Atuagagdliutit - 16.10.1975, Side 4

KRONIK:
Norges problemer
med olieindustrien
Det norske olieeventyr må aldeles
ikke forvekles med et folkeeven-
tyr som Grimm’s eller H. C. An-
dersens. Olien er allerede igang
med at skabe problemer i Norge.
Penge er godt, men mange plud-
selige penge er ikke altid godt. Og
penge der kommer udefra —
som de norske olieindtægter —
skaber særlige problemer. Norges
erhvervsstruktur er ved at blive
fordrejet. Samfundet kan komme
ud af balance — så at sige få en
slags overbalance. Og olien er
vanskelig at bremse: når den
først er opdaget, ønsker uhyre
stærke financielle kræfter, at den
bliver udnyttet hurtigst muligt.
Den norske stat har nok forsøgt
at bremse denne vældige fart. Men
vil det lykkes?
Netop i dette år, 1975, er et af-
gørende år for norsk olieindustri,
idet nordmændene nu producerer
mere olie, end de 9 é 10 millioner
tons, landet selv kan forbruge. Så
begynder olie-eksporten, og der-
med har man problemerne inde på
livet.
Om 5 år vil Grønland måske
oliemæssigt være der, hvor Norge
står nu. Det er derfor særligt vig-
tigt at studere denne udvikling i
Norge. Den kan grønlænderne læ-
re noget af, så de værste fejl må-
ske kan undgås i Grønland.
landsrådime angmainerme oxau-
serissat pivdlugit oktoberip 7-iåne
OKatdlinerme sok sujuligtaissup
navsuiauteKarfigingilå ikiutitor-
patdlårnermut suna pissutauner-
sok? sok utorKalinersiutigdlit ilo-
Kiagssiutigdlitdlo pissariaKavigsu-
migdlo pissartagagdlit ilait ani-
ngaussanik pinagit agdlagarta-
migdle nerissagssanut imeruer-
sautinutdlo taimågdlåt atorneKar-
tugssamik tunineKartarpat? — tå-
ssamigoK aningaussångordlugit ti-
gussaratdlaramikik angnerussu-
mik imigagssamvt atortarmatigik.
sok inuit sulivfingmingnit so-
raersineKartarpat? sok inusugtu-
nguit sullieraluardlutigdlo soraer-
sineKartarpat? sok sinerissame
kommunit ilerKuliupåt imigagssat
kigdlilersoKåtårdlugit? — nerrivik
tigdlugpara! — sok? — imigag-
ssap atornerdlungneKarnera pt-
ssutigalugo, ilå!
naluneKångilaK aningaussat i-
kiuiniarnermut atorpatdlårnerå-
nut imigagssaK pissoKataussoK.
naluneKångitdlåtaoK landskassip
napaniutigingmagit aningaussat i-
migagssamit isertineKartut, tamå-
nalo pivdlugo rådime ilaussorta-
nit imigagssaK erdligineKardlui-
narmat. ilamigOK Kalåtdlit-nunåt
imigagssaerukaluarpat landskasse
perdlerdlune toKusaoK. taimåitu-
miguna inuit ilait OKartalersut
nunavtine ikiutitortut landskasse
pingårnerssarigåt.
ikiutit OKatdlisigineKartitdlugit
ilaussortat ilåt OKarpoK Kalåtdlit-
nunåne taima ikiutitortigissoKar-
titdlugo nangminerssornerulernig-
ssaK erKutariaKångikaluartoK. i-
ma OKarune iluarn'erugaluarpoK:
Kalåtdlit-nunåne imigagssaK tai-
OLIEINDTÆGTERNE UDEFRA
For sådanne pengeindtægter, der
kommer udefra, kan man købe va-
rer udefra. For de første 100 mili.
kr. olieindtægter kan nordmænde-
ne f. eks. købe for 100 mili. kroner
skjorter i udlandet, og indføre
dem til Norge. Men dette kan ikke
undgå at skade den norske textil-
industri og skjortefabrikker, og
den tilsvarende norske handels-
sektor. Og således vil der være en
række brancher i Norge, der vil
blive ramt, hvis man benytter de
mange oliemilliarder til at ind-
købe færdigvarer udefra.
Omvendt er der i Norge en
række beskyttede områder, hvortil
arbejdskraften fra de sårbare om-
råder kunne søge hen. Altså f. eks.
alle de tjenesteydende erhverv så-
som handel, transport, sundheds-
væsen, bygge- og anlægssektoren,
man kan vel også nævne mælke-
produktion, kødproduktion, o. 1.
Ved at overføre arbejdskraft her-
til kan man ligesom gøre landet
„rigere". Der sker altså i virkelig-
heden det, at man ialfald for en
tid tager arbejdskraft i brug i an-
dre lande for at øge det inden-
landske forbrug. Men det er vel
netop dette, som kan vise sig at
blive et tveægget sværd. Ved at
hæve forbruget gør man norsk ar-
bejdskraft dyrere end udenlandsk.
D. v. s. man forringer konkurren-
ceevnen.
ma atorneKartigititdlugo nang-
minerssornerulernigssaK erKutari-
aKångikaluarpoK.
sule ugpernarsisimångikaluar-
parput nunarput imigagssaKångi-
kaluarpat aningaussatigut ikiui-
neK avdlåusagaluarnersoK. kisiå-
ne KularnångilaK imigagssaK tu-
nuleKutit ilagisagaluaråt ikiuine-
rup taima angnertutigineranik
niisigssuineKaraluarpat.
ikiutit erKartoravkit påserKu-
vara utorKalinersiutit iloKiagssiu-
tit pissariaKavigsumigdlo pissar-
tagarineKartut OKauseKarfigingi-
navkit imigagssaK tunuleKutara-
lugo.
landsrådimut ilaussortat! Kiner-
Kusårnivsine tamatigordluinaK
imigagssaK ilångutarparse. ataut-
simmerme matumane pissutsit
avdlångortingikuvsigik isumaKar-
figilisavavse nukigssaKångitsuse,
KinerKusårnermilo imigagssaK a-
sule pinangniutigipalårsimagigse.
landsrådip sujuligtaissua! ag-
dlagkat uko atuåsagaluarugkit i-
nersimångissusermut perorsarsi-
mångissusermutdlo erssiutitut pi-
ssusilersornermutdlo isumaKarfi-
gisagugkit, nalungeKatigingnissut-
sit ugtortautigiuk.
landsrådimut ilaussortat! ag-
dlagkat uko mitagdliutitut tunga-
vigssaKångitsumigdlo issornartor-
siuinipalåtut tigusaguvsigik Kaxa-
mut majuaritse nunarputdlo iliv-
sinut sanarfericuvdlugo unersu-
ssutigineKarsimassoK Kimerdlor-
siuk KanoK alianaitsigissoK. Ka-
noK iliuseKångikuvse tusåmassa-
pilungordlune OKautigineKartali-
saoK: ikiutit imigagssatdlo nunåt!
Sem Dorph,
Nanortalik.
STATENS ROLLE
Den norske statsmagt har på for-
skellig måde prøvet at styre og
kontrollere olievirksomheden, som
det fremgår af de officielle be-
tænkninger. Dels ved lovgivning,
men også ved direkte at gå ind i
produktionen. Der findes ialfald
de 3 første selskaber, staten er
med i. Statsoil bygger på dels
statslig, dels privat kapital. Det
samme gælder kæmpefirmaet
Norsk Hydro, — hvis tankbiler
kører på gaderne i København, —
og hvori staten har sikret sig 51
pct. af aktierne. Endvidere er sta-
ten med i SAGA, der iøvrigt har
tilslutning fra en række private
firmaer. Staten har også grebet
ind på den måde, at den indtil vi-
dere har henvist al olieudvinding
til at foregå syd for den 62 bred-
degrad. Nord for denne er der
måske 10 gange så meget olie.
Men der er også storpolitiske kon-
sekvenser.
— Skulle den danske stat lære
af den norske, og selv gå ind i
Atuagagdliutine aperssorneKar-
nermine nr. 38-me uvdloKartume
25. september 1975 naKiteriviup
sujulerssuissua Frier Rasmussen
issornartorsiuisimavoK ministeri-
amut tungatitdlugo naKiteriving-
me sulissut ilåt aulajangersima-
ssok pivdlugo suliausimassumut.
hr. Frier Rasmussenip issornar-
torsiorpå, suleKataussoK, naKiteri-
vingmioK, akigssarsiaKartitaung-
mat ministeriap GAS-ivdlo isu-
maKatiglssutai najorKutaralugit i-
ma pinago sulisitsissut isumaKati-
gissutåt maligdlugo. Frier Ras-
mussenip isumå maligdlugo mi-
nisteriap navsuiåusimassariaKara-
luarpå isumaKatiglssuteKartoK su-
I et interview i Grønlandsposten
nr. 38 fra den 25. september 1975
har bogtrykkerileder Frier Ras-
mussen rejst kritik mod mini-
steriet i forbindelse med en kon-
kret personalesag ved bogtrykke-
riet.
Hr. Frier Rasmussen kritiserer,
at en medarbejder, der er ansat
ved bogtrykkeriet, aflønnes efter
ministeriets overenskomst med
GAS og ikke efter overenskom-
sten med Grønlands Arbejdsle-
der Forening. Efter Frier Rasmus-
sens opfattelse burde ministeriet
have forklaret ham, at der fandtes
en overenskomst om arbejdslede-
res ansættelsesforhold.
olieproduktionen, for at have en
bedre kontrol?
OVEBALANCE 1
SAMFUNDET
Som nævnt trækker den norske
olieindustri arbejdskraft til sig fra
andre erhverv, — og vil måske
bidrage til affolkning af landbru-
get, fiskeriet, — der ydermere kan
blive ramt af olieforureningen, —
søfarten, o.s.v. I forvejen er Nor-
ge kun selvforsynende med mad-
varer til ca. 40 pct., og værre bli-
ver det, hvis landbrug og fiskeri
affolkes. Olie og gas er udtømt på
få år. Så står det norske samfund
tilbage med de tomme borehuller,
et samfund, der har mistet sin na-
turlige balance.
NATIONAL AFHÆNGIGHED
Hvis oliepengene kunne bruges til
at forøge den nationale uafhæng-
ighed, ville der være mening i gal-
skaben. Men som det allerede er
antydet, kan det gå den modsatte
vej. Allerede i dag er den uden-
landske kapitals indflydelse me-
get betydelig. Udvindingstakten er
bestemt af USA-kapitalens behov.
Staten regner med i 1980-81 at
være oppe på ca. 50 mili. ts. olie/
år, så vil den søge at sætte takten
ned, men finder man nye oliefel-
ter, kan det meget vel gå lige om-
vendt, at man kommer op på 100
miil. ts./år. Der er foreløbig på-
vist forekomster på 400 miil. ts.
liamik sujulerssuissut atorfinig-
titaussamerånik.
ministeriap tamatigut nalunae-
rutigissarmagit ministeriap isu-
maKatigissuteKartarnere tamaisa
Nalunaerutine, ministeria pissuti-
niagagssaugunångilaK aitsåt Frier
Rasmussenip påsisimagpago for-
mandit pivdlugit isumaKatigissu-
teKarsimaneK, atulerérsimassor-
dlo 1. september 1973.
kisiånile ministeriap nangmi-
neK suleKataussoK pineKartoK i-
ssigisimavå holdinut sujulerssui-
ssutut GAS maligdlugo akigssar-
siaKartutut, tåssame tåssaningmat
holdlederit ingmikut tapisiagssait
pivdlugit aulajangersagaK.
Da ministeriet generelt be-
kendtgør samtlige af ministeriet
indgåede overenskomster i Na-
lunaerutit, kan man næppe lægge
ministeriet til last, at hr. Frier
Rasmussen først nu bliver be-
kendt med formandsoverenskom-
sten, der allerede har haft virk-
ning fra den 1. september 1973.
Imidlertid har ministeriet for
sit vedkommende anset den på-
gældende medarbejder i bogtryk-
keriet som holdleder med afløn-
ning efter GAS-overenskomsten,
der netop indeholder et særligt
tillæg til holdledere.
Såfremt hr. Frier Rasmussen
derfor er af den opfattelse, at
olie, og 600 milliarder kubikmeter
gas i Nordsøen, men menes at væ-
re reserver 4-5 gange større. Det
hele regnes udtømt engang inden
år 2015. — Ialt regner man, at
60-85000 personer kan blive tvun-
get ud af deres nuværende er-
hverv, over i anden virksomhed,
tilknyttet oliebranchen. Efter olie-
eventyret kan norsk økonomi bli-
ve endnu mere afhængig af im-
port fra udlandet. Norsk økonomi
og politik vil blive endnu mere
underlagt international arbejds-
deling. Af en olieindtægt på 12
mia. kr./ regner man, at de 6 mia
skal investeres i udlandet, og disse
udenlandske forpligtelser medvir-
ker til, at Norge får omfattende
udenlandske interesser at forsva-
re.
Så underligt kan det gå. Penge-
ne styrer efter kapitalens egne
love, — ikke efter de love, Stor-
tinget i god tro vedtager.
PROTESTBEVÆGELSER
Olien optager alle nordmænd i
disse år. En vild spekulation har
grebet mange. Andre har advaret
imod de uheldige følger. Protester
strømmer ind, folk kræver tem-
poet sat ned, andre forlanger, at
der ikke må bores nord for den 60
breddegrad. En regulær mod-
standsbevægelse er sat ind imod
Norges tilslutning til IEA, det in-
ternationale Energi Agentur. Mere
herom næste gang.
Eigil Poulsen
civilingeniør.
taiméitumik hr. Frier Rasmus-
sen isumaKarsimagune suleKatau-
ssoK pineKartoK akigssarsiaKarta-
riaKartOK formandit akigssarsiait
pivdlugit isumaKatiglssutikut,
tauva periausigssaK erKortoK tå-
ssausimåsagaluarpoK pissutigssa-
Kardluartutit navsuiardlugit
landshøvdingimut inåssutigisav-
dlugo, tauvalo Kularnångitsumik
tåussuma ministeriamut inåssuti-
gisimåsagaluardlugo aulajanger-
Kuvdlugo. periauseK tåuna Kalåt-
dlit-nunåne sulivfeKarfingne av-
dlane atorneKartarpoK tamatigut,
akerdlianigdle Frier Rasmussenip
suliagssaK taimåitOK Atuagagdliu-
tine sarKumiupå.
åmalo OKautigineKarsinauvoK,
uvdlume tåussuma pineKartup a-
kigssarsiai avdlåussuteKangångit-
sut. gruppime tåssane akigssarsia-
Kardlune, sordlo akigssarsiaKali-
sagaluarune formandit pivdlugit
isumaKatiglssut maligdlugo.
P. M. V.
E. B.
den pågældende burde aflønnes
efter formandsoverenskomsten,
ville den rigtige fremgangsmåde
være at foretage en begrundet
indstilling herom til landshøvdin-
gen, der formentlig herefter ville
forelægge sagen for ministeriet.
Denne fremgangsmåde følges af
de øvrige institutionsledere i
Grønland, istedet for vælger Frier
Rasmussen at rejse en sådan sag
i Grønlandsposten.
I øvrigt kan det oplyses, at løn-
nen til den pågældende i dag
ikke er væsentlig anderledes end
den løn, som han kunne oppebære
i den gruppe, som han muligvis
kunne falde ind under med en
aflønning efter formandsoverens-
komsten.
P. M. V.
E. B.
Christian Jensen.
landsrådimut agdlagkat angmassut:
ikiOtit imigagssardlo
kontorchef-ip
akissuteiorfigå
Christian Jensen.
Kontorchefens svar
til trykkerilederen
Ministeriet har betragtet medarbejderen i bogtryk
keriet som holdleder, ikke som arbejdsleder
4