på skolerne.
Nelle Eriksen er lærer i samisk,
fransk, tysk og historie.
4