Atuagagdliutit - 29.01.1976, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Det drejer sig
uddannelsen
om
ikke
om de uddannede
Såmo Kleinschmidt, Kangamiut,
kritiserer i AG nr. 49-1975 det,
leg skrev om de 2-årige lærere.
Lad mig straks fastslå, at jeg
INTET har skrevet om de 2-årigt
uddannede lærere, men derimod
den uddannelse, de gennem-
går. Dernæst, at på basis af SK’s
'udlæg ser jeg ingen grund til at
starte en polemik. Jeg tror inderst
*ude ikke, der i opfattelse er så
laugt mellem SK’s og min.
I stedet vil jeg korrigere nogle
uiisforståelser.
L Titlen på mit indlæg var af
AG sat til „Nødseminarier i
nord og syd’ — på grønlandsk
oversat af AG til „Seminariat
utamisit avangnåne kujatåni-
lo“. Hvorledes den i SK’s ind-
læg bliver til „Lad seminarier-
ne vente både i Nordgrønland
°g Sydgrønland", skal jeg lade
være usagt.
Jeg har aldrig — og Grønlands
Lærerforening heller aldrig —
kritiseret de 2-årigt uddannede
lærere. Vi — GLF og jeg har
derimod hver for sig kritiseret
uddannelsen som værende util-
strækkelig. Der er ret så væ-
sentlig forskel.
3. SK citerer mit indlæg som føl-
ger: „Lærere, som har gen-
gennemgået fag, de ikke kan
og som kan skade børnene me-
get i vores samfund." Jeg skrev
„I en lærermangelsituation,
som vi har i øjeblikket, kan
det nemt ske, at en 2-årig læ-
rer — med eller mod sin vilje
— bliver nødt til at undervise
i fag, som han ikke magter —
til ubodelig skade for børnene".
Igen siger jeg intet om perso-
nerne, men om uddannelsen og
systemet.
Hvorvidt det er AGs oversæt-
telse eller hvad, der har bevir-
ket ændringen, har jeg intet
kendskab til.
Min hensigt med mit indlæg var
et forsøg på at tilføre debatten
om uddannelse, specielt lærerud-
dannelsen samt manglen på grøn-
landsksprogede lærere et nyt
aspekt og en anden mulighed for
løsning end hidtil berørt.
Det er min overbevisning, at
det grønlandske samfund er bedre
hjulpet med 3-5-årigt uddannede
lærere end 2 årigt. Enhver må da
kunne sige sig selv, at man ikke
kan nå det samme på 2 år som på
4-5 år — rent bortset fra at med
de gældende bestemmelser er der
mere ensartede og større krav til
optagelse på den 5-årige uddan-
nelse, nemlig realeksamen, end på
den 2-årige, hvor man i realiteten
blot skal have gået 9 år i skole.
Ret beset burde forholdet jo nok
have været omvendt.
I øvrigt er jeg da meget enig
med SK i, at læsernes værdi ikke
skal undervurderes. Det har be-
tydet enormt meget — og gør det
vel til en vis grad også i dag. Vel
vidende at livet er meget andet
end boglig lærdom vil jeg dog
påstå, at i et Grønland, hvor
hjemmestyret banker på døren,
må man erkende, at man ikke
med 7-9 års skolegang er kvalifi-
ceret til at overtage ledende og
højere stillinger. Vejen til disse
går gennem boglig uddannelse bl.
a., men helt givet er det, at uden
en forsvarlig skolegang som et
godt fundament har man ingen
chancer for at tilegne sig den spe-
cialiserede viden senere.
Sluttelig kan jeg ikke se, hvor-
for SK skulle kasseres om 2 år.
Det skulle da lige være, at han
kasserede sig selv, fordi der ikke
blev oprettet de videreuddannel-
sesmuligheder, der blev lovet de
2-årige ved starten i 1973.
Såmo Kleinschmidt og andre:
Dette og det forrige er ikke skre-
vet i nedladenhed, men tværti-
mod i et ærligt forsøg på at til-
føre noget til gavn for Grøn-
land og grønlænderne. Men mere
end lidt bitter smag skal det også
indrømmes, at såfremt „man" her
i Grønland mener, at man er i
stand til selv at konstruere sine
løsninger på problemerne og til
selv at præstere den nytænkning,
der altid må ske, er jeg ikke i
tvivl om, at både jeg og mange
andre vil være villige til at tie.
Jeg er bare bange for, at det vil
koste jer nogle af de folk, som
IKKE kan undværes endnu. Tag
de danske meninger, der kom-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
mer frem, for hvem der står. De,
der måtte have nedladende me-
ninger o. lign., tvivler jeg på,
kommer frem med dem.
Erik Torndal,
stadig udsendt lærer.
Hvem kontrollerer
at vigtig medicin
bliver fremskaffet
Samarbejde
i stedet for
provokation
j- de senere år har vi opdelt fiske-
bestanden i Grønland i følgende
hovedgrupper: Rejer, laks og an-
hre fisk. Til „andre fisk" medgår
torsken, som ellers har været det
rigtigste fiskerierhverv for få år
s'den. Således som fiskeriforhol-
dene er idag, må det være klart
tor enhver, at torsken efterhån-
den er veget bort fra førsteplad-
sen, bl. a. fordi den fiskes over
al måde af de utallige udenland-
ske trawlerfiskere, som opererer
På de store fiskebanker ved Grøn-
land. Den samme triste skæbne
bløder nok også rejen, hvis den
overfiskes af udenlandske fiskere.
Til alt held begyndte Sujumut
' samarbejde med KNAPP at ind-
samle protest-underskrifter, der
skulle være grundlaget for opret-
telse af den nye 100 sømiles fi-
skerigrænse. Desværre kom „Ilor-
raP tungånut ingerdlaniartut"
"led den udtalelse, at indsamlings-
srbejdet burde gennemføres af
KNAPP alene, uden indblanding
af „koloreret" politik, d.v.s. at
Sujumut intet havde at gøre i ar-
bejdet. Det var iøvrigt første gang
at „Ilorråp tungånut ingerdlani-
at“ tilkendegav sig officielt ved
at rejse denne protest mod Suju-
biut. Det havde måske været me-
re naturligt, hvis de havde gjort
deres navn bekendt inden da. Det
virkede, som om de greb den før-
ste den bedste lejlighed til at
propagandere for sig, og oven i
købet ved hjælp af et så presse-
rende spørgsmål som udvidelse
af fiskerigrænsen. Det havde nok
lydt bedre, om deres debutudta-
lelse f. eks. var: „Da vi nærer
sympati for Sujumut’s og
KNAPP’s indsamling af under-
skrifter, ønsker vi også at være
med i foretagendet."
Men det synes ikke at være i
sin orden, når et „parti" betegner
et andet som udenforstående i en
så vigtig sag. Dog vil jeg håbe,
at „partierne" vil støtte hinanden,
når afgørende beslutninger, der
vedrører det lille grønlandske
samfund, skal til at tages, i stedet
for at provokere hinanden. Der er
jo brug for samarbejde, hvis „par-
tierne" ønsker at gøre fremskridt.
Og efter min mening vil „parti-
ernes" samarbejde selvfølgelig ha-
ve en yderst vigtig betydning for
samfundet. Men det er trods alt
meget fornøjeligt at høre sådan
en ordveksling mellem „partier-
ne". Men når det virkelig gælder,
vil det derimod ikke være sundt
for den grønlandske hjemmesty-
reordning, hvis „partierne" skal
provokere hinanden under en vig-
tig beslutningsproces.
Ludvig Rosing,
Narssalik.
I forbindelse med diverse indlæg
om den lokale lægeklinik i Godt-
håb vil jeg ikke undlade at nævne
et alvorligt eksempel på sløseri.
Vor ældste datter har til stadig-
hed lidt af åndedrætsbesvær,
astma, og har i den anledning
været indlagt på „Sana" adskil-
lige gange uden, at man har kun-
net finde en blot nogenlunde ef-
fektiv behandling, og man har
ikke kunnet finde ud af, hvad
hun var overfølsom overfor.
På et tidspunkt kom en specia-
list til byen, men vores datter
blev indkaldt, men han under-
søgte hende ikke, endsige vær-
digede hende et eneste blik i de
par minutter, vi fik foretræde for
ham. Han gennemgik blot nogle
journaler, og så var den under-
søgelse afsluttet.
Et seriøst
forslag?
Kære redaktør,
Du bragte på forsiden af din avis
nr. 2 i år et dansk splitflag påsy-
et et par trusser vist nok fra Ege-
desminde. Var det et seriøst for-
slag? Hvis ja tager jeg det til ef-
terretning. Hvis nej vil du måske
være så rar at forklare mig, hvori
det specielt morsomme består. På
forhånd tak.
Venlig hilsen
Helge Krogh
Gurrehaven 9, Skærød
Helsinge.
Nej, det var ikke et seriøst for-
slag, og jeg kan ikke se noget
morsomt ved det. Det var ikke
en grønlænder, der har tegnet
det.
Venlig hilsen
Jørgen Fleischer
Når vor datter kommer til Dan-
mark, bliver hun omgående syg.
Fra tidligere tid, har en lokal
læge hjulpet hende over anfald
med en speciel indsprøjtning.
I sommeren 1975 skulle hun
atter til Danmark, vi kontaktede
derfor lægeklinikken og bad om,
at hun måtte få en sådan ind-
sprøjtning. Det kunne ikke lade
sig gøre, men hun kunne få et
brev med til en læge i tilfælde
af, at hun igen blev syg. Dette
brev kunne hun hente inden af-
rejsen, og det prøvede hun så,
men man sagde på klinikken, at
brevet var afsendt til hendes
adresse.
Brevet kom to dage efter hen-
des afrejse.
Samme aften, hun kom til Dan-
mark, blev hun indlagt på et
sygehus, der havde en special-
afdeling. Her fandt man ud af,
hvad pigen fejlede, hvad hun var
alergisk overfor, og hvilke be-
handlinger hun skulle have. De
fandt også ud af, hvilken medi-
cin, hun skulle have og skrev et
brev til lægeklinikken i Godthåb,
hvor man pludselig var lutter
velvilje. Der skulle omgående bli-
ve skrevet efter den medicin (ind-
sprøjtninger), som var foreslået
af det danske sygehus. Medicinen
ville gøre det muligt for pigen
at fortsætte sin skoleuddannelse
i Danmark i sommeren 1976 —
som planlagt.
Men hvad er der så sket siden
sygehusopholdet i Danmark for
snart seks måneder siden, og som
atter ødelagde en ferie.
Adskillige gange har vi person-
ligt og telefonisk kontaktet læge-
klinikken og rykket for behand-
lingerne, og hver gang er der
blevet sagt, at det tager lang tid
med at få præparatet frem, og
at det var bestilt for længe siden.
Nu er det som skrevet snart
seks måneder siden, og havde det
nu været meget livsvigtigt, ja, så
var der da en mulighed for, at
patienten var „stået af i mellem-
tiden". Som far til pigen blev jeg
i denne uge godt gal i hovedet
og ringede derfor til lægeklinik-
ken atter en gang for at spørge,
om vi selv skulle kontakte syge-
huset i Danmark for at få be-
handlingen igang. Og nu viser det
sig sørme ved en nærmere under-
søgelse, at der på pigens kort står
„skal bestilles" —men ved en
nøjere gennemgang konstaterer
man, at præparatet endnu ikke er
bestilt, hvilket man beklager me-
get. Men sig mig engang:
HVEM HAR EGENTLIG AN-
SVARET FOR DETTE SLØSERI?
Med venlig hilsen
Jørgen Klausen
Assistent
Til tilsynsrådets sekretariat ved landshøvdingeembedet øn-
skes snarest ansat dygtig regnskabsuddannet assistent. Ar-
bejdsområde: Revision af kommunens regnskaber, gennem-
gang af kommunale budgetter, deltagelse i kasseeftersyn- in-
spektionsrejser. Bolig afhængig af familiestørrelse. Løn efter
gældende overenskomst. Ansøgningsfrist 9. februar 1976. An-
søgninger stiles til Landshøvdingen over Grønland.
21