Atuagagdliutit - 18.03.1976, Blaðsíða 21

Uvkusigssat-mødet
Minebyen nederst og fjorden i baggrunden set fra indgangen til bryde-
området i Marmorilik.
augtitagssarsiorfiup igdloKarfia atdliuvdlune Marmorilingme ptaivfingmit
isåriånit issigalugo.
Kommentarer
Forud for den aftale, der blev
indgået mellem Umånaq kommu-
nalbestyrelse og Greenex den 22.
januar, blev der den 19. januar
holdt et møde i Uvkusigssat mel-
lem kommunalbestyrelsen, fan-
gerne og Greenex.
I mødet deltog bl.a. direktør
Sprunk-Jansen, Greenex, bjerg-
værkschef Arne Gottlieb, Gree-
nex, kommunalbestyrelsesfor-
niand Edvard Zeeb, landsråds-
medlem Severin Johansen og
KNAPP fællesformand Pavia
Nielsen, K’aersut. Umånaq-lokal-
bladet „Nasigfik" har bragt et re-
ferat fra mødet, som vi her gen-
giver dele af:
G.O.F. Uvkusigssat, der stod for
arrangementet, oplyste, at fang-
sten var gået tilbage siden minens
anlæggelse i Marmorilik.
GOF oplyste også, at der i 1973
blev indhandlet over 700 sælskind
i Uvkusigssat, men at der i 1975
blev indhandlet 540 skind mindre,
hvilket må ses på baggrund af
minens anlæggelse. Såfremt den-
ne mærkbare nedgang fortsætter,
har fangerne til sidst ikke noget
at leve af, blev det sagt.
Anthon Dalager mente, der bli-
ver taget for lidt hensyn til fan-
gerne, og at man gennem en ved-
tægt kan forbedre vilkårene.
G.O.F. oplyste, at isbrydning i
fjorden og sejlads, når der er is,
er til stor gene, og at fangerne
ofte mister fangstredskaber (garn)
— især ved besejling i nyisen om
efteråret.
Edvard Zeeb oplyste, at kom-
munalbestyrelsen har indhentet
erstatningskrav fra fangerne, og
at disse krav nu er tilsendt Grøn-
landsministeriet med kommunal-
bestyrelsens anbefaling af, at er-
statning ydes. Han anmodede om,
at der laves en klar aftale om be-
sejlingen af fjorden.
Pavia Nielsen mente ikke, man
bør lave faste tider for, hvornår
besejling ikke må finde sted, men
' stedet aftale, at fjorden ikke ma
besejles, når isen kan anvendes
til fangst.
Aftalen
Mellem kommunalbestyrelsen i
Umånaq og Greenex A/S blev der
torsdag den 22. januar 1976 ind-
gået følgende aftale:
1. Der vil aldrig ske besejling
af fjorden med isbrydende skib i
Perioden fra 1. januar til 1. juni.
2. I perioderne fra 15. novem-
ber til 1. januar og fra 1. juni til
1 juli kan besejling ske med is-
brydende skib.
3. Skal besejling ske i de under
2 nævnte perioder, påtager Gree-
nex A/S sig at underrette kom-
munalbestyrelsen i Umånaq om
sejltidspunkterne mindst 1 (een)
måned før skibets forventede an-
komst til iskanten og at aftale
skibets rute gennem isen med
kommunalbestyrelsen.
4. Kommunalbestyrelsen påta-
ger sig ved opslag at underrette
befolkningen om sejltidspunkter-
ne og ruterne, således at de berør-
te kan tage de nødvendige for-
holdsregler til at imødegå gener
eller tab ved skibets gennemsej-
hng.
5. I perioden fra 1. juli til 15.
november kan besejling af fjor-
den med skib foregå uden forud-
gående varsel og i det omfang,
der er behov for.
6. Denne aftale er bindende for
begge parter, indtil en evt. ny af-
tale er vedtaget og underskrevet
af begge parter.
7. Kommunalbestyrelsen i U-
ménaq påtager sig at gøre alle be-
rørte parter bekendt med denne
aftale inden 1. marts 1976.
Sprunk-Jansen sagde, at fjor-
den ikke vil blive besejlet i tids-
rummet 1. januar til 15. maj, og
at der udenfor dette tidsrum vil
blive givet en måneds varsel til
kommunalbestyrelsen, såfremt der
sejles, mens der er is, således at
en sejlrute kan fastlægges.
Edvard Zeeb sagde, at den op-
rindelige aftale gik ud på, at der
ikke måttes sejles i tidsrummet
1. januar til 1. juni.
Johan Skade oplyste, at såfremt
der sejles, når der er is, må man
i årene fremover forvente at få
erstatningskrav fra fangerne.
Sprunk-Jansen foreslog, at der
udarbejdes en skriftlig aftale un-
derskrevet af Greenex og kom-
De to etnografer, Jens Dahl og
Ole Hertz, der overfor offentlig-
heden gjorde opmærksom på de
problemer, fangerne ved Umånaq
har i forbindelse med minen i
Marmorilik, blev genstand for stor
debat.
De blev fra flere sider skarpt
kritiseret for at have offentlig-
gjort dele af deres undersøgelse,
inden den var afsluttet. Der blev
også rejst krav om deres afskedi-
gelse, og det førte til, at sagen
blev behandlet i tilsynsrådet for
samfundsforskning i Grønland.
Tilsynsrådet afviste afskedigelse
af de to etnografer, men mente,
det er forkert at offentliggøre no-
get fra uafsluttede undersøgelser.
Greenex udsendte 13. januar en
redegørelse om forholdene i mi-
nen i Marmorilik og kom også
ind på etnografernes udtalelser:
„Med henvisning til at skulle
foretage en videnskabelig under-
søgelse, har en gruppe samfunds-
forskere — på Grønlandsministe-
riets regning — opholdt sig 3 må-
neder i Umånaq kommune. Inden
nogen videnskabelig rapport er
udarbejdet og afleveret til Mini-
steriet for Grønland, kan man i
dagbladet Information læse, hvor-
dan statens midler af to af disse
forskere bruges i et ideologisk,
politisk betonet angreb på bl.a.
Greenex A/S.
Selskabet, der har ydet gruppen
praktisk assistance og som har
stillet oplysninger til rådighed, er
skuffet over etnografernes aktion.
Etnograferne havde givet deres
løfte om en saglig, videnskabelig
undersøgelse, i hvis resultater og-
så selskabet ville være interesse-
ret".
Et par dage efter debatteredes
spørgsmålet på Grønlandsrådets
møde i Kangerdlugssuaq, og det
oplystes, at nogle af medlemmer-
ne var stemt for at søge undersø-
gelserne ved Marmorilik standset,
fordi forskerne havde offentlig-
gjort deres kritik på et spinkelt
grundlag, og inden de havde gjort
deres undersøgelser færdige.
Medlem af Grønlandsrådet, Pe-
ter Brixtofte (Venstre) udtalte 18.
januar til Berlingske Tidende
bl.a.:
„De har brudt alle regler for
korrekt og videnskabelig optræ-
den for i stedet at føre politisk
propaganda.
Det er en bunduhæderlig form
for forskning i strid med ethvert
princip for videnskabeligt arbejde,
hvor man bringer konklusioner
uden først at have gennemført sin
forskning, og det er i strid med al
anstændighed at føre den slags
frem i avisen. Det er politisk pro-
paganda af allerværste slags. Den
slags løser ingen problemer.
Hvis ikke disse to helt uansvar-
lige forskere øjeblikkeligt sættes
fra opgaven, så vil vi i Venstre
munalbestyrelsen om, at der ikke
må sejles i Umånaq Fjorden i
tidsrummet mellem 1. januar og
1. juni, og såfremt der sejles
udenfor disse tidspunkter, mens
der er is, skal kommunalbestyrel-
sen have en måneds varsel, så en
sejlrute kan aftales.
Pavia Nielsen spurgte, om man
kan forvente at få erstatning på
de krav, som er fremsendt til
Grønlandsministeriet.
Sprunk-Jansen kunne ikke ud-
tale sig herom, idet kravene end-
nu ikke var blevet forelagt Gree-
nex, men at man naturligvis vil
forsøge at bevare et godt nabo-
skab.
arbejde for at stoppe bevillingen
til dette projekt og derefter bede
andre om at tage det nødvendige
videnskabelige arbejde op“, slut-
tede Peter Brixtofte sin udtalelse
til Berlingske Tidende.
I en lederartikel 17. januar kom-
menterede Information Greenex-
redegørelsen og skrev med hensyn
til etnografspørgsmålet:
„Ud over at det for en gangs
skyld ikke var Greenex, men Mi-
nisteriet for Grønland, der blev
angrebet, så påkaldte etnografer-
ne kun, at deres undersøgelser
foreløbig havde vist, at fangernes
rettigheder over for f.eks. Gree-
nex’ besejling ikke er blevet sik-
rede. Det er da ret og rimeligt, at
etnografer gør opmærksom på så-
dan noget, hvis de mener det.
Greenex og Ministeriet, tilsynela-
dende siamesiske tvillinger, kan
jo blot dokumentere, at isbryd-
ningen gennem fangstområderne
ikke skader befolkningen".
Is-problemerne
Hvad er det for problemer, sejlads
med isbrydende skib i Umånaq
Fjorden skaber for fangerne?
Etnografen Ole Hertz siger 3.
januar 1976 til Information her-
om:
„F.eks. om vinteren sætter fan-
gerne sælgarn under isen. Når is-
bryderen kommer, bliver de nødt
til at bruge tid og kræfter på at
tage ud og fjerne de garn, der vil
blive afskåret af isbryderens ren-
de i isen.
Selve renden vil forhindre fan-
gere i at komme til en række
fangststeder. Den vil også forhin-
dre visse udsteder i at komme til
Umånaq og sælge deres fangst.
Samtidig øger det faren for, at
isen sættes i drift".
Information: „Sprunk-Jansen
mener, at når fangerne for frem-
tiden får lov til at bestemme is-
bryderens rute, så vil problemer-
ne være løst?"
Ole Hertz: „Igen vil det kun be-
tyde en reduktion af ødelæggel-
serne. Ruten vil kunne lægges
uden om de bedste fangststeder,
men renden vil være der under
alle omstændigheder, og den vil
berøve fangerne visse aktionsmu-
ligheder.
I en pressemeddelelse fra Gree-
nex 23. januar 1976 om aftalens
indgåelse hedder det bl.a.: „ . . .
og det lykkedes da også at løse et
af de største problemer, som er
malmskibenes sejlads i den tidlige
vintertid og i maj måned. Fanger-
ne kører på isen med hundeslæ-
der til deres fangstpladser, hvor
de udsætter sælgarn under isen.
Når et skib bryder isen, forskub-
ber den sig. Således opstår rev-
ner, som kan afskære fangerne
fra at færdes på isen".
Det er det danske dagblad Infor-
mation, der har skrevet mest om
Uvkusigssat-sagen og faktisk
„kørt den" — som det hedder.
Bladet har skrevet adskillige
lederartikler om sagen, hvori bå-
de Grønlandsministeriet, den dan-
ske stat og Greenex skarpt kriti-
seres.
3. januar hedder det bl.a.:
„Situationen i Umånaq i dag
viser, at det ikke var en fejl, når
staten ikke involverede lokalbe-
folkningen i 1972. Det var en klar
politik, som man konsekvent har
fulgt. Kommunalbestyrelsen blev
orienteret på et enkelt møde. —
efter at alle beslutningerne var
taget — og dermed basta. Kom-
munalbestyrelsens bekymringer
besluttede man straks at glemme,
hvilket imidlertid ikke forhind-
rede, at man fastholdt som mål
for dansk Grønlands-politik: Øget
grønlandsk selvbestemmelse.
Dobbeltspillet blev udført med
koldt blod. Storkapital (Greenex)
og stat (Grønlandsministeriet)
stod stærkt med fælles interesser
mod et fangersamfund. Det fik
ikke en chance. Tværtimod sørge-
de man omhyggeligt for at holde
det uden for beslutningsprocessen
og at afskære det fra informatio-
ner, der kunne skabe en velargu-
menteret lokal meningsdannelse.
Denne politik var tydelig i 1972,
men blev selvfølgelig dementeret.
Den er tydelig i dag og vil selv-
følgelig blive dementeret".
Hvorfor?
Aftalen om besejlingen af Umå-
naq Fjorden kommenterede In-
formation 26. januar og skrev til
slut:
„Det er udmærket, at disse for-
hold bliver erkendt og løst på en
tilsyneladende god måde. Men
hvorfor skal der først være ugers
debat, hvor Ministeriet for Grøn-
land og Greenex som siamesiske
tvillinger benægter alting? Hvor
man afviser, at der overhovedet
er et problem? Hvor man den ene
dag taler om politisk, ideologisk
angreb (læs: usaglig og propagan-
distisk), når man den næste dag
indrømmer det hele og laver en
aftale, der honorerer alle mod-
partens krav og lidt til? Man bur-
de selvfølgelig straks have taget
problemet op og erkendt dets ek-
sistens. Det har man måske gjort
internt, men man burde også have
gjort det udadtil. Det skaber ikke
just tillid til hverken deperte-
mentschefen eller direktøren, at
deres udsagn står i en så skæren-
de kontrast til, hvad de senere
gør".
Uvkusigssatsagen
Alle parter lærer af udviklingen
Det sidste, der har været om sa-
gen, er et indlæg fra departe-
mentschef Erik Hesselbjerg,
Grønlandsministeriet, i Informa-
tion 17. februar.
I indlægget, som var et svar på
et læserbrev den 22. januar, skri-
ver Hesselbjerg bl.a.:
„At Greenex i et afgrænset kon-
cessionsområde har fået meddelt
nærmere definerede rettigheder
betyder jo ikke, at man herudover
kan tilsidesætte andres rettighe-
der. Sikringen af, at dette ikke
sker, må ligge i dels at de lokale
og de centrale myndigheder følger
udviklingen omkring minevirk-
somheden, dels i at de, der måtte
føle deres rettigheder krænket,
bør være bekendt med og have
tiltro til, at de lokale og de cen-
trale myndigheder er rede til,
uden at retsvæsenet som sådan
umiddelbart behøver at blive sat
i sving, at tage eventuelle proble-
mer op.
Jeg mener, at den seneste ud-
vikling tyder på, at dette system
er begyndt at fungere bedre end
det måske har gjort hidtil. Jeg vil
dog gerne lægge til i denne sam-
menhæng, at formentlig alle par-
ter i sagen lærer af udviklingen
omkring minevirksomheden i
Marmorilik, og at erfaringerne
herfra nok vil kunne finde anven-
delse i andre lignende projekter
på et tidligt tidspunkt i planlæg-
ningen".
SOMMERHUSGRUND TIL SALG
Grund på 1284 m2, delvis beplantet, beliggende ved Hals-
Egense, er til salg. — Henvendelse:
TI/. 1 33 24 . Sukkertoppen.
Etnograferne
21