Atuagagdliutit - 17.07.1975, Blaðsíða 8

Alvorligste krise, der har
ramt KGH's produktion
— Drejede det sig om en privat virksomhed, var
KGH’s produktion lukket allerede for et år siden,
siger direktør Hans C. Christiansen, KGH
— KGH’s regnskab for 1974 var
det dårligste i virksomhedens hi-
storie, siger direktør Hans C.
Christiansen til AG. Underskud-
det var på 70 mili. kr. eller 50
miil. kr. mere end budgetteret.
KGH’s fabrikker og trawlere gav
53 mili. kr. i underskud, deraf
Sukkertoppen 18,2 mili., Frede-
rikshåb 16,4 og Holsteinsborg 9,8
miil. Kun Jakobshavn og Christi-
anshåb opviste et overskud hen-
holdsvis på 0,517 miil. og 0,143
miil. Produktionen af saltfisk og
— Det vtille være allerbedst for KGH, at trawlerne standsede fiskeriet,
siger Hans C. Christiansen. — Men det kan ikke lade sig gøre af hensyn
til beskæftigelsen i land, som forresten også giver underskud.
Deres stene
slibes, poleres og monteres i guld eller sølv, som vedhæng
eller i ringe.
Vi modtager gerne Deres gamle guld til forarbejdning.
Reparationer og omforandringer udføres på eget værksted,
derfor hurtig levering til billigste pris uden moms.
Guldsmed SVEND PEDERSEN
Under Buen overfor Hovedbanegården
Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.
SIPINERMUT formande
Sisimiune „SipeneK” niorKutigssiorfingmine formandigssamik
piårtumik pigssarsiorpoK. 30-nik ukioKalerérsimassusaoK; fa-
brikime sulinermik sungiussisimassusaoK, — arnat angutitdlo
sulissartut aKunigssånut nåkutiginigssånutdlo inerisimassu-
saoK, åma niorKutigssiat ukua suliarineKartarnerånik påsisi-
massaliusaoK: Kaleralingnik, kapisilingnik, enalungnik, neni-
nik tugtutdlo neKainik.
sulinerup pilerssårusiornerata iluarsautarianarsinauneranik
nangminérdlune piginåussuseKåsaoK. sulissartut akigssarsiai-
sa KanoK-inere kukunersiorsinåusavai, — tunissagssiorneruv-
dlo KanoK ingerdlarnanik nalunaerssuisinéusaoK.
Kerititsiviup maskinartainik nåkutigingnitigisinaussumik
perusungnaraluarpoK.
taima itumik atorfinigtiniagarput akigssautilerniarparput
mingnerpåmik formandsoverenskomstip paragrafia 3 malig-
dlugo.
SISIMIUNE PEKATIGlT NEKAERNIAT
SIPENEK’
3911 SISIMIUT
stokfisk gav 6,5 miil. kr. i under-
skud og trawlerleverancer til
GFI 10 mili. kr. Situationen er
fortvivlet. For første gang er jeg
uden forslag. Drejede det sig om
en privat virksomhed, var KGH’s
produktion lukket allerede for et
år siden.
Indtil 1973 fulgte salgspriserne
nogenlunde med omkostningsstig-
ningerne, fortsætter direktør Hans
C. Christiansen. Men i begyndel-
sen af 1974 faldt prisen på torske-
blokke fra 80 cent pr. 454 gram til
58 cent, samtidig med, at om-
kostningerne fortsat steg. Enhver
mulighed for lønsom produktion
var dermed forsvundet.
KRISEN RAMMER HELE
NORDATLANTEN
Man må gerne kritisere os og sige:
Det er KGH, der gør det forkert.
Virksomhedens omkostninger er
for store. Men gør man det, er
man på vildspor. Det er ikke et
spørgsmål om, hvis navneskilt der
hænger på døren.
En krise har ramt alle fiskeri-
nationer i Nordatlanten. Vi ser
allevegne det samme billede med
reducerede indhandlingspriser,
som gør det vanskeligt for fisker-
ne at få det til at løbe rundt. Den
manglende rentabilitet i produk-
tionen har gjort det nødvendigt
at yde stadigt stigende statstil-
skud. Norge yder i dag et årligt
statstilskud på ca. 500 mili. kr. til
fiskeriet, Canada 50 miil. dollars
eller 300 miil. kr., og både Island,
Færøerne og Danmark yder til-
skud til fiskerne. I Grønland får
vi behov for stigende tilskud til
driften i den kommende periode.
TRAWLERDRIFTEN
Det er navnlig trawlerdriften, som
belaster økonomien. Det ville spa-
re KGH og dermed staten 16
mili. kr., hvis man indstillede
trawlerdriften. Og man kan spare
yderligere 10 mili. kr., hvis man
kan sælge de 6 trawlere f.eks. til
Ny bil
Ønsker De ny bil, når De kom-
mer hjem til Danmark. — Vi
ordner alt og leverer vognen
nøgleklar overalt i Danmark.
F.eks.:
Fiat 126 ......... kr. 11.711
Fiat 127 ......... kr. 13.487
Fiat 128 ......... kr. 15.511
Fiat 131 ......... kr. 20.199
Lancia Beta ....... kr. 31.137
Priserne er incl. moms og le-
veringsomkostninger.
FIAT CENTRET
Ringkøbingvej 99—101
7400 Herning
DK. Telefon (07) 12 63 33
olieeftersøgningen. Men man kan
bare ikke standse trawlerfiskeriet
af hensyn til beskæftigelsen på
land.
At trawlerdriften er så dyr skyl-
des først og fremmest den om-
stændighed, skibene lander 50—
60 pct. mindre fisk end de skulle
gøre. Klimaforværringen gør, at
trawlerne er nød til at søge fi-
skepladser langt ud til havs. Der-
ved øges olieforbruget meget. De
stærkt stigende oliepriser sam-
men med de stadig opadgående
lønninger har gjort trawlerfiske-
riet ganske urentabelt. For hver
kilo fisk, skibene fanger, går der
en liter olie. I realiteten koster
det 3 kr. at fange et kilo torsk
med en trawler. Men efter politisk
beslutning indhandler GFI torsk
for 1,80 kr. kiloet. KGH ydede
GFI 10 miil. kr. i tilskud i 1974
ved at levere trawlertorsk billi-
gere end den fanges. Alligevel fik
GFI samme år et underskud på
5 mili. kr.
ARSUK OG SIPINEK*
De private virksomheder Arsuk
og SipineK er også ramt af en al-
vorlig krise. Arsuk har tabt be-
tydelige beløb. SipineK har haft et
pænt årsresultat, der skyldes pro-
duktion af rentakker. Men den
mulighed eksisterer ikke mere.
Hvis der ikke træffes støtte-
ordninger, vil de to virksomheder
få meget store problemer. Man
kan ikke standse de to private
foretagender, og man må håbe, at
de overlever. Men jeg kan ikke
se nogen lysning i år. Det er jeg
overbevist om. Men der er for-
handlinger i ministeriet om at
sikre de to virksomheders fort-
satte eksistens. Forslaget herom
skal forelægges finansudvalget.
Situationen er som sagt alvor-
lig. Derfor er der nedsat et fiske-
riudvalg med professor Nørgaard
Rasmussen. Det skal kigge på den
uheldige udvikling og prøve på at
finde frem til en løsning.
REJEFISKERIET
I øjeblikket er der bestræbelser
i gang for at øge rejefiskeriet, så
det overtager den rolle, som tor-
skefiskeriet spillede tidligere. Med
henblik herpå er der anskaffet
rejepillemaskiner til fabrikkerne
i Frederikshåb og Godthåb. Men
også rejepriserne falder. Konkur-
rencen fra Alaska gør sig mere
og mere gældende. Det er de sam-
me rejer som de grønlandske, men
de tilbydes i meget større mæng-
der og til meget billigere priser.
Indhandlingspriserne er meget
lave — mellem 50 øre og 1 kr.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Hans C. Christiansen.
pr. kilo, men til gengæld sælges
der 5—10 gange så meget som de
grønlandske. Alaska-rejer sælges
i dag i Danmark 10 kr. under kilo-
prisen for de grønlandske rejer.
Indtil for nogle år siden troede
man, at de grønlandske rejefore-
komster er de største i verden.
Men pludselig viser det sig, at
Alaska-felterne er meget rigere.
På grund af konkurrencen fra
Alaska ligger vi i dag inde med
et halvt års produktion af rejer
på lager. Vi har måttet reducere
salgspriserne med 6,50 kr. kiloet.
Da det drejer sig om ca. 1 miil.
kg. rejer, betyder dette, at Disko-
bugtfabrikkerne i år giver under-
skud på omkring 5 mili. kr.
Vi har ellers et godt marked for
rejer i alle europæiske lande. Der
er stadig ret god efterspørgsel
efter grønlandske rejer. Det er de
bedste på markedet, og de får de
højeste priser. Men priserne er
ikke høje nok til at dække pro-
duktionsomkostningerne. Kunder-
ne er desuden begyndt at mærke
konkurrencen ude fra.
INGEN GRØNLANDSK
LAMMEKØD I DANMARK
Vanskelige afsætningsforhold gør
sig også gældende for grønlandsk
lammekøds vedkommende. I år
sælger vi ikke grønlandsk lamme-
kød i Danmark. Vi kan ikke ac-
ceptere de priser, som aftagerne
vil betale. Det er billigere at pro-
ducere lammekød i New Zealand.
Det er atter mængden, der gør
sig gældende. Fabrikken i NarssaK
gav i 1974 et underskud på 6,6
mili. kr.
GODE PRISER FOR SKIND
Men noget andet er det med sæl-
skindene. Priserne har været fan-
tastisk konstante og meget pæne.
Hvert år sælges 50—60.000 skind
på de to årlige auktioner. Kam-
pagnen mod drab af nyfødte sæl-
unger for nogle år siden betød
katastrofal nedgang i skindpri-
serne fra 190 kr. til 60 kr. pr.
skind i gennemsnit. Nu er priserne
oppe på 220 kr. pr. skind i gen-
nemsnit. Det har givet rigtig gode
penge til fangerne. Men vi har det
problem, at skindene fra Thule og
Scoresbysund først når frem til
næste års auktioner. Fangerne
venter således et helt år med at
få deres bonus udbetalt.
Julut
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
8