Atuagagdliutit - 29.01.1976, Blaðsíða 3

åmmmmmtm ©
grønlandsposten
årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalaåtdlit-nunane): Post-
b°x 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup
angmassarfé atausingornermit tatdliméngornermut nal. 9-12 åma
13-17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingugdleK:
kingusingernerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip aku-
nera sujorKutdlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleis-
cher. naKitarfia: Kujatåta naKiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Gr. Tværgade 30, 1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.:
HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuuk. Tlf. 210 83. Post-
giro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Man-
dag-fredag kl. 9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer:
Senest tirsdag ugen før udgivelse. Ansvarshavende redaktør:
Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
misigssuinigssaK
pingårdlufnartOK
inQtigssarsiutit
ineriartortitau-
nerånik rådip
1976-ime ataut-
simérKårnera-
ne oKatdlisigi-
neKarput nunavtine inutigssarsior-
Herrne ajornartorsiutit pingårneru-
Ssut. OKatdlinerme ersserpoK nu-
^avtine inutigssarsiorneK — nauk
sssigTngitsut pissutigaiugit silar-
Ss(jp ilait avdlanit avdlaugaluardlu-
n® — taimåitoK nikingåssuteKå-
n9itsoK aningaussarsiornermut pi-
SsariaKartitsinermutdlo tungassuti-
9 ut.
'nQtigssarsiorneK ingerdlavdluar-
S|nåusagpat pissariaKarpoK ingmi-
akilersinaunigsså, tamåna piv-
aiu9° pissariaKartumik ilisimassa-
£arnjgssaK amale inoKatigtt politi-
*eritdlo tapersersuinigssåt.
. [ådime isumaKatigtngneKarpoK
I^Katigtt politikeritdlo måne inQ-
'^ssarsiorneK tapersersoråt. lands-
kip, grønlandsrådip nålagauvfiuv-
00 tungånit akuerssårtunik OKau-
SeKartoKartarsimavoK avdlarpag-
ssuitdlo taineKarsinåuput taima I-
‘fitaoK. kisiånile isumaKatigtngne-
j^arpoK kalåtdlit inåtigssarsiortut a-
*°rnåne ingerdlatsinermut tunga-
Ssunik ilisimassaKångfneK angner-
‘UvatdlårtoK, agdlåme niuvertar-
lngnik ingerdlataKåsagåine ilisi-
[^arKågagssat amigautigineKartut.
lsUmaKatigingneKarportaoK avåmut
ni°rKuteKåsagåine — privatimik
Hålagauvfiuvdlunit ingerdlatånik —
®'larssuarme niuverneK nagdlersQv-
''9ineKartariaKartoK.
niuvernermik påsisimassaKarKa-
'^rnermik ajornartorsiut åssigingit-
sutigut iluarsiniarneKarsinauvoK: i-
nåtigssarsiutinut tungassunik ilisi-
rnarKågagssanik ilfniartitsinfkut, ka-
låtdlit ilisimarKågagssanik angner-
tQmik kursuseKartarneratigut, illni-
artitsissugssat nunavtfnérérsut åma
atordlugit, konsulenteKarnermik år-
Kigssussinikut, peKatigtgfit inQtig-
ssarsiutinigdlo iliniartitsivfiup iluå-
ne atautslkut, tamatumane åma tek-
nisk skolertåt iluaKutigineKåsavdlu-
tik.
niorKutigssiornermile aningau-
ssartQtit angnertOt iluarsiniarnig-
ssåt ajornakusorneroriaKaoK. soru-
name tamåna oKilisaivfigineKarsf-
naugaluarpoK angnertOnik tapTssu-
teKartarnikut, sordlume taimåitoKa-
rérsoK sulilo tapissuteKartarnigssaK
piarérsautigineKartoK. kisiånile si-
larssuarme sumiluntt inQtigssarsior-
neK iluagtfkiartortångilaK avKut
tåuna atuatdlagkångamiuk. tapTssu-
teKartoKarsimagångat tapTssutit i-
maiglnalersarput anigugagssau-
junpnaertartut.
tamåna påsisimavdlugo inQtig-
ssarsiutit ineriartortitaunerånik råde
aulajangerpoK misigssuisitsiniar-
dlune niorKutigssiornerme aningau-
ssartOtivta Kagfasingnerujugssuå-
nik. påsiniarneKåsaoK sok niorKu-
tigssiornerme aningaussartQtivut
nangmaaslnaussavtfnit mardloriåu-
mik pingasoriåumigdluntt angner-
tunerunersut, tamatumanilo sanig-
dliuneKartåsåDut Eurooame tama-
tumOna pfssutsit åssiaTngitsut. tai-
maileréroat aitsåt påsissaKarsfnau-
Ifsauaut ImaKa angnertOmik avdlå-
naQteKartitsinigssamut tfkuartOssi-
sinaussumik.
imaeratarsInauvoK taima mis’ig-
ssuisitsilernfkut autdlartitsissoKar-
toK nunavtine inQtiassarsiornermut
tamarmut pingåruteKangålersInau-
ssumik.
AngmalortoK Olsen.
Af stor betydning
for erhvervslivet
I sit første møde
i 1976 har erhvervs-
udviklingsrådet
drøftet både prin-
cipielle og konkre-
te problemstillinger
■' uet grønlandske erhvervsliv.
drøftelserne fremgik det klart.
a* grønlandsk erhvervsliv — selv
0rTI det af forskellige grunde kan
v'9e fra den øvrige verdens —
®r underlagt samme økonomiske
0ve og nødvendigheder som i den
øvdge verden.
For at kunne trives vil et er-
hvervsliv kræve en vis rentabilitet
og være i besiddelse af den nød-
vendige viden — know-how —
samt have et erhvervsmæssigt mil-
jø. d.v.s. et samfund og politikere,
der vil støtte det.
Der var i rådet enighed om, at
den samfundsmæssige og politiske
støtte er til stede. Både landsråd,
grønlandsråd og staten havde ud-
talt sig enslydende positivt, og der
kunne nævnes mange tiltag, der pe-
ger i samme retning. Dog måtte
Arbejdsgivere
truer med vold!
Under denne overskrift svarer en dansk nærings-
drivende på Den grønlandske Mesterforening’s ud-
talelser refereret i AG nr. 3
Det sker stadig oftere, at der
bliver taget grove udtalelser i
anvendelse for at gøre livet surt
for danskere i Grønland.
Sidst så man det i AG nr. 3,
hvor medlemmer af Den grøn-
landske Mesterforening truede
med, „at tiden var ved at være
forbi, hvor grønlænderne ikke
ville bruge vold for at hævde
sig“.
Ord til eftertanke skulle jeg
mene.
Jeg ved ikke, hvad „Den grøn-
landske Mesterforening“ står for,
men da der i DGA — Den grøn-
landske Arbejdsgiverforening —
og i GA — Godthåb Arbejds-
giverforening — er såvel grøn-
landske som danske mestre, må
jeg gå ud fra, at de tre herrer,
der lægger navn til i artiklen,
står for en ny grønlandsk me-
sterorganisation.
Hvorom alting er, må man på
det alvorligste beklage, at min-
dreværdskomplekser giver sig ud-
slag i voldelige trusler som an-
ført i AG. At der rasles med sab-
lerne i udviklingslandene er ikke
sjældent, men disse handlinger
bør ikke blive karakteristiske i
forholdet grønlænder-dansker.
Alle forstår, der skal gøres no-
get for at uddanne grønlændere
til dygtige håndværksmestre og
butiksindehavere, men jeg håber
sandelig, at I vil opdage, at I står
forholdsvis alene med de grove
trusler om at anvende vold.
I flere tilfælde har grønlandske
forretningsindehavere solgt deres
virksomheder til danskere. I
Godthåb kan sidst erindres AHB-
butikken. Hvorfor bliver sådan en
butik ikke på grønlandske hæn-
der? Sandsynligvis fordi der sim-
pelthen ikke findes en grønlæn-
der, der føler, han kan magte en
sådan opgave. Det kan grønlæn-
deren ikke gøre for, men det
hjælper trods alt heller ikke at
true danske forretningsdrivende
af den grund.
Det nævnes også i AG, at der
bl.a. er 13 danske malermestre i
Godthåb. Jeg kender ikke det rig-
tige antal, men netop i den bran-
che skulle det vel vgere over-
kommeligt for grønlandske malere
med svendebrev at etablere sig.
Der kræves ikke nævneværdig
kapital for at købe et par spande
maling og nogle pensler. Hvorfor
er så ikke mindst 10 af de 13 an-
førte malervirksomheder på grøn-
landske hænder? Det kan da ikke
være danskernes skyld, at de ikke
møder konkurrence fra grøn-
landske malermestre.
Mange danskejede virksomhe-
der i Godthåb har været til salg
det sidste år eller mere. Skulle
nogen være i tvivl, skal jeg gerne
anvise en virksomhed indenfor
næsten enhver kategori. For løgn
er det jo slet ikke, når man taler
om, at det bliver stadig vanske-
ligere at være dansker i Grøn-
land. Udbuddet af forretninger og
fraflytningen i det hele taget, be-
kræfter i høj grad dette.
For de danskere, der har op-
bygget en forretning i Grønland,
er det et alvorligt slag, at til-
standene og mentaliteten overfor
danske næringsdrivende nu har
udviklet sig så meget, at vi trues
med vold. Vi er mange, der har
kæmpet for at få en virksomhed
„op at stå“ — måske fordi vi
havde tænkt os at leve vort liv
her blandt grønlændere og dan-
skere i venskab, og fordi man
kunne lide at være i dette land.
For et halvt år siden havde
jeg en grønlandsksproget billet
mærke annonce i AG, hvori jeg
tilbød en grønlænder kompagni-
skab, videreuddannelse og senere
overtagelse af min virksomhed —
endog uden større kapital som
betingelse.
Jeg fik ikke én henvei . clse på
min annonce! Hvorfor? Kan Peter
Christensen, Jens Kreutzmann el-
ler Niels Holm blot ane et svar?
Sagen er den, at der kun er gan-
ske få grønlændere, der magter
at være selvstændige, og endnu
færre har lyst til at engagere sig
så meget, som det er nødvendigt
for at drive en sund virksomhed
i Grønland. Konklusionen er, at
ikke ret mange i dette land øn-
sker at være selvstændige, og det
kan vi danskere vel egentlig hel-
ler ikke gøre for.
Det er min erfaring, at der
skal etableres mesterskoler eller
mesterkursus for grønlændere, så
deri er jeg enig med de tre krige-
riske mænd, men fri os — alle
grønlændere som danskere — for
flere trusler om vold. Jeg tror
såmænd, at danske næringsdri-
vende i Grønland forlader landet
endnu hurtigere og i større tal
end I måske vil synes om i den
sidste ende.
Med venlig hilsen
Henning Steen Nielsen
Solverhvervende i Godthåb
sulisitsissut anersainig-
ssamik sujorasårissut!
akulikitdligalugtuinartumik o-
KauseKautit såkortut atordlugit
Kavdlunåt Kalåtdlit-nunånut inu-
nerat nuånitdliortineKarpoK.
kingugdlermik takuvarput AG
nr. 3-me, Kalåtdlit mesterit pe-
Katigigfiata ima sujorasårutå,
„pivfigssaK Kångiutingajalersima-
ssok, kalåtdlit ånersainertaKångit-
sumik ingmingnut nivtarsåuniar-
neråne.“
OKautsit erKarsarnartorujugssu-
scråka.
naluvara, tåussuma „Kalåtdlit
mesterit peKatigigfiat“-nik taissut
suna angunaigarineråt, kisiånile
D.G.A.-KarpoK — Kalåtdlit-nunå-
ne sulisitsissut peicatigigfiat — å-
ma G.A. — Nungme sulisitsissut
peKatigit — kalåtdlinik Kavdlunå-
nigdlo ilaussortaKarmata mesteri-
nik, nautsorssutigisavara, angutit
tåuko pingasut, atsiorsimassut,
nutåmik kalåtdlit peicatigigfilior-
simagåt.
Kanordlunit ikaluarpat, ajusså-
rutigerujugssuartariaKarpoK,
mingnerussusermik misigisimane-
rup kingunerissånik ånersainig-
ssamik sujorasårutinik AG-kut
sarKumersGKarmat. nunane ineri-
artortineKartune KaKutigortungi-
kaluarpoK panarpalugtitsissameK,
kisiånile pissutsit taimåitut kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo akornåne na-
linginaulertariaKångitdlat.
kikut tamarmik påsisinauvåt,
kalåtdlit illniartineKartariaKar-
(kup. 16-ime nangisaoK)
man konstatere, at der blandt de
grønlandske erhvervsudøvere var
en katastrofal mangel på viden,
endog i vid udstrækning en forret-
ningsmæssig basisviden. Ligeledes
måtte man konstatere den kends-
gerning, at erhvervslivet for eks-
porterhvervenes vedkommende —
som sådan og i den statslige regi
— var underlaggt et krav om kon-
kurrencedygtighed på verdensmar-
kedet.
Problemet om viden og basis-
viden vil blive angrebet fra flere
fronter: Erhvervsfaglige grundsko-
ler, udstrakt kursusaktivitet på
grønlandsk i basisviden, hvor man
også gør brug af lokale kræfter
langs kysten, konsulentordningen,
som sideløbende skal søges op-
bygget både i organisationer og
under erhvervsuddannelsen, hvor
det vil være logisk at trække på
den teknologiske viden, som sam-
les i de nye tekniske skoler.
Problemet om høje omkostninger
er langt sværere at angribe. Na-
turligvis kan livet lettes for er-
hvervene ved massive tilskudsord-
ninger, hvoraf flere allerede er un-
der iværksættelse. Men det er for
intet erhvervsliv og samfund i hele
verden nogen god eller lykkelig
vej at slå ind på. Støtteordninger
avler som bekendt andre støtte-
ordninger i et evigt ondt kreds-
løb.
I erkendelse af dette besluttede
erhvervsudviklingsrådet at igang-
sætte en uvildig undersøgelse af
vor meget høje omkostningsstruk-
tur. Der laves en analyse, som i
sammenligning med den europæi-
ske omkostningsstruktur klarlægger
og blotlægger de led og faktorer,
der bevirker, at vore anlægs- og
driftsudgifter er 2-3 gange højere,
end vi egentlig kan bære. Først
når dette er sket, kan vi opnå den
viden og forståelse, som måske vil
gøre os i stand til at anvise veje
og tiltag til radikale ændringer.
Det kan meget vel være, at vi
her er i gang med noget, der kan
få den mest fundamentale betyd-
ning for al erhvervsvirksomhed i
vort land.
AngmalortoK Olsen.
3