Atuagagdliutit - 29.01.1976, Blaðsíða 2

OKautsivut taimåitmåsanerpavut?
oKautsivta åma nimersimavait
kalåtdlit siåmartitaussut nunait,
kalåtdlit sumikaluartut,
katagtingilåt sujuaissat nipåt;
atordluagautit OKausersiat
cKautsinik pårssivdluartut
nuånersune någdliungnernilo
toKugssamilo Kimagaunermilo
asangnigtumik nipeKåinarmata.
taigdliortuvta Pavia Petersenip
Grundtvigip anersåvanit suni-
gauvdlune tåssånga taigdliusi-
mangmatigut Kutsavigssarårput.
Grundtvigitaordlo Kutsavigssarår-
put inuiait nangminerissamingnik
OKausisa KanoK inuiangnut inung-
mutdlo nangminermut pingårdlu-
inartigissusiat erssersiniarsimang-
mago.
KuleKutaK agdlåinardlugulo —
oKautsivtinik pingårtitsingårner-
mit — uvavnut agpiutinangajag-
punga: tornårssuk, nipangerit!
ilumorpordle; uvdluvta-åsit su-
nik inugaKångitsup KuleKutaK
taimåitOK pingortitariaKalersima-
vå, pingortisimavdlugulume. Ka-
nordle angnertutigissumigdlunit
Boserup såvnut pivdlune kamag-
dlune oKalugkaluarpat OKautsit
inungutsivnit atugkåka sujunig-
ssaKångingmata taimaitinaKuv-
dlugit akisavara: nigorit! erdli-
gissavut agtoKinagit!
Kutdlåussiniångikaluarpunga
ugperniartorssunangalo. ilaging-
nutdle någgårtunut ilauvunga.
testamentitåmilo atuarsimavara
Jésusip ajcKersugkane silarssuar-
mut autdlartisagamigit ingmikut
piginaunilersimagai sulivfigssa-
mik OKausinik OKalugsinångortit-
dlugit. imåingitsoK sulivfigissag-
ssait tamarmik Israelikut OKau-
sinik iliniåsassut. KujanaKaordlo
ivdlit ilisimatoK Boserup taima-
tut autdlartitausimånginavit. tai-
måikaluarpåme sule tamåssa kui-
simångitsuvdlutalo ajoKersuternik
påsissaKarsimåsångikaluarpugut.
uscrssimatigingitsugagssåungi-
laK Kavdlunåt ajoKersuiartortuisa
sujugdlit piårtumik påsisimang-
måssuk kalåtdlit ilumortumik pi-
viussumigdlo ugperfingmingnut
ugperissartåmutdlo nersoringnisa-
gunik inuiagtut OKautsitik atu-
ngikunikit Kamånga pissumik
nersoringningnaviångitsut. taima-
nime Hans Egedékut nunavtinut
pingitdlat nunasiaKariartordlutik
kisiåne ajoKersumik tusardliar-
tordlutik.
OKarputit agdlagkajugdlutit:
“kalåtdlit ersisitåuput, Kunussi-
auvdlutik, kivfåungitsunatik .. .
nangitdlutitdlo: kalåtdlit silarssu-
arme nagdlersimaneKångitsumik
Danmarkimit ikiugaussut".
sordliuna taima ikiugångorsi-
massut? tåssa Kavdlunåt påsiler-
simangmåssuk nuna nunamingnut
iluatingnauteKartoK taimaingmat-
dlo nunasiatut tigumissariaKartoK.
iluatingnautålo tåssa: orssok tu-
gåtdlo, ukiorpagssuarne Dan-
markip igdlussårssuine inuinaitdlo
igdlunguine KåumarKutauvdlunilo
pinersautauvdlunilo pauliortitsi-
ssusimassoK. tamåkuluko pivdlu-
git taimane Kalåtdlit-nunåta a-
ngutitai „inugsiatut" (OKauseK uv-
dloK måna tikitdlugo „nunasiap"
saniatigut atorneKésavdlune ersi-
gissaK) akilernerdlugaoKalutik or-
ssunik atortugssanigdlo avdlanik
tunioraissusimassut — sordlo tai-
mane danskit naussorigsaissu-
nguåkulue pineKarsimassut. ta-
månalo pissuvdlune kalåtdlit nå-
kautdluinarsimåput. kisale kalåt-
dlit atornerdlugaunermingne nå-
kautdluinarsimåput. kisale ka-
låtdlit atornerdlugaunermingne
nåkautdlumarnermingnit eKiler-
mata ikiuineK nipangersautaussoK
autdlartineKarsimavoK Kavdlunåt
nunanut sujuarsarniagkanut pi-
ssugssåussusertik påsilermåssuk.
erKortumik OKautigalugo: ikiuine-
KalersimavoK nunasiatut inugsi-
auteKarnertutdlo ingerdlatsisima-
neK puigorsauserneKarKuvdlugo.
nauk tamåko nalungikaluardlu-
tigit ajortortai nipangiutdlugit a-
kuersseKatausimavugut Danmark-
ip nålagauvfiata iluane naligissa-
tut inugtaoKatingorumavdluta,
nalunginavtigume ukiorpagssuit
ingerdlaneråne auvtigutaoK ima
akulerusimatigilersimavdluta ag-
dlåt Kilerutivut kigtorarsinau-
jungnaersimavdlugit.
sunauvfale; ilisimatup Boserup-
ip OKarfigileriatdlaråtigut: „pisi-
naunerssavtitut" Kavdlunåtut o-
Kalugsinéungikuvta „nunap uner-
sutigissap" inuisut pineKalernavi-
ångitsugut. — imaKalumiuna ta-
måna pisimanerdlugo kalåtdlit
„pisinaunerssavta" ilaisa Kitorna-
tik KavdlunåtuinaK OKaluniarta-
rait måssa åiparit kalålinaugalu-
arångamigdlunit.
Boserup! isumaKarniaKinak u-
vanga Kavdlunåt OKausisa iliniar-
neKarnigssånut akerdliussunga i-
sumaKarniaKinagdlo politikip nu-
tåp Kavdlunåtut atuartitsineK tai-
Vi skylder Pavia Petersen tak for
hans digt, skrevet under inspira-
tion af Grundtvig’s ånd. Vi må
også prise Grundtvig for hans
klare syn på modersmålets betyd-
ning for samfundet og for det en-
kelte menneske.
I det øjeblik, jeg skrev over-
skriften — jeg lægger meget vægt
på vort sprogs betydning — var
det lige før, jeg sagde til mig
selv: Hold op, for fanden!
Men det er sandt, at den mo-
derne tid kræver sådan en over-
skrift. Hvis Boserup stående foran
mig skældte mig ud og sagde, at
mit modersmål ingen fremtid
havde og var for værdiløst til at
bruges, da ville jeg have svaret
ham: Vig bort! Rør ikke vore
værdier!
Det var ikke min mening at
være alvorlig, og jeg tror ikke
meget på noget. Men jeg tilhører
den protestantiske kirke, og jeg
har læst det afsnit i Det gamle
Testamente, hvor Jesus sendte
sine disciple ud til verden efter
at have givet dem den specielle
evne at kunne tale missionsste-
dets lokale sprog, da det jo ikke
var praktisk, at alle skulle lære
det israelske sprog. Men sikken
et held, at du, den lærde Boserup,
ikke var blevet sendt ud på den
måde, ellers var vi aldrig blevet
døbt og havde aldrig lært dit bud.
Men man kan imidlertid altid
sige med en vis stolthed, at de
gamle danske missionærer hur-
tigt havde fået den erkendelse,
at grønlænderne aldrig ville for-
stå og tilbede den gamle og den
nye tro virkelig inderligt, hvis de
ikke brugte det lokale, grønland-
ske sprog. Hans Egede og hans
følge kom ikke til Grønland for
maititiniarå. taigdlatutdlo issuag-
kavtut isumaKarpugut: „atordlua-
gautit OKausersiat oKautsinik pår-
ssivdluartut!"
KuleKutardle: „OKautsit kigdlili-
nerat kalåtdlit nåkangåssutigåt",
någga, nunasiaKarnerup-una a-
nersåva sule ilingne katavigsimå-
ngitsoif.
CKau^eKatigitdlo kingugdlerpåt
„kigsautigåt Kitornatik periarfig-
ssineKåsassut aningaussarsiorni-
kut sulinerme kulturikutdlo p»-
Katauvfigssane ilausinaunermut
nangmingneK amigautigisimassa-
mingnut pissutigalugo OKautsiti-
gut parnaeruneKarsimanertik.“
kikut inuiait kulturimik åtåssi-
sinåupat OKautsimingnik piaivfi-
gissausimagunik. taimaingmat
naggatårutaussumik OKarfigenu-
savavkit: inuiagtut OKautsivut
KaKajariungnaerniåkit! pigiuma-
vavut, nuånersune någdliungner-
nilo toKUgssame Kimagaunermilo
asangnigtumik nipeKåinarmata.
inusugtunutdlo! OKautsivta a-
tordluarnigssåt iliniardluarniar-
siuk oKautsinik avdlanik iliniar-
dluarnikutaoK pisugtorsardlugo.
Hans-Egede Berthelsen.
at kolonisere landet, men for at
byde folk den kristne tro.
Du sagde, at du tit skrev:
„Grønlænderne er et underkuet
folkefærd, som tyranniseres og er
frarøvet deres frihed", og du
fortsætter: „Grønlænderne er de
mest hjulpne i verden".
Men hvorfor skal grønlænderne
hjælpes? Fordi det var gået op
for danskerne, at Grønland besad
værdier, så det for Danmark
kunne betale sig at have Grøn-
land som en koloni? Værdierne
var: Spæk og hvaltænder. Tæn-
derne brugtes som ornamenter i
de danske slotte, og spækken var
brændstof i de danske hjem i
mange år. For at sikre leveran-
cen tvang danskerne de grøn-
landske fangere til at skaffe for-
brugsgoderne ved at behandle
dem så at sige som „slaver" (or-
det har man indtil i dag frygtet
for at benytte i forbindelse med
„kolonitiden"), og de daværende
fangere blev underbetalt på det
groveste, og deres vilkår kan
sidestilles med samtidens fattige
danske bønders. Derfor kom
grønlænderne så langt ned. Men
da grønlænderne så småt begynd-
te at opdage, hvor groft de mis-
brugtes, begyndte danskerne at
yde en mildnende hjælp til Grøn-
land, som Danmark havde pligt
til at udvikle. Kort sagt: Man
påbegyndte hjælpeaktionen for
at man skulle glemme den kolo-
nialistiske styreform, baseret på
en slags slaveri.
Selvom vi ved alt om dette, har
vi lukket øjnene og har sagt ja
til ønsket om at være et ligestil-
let samfund inden for Danmarks
rige, også fordi vi ved, hvor me-
get vort blod er blandet sammen,
sådan at vore bånd er blevet
ubrydelige.
1970-ime Sisimiune atautsimérssuar-
nerme Mogens Boserup peKatauvoK.
angerdlartinago atautsiméKataussut
Kajarissamik amerneKångitsumik tuni-
våt, højskolivdlo sujuligtaissuata
H. C. Petersenip Boserup Kutsavigå
OKautsivta oKatdlissutigineKarneråne
nutåmik nerdlfngmat. tuniuneKarnera-
ne avtsiliortup UvdloriånguaK Kristian-
senip tunissumik taimåitmik tunissineK
ima OKausertalerpå: »tåssuna takunø-
KarsinauvoK KanoK issikoKåsagaluartoK
OKautsivtinik plaivfigineKaruvta!«
Mogens Boserup deltog i Holsteins-
borg-konferencen i 1970. Inden hans
afrejse overrakte konferencedeltager-
ne ham en kajakmodel uden betræk
som tak for, at han gav den
grønlandske sprogdebat ny næring,
som daværende højskoleforstander
H. C. Petersen udtrykte det ved over-
rækkelsen af gaven. Ved overrækkel-
sen kommenterede journalist Uvdlori-
ånguaK Kristiansen valget af gaven:
»Der ser man, hvordan Grønland ser
ud, hvis vi berøves vort sprog I«
Så kom Boserup med den ud-
talelse, at forudsat grønlænderne
ikke kan lære at tale dansk sorn
deres „elite", kan man ikke for-
vente, at de behandles som „det
forjættede lands" befolkning. Det
er måske netop derfor, at nogle
af „eliten" udelukkende taler
dansk til deres børn, selvom hele
familien er grønlandsk.
Boserup! Tro endelig ikke, jef?
er imod, at man lærer dansk, oé
tro ikke, at den nye politik vil
stoppe danskundervisningen i de
grønlandske skoler. Vi mener
ligesom citeret i digtet: „De brug-
te låneord beskytter og sikrer
sprogets beståen".
Men overskriften „Grønlændere
underkues af sprog-mur" beteg-
ner, at du stadigvæk har rester
af den kolonialistiske ånd i dag-
Og den sidste sætning: „De Øh'
sker, at deres børn skal få ad-
gang til den økonomiske virk-
somhed og den kulturelle udfol-
delse, som de selv har måttet
savne på grund af deres sproglige
indespærring". Hvilket samfund
kan opretholde sin kultur, nar
det er berøvet sit eget sprog?
Derfor vil jeg til sidst gentage
Lad være med at håne vort na'
tionale sprog! Vi ønsker at be'
holde vort sprog, både ved glæd®
og ved sorg, da det — ligesom
skrevet — altid lyder kært, selv
ved døden, når man er blevet
efterladt.
Og til de unge! Lær den rette
brug af vort sprog og berig det
ved at lære de andre sprog.
Hans-Egede Berthelsen
_ GMK TLF. 2 13 52 . Postbox 201
1 i Ingersoll-Rand
■ GHB. Motor og Karosserivæksted 3900 Godthåb - Grønland
Alt i mobile kompr. anlæg - betonhamre -bjergboremaskiner -
borestænger — mejsler — spader — slanger — smøreæg — m. m.
Nye anlæg haves på Lager.
Hør vores fordelagtige køb/leje betingelser uden forbindende.
Volvo 240 serien
Volvo 245 L/245 DL
En herregårdsvogn med personvognskomfort. Samme smidighed i
trafikken og ikke en millimeter længere end Volvo 242/244. Et last-
volumen med 1,5 m3 selv når der er fem personer i bilen, og på 2,0 m3,
når bagsædet er sænket.
Vendediameteren er kun 9,8 meter. Store glasflader og lamineret
forrude (high impact), halogenlamper og elopvarmet bagrude med
visker og vasker giver godt udsyn i al slags vejr dag og nat.
GODTHÅB AUTO SERVICE
Box 24 . Tlf. 21263
Skal vi blot af-
skaffe vort sprog?
Vort sprog forbinder til stadighed også
alle grønlændere på alle beboede steder.
Hvorend grønlænderen er,
taber han aldrig sine forfædres stemme;
de brugte låneord
beskytter og sikrer sprogets beståen.
Ved glæde og sorg,
ved døden — når man er blevet efterladt,
lyder sproget altid kært.
2
i