Atuagagdliutit - 18.03.1976, Blaðsíða 4

Flertallet af deltagerne i AG-rundspørge:
Skolen skal være
det første hjemme-
styret overtager
Flere af deltagerne i rundspørget peger på manglen på grønlandske
lærere. En skriver f.eks., at skolen ikke må blive et af de første områder,
som overtages af Hjemmestyret, så længe der hersker så stor mangel på
grønlandske lærere. Billedet viser de nye lærere 1975 dimitteret fra
Grønlands Seminarium. Det er tidligere rektor Chr. Stærmose, der står
yderst til venstre.
aperssuinerme peKataussut ilaisa ardlagdlit uparuarpåt illniartitsissut
kalåtdlit amigautaunerat. sordlo atauseK agdlagtoK, atuarfik tåssaussa-
riaKarpoK sujugdliutitagssat ilagssåt, hjemmestyre-mit tiguneKartugssane,
kalåtdlinik iliniartitsissunik amigauteKarneK taima angitigigatdlartitdlugo-
åssiiissap takutipå Kalåtdlit-nunåta Seminariåne 1975-ime ilfniartitsissii-
ngordlåt. sujornatigut rektor-iussoK Chr. Stærmose, såmiup tungåne isor-
aiersauvoK.
AG’s rundspørge blandt sine
grønlandsksprogede læsere om
skole og hjemmestyre er nu slut
efter fire ugers forløb. Der ind-
kom ialt 93 svar. Det er ikke ret
meget. Vi havde ovenikøbet udsat
en præmie. Til sammenligning
kan det nævnes, at vi på gode
dage modtager over 100 løsninger
til bagsidens gåde. Derfor synes
det, at skolens fremtid ikke har
den samme interesse.
Spørgsmålet er formuleret i
samarbejde med hjemmestyre-
kommissionens formand, profes-
sor dr. jur. Isi Foighel. Det lyder:
Ønsker du, at skolen skal være
det første område, som hjemme-
styret overtager? Hertil svarede
72 ja. 20 sagde nej og en var neu-
tral. Vedkommende mente, at det
var for tidligt med et rundspørge.
Grønlandske lærere
På skemaet var der plads til en
kort kommentar. De fleste ja-
sigere havde ingen kommentarer
udover, hvad de mente om skolens
styring. Men hovedparten af nej-
sigerne havde en kort kommentar.
Her bringer vi nogle kommenta-
rer fra ja-sigerne.
Undervisning peger mod en ly-
sere fremtid. Derfor må børne-
skolen have første prioritet.
MortåraK Petersen
Sana
Det er vigtigt, at den grønlandske
børneskole bliver udbygget såle-
des, at det grønlandske sprog bli-
ver det vigtigste.
Hastrine Holm
Nuuk
Det er rigtigt, når man siger, at
man livet igennem er præget af
det, man som barn har lært. Der-
for må skolen være det første,
hjemmestyret overtager.
Josva Simonsen
Frederiksdal
Men vi ønsker veluddannede
grønlandske lærere.
Clara Olsen
Sisimiut
Skolen skal være det første, hvis
grønlænderne skal have mulighed
for at konkurrere med folk.
Mika Augustussen
ManitsoK
Barnets sjæl formes af skolen.
Den bør styres af kommunerne,
fordi vi har kommunal skat.
John Petrussen
Nuuk
Det er vigtigt, at skolen til at be-
gynde med styres af landsrådet,
og at kommunerne senere over-
tager styringen.
Karl Kristoffersen
Nuuk
Jeg tror, viljen til samarbejde vil
være større, hvis den styres af
kommunerne.
Edvard Vgpernångitsok
ManitsoK
Det er bedst, at skolens øverste
leder bliver en grønlænder, og
det skal ske snarest.
Willy Jeremiassen
Nuuk
Kommunerne må styre skolen,
hvis de kan magte det økonomisk.
Kasper Larsen
Ilulissat
Jeg mener, det er bedst, lands-
rådet styrer skolen af hensyn til
ensartet ledelse over hele Grøn-
land.
Hermann Berthelsen
Birkerød
Jeg tror, at skolen bør styres lo-
kalt men med landsrådet som
øverste myndighed.
Sechmann Kaspersen
Ilulissat
Forældre og lærere må selv af-
gøre, hvem der skal styre skolen.
Vilhelm Jessen
Sisimiut
Landsrådet har intet med skolen
at gøre. Det er en opgave for kom-
munerne.
Gedion Petersen og
Martha Fontain
Nuuk
Jeg ønsker, at skolens overgang
til hjemmestyre sker senere end
1978.
Sem Inoksen
K’agssiarssuk
Hjemmestyre må vente
Flere nej-sigere understregede, at
det var for tidligt med hjemme-
styre. Nuuks borgmester skriver:
Så længe vi har så store pro-
blemer, ikke mindst med hensyn
til økonomien, må vi vente med
hjemmestyre.
Peter Th. Høegh
Nuuk
Hvorfor haster det så meget med
hjemmestyre. Lad os vente til år
2000.
Pavia Møller
Ilulissat
Skolens overgang til hjemmestyre
er en meget vigtig sag. Derfor må
den ud til debat i befolkningen,
før der sker noget.
Peter Jensen
Satut
Og-man-siger - at- det med-me-
gen-møje- forsøg - på- at etable-
re- hjemmestyre - er en alt for
forhastet sag!
Johs. Lund
K’asigiånguit
Jeg synes, det er forkert, at AG
allerede på et så tidligt tidspunkt
laver et rundspørge. Jeg synes,
man bør vente på den nye skole-
lov.
Abel Egede
K’aKortoK
Det er for tidligt. Vi har ingen
penge til det. Staten må endnu i
en årrække drive skolen.
Kristian Kleist
Sisimiut
Ikke en forsøgsmodel
Jeg mener, at andre samfundsop-
gaver i kommunerne må gå forud
for skolen.
Rasmus Petersen
Eicalugårssuit
Driften af skolen er meget dyr.
Hvorfor ønsker landsrådet, at sko-
len skal være det første? Lands-
rådet har jo ikke udarbejdet den
nye skolelov.
Therkild Jørgensen
Nuuk
Hjemmestyret kan selvfølgelig
overtage skolen, men først når
der foreligger en velgennemtænkt
lov. Man skal bare ikke flytte sko-
len fra staten til kommunerne-
Overgangen må ske, når finansie-
ringsspørgsmålet er løst.
Thomas Wille
K’eKertarssuaK
Jeg er enig med Lars Emil Johan-
sen. Skolen skal ikke være en for-
søgsmodel.
Anders Nielsen
Sydprøven
Skolens drift koster mange millio-
ner kroner. Så længe landskassen
viser så store underskud, er det
ikke ønskeligt, at hjemmestyret
overtager skolen. I så fald skal
man regne med skattechok.
Thue Nielsen
Nuuk
Jeg siger nej, fordi vi i dag i me-
get høj grad mangler grønlandske
lærere. Der er andre emner, som
hjemmestyret kan overtage først.
Kasper Lundblad
Sisimiut
Skolen må ikke blive et af de
første områder, som overtages, så
længe der hersker så stor mangel
på grønlandske lærere. Skolens
overgang må være meget gennem-
tænkt.
David Jensen
Sisimiut
Der er intet opmuntrende ved det
grønlandske samfund i disse
hjemmestyretider. Hvad sker der
så ikke, når vi får et ydmygende
hjemmestyre? Vi må først udbyg-
ge skolens standard og ikke nøjes
med uuddannede lærere.
Frederik Lohmann
Nuuk
Det er, hvad vi kan bringe om
AG’s rundspørge. Og hermed tak-
ker vi alle, som har vist rund-
spørget deres interesse.
Red.
Er du medlem af
Grønlands
Idræts-
Forbund?
Så køb AG hver gang,
G.I.F. har sin egen
avis i AG
AGGERKUSSISSUT
Nup eiKartussivianut fru Abelone Marie Judithe Regine
Nielsen, K’asigiånguit, suliagssissutigisimavå Marius Daniel
Johannes Nielsen, sumissusia ilisimaneKångitsoK, taimaing-
matdlo matumuna Nungme enrartussivingmut, 3900 Nuk,
tatdlimångornerme aprilip 2-åne 1976 nal. 10,00 suliagsså-
ngortitatut aggerKuneirartoK.
piumassaKautigissaK:
akerdlerit angnertumik sivisumigdlo isumaKatiglngissuteicar-
nertik pissutigalugo åiparinsnerat atorungnåisassoK.
åiparilersimåput februarip 20-åne 1961 K’asigiånguane.
suliagssångcrtitsivdlune aggerKussissutip åssinga tåssunga-
lo tungassuteirartut erKartussiviup agdlagfianlput suliagsså-
ngortitamut tuniuneKartugssat.
aggenrussissut tamanut angmassumik nalunaerutigineKar-
poK suliagssångortitap sumissusia ilisimaneKångingmat.
KREDSDOMMEREN I GODTHÅB
den 5. marts 1976
Rita Heilmann
STÆVNING
Ved Godthåb kredsret har fru Abelone Marie Judithe Regine
Nielsen, Christianshåb, anlagt sag mod Marius Daniel Jo-
hannes Nielsen, hvis opholdssted er ukendt, hvorfor han her-
ved indstævnes til at møde som sagsøgt for Godthåb kreds-
ret, 3900 Godthåb, fredag den 2. april 1976 kl. 10,00.
Påstand.
at der meddeles parterne skilsmisse på grund af dyb og varig
uoverensstemmelse.
Ægteskabet blev indgået den 20. februar 1961 i Christians-
håb.
Genpart af stævning med bilag henligger på rettens kontor
til udlevering til sagsøgte.
Stævningen forkyndes offentligt, da sagsøgtes opholdssted
er ukendt.
Assistent
BØRNEHAVE / VUGGESTUE
Til børnegården „TingmiårKat" i Godthåb søges til snarlig
tiltrædelse 1 assistent med uddannelse som småbørnspæda-
gog, børnehavepædagog eller anden tilsvarende uddannelse.
Børnegården er normeret til 60 børn i børnehaveafdelingen
og 35 børn i vuggestueafdelingen, og er normeret til 1 leder,
2 stedfortrædere, 5 assistenter, 7 barnemedhjælpere samt 9
medhjælpere.
Der søges om 1 assistent til vuggestueafdelingen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og Børne- og Ungdoms-
pædagogernes Landsorganisation.
Ansøger med egen bolig vil blive foretrukket.
For udsendte ydes fri oprejse, og efter to års tjeneste i
Grønland fri hjemrejse til Danmark for den ansatte og den-
nes familie.
Ansøgning bilagt eksamensbevis, anbefalinger og oplys-
ning om tidligere beskæftigelse, bedes senest den 29/3-1976
fremsendt til:
Bestyrelsen for børnegården „TingmiårKat"
c/o Nuuk kommunalbestyrelse
3900 Godthåb