Atuagagdliutit - 29.01.1976, Blaðsíða 6

Hjemmestyre i 1979!
Af Jonathan Motzfeldt
1976 vil være det år, hvor man
klart kan se, hvordan hjemme-
styret kommer til at forme sig og
hvilken prioritering af de for-
skellige opgaver, man vil følge,
for at få det ført ud i livet. Det,
vi er nået til i dag i bestræbel-
serne på at få etableret et hjem-
mestyre, har i vort lands historie
kostet mange menneskers an-
strengelser, tid og kræfter, som
nu har gjort det lettere at arbej-
de med planlægningen af hjem-
mestyret.
Ministeren og landsrådet har
forpligtet sig til at arbejde for,
at hjemmestyret etableres i 1979.
Dette kan ikke anses for at være
for tidligt blandt andet af føl-
gende grunde:
1. Enhver skolesøgende kan se,
at vort lands politiske ledel-
se, hele administrationen af det
og hele besættelsen af topstil-
lingerne burde ændres på nu-
værende tidspunkt eller skulle
have været ændret allerede fra
H. J. Rinks tid. I de senere år
har dette også været påpeget
og fremhævet med stigende in-
tensitet af grønlandske politi-
kere og højeste myndigheder.
2. De forskellige Grønlandskom-
missioners arbejder og ikke
mindst resultaterne af kom-
missionerne fra 1940’erne samt
G-60’s betænkning peger hele
tiden mod den nødvendighed,
at vort lands politiske ledelse
og administration burde foregå
i selve landet, og at landets re-
gering burde være i selve lan-
det, besat med de mænd og
kvinder, der erfaringsmæssigt
har mest kendskab til de grøn-
landske realiteter.
3. De grønlandske politikere, der
kom ind i de folkevalgtes ræk-
ker ved valget i 1971, og som
nu har det største ansvar for
kursændringen af grønlandspo-
litikken, viser sammen med de
ikke-valgte politikere, som be-
vidst og ansvarsfuldt arbejder
politisk, at det grønlandske
folk ønsker en ændret politisk
linie. Det har jeg også klart
mærket blandt mine vælgere
og blandt andre.
4. Ønsket om hjemmestyre har
grønlænderne til stadighed
snakket om mand og mand
imellem. Der har været en-
kelte personer og adskillige po-
litikere, der har påpeget nød-
vendigheden af, at et helt folk
skal have den nødvendige
samfundsmæssige ansvarsbe-
vidsthed og pligtfølelse. Men vi
har allesammen ikke kunnet
komme videre end til dette:
Lovgivningsarbejdet for Grøn-
land. Det foregår jo på den
måde: Landsrådet — vort lands
højeste politiske instans og den
der har den største politiske
Stillingsopslag
Fuldmægtig i Grønlands Landsråds sekretariat
En stilling som fuldmægtig i Grønlands
Landsråds sekretariat er ledig til besættelse
snarest muligt for kandidat med økonomisk,
juridisk eller anden samfundsrelevant uddan-
nelse.
Der kan påregnes selvstændigt og afveks-
lende arbejde med de politiske, økonomiske
og administrative problemer, som er forbun-
det med udviklingen i Grønland.
Pågældende vil primært blive beskæftiget
med at udføre sekretariatsfunktioner for Er-
hvervsudviklingsrådet for Grønland, men skal
herudover deltage i den almindelige sags-
behandling i landsrådets sekretariat.
Erhvervsudviklingsrådets væsentligste op-
gave består i at indsamle, formidle, opfølge
og udtale sig om initiativer, der kan med-
virke til et mere alsidigt erhvervsliv i Grøn-
land og øge antallet af arbejdspladser i Grøn-
land.
Medarbejderen ønskes at være i besiddelse
af erfaring fra lignende stillinger, men an-
søgere med kendskab til såvel offentlig som
privat virksomhed vil også komme i betragt-
ning. Ansøgeren må selvstændigt være i stand
til at kontakte og forhandle med myndig-
heder og virksomheder i Grønland og Dan-
mark samt kunne udarbejde oplæg om er-
hvervsspørgsmål, der ønskes forelagt for Er-
hvervsudviklingsrådet.
Ansættelse vil ske i henhold til overens-
komst mellem Ministeriet for Grønland og
vedkommende faglige organisation.
Der stilles bolig til rådighed efter familiens
størrelse for hvilken der betales boligbidrag
efter de for statens tjenestemænd gældende
regler.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tid-
ligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamens-
beviser og eventuelle anbefalinger stiles til
Grønlands Landsråd’s sekretariat, postbox
615, 3900 Godthåb.
Ansøgningsfristen udløber den 1. marts 1976.
inugtagssarsiuineK
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata agdlagtoxarfiane fuldmægtigitut atorfik
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata agdlagtoKarfia-
ne fuldmægtigitut atorfik piårtumik inugtag-
ssarsiorneKarpoK aningaussarsiornermut, inat-
sisileritut inuiaKatigingnutdlunit tungassumik
avdlamik iliniagaKarsimassumik.
nautsorssutigineKarsinauvoK åssigingisitår-
tut politikimut, aningaussarsiornermut suju-
lerssuinermutdlo tungassut Kalåtdlit-nunåne
ineriartornermut agtumåssuteKartut nangmi-
nerssortumik suliarinenartåsassut.
atorfinigtugssax angnerussumik Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiutitigut ineriartortitsiner-
mut rådimut agdlagtutut suliagssaitåsaoK, ta-
matumale saniatigut landsrådip agdlagtonar-
fiane suliagssanik nalinginaussunik sulexa-
tåusavdlune.
inutigssarsiutitigut ineriartortitsinermut
rådip pingårnerussutigut suliagssarai suliniu-
tit åssigingitsut katerssusavdlugit, ingerdla-
terKigtåsavdlugit, maligtarisavdlugit OKause-
Karfigissåsavdlugitdlo, tamatumuna Kalåtdlit-
nunåne tamatigortumik inutigssarsiuteKaler-
nigssaK Kalåtdlit-nunånilo amerdlanerussu-
nik sulivfigssaKalernigssax ei'Karsautigalugit.
sulissugssarsiariniagaK atorfingmut tåssunga
åssingussumik suliaKarérsimanermigut misi-
ligtagaKartusaoK, åmale Kinutenartut pissor-
tat nangminerssortutdlunit sulivfiutåine sule-
rérsimassut nautsorssutigineKarsinåuput. ki-
nuteKartoK nangminérdlune pissortanik kisalo
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo sulisitsissu-
nik atåssuteKarfigingnigsinauvdlunilo isuma-
KatigingniuteKarfigingnigsinåusaoK åmålo a-
perKutit inutigssarsiornermut tungassut inu-
tigssarsiutitigut ineriartortitsinermut rådime
suliagssångortiniagkat pivdlugit agdlagkiorsi-
naussariaKardlune.
atorfinigtineKarneK pisaoK Kalåtdlit-nunåne
ministereKarfiup atcrfinigtugssavdlo kåtuvfi-
ata isumaKatigissutåt tungavigalugo.
ilaKutarKortussusen tungavigalugo inigssa-
KartitsineKåsacK nålagauvfingme atorfigdlit
ineKarnermut akiliuteKartarnigssånik maligta-
rissagssat maligdlugit akilerneKartugssamik.
KinutiginiagaK agdlagångordlugo sumik su-
liaKarsimanermik navsuiautitalerdlugo amalo
soraerumérsimanermut ugpernarsautit nutine-
rånik imaKalo OKauseKautinik ilavdlugo unga
nagsiutei'KuneKarpoK: Grønlands landsråds
sekretariat, pestbo:-; 615. 3900 Godthåb.
idnuteKarfigssaK nåsaoK 1. marts 1976.
Jonathan Motzfeldt,
kompetance i dette land —
kommer frem med et lovfor-
slag. Dette skal først konfirme-
res i folketinget og bearbejdes
af danske politikere, før lovfor-
slaget kan blive til en lov el-
ler forkastes eller ændres —
mange gange til noget, som
landsrådet ikke har tænkt sig,
det skulle være, jævnfør for-
slag til lov om indkomstskat i
Grønland. Men før man kom-
mer så vidt, sker der da også
det, at lovforslaget ender i Mi-
nisteriet for Grønland, hvor det
bliver syltet — i nogle tilfælde
i mange år — og forrådner i
et eller andet kontor i Køben-
havn.
I mange år har grønlænderen
følt sig tilsidesat. Han har været
tilskuer til de store anlægsbygge-
rier uden at kunne få mulighed
for at deltage i arbejdet, fordi
han manglede den obligatoriske
uddannelse, som tager mange år.
Den lærdom, han har tilegnet sig
i sit eget land, regnes ikke for no-
get, når han klager til myndig-
hederne, bliver han ikke hørt, han
taler til den tomme luft. Anlægs-
arbejdernes prioritering og æn-
dringer i disse, hører han mange
gange først gennem radioen. „Res-
sourcepolitikken“ ,i sit eget land
hører han om gennem nogle ,,„hø-
retefoner“. Jo, man lader da grøn-
lænderen følge med også i dette
vigtige spørgsmål! Alle mulige
skibe fra alle mulige lande, spa-
niolere, portugisere o.s.v., kom-
mer hertil. Deres sømænd får u-
begrænsede landgangstilladelser,
hvorunder de er med til at smit-
te befolkningen med uønskede
sygdomme. Vi prøver at afvær-
ge udenlandske fiskeres overfisk-
ning af vore fiskeressourcer i vo-
re farvande ved hjælp af ynk-
værdig underskriftsindsamling,
og vi blev fuldstændig og aldeles
overhørt, da vi sagde nej til EF.
Til et sådant behandlet folk
kan man ikke råbe op om, at
etableringen af hjemmestyret i
1979 er forhastet! Vi — grønlæn-
dere — benytter os bare af den
sidste chance vi har til at blive
hørt og til at blive regnet med.
Derfor gjorde grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen og det grøn-
landske landsråd rigtigt, da de
ved den politiske regnskabstime
gjorde gældende, at hjemmesty-
ret etableres i 1979. Som medlem
af hjemmestyrekommissionen ma
jeg sige, at professor Isi Foigbel
klart har vist sine evner som kom-
missionsleder, således at det er
blevet klart for os, at han fuldtud
vil regne med grønlændernes
stemme, og hvis han gør det, vu
vi — og andre med os — lade ham
få det at vide.
Vi er kommet til korsvejen 1
vores politiske og menneskeligt'
nationale fremadstræben, og 1
denne tid må vi grønlændere ak-
tivt medvirke til at løse proble'
merne på den bedst tænkelige
måde. Kommissionens betænk-
ninger vil blive fremlagt for an-
dre folkevalgte personer: kommu-
nalbestyrelser, menighedsrepræ-
sentanter, forskellige råd og an-
dre udvalg — og ikke mindst ma
vi politikere have mulighed f°r
at være med til at fremsætte dem
og til at debattere dem mand og
mand imellem.
Ved samarbejde og fornuftig
byrdefordeling kan grønlænderne
føre og lette deres vej til den nye
tid ved at påtage sig mere med-
bestemmelse og ansvar. Dermed
vil hjemestyreordningen være et
sundt skridt mod målet.
Siden vi offentliggjorde tanken
om etablering af hjemmestyre’
har vi hele tiden været klar over>
at arbejdet med det ville være me-
get omfattende og anstrengende-
Vi kan på nuværende tidspunkt
sige, at arbejdet er i stadig ud-
vikling og er i stadig forøgelse-
Men det er sandt, hvad een ^
vore forfattere, pastor MathiaS
Storch, engang har sagt: ,,Opga'
ven er stor, men arbejdsindsatsen
vil blive belønnet!" I vort arbej-
de er en acceptabel hjemmestyre-
ordning en god gave til grønlæn-
dere. Jeg vil dog tilføje, at ind-
førelsen af hjemmestyret ikke ma
betragtes som vejen til paradisets
porte. Vi skal regne med, at vl
kommer til at arbejde hårdere
end før, og vi må spare mere end
før, at vi må lære noget mere
end før, at vort samfund må op-
bygges og udvikles i relation til
de grønlandske realiteter, at den
gensidige forståelse mellem dan-
skere og grønlændere må styrkes
og udvikles endnu bedre.
Med hensyn til løsning af disse
opgaver, kan man ikke påberåbe
sig, at det er for tidligt, at hjem-
mestyret etableres i 1979.
Jonathan Motzfeldt.
6