Atuagagdliutit - 15.01.1976, Blaðsíða 6

Hvor blev den grønlandske
bygningshåndværker af?
Under denne overskrift har direktør Gunnar P. Ro-
sendahl, Grønlands Tekniske Organisation, sendt AG
en meget skarp kommentar til AngmalortoK Olsen’s
artikelserie i bladet
Under den noget provokerende
overskrift „GTO har hindret ud-
nyttelsen af opbygningsperioden
som læretid" bragte AG for nogle
uger siden AngmalortoK Olsen’s
„bedømmelse" af GTO’s virk-
somhed. Artiklen var temmelig
skarp, men utidsvarende og der-
for temmelig uinteressant. Ang-
matortoK Olsen koncentrerede sig
om at bedømme — jeg ville må-
ske sige fordømme — GTO’s hid-
tidige virke, uden samtidig at
komme med blot en antydning
af, hvad vi i stedet burde gøre.
Og det blev slet ikke nævnt —
hvad der ellers er kendt i vide
kredse — at vi er i færd med en
omlægning af vores aktivitet.
Selv om det ikke er ret kon-
Nup kommunia
assistentinik pigssarsiorpoK
kommunip agdlagftne åssigtngitsune, sordlo ukunane:
sekretariatskontor
boligkontor
lønningskontor
bogholderi
incassoafdeling
skattekontoret
folkeregister
socialkontor
sulissugssanik Nup kommunia 1976-ip ingerdlanerane assistentinik
pigssarsiorpoK. assistentit GAS-imut isumaKatiglssut maligdlugo
akigssarsiaKarput ukioK sujugdleK Kåumåmut kr. 2.709,33 Kagfag-
kiartordlutik ukiut 15-iåne Kåumåmut kr. 3.034,33-uvdlutik.
1. oktober 1976-imTt autdlancautit akigssarsiat amerdlåssuseKa-
lisåput kr. 2.974,33 naggatågutdlo akigssarsiat amerdlåssuseKå-
savdlutik Kåumåmut kr. 3.328,33.
atorfingme KagfagkiartorsimaneK ilångutdlugo nautsorssfitigi-
neKarsinåusaoK.
sulissut kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussut tamatuma
saniatigut OKalugtaunermut tapisiaKarsinåuput Kåumåmut 100
kruninik, 150 kruninik 200 kruninigdlo, oKalugtaussamerup ang-
nertussusia tungevigalugo.
Nup kommuniane agdlagfit ingmikortuine matuma sujulme
pineKartune sulissungorususaguvit Nup kommunianut KinuteKar-
sinauvutit kingusingnerpåmik 1. februar 1976.
åmåtaoK pivfigssap ilåinå sulissungorusugtoKåsagpat taima kig-
sauteKartut Nup kommuniata atåssuteKarfigerusugpai, tauvalo
pivfigssap sulivfiup sivisussusia nåpertordlugo akigssarsiat matu-
ma sujulme pineKartut tungavigalugit akigssarsiaKartineKarsinåu-
put.
NUP KOMMUNIA.
GODTHÅB KOMMUNE
søger assistenter
Til beskæftigelse i kommunens forskellige kontorer eksempelvis:
sekretariatskontor
boligkontor
lønningskontor
bogholderi
incassoafdeling
skattekontoret
folkeregister
socialkontor
søger Godthåb kommune i løbet af 1976 et antal assistenter.
Lønnen for assistenter udgør i. h. t. GAS-overenskomsten 1. år kr.
2.709,33 månedlig stigende til 15 år kr. 3.034,33.
Fra 1. oktober 1976 vil begyndelseslønnen udgøre kr. 2.974,33
månedlig og slutlønnen kr. 3.328,33 månedlig.
Erhvervet anciennitet vil kunne medtages.
Herudover vil dobbeltsproget personale kunne opnå et tolke-
tillæg på kr. 100,00, kr. 150,00, kr. 200,00 månedlig alt efter
tolkevirksomhedens omfang.
Skulle De være interesseret i beskæftigelse under Godthåb
kommune i en af ovennævnte afdelinger, er De velkommen til at
sende en ansøgning til Godthåb Kommune senest den 1. februar
1976.
Godthåb kommunekontor er endvidere interesseret i kontakt
med personer der kunne tænke sig at arbejde på deltid, hvor
lønnen i forhold til arbejdstiden kan fastsættes efter ovenstående
satser.
GODTHÅB KOMMUNE
struktivt at diskutere fortidens
synder eller undladelsessynder, er
der dog i AngmalortoK Olsen’s
artikel nogle påstande, der er så
hasarderede, at det trods alt må
være på sin plads at imødegå et
par stykker af dem.
Som overskriften udbasunerer
skulle GTO have „hindret grøn-
landsk udnyttelse af den 20-årige
opbygningsperiode som lære-
periode", og GTO skulle samtidig
have skabt en byggesektor „som
i fremtiden vil hindre en normal
grønlandsk udvikling indenfor
dette område".
Jeg er derfor nødt til endnu
engang at vende tilbage til for-
udsætningerne ved starten af
denne 20-årige periode. Det var
dengang Grønlandskommissionens
opfattelse, at grønlænderne ikke
burde tages ud af deres primære
erhverv — fangst og fiskeri — og
gå ind i byggevirksomheden. Man
havde erfaringerne fra efterkrigs-
tidens genrejsningsarbejde i
Nordnorge i tankerne og ville
undgå at få uddannet et betyde-
ligt antal grønlandske bygnings-
arbejdere, der ville stå ubeskæf-
tigede, når den relativt kort-
varige opbygningsperiode var
slut.
Der gik henved 10 år, før man
blev klar over, at Grønlands-
kommissionen på dette punkt
havde set forkert — det var i
øvrigt GTO, der først gjorde op-
mærksom herpå. Man skiftede
herefter signal, og GTO gik selv-
sagt aktivt ind i bestræbelserne
for at beskæftige den grønland-
ske arbejdskraft.
Resultatet er i dag — hvad
man kan overbevise sig om. hvis
man ser i de foreliggende statis-
tiske oplysninger — at godt 85
procent af indsatsen indenfor det
tekniske område præsteres af lo-
kal arbejdskraft, hvoraf langt
størsteparten er grønlandskfødt.
Dette tal gælder også, hvis man
betragter byggesektoren isoleret.
Af lærlinge uddannes der for ti-
den lige så mange hos GTO som
hos de lokale mestre, til trods
for at arbejdsmængden på GTO’s
virksomheder kun er 1/3 af me-
strenes.
Der er ingen tvivl om at me-
sterlæren, som det var et grøn-
landsk ønske at få indført, har
været en alvorlig hindring for en
mere omfattende faglig uddan-
nelse af grønlændere. For nogle
år siden, da toppen var taget af
bygge- og anlægsvirksomheden,
udarbejdede GTO et materiale,
hvop vi gjorde opmærksom på,
at Grønland ville være bedre
tjent med en kortere varende og
mere alment anvendelig uddan-
nelse af bygningshåndværkere.
Vi tog kontakt med Erhvervsud-
dannelsesrådet, som har initiati-
vet og ansvaret for realiseringen
af de kommende erhvervsfaglige
grunduddannelser. Imens søger
vi fra GTO’s side, gennem bygge-
rier der er reserveret til uddan-
nelsesformål, at træne ufaglært
arbejdskraft op til bygnings-
arbejdere, vejarbejdere m.v.
AngmalortoK Olsen skriver der-
næst „at GTO er ansvarlig for
overarbejdshysteriet". Jeg er
ganske enig med AngmalortoK
Olsen i, at overarbejdsmængden
var for voldsom. AngmalortoK
Olsen omtaler derimod ikke, at
GTO gennem de sidste 10 år sy-
stematisk har nedtrappet antallet
af overarbejdstimer. Især i vin-
terperioden, hvor det kniber med
arbejde, er det urimeligt at nogle
har overarbejde, mens andre ikke
kan få beskæftigelse. Vi er gået
så langt i vore bestræbelser for
at strække arbejdet i vintertiden,
at vi for et år siden har foreslået
GAT at sætte normalarbejdstiden
ned til 36 timer om ugen i vinter-
perioden — så der blev arbejde
til flere hænder — mod til gen-
gæld at sætte den tilsvarende
højere i sommerperioden. Dette
forslag har GAS ikke kunnet til-
træde.
AngmalortoK Olsen harcelerer
over de mange instanser, der skal
høres og give deres besyv med,
før et GTO-projekt kan gennem-
føres. Også her giver jeg Ang-
malortoK Olsen ret i, at disse hø-
ringer kan forekomme besvær-
lige og langvarige, blot må man
ikke overse, at de er indført, for
at man lokalt kan udøve medind-
flydelse og medbestemmelse på de
stedlige byggerier. AngmalortoK
Olsen henviser i denne forbindel-
se til radiofonichefen, som skulle
have særligt dårlige erfaringer.
Det er imidlertid et uheldigt valgt
eksempel, fordi vi med samme
radiofonichef for et år siden har
aftalt en samarbejdsform, der gør
proceduren væsentligt enklere og
som radiofonichefen, efter hvad
jeg ved, har været tilfreds med.
Sluttelig er jeg heller ikke
uenig med AngmalortoK Olsen i,
at byggesektorens nuværende
struktur kan vanskeliggøre en —
som han siger — „normal grøn-
landsk udvikling". Vi gjorde os
NANORTALIK KOMMUNE
søger
Assistenter
1 assistent som daglig leder af kommunens filialkontor i
Sydprøven,
1 assistent som tolk på kontoret i Nanortalik.
For begge stillinger lægges vægt på en alsidig kommunal
uddannelse, gode dansk-grønlandske sprogkundskaber og
smidighed.
Stillingerne vil blive aflønnet efter den grønlandske tje-
nestemandslovs 9. lønramme.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved
henvendelse til kommunalbestyrelsen.
Ansøgningsfrist 29. januar 1976.
NANORTALIK KOMMUNALBESTYRELSE
boks 56
3922 Nanortalik
Direktør Gunnar P. Rosendahl,
GTO.
dette klart for 3—4 år siden og i
forståelse med bl.a. landsrådet,
Grønlandsrådet og GTO’s Til-
synsråd har vi udstukket hoved-
retningslinjerne for en forenkling
af byggeriet og for en øget frem-
stilling i Grønland af bygnings-
dele, der ellers er sendt færdig-
fabrikerede op fra Danmark.
Vi var godt i gang med initiati-
ver på dette område da Ehvervs-
udviklingsrådet blev nedsat bl.a.
med det formål „at formidle ideer
til fremme af beskæftigelsen i
Grønland, herunder specielt om
nye former for produktion og
virksomhed i øvrigt". Vi fandt,
at der med nedsættelsen af dette
råd var opstået en ny situation,
idet rådet skal kende og koordi-
nere alle bestræbelser og herved
bestemme, hvilke af vore initia-
tiver der skal fremmes.
Vi sendte derfor i april 1974
Erhvervsudviklingsrådet en status
for GTO’s udviklingsarbejde og
bad om at få besked om rådets
ønsker. Udviklingsarbejdet om-
fatter f.eks. mulighederne for
fremstilling i Grønland af fast
inventar til boligbyggeriet, af dø-
re og vinduer, af isolerings-
materialer og letbeton m.v.
Vi har siden vi i april 1974
sendte denne status til Erhvervs-
udviklingsrådet — hvis formand
er AngmalortoK Olsen — intet
hørt, angiveligt fordi rådet ingen
møder har holdt.
Gunnar P. Rosendahl
Energibesparende
undersøgelser
Et undersøgelseshold fra GTO
besøger for øjeblikket en række
byer på vestkysten — nemlig de
byer, der har ønsket undersøgel-
se af de større statsejede bygnin-
ger i kommunen med henblik på
energibesparende foranstaltnin-
ger.
Der er foretaget undersøgelser
i NarssaK, Nanortalik, K’aKortoK
og Påmiut. Derefter skal Manit-
sok, Sisimiut og Nuk have besøg
af holdet.
GTO udarbejder rapport for
hver enkelt bygning, visende
hvorledes man skal sætte ind for
at opnå besparelser i energifor-
bruget, samt hvor meget for-
anstaltningerne vil koste i for-
hold til de energibesparelser, der
kan opnås.
Nuk kommunalbestyrelse har
netop bevilget 28.000 kroner til
dækning af udgifterne ved un-
dersøgelsen i Nuk.
6