Atuagagdliutit - 15.01.1976, Blaðsíða 34
Betænkning fra
kommissionen
første april 1977
— Som formand for kommissionen vil jeg gå så langt
som overhovedet muligt for at give grønlænderne det
sidste ord, siger professor Isi Foighel til AG
Formanden for hjemmestyre-
kommissionen, professor, dr. jur.
Isi Foighel, oplyser efter kommis-
sionens første møde i Grønland
til AG, at man stiler efter at af-
levere betænkning 1. april 19977.
— Jeg vil som formand gå så
langt, som det er juridisk og poli-
tisk tilladeligt og forsvarligt med
at give grønlænderne det sidste
ord, siger Isi Foighel.
hjemmestyrekommissionimut su-
juligtaissoK, professor dr. jur. Isi
Foighel, nalunaerpoK kommissio-
nip sujugdlerpåmik Kalåtdlit-nu-
nåne atautsimérKårnerane AG-
mut, anguniarine isumaliutigssl-
ssutip sarKumiuterérnigsså 1.
april 1977. — uvanga sujuligtai-
ssutut imatut ima ilungersortige-
rusugpunga inatsisiliornikut nå-
lagkersuinikutdlo akuerineitarsi-
naussumik isumangnaitsumigdlo
kalåtdlit piumassåt nåmagsine-
Karsinautiniåsavdlugo, taima o-
KarpoK Isi Foighel.
Han tilføjer:
— Når rådmandsordningen og
bloktilskudssystemet er gennem-
ført, og når Grønlands Landsråd
har overtaget en række opgaver i
kraft af en bemyndigelseslov, så
har Grønland en reel hjemmesty-
reordning. Men det er grønland-
ske politikere, som selv skal be-
stemme hvornår og på hvilke om-
råder, hjemmestyret skal gen-
nemføres.
ilångupå:
— rådmandeKalersitsineK åma-
lo aningaussanut akuerssissutau-
ssartut atautsimut tuniutdlugit
kalåtdlit nangmingneK avguarsi-
naulernigssanut piginautitauler-
pata, kalåtdlitdlo landsrådiata su-
liagssat ardlaligssuit tigusinå-
ngorpagit pisinautitaunigssamut
inatsiseKalernera avKutigalugo,
tauva taimailigpat Kalåtdlit-nu-
nåt nangminerssornerulersutut
årKigssussivfigineKarsimåsaoK. ki-
siåniuna kalåtdlit nangmingneK
politikeré aulajangissugssaussut
sutigut nangminerssornerulerneK
nåmagsiniarKårneKåsassoK.
Isi Foighel isumaliutigssinig-
ssaK pivdlugo OKarpoK, neriung-
nerardlune pingårnerit sisamat
uko imariumårai:
1. agdlagfigtigut ingerdlatseri-
auseK nutåK kalåtdlit råd-
mandisa suliåinik nåmag-
singningniartugssaK akissug-
ssautitaussugssardlo kalåtdli-
nut rådmandinut Kutdlersa-
mingnut.
2. sut suliagssat landsrådimut
tuniuneKartariaKartut ag-
dlagtorsimavfiat, landsrådip
aulajangersimagpagit tiguju-
mavdlugit. taimailivdlune pe-
riausigssat rådip aulajanger-
sarsinauvdlugit najorKutarer-
Kussamisut OKausigssaKarfi-
galugit.
3. aningaussalersueriauseK, ig-
dluatungåtigut isumangnait-
dlisitsissoK nålagauvfiup Ka-
låtdlit-nunånut aningaussat
atortagaisa taimaiginartitau-
nigssait pissariaKardluinarti-
katdlartitdlugo, igdlua’tungå-
tigutdlo isumangnaitdlisitdlu-
go landsrådip aningaussat tu-
ngaisigut OKartugssaunera.
Atuagagdliutine ANNONCE
akeKarpoK 1,60 kr. mm-mut
Isi Foighel siger om betænknin-
gen, at han håber, den vil omfatte
fire hovedpunkter:
1. En ny administrationsform
med grønlandske rådmænd,
der tillægges endeligt ansvar
for administrationen.
2. En liste over anliggender, som
på det tidspunkt, landsrådet
måtte bestemme, vil overgå til
landsrådet, således at rådet vil
få den regelfastsættende myn-
dighed.
3. Et finansieringssystem, som på
den ene side sikrer, at de
statslige pengeoverførsler til
Grønland opretholdes, så længe
4. kommissionip sujunersut su-
liariniarpå KanoK augtitag-
ssarsiornermut tungassut
isumangnaerneKåsassut, tåu-
kununga ilagititdlugit augti-
tagssat ulianut tungassut.
kommissionip atautsiminerane
piviussumik inernilinerup åiparå
Kangerdlugssuarme atautsiminer-
me Kalåtdlit-nunåta radiuata
hjemmestyremit aKuneKalernig-
sså. tåssunga udvalgiussoK ilau-
ssortaKarpoK landsrådip forret-
ningsudvalgianik åmalo Finn
Lynge-mik radiume pissortaussu-
mik. udvalgip tåussuma suliare-
rlsavå sujunersut kommissionip
aprilime ukioK ména atautsiml-
nigssånut. tauva sujunersut ka-
låtdlinit CKatdlisigineKarKåratdlå-
saoK kommissionip aulajangersu-
mik isumerfiginigssånut junime
Ilulissane atautsimilerune Kåuma-
tip nålernerane. tåssane kommis-
sicnip suliagssaK inerdlugo sulia-
risavå isumanilo nagsiutdlugo
landsrådip ukiåkut atautsiminig-
ssånut 1976-ime. sujunersutip
imarisavai radiup aKungneKariau-
sia, styrelsiata kikut ilaussortari-
ssariaKarai pisinautitauvfigssait-
dlo.
hjemmestyrekommissionip arfi-
ningornerme sapåtivdlo nalåne
atautsiminerane åmåtaoK suliari-
neKarput rådmandeKarnerup Ka-
noK årKigssuneKarnigsså, taima-
tutdlo atuarfiup tungåta årKigssu-
neKarnigsså, kisiånile åndgssui-
sscKarfiup inernerane atautsimi-
nerme OKauserissat sarKumersi-
tausimangitdlat. Julut.
— Jeg er fantastisk tilfreds med
mødet i hjemmestyrekommissio-
nen, siger formanden, professor
Isi Foighel til AG’s redaktør Jør-
gen Fleischer.
Fra alle sider vistes det klart,
at landsrådet skal være den regel-
sættende myndighed, sagde han.
— Fra dansk side er der enighed
om, at der skal ydes bloktilskud,
så landsrådet for fremtiden får
den højeste administrative myn-
dighed og det største ansvar
overfor funktioner, som hjemme-
styret lægger over til landsrådet
— også med hensyn til pengenes
fordeling. Dette problem er alle-
rede helt klarlagt og løst i gen-
det er nødvendigt, på den an-
den side sikrer, at Grønlands
Landsråd har den økonomiske
styring.
4. Kommissionen vil udarbejde
forslag om, hvordan spørgs-
målet om mineralske råstoffer,
herunder olie, løses.
Et andet konkret resultat af kom-
missionens møde i Sdr. Strøm-
ford er, at der nu er nedsat et
udvalg, som skal drøfte Grøn-
lands overgang til hjemmestyret.
Udvalget består af landsrådets
forretningsudvalg og radiofoni-
chef Finn Lynge. Udvalget skal
allerede udarbejde forslag til
kommissionens næste møde i april
i år. Derefter skal forslaget ud til
debat i befolkningen og endelig
skal det forelægges kommissio-
nen på et møde i slutningen af
juni i Jakobshavn. Kommissionen
færdigbehandler her sagen og
fremsender den til behandling på
Landsrådets efterårssamling i
1976. Forslaget skal omfatte ra-
dioens forhold og styrelsesform,
styrelsens sammensætning og be-
myndigelse.
— agsorssuaK iluarisimårpara
hjemmestyrekommissionime a-
tautsimlneK, taima OKarpoK su-
juligtaissua, professor Isi Foighel
AG-p årKigssuissuanut Jørgen
Fleischer-imut.
tamanit kigsautigineKarpoK er-
sserKigsumik landsråde tåssaussa-
riaKarpoK maligtarissagssanik au-
la jangissartugssa tut pissugssaK,
taima OKarpoK. — danskit tungå-
nit isumaKatigissutigineKarpoK, a-
ningaussat atugagssat atautsimut
tuniuneKartåsassut, taimailivdlu-
ne agdlagfigtigut ingerdlatsiner-
me landsråde aulajangissugssanit
Kutdlersaulisavdlune sujunigssa-
me, Kanordlo ingerdlanerup ine-
ranut akissugssaulisavdlune hjem-
mestyrep suliagssissutigisimagå-
ngagit landsrådimut — åmåtaoK
aningaussalersutigssat avguatår-
nigssaisa tungaisigut. tamåna er-
sserKivigsumik aulajangersarne-
KarérpoK tamarmik påseKatiglssu-
tigivdluardlugo — piumassari-
ssausinaussut kalåtdlit tungånit
sarKumiuneKarsinaussut tungaisi-
gut, kisiåne åma kalåtdlinit piu-
massarineKartut kalåtdlinit nå-
magsiniarusungnerisa tungaisigut.
sidig forståelse — både med hen-
syn til de krav, man fra grøn-
landske side måtte stille, og med
hensyn til de krav, man fra grøn-
landsk side ønsker at imødekom-
me.
— Jeg betragter derfor mødet
som det hidtil vigtigste, der er
sket i kommissionen.
— Jeg er ulykkelig over ikke
at kunne komme til Jakobshavn,
siger Isi Foighel videre. — Vejr-
forholdene og det forhastede for-
hold, hvorunder mødet blev af-
holdt hindrede, at vi kunne kom-
me til Jakobshavn og holde mø-
det der som planlagt. Men det
Isi Foighel.
På hjemmestyrekommissionens
møde i weekenden behandlede®
også rådmandsordningen og sko'
leordningen, men om disse sager
forelå ikke referat ved redaktio'
nens slutning.
j ulut.
— taimåitumik atautsimlnek
issigåra kommissionime pisima'
ssut pingårnerssåtut.
— agsut ajussårutigåra Ilutf'
ssanut apusinausimånginama, tai'
ma OKarpoK Isi Foighel nangig'
dlune. — silap pissusé åmalo 3'
tautsiminerup tuaviutariaKarne'
rata akornusersimavåtigut Iluli'
ssanut apuniarnigssamut, piler'
ssårutitutdlo atautsimlnerup tå'
ssane ingerdlånigssånut. imaKale
tamåna uvavtinut iliniarfiuvdluå'
sacK kalåtdlit uvdluinarne inune'
rane nåpitagssanik påsingningnig'
ssamut.
— ajussårutigeKåra Ilulissane
inugtaussut nåpisinausimånginere
måssa kommunalbestyrelse ajå'
ngisåKalune atautsimlsinaunig'
ssarput årKigssusimagaluarå.
uvanga nangmineK misiligsima'
galuarpara Ilulissiarniardlung®
hjemmestyrekommissionip ataut'
simérérneragut, iluagtitsisimana-
ngale. helikoptere autdlartugsså'
ngulersordlo minutit pingasut ki'
serngorutut autdlarKussaujung'
naerpugut. neriugpunga Ilulissa'
ne kcmmunalbestyrelsip påsiu'
mårå agsut ajussårnerput.
er måske en udmærket lære fot
os om grønlandske realiteter.
— Jeg er også ulykkelig over.
at jeg ikke kan mødes med bor-
gerne i Jakobshavn til det møde.
som kommunalbestyrelsen var så
venlig at arrangere.
Jeg selv har forsøgt at komme
til Jakobshavn efter mødet >
hjemmestyrekommissionen, men
det lykkedes ikke. Tre minutter
før helikopterens afgang blev
flyvningen aflyst. Det er mit håb,
at kommunalbestyrelsen i Jakobs-
havn kan forstå, at vi er ulykke-
lig over, at vi ikke kan komme-
Julut
isumaliutigssTssut
kommissionimit sar-
KurmsaoK 1977-me
aprilip autdlai tautåne hjemmestyrekommissionip su-
juligtaissua sarKumtumavoK, kommissionimut sujulig-
taissutut sapingisavnik kalåtdlit oKausigssaKartiku-
mavåka inivingnigssånut
Formanden er tilfreds
med hjemmestyremødet
sujuligtaissuat
hjemmestyrip
atautsimineranik
iluarusugpoK
34