Atuagagdliutit - 15.01.1976, Qupperneq 8
De handicappede skal
optrænes og så ud og
virke i samfundet
Grønland har fået sit første gennemgangs- og op-
træningshjem for unge, der er psykisk udviklings-
hæmmede
Nogen af beboerne fra Det lukkede Pensionat i arbejde i optrænings-
værkstedet under ledelse af Oline Berthelsen (nr. 2 fra venstre),
angerdlarsimavfingme igdlersorneKarfiussume najugagdlit ilait sungiusar-
dlutik agssagssortarfingme sujulerssorneKardlutik Oline Berthelsenimit
(såmerdlerntt nr. 2).
Grønland har nu fået sin første
institution for unge, der er psy-
kisk udviklingshæmmede. Det er
et optræningshjem i Godthåb, som
har fået navnet Det beskyttede
Pensionat.
Pensionatets formål er at op-
træne unge, der er let psykisk
udviklingshæmmede og derfor
har sociale tilpasningsvanskelig-
heder, til at kunne fungere ude
i samfundet.
Der har længe været behov
for en sådan institution. Den
gruppe, der her er tale om, har
hidtil ikke haft mange mulig-
heder. Det er unge i alderen fra
15 til 25—30 år. De har ikke kun-
net få arbejde på grund af dår-
lige skolepapirer, de har ikke
kunnet komme under åndssvage-
forsorg eller revalidering i Dan-
mark, nogle piger blev let havne-
piger, og nogen fik erhvervs-
udygtighedsrente, når de fyldte
18 år. Under 18 år har de fleste
blot gået hjemme hos forældrene.
SKAL UD OG VIRKE I
SAMFUNDET
Den oprindelige idé med det be-
skyttede pensionat var, at man
som på lignende institutioner i
Danmark skulle tage folk ind,
optræne dem, skaffe dem arbej-
de og lade dem bo på pensionatet
resten af livet.
— Men det grønlandske sam-
fund kan ikke bære et sådant
system, dels på grund af økono-
mien, dels på grund af den lille
befolkning, siger pensionatets
forstander Claus Hermansen. Det
er nødvendigt at lave institutio-
ner, som er gennemgangs- og op-
træningsinstitutioner, og det gæl-
der psykisk udviklingshæmmede,
blinde, døve og fysisk handicap-
pede. De skal optrænes, så de
kan komme ud i samfundet igen
og virke. På den baggrund blev
formålet med denne institution
ændret til at være et gennem-
gangs- og optræningshjem.
Pensionatet har til huse i en
stor bygning i Fiskerbyen i
Godthåb, der oprindelig rumme-
de tre lejligheder. Bygningen
blev købt i februar sidste år for
750.000 kroner og ombygget for
cirka 10.000 kroner.
I juli startede man så småt.
Pensionatet kan ialt rumme 10,
og der er blevet fyldt langsomt
op. I øjeblikket er der 6, og først
med udgangen af denne måned
vil man være oppe på fuld be-
lægning. Når dette er sket, vil
der allerede være en venteliste
på 10.
SKAL LÆRE AT KLARE SIG SELV
— De unge skal være på pen-
sionatet i en periode fra 1 til
3—4 år, siger Claus Hermansen.
— Mens de er her skal de dels
lære at klare sig selv, dels skal
de — når de kan klare det —
have et arbejde på en arbejds-
plads, hvor de kan trives.
Beboerne lærer at klare sig
selv ved at sørge for alt på pen-
sionatet. Personalet rører ikke en
finger. Alle har deres pligter, og
de skiftes til at klare de for-
skellige ting: Vask, madlavning,
rengøring, opvask, reparation af
tøj o.s.v. Personalet skal vejlede
dem.
Om dagen arbejder beboerne i
et optræningsværksted, og her er
for kort tid siden blevet ansat en
værkstedsleder, Olina Berthelsen.
— På værkstedet er vi så småt
i gang med vævning, knytning og
stoftryk, siger Claus Hermansen.
— Det er meningen, at vi vil prø-
ve at få en produktion i gang
for at give de unge mulighed for
at vænne sig til erhvervslivets
vilkår.
Samtidig hermed søger vi hele
tiden at få kontakt med arbejds-
markedet for at finde det rigtige
job til vores beboere, fortsætter
han.
— Er det svært at få arbejde
til dem?
Nej. Tre af vores beboere røg
direkte ud på arbejdsmarkedet,
og vi har indtrykket af, at det
Grønland har nu fået sin første
går godt med dem. Det er svæ-
rest at få drengene ud. Pigerne
kan få job som rengøringsassi-
stenter og sådan noget, og de tre,
der er ude, er da også piger.
UD BLANDT ANDRE
Pensionatets sengetid er kl. 22,
lørdage dog kl. 24. Beboerne skal
være hjemme til spisetiderne,
hvis de ikke har ringet afbud,
og de kan komme og gå, som de
vil, blot de passer deres arbejde
plus de hjemlige pligter.
I kælderen har vi tre værelser
samt køkken og badeværelse, for-
tæller Claus Hermansen. Når en
beboer klarer sig godt her i fæl-
lesskabet med de øvrige og per-
onalet, kan vedkommende flytte
ned i kælderen og lære at klare
sig selv helt og fuldt. Der bor
endnu ingen i kælderen, men be-
boerne der vil selv få hoveddørs-
nøgle, kan komme og gå som de
vil, have besøg o.s.v.
De vil i starten få hjælp til
indkøb m.v., men efter kort tid
må de selv klare sig. Og når de
er i stand til at klare sig fuld-
stændigt, kan vi sende dem hjem.
Vi vil så herfra i samarbejde med
de respektive socialkontorer prø-
ve at finde bolig og arbejde til
dem i deres hjemkommuner, eller
hvor de ønsker at komme hen.
Mens de er her prøver vi også
at få dem ud blandt andre i de-
res fritid — f.eks. på aftenskole
eller til gymnastik. Der er også
en enkelt, som er medlem af Blå
Kors. Vi har netop etableret sam-
arbejde med Samuel Klein-
schmidt-skolen om fornyet skole-
gang i hjælpeklasse for de af be-
boerne, der ønsker det. En af vo-
res piger er netop startet i hjæl-
peklasse. Desuden håber vi at
kunne starte noget under voksen-
undervisningen med hensyn til
samfundsorientering: Besøg på
f.eks. skoler og virksomheder.
PENSIONATET
— ET DANSK HUS
Foruden forstanderen Claus Her-
mansen og værkstedslederen Oli-
ne Berthelsen består pensiona-
tets personale af Karen Nåman-
sen, som i løbet af et par år skal
overtage forstanderstillingen,
samt en kivfak.
— Det er for lidt, siger Claus
Hermansen, men det er netop
blevet godkendt, at vi får ansat
to assistentstillinger, og når de
kommer, skulle vi kunne køre
perfekt efter danske forhold.
For det er jo et dansk hus, det
her, fortsætter han. Her er dyb-
fryser, el-komfur, kæmpekøle-
skab, støvsuger o.s.v. Det bliver
nok svært for beboerne at om-
stille sig fra et hus med så mange
moderne hjælpemidler til deres
hjemstedskommunes miljø. Men
vi gør vores bedste for at hjælpe
dem så lidt som muligt, så de
bliver så selvstændige som over-
hovedet muligt og derved lettere
vil kunne klare en omstilling.
Hvis man i fremtiden skal lave
lignende institutioner, skal man
i stedet for et supermoderne hus
købe to huse i f.eks. Myggedalen
i Godthåb, så man kommer ned
i en lille husstørrelse j et grøn-
landsk miljø, understreger Claus
Hermansen.
HELST GRØNLANDSKE
MEDARBEJDERE
Der mangler endnu en del, før
pensionatet kører som det skal,
siger Claus Hermansen. F.eks. har
vi ingen regler om huslejebeta-
ling. Nogen af beboerne kommer
hjem med en fuld GAS-løn, mens
de øvrige får 80 kroner om ugen
i dusør for at arbejde på optræ-
ningsværkstedet. Vi har ingen ret
til at kræve husleje fra de, der
kommer hjem med lønningspose,
men nu har vi fået en bestyrelse,
og noget af det første, der skal
ske, er, at de, der er ude i er-
hverv, skal betale husleje. Det
allerbedste ville også være, at
de selv betalte for maden, sådan
at de lærer at administrere deres
penge.
Pensionatet har et driftsbudget
for 1976 på 400.000 kroner. Hjem-
stedskommunerne betaler 100 kro-
ner pr. dag i takstbetaling for en
beboer, og landskassen dækker
underskuddet. Endvidere vil den
kommende husleje fra de ude-
arbejdende beboere være med
til at dække underskuddet.
En anden ting er, at personalet
på pensionatet helst skal være
grønlandsk, fortsætter Claus Her-
mansen. Jeg er den eneste dan-
sker, og jeg har meget svært ved
at kommunikere med beboerne.
Jeg håber, at de to nye assisten-
ter bliver grønlændere, og i den
forbindelse vil jeg gerne opfordre
politikerne til at lave et grøn-
landsk sidestykke til den danske
omsorgsassistent-uddannelse. Så-
dan en uddannelse kan ske på
socialpædagogisk skole, slutter
han.
b.
Forsøgte at
dræbe sin mor
En 20-årig mand, der nytårsnat
i Nuk forsøgte at dræbe sin mor
med skud fra en salonriffel, er
i kredsretten blevet tilbageholdt
for fire uger.
Den 20-årige var nytårsnat
stærkt beruset i lighed med de
øvrige tilstedeværende i lejlig-
heden i en etageblok. Han af-
fyrede to skud ude fra køkkenet
ind mod sin mor, der sad i en stol
i stuen. Han ramte hende begge
gange i højre side af kroppen.
Hun blev straks bragt til syge-
huset, men er udenfor livsfare.
Den unge mand erkendte sig
i kredsretten skyldig, men sagde,
at han intet kunne huske om det
passerede.
KONTORFUNKTIONÆR
Til ministeriets økonomiafdeling søges snarest en kontor-
funktionær. Den pågældende skal hovedsagelig yde regn-
skabsmæssig bistand til forskellige kommunekontorer i
Grønland, når disse er ved at blive bagefter med regnskabs-
føring, afstemninger og regnskabsafslutning.
Herudover skal vedkommende i ministeriet udarbejde
boligstøtteudvalgets og erhvervsstøtteudvalgets regnskaber.
Ajourførte erfaringer fra kæmnerkontorernes arbejde i
Grønland vil være en fordel.
Aflønning i henhold til overenskomst mellem Finansmini-
steriet og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund.
Indplacering vil ske i overensstemmelse med de aftaler, som
er truffet med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund.
Ansøgning sendes direkte til ministeriets økonomiafdeling
senest den 15. januar 1976.
Assistent søges
Fælleskontoret i Egedesminde søger velkvalificeret kontor-
funktionær. Kvalifikationer: Vedkommende skal være meget
selvstændig, idet han skal være kontorlederens stedfortræ-
der i dennes fravær. Der lægges vægt på en alsidig regn-
skabsuddannelse herunder et grundigt kendskab til bog-
føring, lønningsregnskab og korrespondance. Stillingen vil
efter en vis prøvetid blive søgt opnormeret til overassistent.
Ansættelse og aflønning i henhold til gældende overens-
komst for kontorfunktionærer.
Skriftlig ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse
og tidligere beskæftigelse samt oplysninger om tidligste til-
trædelsestidspunkt bedes fremsendt til:
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
fælleskontoret
Postbox 54 . 3950 Egedesminde
Journalist søges
Den selvejende institution, ugebladet Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten i Godthåb, søger pr. 1. marts 1976 en redak-
tionel medarbejder.
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mel-
lem Ministeriet for Grønland og Dansk Journalist Forbund.
For en ikke-hjemmehørende ansøger vil der blive stillet
bolig til rådighed, for hvilken der svares boligbidrag efter
de til enhver tid for statens tjenestemænd i Grønland gæl-
dende regler. For den ikke-hjemmehørende ansøger, ægte-
fælle og børn under 18 år ydes der frirejse til Grønland,
ligesom vedkommende opnår frirejse til Danmark efter to
års tjeneste i Grønland.
Skriftlig ansøgning med udførlige oplysninger om uddan-
nelse, hidtidige beskæftigelse m.v. stiles til Atuagagdliutit/
Grønlandsposten’s bestyrelse, postbox 39, 3900 Godthåb.
Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest 1.
marts 1976.
8