Atuagagdliutit - 27.11.1975, Page 3

WHWMHttHWMBt tø
BRUGSEN
Hvordan startede det?
Den første brugs i ManTtsoK, Sukkertoppen, Grønlands anden brugs.
ManTtsume brugs sujugdleK, ManTtsoK, Kalåtdlit-nu nåne brugsit åipåt.
KanoK autdlartipa?
kalåtdlit brugseniat sujugdleK
Nanortalingme pllerpoK.
1964-ime niuvertarfine ang-
marpå KGH-ip niuvertarfigisi-
massaralua tiguvdlugo.
tamåna sujorKutdlugo ukiut
ardlagdlit piarérsarnerit misig-
ssuineritdlo perKårtariaKarsimå-
put. kingorna Nanortalik brugs-
forening nangmineK IgdlQtiminut
nugpoK, tåssanilo åma kingorna
igfiorfeKalerdlune.
Brugsen ManltsoK åmåtaoK
1964-ime angmarpoK, kisiåne
KGH-ip niuvertarfianik tigussa-
Karane.
autdlartipoK igdlume angingit-
sume Brugsen-imut nåparneKar-
simassume. KGH-ip avdlatdlo
niuvertarfé peKatigalugit igdlo-
Karfingme niuvertarfingnut ilau-
VOK.
kingorna igdloKarfingne ardla-
lingne BrugsforeningeKalerpoK,
amerdliartorunarputdlo.
niuvertarfigtårtorneK ås'sigT-
ngitsutigut pissarsimavoK,
Nungme Påmiunilo KGH-ip ne-
rissagssanut niuvertarftsa tigu-
nerisigut, avdlane nangmineK
sanavdlutik imalunit niuvertar-
fiorérsut pisiaralugit.
Brugsforeningit tamarmik aut-
dlarnertarput igdloKarfingne
inuit suliniarnerisigut. igdloKar-
fit ilåine påsisitsiniardlune a-
tautsimTtarnerit åmalo studie-
kredsertitsissarnerit kingornisi-
gut, igdloKarfit ilåine arnat pe-
Katigigfé agsut brugsenimik
autdlartitsiniarnerme sulivdluar-
tarsimåput.
autdlarKåumut Brugsforeni-
ngit ilaussortait amerdlavatdlår-
neK ajorput, kisiåne niuvertar-
fit atulermata ilaus'sortat amer-
dliartulerput. måna ilaKutarit
ingmikut igdlugdlit amerdlanerit
ilausssortåuput.
ilaKutartngne uveK nuliardlo
tamarmik ingmikut ilaussortå-
ngornigssåt pissariaKångilaK,
tåssa tamarmik taisisinautitau-
gamik KinerneKarsinauvdlutig-
dlo, åipåinålunit ilaussortauga-
luarpat.
Kalåtdlit-nunåne brugsfor-
eningit tamarmik peKatigiuput
nangminerssortut nangmingneK
aningaussauteKartut nautsorssu-
teKardlutigdlo. bestyrelsit gene-
ralforsamlingitdlo atausiåkåt au-
lajangissussarput, KanoK peKa-
tigigfik niuvertarfigdlo ingerdlå-
neKåsassut,
Den første grønlandske brugs
kom i Nanortalik. i 1964
Den åbnede sin butik ved at
leje KGH's hidtidige butik.
Forud var gået flere års for-
beredelse og undersøgelser.
Senere er Nanortalik brugs-
forening flyttet til egen byg-
ning, hvori der senere er kom-
met bageri.
Brugsen ManisoK åbnede og-
så i 1964, men overtog ikke
nogen KGH-butik.
Man startede i en mindre
bygning opført til brugsen. Man
virker sammen med KGH og
andre butikker i byen.
Senere er der kommet brugs-
foreninger i flere af byerne, og
det ser ud til at fortsætte.
åssigingissuteKarpoK.
kalåtdlit brugsforeningiat iluar-
såutariaKartarpoK sume inigssi-
simanine najorKutaralugo, ilau-
ssortaussutdlo niorKutigssat ni-
orKutigerKussait pisiariniardlu-
git niorKutigiss'ardlugit.
ajoraluartumik brugsenip a-
tautsip tamatigut niorKutigssat
tamaisa pineK sapertarpai aula-
jangersinaunagit, niorKutigssat
nutåt KanoK akulikitsigissumik
tikisitarnigssait, Kuerss'uit angi-
ssusiat aulajangissussarpoK ni-
orKutigssat amerdlåssusigsså-
nut, agsut akisussarpoK niorKu-
tigssarpagssuit uningatitaussar-
nerat, aningaussanik atordlune
niorKutigssat pisiarissugssau-
gåine tauvalo taorsersorneråne
erniaKartitaussardlutik atugktsi-
massumut.
Brugsenip tamatigut misiling-
niartarpå ilaussortat niorKutig-
ssat perusutait niorKutiginiar-
dlugit.
De er kommet i gang med
butik på forskellige måde, i
Godthåb og Frederikshåb ved
at overtage KGH-fødevarebu-
tik, og andre steder ved selv
at bygge eller købe en bestå-
ende butik.
Alle brugsforeningerne er
stiftet på initiativ af mennesker
i de enkelte byer. Nogle steder
efter der har været oplysende
møder og studiekredse, nogle
steder har den lokale kvinde-
forening gjort en stor indsats
ved starten af en brugs.
I begyndelsen havde brugs-
froeningerne ikke ret mange
medlemmer, men da de fik bu-
tikker igang, voksede med-
lemstallet. De fleste husstande
er nu medlemmer.
I en familie behøver mand
og hustru ikke at melde sig ind
begge, idet begge har stemme-
ret og kan vælges, selvom kun
den ene er medlem.
Alle brugsforeninger i Grøn-
land er selvstændige forenin-
ger med eg~n økonomi og regn-
skab. Den enkelte bestyrelse
og generalforsamling bestem-
mer, hvordan foreningen og bu-
tikken skal drives.
Der er forskel
En grønlandsk brugsforening
må afpasse sin virksomhed ef-
ter det sted den er, og søge at
opfylde medlemmernes ønsker
til hvilken varer, man vil købe.
Desværre kan en brugs ikke
have alle varer altid, skibsanløb
bestemmer, hvor ofte der kan
komme friske varer, lagerbyg-
ningens størrelse kan sætte
grænser for varemængden, og
det er meget dyrt at have man-
ge varer på lager, når man skal
låne penge til at indkøbe va-
rerne for og der SKal betales
renter af de lånte penge.
Brugsen vil altid prøve at
fremskaffe de varer som med-
lemmerne ønsker.