Atuagagdliutit - 17.07.1975, Page 15

Spiritus, et grønlandsk
problem af ældre dato
Af Jens Poulsen
AG’s grønlandske læsere kunne
for nogen tid siden læse et par
interessante artikler af translatør
Jens Poulsen. Af pladshensyn
niåtte vi desværre udelade de
danske udgaver. 1 dag er situati-
onen en anden, og vi bringer her
* fortsættelse af hinanden de to
artikler om Grønland og alkohol:
Nogle sagkyndige og politikere
kommer gerne i harnisk, når man
omtaler spiritus som et socialt
Problem i Grønland. I en cause-
rende artikkel skal jeg vare mig
for at fornærme nogen, hvorfor
jeg skal nøjes med at fastslå, at
•han allerede i min pure ungdom
— lidt før og omkring 1950 —
blandt andet i Grønlands Lands-
råd havde særdeles hidsige dis-
kussioner om dette åbenbart ulø-
selig problem. Udover diskussio-
nerne om forbud mod brygning af
gærøl (kivisitan) og dårligt øl
dmiapalåK) var man først og
fremmest optaget af spørgsmålet
°m, hvilke spiritusregler, der
skulle indføres. Skulle man have
totalforbud, rationering eller fri-
givelse o.s.v.
Alkohol har en ganske lang hi-
storie i Grønland. Vel lige siden
kolonitidens begyndelse har dan-
skerne drukket spiritus, mens lan-
dets egne indvånere kun undta-
gelsesvis af deres herrer fik lov
til at tage sig en lille én. En
overgang var det ligefrem straf-
bart (prygl og bøder) at drikke en
grønlænder beruset. Kun nåla-
gak’erne havde adgang til spiri-
tus. Dette var vel begyndelsen til
grønlændernes syn på spiritus
som statussymbol og spørgsmål
om prestige.
Omkring 1950 var udtryk som
demokrati og ligestilling mægtig
på mode i Grønland, vel ikke
mindst som følge af Grønlands-
kommisionens arbejde. Samtidig
var nogle af landsrådets medlem-
mer vældige og spændende per-
sonligheder med barske syns-
punkter. Datidens spiritusdiskus-
sioner var da præget såvel af
„frihedsidealerne" samt deltager-
nes stærkt personlige synspunk-
ter. Samtidig gav nogle af de
grønlandske politikere meget util-
sløret udtryk for Grønlandsadmi-
nistrationens sendrægtighed med
hensyn til at efterkomme lands-
rådets anmodninger. Under en de-
bat i landsrådet om ændring af
spiritusbestemmelserne sagde så-
ledes afdøde Frederik Lynge dis-
se dengang uhørt ligefremme ord:
— Hvem er det, der har mere at
sige end Grønlands eget lands-
råd? Er det tilfældige mennesker
i Danmark, der skriver i bladene,
eller er det folk i Grønlandsde-
partementet, der har „godt kend-
skab" til Grønland? —
Med hensyn til det mere prin-
cipielle spørgsmål om totalforbud
eller frigivelse udtalte et andet
fremtrædende landsrådsmedlem,
at landsrådene siden 1945 havde
arbejdet på, at demokratiet skulle
indføres i Grønland. Dette mal
var nu nået gennem kommisions-
resultatet, hvorfor man burde
fastholde, at alle skulle behandles
ens i spiritusspørgsmålet.
I disse år talte man virkelig
meget om udemokratiske spiritus-
bestemmelser (rationering efter
et, man kan måske kalde det,
klassifikationssystem). Men da et
landsrådsmedlem tillod sig at sige
det rent ud under en debat, blev
han af rådsformanden belært om,
at intet land, allermindst Dan-
mark, havde demokratiske spiri-
tusbestemmelser.
I 1954 blev spiritusrationeringen
taget op til behandling. Der faldt
mange barske og også for efter-
tiden interessante udtalelser un-
der denne debat. Et forslag om
forbud mod spiritus blev således
karakteriseret som „et farligt og
bitterhedsvækkende skridt", og
fortalerne for frigivelse talte om
„at gøre individet eneansvarligt
overfor spiritussen". Avgo Lynge
udtalte bl.a., at det grønlandske
folk altid havde været imod tvang
og altid var gået ind for ligestil-
ling blandt alle mennesker. Hvis
spiritussen blev frigivet, ville det
ikke mere være en ære at have
et stort forbrug. Derfor ville han
anbefale frigivelse af spiritussen.
Et andet meget agtet medlem
blev helt bibelsk og sagde bl.a.,
at når talen faldt på nydelse af
spiritus, tænker man udelukkende
på de mennesker, der misbruger
den. Men vort land er dog ikke
som Sodoma og Gomorra uden
en eneste retfærdig. — Vedkom-
mende medlem blev iøvrigt i en
anden fase af spiritusdebatten
stillet overfor det meget impulsive
spørgsmål: — Hvor har du haft
dine tanker, da du skrev pjecen:
„Hvad er demokrati?" —
Sådanne udtalelser viser vel
med al ønskelig tydelighed, at
spiritusspørgsmålet allerede den-
gang var i stand til at oprøre sin-
dene.
Der var iøvrigt et alvorligt ment
forslag om at afgøre spiritus-
spørgsmålet ved en folkeafstem-
ning. Forslaget fik dog en ublid
behandling, og forslagsstilleren
selv blev udsat for det konkrete
spørgsmål, om han ville påtage
sig at frelse befolkningen.
Ellers må man sige, at man
dengang — sådan som det også
fremgår af nogle af de foran ci-
terede udtalelser — så ret opti-
mistisk på vort lands spirituøse
fremtid. Typisk var således en
udtalelse af rådsformanden med
følgende indhold: „En fornemmel-
se af, at man hverken kan eller
må være med til spiritusmisbrug,
måtte gro og er ved at gro, ikke
mindst gennem den gryende ung-
domsbevægelse i landet (idræts-
foreninger, spejdere m.v.). Denne
ungdom har allerede nu mådehold
og værdig optræden på sit pro-
gram, et program, der ville smitte
af på hele befolkningen".
Hvad er så situationen i dag? —
Jo, den er af en sådan karakter,
at vi i 1974 skulle opleve et for-
slag om forbud mod spiritus i
Grønland. Men da denne artikel
skulle være et uhøjtideligt ind-
slag i en alvorlig diskussion, vil
jeg ved en anden lejlighed komme
med et alvorligt indlæg. Alvor-
ligt er problemet jo, når man i et
land som Sverige, hvor man har
gjort meget for at få bugt med
spiritusmisbruget, rent ud siger,
at øget oplysning, omfattende an-
tialkoholpropaganda, overordent-
ligt høje priser m.v. burde have
resulteret i stærkt mindsket for-
brug, men at forbruget fortsat
stiger. Altså må vi forsøge at løse
vort problem på en utraditionel
måde. — Hvordan da?
Spiritus - et problem
vi alle er fælles om
Af Jens Poulsen
Hvordan da? spørger Jens Poulsen
i ovenstående artikel. Det prøver
han at svare på i den følgende
artikel, som vi i dag har mulighed
for at bringe med det samme:
Trods 1954-landsrådets ganske
åbenbare optimisme ved spiritus-
rationeringens ophævelse, og trods
samfundsforskningsudvalgets u-
vilje imod at omtale alkoholfor-
bruget som et generelt, sundheds-
mæssigt, socialt og økonomisk
samfundsproblem, vil jeg vove at
Påstå, at alkoholsituationen i da-
gens Grønland er af en sådan
karakter, at alle kræfter og gode
viljer må sættes ind for at prøve
Pa at begrænse alkoholforbruget
°g dermed reducere mulighederne
f°r langsigtede skadevirkninger.
I min forrige artikel påpegede
jeg, at de skandinaviske landes
forsøg på at dæmme op for alko-
holmisbrug gennem oplysning,
antialkoholpropaganda, tårnhøje
spirituspriser m.v. i alle tilfælde
har vist sig ikke at kunne mind-
re alkoholforbruget. Tværtimod
viser de seneste undersøgelser, at
°P mod 15 pct. af mændene og
omkring 5 pct. af kvinderne i
Danmark er alkoholikere; altså
kar et sygeligt forhold til alkohol.
Endvidere fremfører man fra sag-
kyndig side, at hver dansker over
i5 år i gennemsnit nu drikker 3-4
£enstande om dagen! Det er en
enorm stigning i forbruget, som
bl.a. skyldes, at børn og unge i
Danmark i dag er storforbrugere.
En nylig undersøgelse (omtalt i
danske aviser) viser, at 90 pct. af
børn og unge fra 13 år og opefter
drikker øl og spiritus.
Meget tyder altsa på; at vi ikke
vil kunne løse vort alkoholpro-
blem ad den traditionelle vej. Ej
heller tror jeg, at bønnemøder,
som har været foreslået i et grøn-
landsk lokalblad, er vejen for de
mange. — Verden er nu engang
verdslig og vil blive ved med at
være det, og det er heller ikke
troligt, at menneskene nogen sin-
de enten vil lade sig lokke eller
tvinge til at gå i sæk og aske hele
livet. Nej, verdensflugt og forbud
vil ikke føre til det ønskede re-
sultat: et fornuftigt forhold til
spiritus. Andet og mere tror jeg
ikke, man skal ønske sig. Det sto-
re flertal af os ønsker vist ikke
at være totalafholdsmænd, selv
om de, der af forskellige årsager
ønsker at være det, aldrig skal
høre et ondt ord for det.
Der findes tilhængere af ind-
førelse af total- eller delforbud.
På baggrund af vores situation
forstår jeg sådan set deres ind-
stilling. Blot vil jeg påpege, at der
består intim sammenhæng mel-
lem forbrugsbegrænsende regler
og retshåndhævelse. Man må gøre
sig klart, hvorledes eventuelle
regler vil kunne håndhæves, og
i sammenhæng hermed hvilke
muligheder der er for, at de skær-
pede regler vil kunne have en
øget kriminalitet til følge i form
af f.eks.smugleri, ulovlig frem-
stilling og ulovligt salg af alko-
holholdige drikkevarer. Et stort
antal retskrænkelser vil bl.a.
medføre, at respekten for og til-
liden til retssystemet svækkes.
Hvad rationering angår vil jeg
bemærke, at forbrugsbegrænsnin-
ger af denne tvpe ofte har den
virkning, at borgerne øger deres
forbrug tæt op til rationens mak-
simum. Dette fik vi bekræftet
meget tydeligt under diverse ra-
tioneringer under sidste verdens-
krig.
Da total- eller delforbud åben-
bart ikke duer, kunne vi så fort-
sætte ad den gængse vej og tale
om oplysning om alkoholens egen-
skaber og sociale, psykologiske og
fysiologiske virkninger. Denne
løsning kan ikke siges at være
uprøvet i Grønland, da man jo
igennem årene i nogen grad har
anvendt massekommunikations-
midlerne i forsøget på at gøre
borgerne interesserede i forbrugs-
begrænsning. Man har herunder
fastslået, at følgerne af alkoho-
lisme og storkonsumtion af alko-
hol er tragiske og alvorlige. Man
har bl.a. fastslået, at de alkohol-
skadede har lavere indkomster,
at der er klar forbindelse mellem
alkoholmisbrug og kriminalitet,
at sygeligheden er større, at per-
soner med alkoholproblem for
manges vedkommende har psy-
kisk lidelse eller tegn på afvigen-
de psykiske funktioner (affektla-
biletet, kontaktvanskeligheder og
neuroser) o.s.v. — Heller ikke det
(samt afholdsbevægelsens yderst
prisværdige bestræbelser gennem
årene) har hjulpet synderligt —
desværre.
Hvad så? — Jeg indrømmer, at
jeg nu er i voldsom kattepine;
thi hvem er jeg, at jeg skal melde
mig til moralisternes bastailion!
Jeg, som altid har ønsket, at jeg
måtte blive fritaget for deres ære-
de selskab. Jeg, som af og til ger-
ne kommer i løftet stemning af
god whisky, og jeg, som altid har
kunnet se mere end et gran sand-
hed i ordsproget: „Den, der hader
lasten, hader menneskeheden".
Jeg tror ikke desto mindre, at
vi fremover bliver nødsaget til at
dyrke moralsk belæring om, hvor-
dan man bør forholde sig overfor
alkohol, velvidende, at f.eks. pro-
paganda gennem radio og presse
ved siden af en eventuel virkning
kan fremkalde irritation og op-
leves som patronisering, og at der
er en fare, der ligger i en mang-
lende tillid til den, fra hvem pro-
pagandaen hidrører.
Jeg tror, at vi nu må erkende,
at den omvæltning, der er sket i
vort land, ikke kan være den ene-
ste årsag til vores store alkohol-
forbrug. Uden denne erkendelse,
og uden at holde op med at finde
den ene undskyldning efter den
anden, vil alle bestræbelser på at
løse problemet være resultatløse.
Jeg erkender samtidig, at vort
alkoholproblem er enormt kom-
pliceret og svært at løse. Det løses
ikke bare gennem øget polititil-
syn, strenge udminuterings- og
udskænkningsbestemmelser eller
medicinske og sociale foranstalt-
ninger. Miljøerne må gøres mere
menneskevenlige. Familiebåndene
må styrkes ved, at medlemmerne
—fra de yngste til de ældste —
gives mulighed for at leve sam-
men lige som i vores tidligere hi-
storie. Arbejdspladserne må de-
mokratiseres, bl.a. gennem løn-
mæssig og uddannelsesmæssig li-
gestilling. Ungdommen må få ad-
gang til lokaler, gerne i skolebyg-
ningerne, hvor den kan få udløb
for sin aktivitetslyst og ønske om
frasernes verden ud i det daglige,
praktiske liv. Spørgsmålet bagved
det hele må vel være: hvad vil vi
med vores tilværelse som grøn-
lændere i Grønland?
Opdragelse til selvdiciplin bliver
voldsomt påkrævet. Sammenhold
og tolerance bliver nødvendige
ingredienser af vores tilværelse.
Det vil ikke undgås, at selv de
mest viljestærke af os af og til
vil falde i vandet. Det er jo ikke
meningen, at vi for fremtiden skal
bandlyse os selv fra gode venners
selskab og søge tilflugt i ørkener
og bjerge. Vi skal fortsat fortære
vort daglige brød, bruge hoved-
pude, barbere os (hvis vi vil),
nyde musik og digtning, le og
smile og ikke forsage glæder og
fornøjelser i vores korte jordiske
tilværelse. Lad os fortsat nyde
alkohol ikke blot for smagens,
men også for virkningens skyld,
men med måde.
Mit hoved er nu serveret på et
fad. Slagt mig, hvis I vil, men gør
det i sagens interesse.
Lej eller køb Deres bil
hos Bukkehave
Vi har en ny vogn stående nøgleklar når De kommer. Vi kan
tilbyde et alsidigt udlejningsprogram med priser fra kr. 390,-
pr. uge og op. 1000 km gratis pr. uge. Eller vi kan tilbyde
Dem en fabriksny bil leveret på grænseplader til fordelagtig
pris. Alle mærker og modeller. Levering hvor i det sydlige
Danmark De ønsker det.
Jeg ønsker flere oplysninger om: A □ leje af bil. B □ køb af
vogn på grænseplader. A + B □
Navn ..........................................
Adresse .......................................
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
15