Atuagagdliutit - 16.10.1975, Qupperneq 12

Grønland kan
til enhver tid
gå ud af EF
— Man skal ikke føle medlemsskabet om et snæren-
de bånd, men selv vælge sin udvikling, erklærede
EF-kommissær Finn Gundelach ved åbningen af
GAS-konferencen
Finn Gundelach på GAS-konferencen i Godthåb.
Mange i Grønland er skeptiske
over for EF. De frygter, at EF
gør mere skade end gavn. De fryg-
ter, at EF vil tvinge grønlænderne
til at følge en udvikling, som de
ikke selv ønsker. Der er ingen
grund til denne frygt, erklærede
FN^kommissær Finn Gundelach,
da han åbnede Grønlands Arbej-
der Sammenslutnings EF-konfe-
rence i Godthåb.
Gundelach fortsatte:
— Det står fast, at Grønland
selv må vælge sin udvikling. Uan-
set i hvilket tempo, Grønland øn-
sker sin udvikling, så har EF mid-
ler til at støtte den. EF er først
og fremmest inde i billedet, når
det drejer sig om at få hjælp.
Grønland er et økonomisk svagt
område, og derfor vil landet have
en fortrinsstilling i EF.
ØGET VELSTAND
Gundelach nævnte en række om-
råder, som EF har mulighed for
at støtte i Grønland:
EF har penge til sociale foran-
staltninger.
EF har mulighed for at støtte
erhvervsudviklingen i fiskeri og
andre erhverv.
EF kan støtte efterforskning af
olie og mineraler.
EFs målsætning er at sikre øget
velstand i medlemslandene. EFs
midler skal fordeles til områder,
hvor de gør mest gavn, idet EF
skal arbejde for en udligning af
forskellene i velstand mellem de
forskellige områder af EF. Grøn-
land har fået og vil stadig få en
På et spørgsmål om, hvordan fø-
destedskriteriet harmonerer med
Rom-traktatens indhold om, at der
i EF ikke må finde forskelsbe-
handling i løn sted inden for sam-
me rige, svarede EF-kommissær
Finn Gundelach på et pressemøde
i Godthåb: -— Det er en klar over-
trædelse af principperne i EF om
ligeløn for lige arbejde. EF må
her have mulighed for at kunne
gribe ind. Det er generelt formu-
leret i Rom-traktaten, at der skal
være lige løn for lige arbejde —
og der er ikke aftalt nogen sær-
regel for Grønland. Også i tilfæl-
det Marmorilik, hvor grønlandske
arbejdere får mindre i løn end
danske arbejdere for samme ar-
bejde, må EF have mulighed for
at gribe ind.
—Men det kan jo blive meget
dyrt for staten?
Finn Gundelach: — EF kan give
tilskud til sådanne formål. Vi kan
også give tilskud til uddannelse.
særstilling, som helt vil afhænge
af udviklingen i Grønland. Men
EF-medlemsskabet skal ikke være
et snærende bånd for Grønland.
Det vil altid være muligt at ud-
træde af EF.
FORDELE OG ULEMPER
Finn Gundelach mente ikke, at
Grønland bør frygte, at økono-
misk støtte fra EF skal binde lan-
det til et fortsat medlemsskab. —
Det vil f. eks. være ganske utæn-
keligt, at EF vil kræve økonomisk
støtte betalt tilbage.
— Det helt afgørende for Grøn-
lands fortsatte medlemsskab skal
være en afvejning af fordele og
ulemper. Her skal grønlænderne
selv vælge.
FISKERI-PROBLEMER
Vedrørende fiskeriet står der sto-
re grønlandske interesser på spil,
fortsatte Gundelach. Grønland er
den del af EF, hvor befolkningen
er mest afhængig af fangstmulig-
hederne og priserne på fiskeri.
Det er EF’s politik, at fiskere fra
andre EF-lande skal have fri ad-
gang til fangstområderne. Men
dette er kun hovedregelen. Alle
EF-lande må reservere kystfiskeri
inden for 6 sømil for deres egne
fiskere frem til 1983. Særligt van-
skeligt stillede områder, som f.eks.
Grønland, må reservere kystfiske-
ri indtil 12 sømil for deres egne
fiskere. Denne regel benyttes på
Grønland, hvor danske fiskere dog
har fiskeret til udgangen af 1977.
Det er derfor, det sociale fond er
oprettet.
— Den garanterede mindstepris
for fisk gælder ikke for Grøn-
land. Hvordan hænger det sam-
men?
— Fordi den kun kan gennem-
føres ved tilskud til producenten,
det vil sige til KNAPP — og vi
har ikke fået nogen henvendelser
om det fra fiskernes side, sagde
Finn Gundelach.
Under åbningen af EF-konfe-
rencen sagde Finn Gundelach, at
han ville være ked af det, hvis
nogen opfattede hans besøg som
et propagandanummer for EF. En
af de tilstedeværende journalister
spurgte ham, hvor mange kompe-
tente EF-modstandere han så hav-
de med i sit følge.
Finn Gundelach svarede: —
Jeg går ud fra, at mine medar-
bejdere alle er for EF, men jeg
ved ikke noget om deres nøjagti-
ge synspunkter. Påbe.
12-sømilegrænsen gælder for
Grønland til 1983. I 1982 skal
den fremtidige ordning genfor-
handles. Der er ingen tvivl om,
at resultatet vil blive, at kystfi-
skeriet også efter 1983 vil blive
reserveret den lokale befolkning,
erklærede Finn Gundelach. Det
vil nemlig ikke kunne akcepteres,
at man fjerner eksistensgrundla-
get for en hel befolkning.
EF KRÆVER, AT OLIEN
KAN SÆLGES FRIT
Senere i sin redegørelse sagde F.
Gundelach:
tOKutsinine
navsuerutigå
igavfingme ikiorte 23-nik ukiulik
Nungme kredsretime navsuersi-
mavoK toKUsimagine 22-nik ukiu-
lik Anne Margrethe Mikiassen u-
nuame 24. september, igavfingme
ikiorte sapåtit akunerine sisamane
tigumineKaraldlartugssångorpoK
— 11. novemberip tungånut.
erKartussivingme igavfingme i-
kiorte navsuiaivoK, Anne Mar-
grethe Mikiassen nåpisimavdlugo
canadamiut imamik misigssutåne
umiarssuarme „Hudson“-ime Nup
umiarssualiviane.aperisimavå ing-
minut angerdlaxatigerusungnerå-
ne, arnardlo akuerssisimavoK, tau-
valo GTO-p ineKarfiutånut na-
jugaxarame iniminukåusimavå, i-
lagisimavå, kingornagutdle Anne
Margrethe Mikiassen oxarsima-
vok arnautånut oxautigiumavdlu-
go. torKussagssisimavå. arnaK o-
KarsimavoK: ernex-å, taimailior-
nak, kingorninågutdlo aitsåt ipe-
rarsimavå, tåssalo aulariångivig-
simavoK nalavdlune.
igavfingme ikiorte navsuiaivoK,
sinilersimavdlune, aKaguanilo uv-
dlåkut iterame påsivå Anne Mar-
grethe Mikiassen igssorarsimav-
dlune nigdlertuinaussoK. inine Ki-
magsimavå aitsåtdlo unuarprå u-
tersimavdlune, tauvalo Anne
Margrethe Mikiassen sigssamut
nangmagsimavå imamutdlo iliv-
dlugo.
ernartussivingmit oxautigine-
KarpoK igavfingme ikiorte sujor-
nagut K’aKortume kredsretime er-
xartussivingmit erxartunexarsi-
massoK pinerdlugsimassunut par-
naerussivingmltugssatut Nungme
tOKutseriaraluarsimanine pivdlu-
go. igavfingme ikiorte misiligumik
parnacrussivingmit anisitaugat-
dlarsimavoK. tamatuma saniatigut
politinut inåssutigineKarpoK igav-
fingme ikiorte tarnimigut misig-
ssorneKåsassoK.
— En udvikling af samfundet
kræver ikke alene investeringer
i erhvervslivet. Telekommunikati-
on, havne, veje, o.s.v. skal også
udvikles. Der skal investeres i
uddannelse. EF søger at koncen-
trere midlerne på de områder,
hvor de gør mest gavn. Omskoling
af arbejdskraft fra traditionelle
beskæftigelser til nye erhverv i
tilbagestående egne kommer i før-
ste række. Gennem EFs Sociale
Fond kan halvdelen af udgifterne
til omskoling dækkes.
Om olie-situationen sagde EF-
kommissæren: — Efterforskning
af olie og mineraler kan støttes af
EF. Stigningen i oliepriserne har
medført, at man søger nye forsy-
ningskilder. Men EFs støtte er
kun et tilbud. Vi ønsker ikke at
presse udviklingen frem. Olien til-
hører ikke EF. Det eneste, vi kræ-
ver, er, at olien kan sælges frit.
OPLYSNING OG IKKE
PROPAGANDA
— Et af områderne, hvor man fra
grønlandsk side har været be-
kymret for EF, drejer sig om
etableringsretten. EF-traktaten si-
En 23-årig køkkenmedhjælper har
i kredsretten i Godthåb tilstået at
have dræbt den 22-årige Anna
Margrethe Mikiassen natten til
den 24. september. Køkkenmed-
hjælperen blev tilbageholdt i fo-
reløbig 4 uger — indtil den 11.
november.
I retten forklarede køkkenmed-
hjælperen, at han havde mødt
Anna Margrethe Mikiassen om-
bord på det canadiske havunder-
søgelsesskib „Hudson" i Godthåb
havn. Han havde spurgt om hun
ville med hjem til ham, hvilket
hun indvilgede i, og de tog en
taxa til GTO-lejren, hvor han har
et værelse. De gik i seng sammen,
men bagefter sagde Anne Margre-
the Mikiassen, at det ville hun
fortælle køkkenmedhjælperens
pige. Han lagde sin hånd over
hendes hals og trykkede til. Hun
sagde: lad være, men først senere
slap han hende, og da lå hun helt
stille.
Køkkenmedhjælperen forklare-
de videre, at han så lagde sig til
at sove, og da han vågnede næste
morgen, var Anne Margrethe Mi-
kiassen stiv og kold. Han forlod
sit værelse og kom først tilbage
ved midnatstid, hvorefter han bar
ger, at EF-borgere frit skal kun-
ne etablere sig inden for hele EF-
området. Derfor har grønlænder-
ne frygtet, at borgere fra andre
lande kunne sætte sig på virk-
somhederne i Grønland og for-
hindre, at grønlænderne bliver
selvstændigt næringsdrivende.
Imidlertid har man forhandlet
sig tilrette med EF således at de
restriktioner, der tidligere gjalt
danske statsborgere, nu omfatter
alle EF-borgere. Det betyder, at
en EF-borger, som ønsker at etab-
lere virksomhed i Grønland, først
skal opholde sig seks måneder i
Grønland. Den forløbne tid i EF
har bekræftet, at EF-bestemmel-
serne på dette område ikke har
generet Grønland.
EF er fremstillet som monopo-
lernes sammenslutning. Det er ik-
ke rigtigt. EF kan ikke forbyde
store virksomheder at handle på
tværs af grænserne. Men vi kan
hindre virksomhederne i at ud-
nytte deres stilling, og det er der
regler for.
— Min opgave i Grønland er ik-
ke at propagandere for EF, men at
oplyse, sluttede Finn Gundelach.
H.
Anne Margrethe Mikiassen ned til
stranden og lagde hende i vandet.
Det blev i retten oplyst, at køk-
kenmedhjælperen tidligere i Juli-
anehåb kredsret er dømt til an-
bringelse på Anstalten for Dom-
fældte i Godthåb for forsøg på
manddrab. Køkkenmedhjælperen
var prøveløsladt fra anstalten. I
øvrigt indstillede retten til poli-
tiet, at køkkenmedhjælperen
mentalundersøges.
arnerisimassoK
angut 40-nik ukiulik Angmagssa-
lingme kredsretime erxartussausi-
mavoK niviarsiarKamut arfini-
lingnik ukiulingmut avdlamutdlo
pingasunik ukiulingmut arnerisi-
massutut tamaisalo åma gonorre-
mik tunitdlagsimavdlugit. erxar-
tussut angutip akuerisså, imaipox,
ukiup xerxa pinerdlutexarsima-
ssut parnaerussiviånut Nungme
parnaerusimaneKåsavdlune anisi-
taugunilo ukiox ilivitsox nåkuti-
ginexartugssauvdlune. tamatuma
saniatigut erxartussax imigagssar-
tornavårsautitusaoK tarnimikut-
dlo nåpautigdlit katsorsarnexar-
tarfiåne Dronning Ingrids Hospi-
talime Nungme suliaritisavdlune.
EF-kommissær Finn Gundelach:
- Ligeløn for
samme arbejde
Tilstod drabet
12