Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.03.1976, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 25.03.1976, Blaðsíða 10
Et debatoplæg om GTO Af GTOs direktør Gunnar P. Rosendahl I sit indlæg i AG nr. 10 opfordrer Angmalortoq Olsen mig til at „gri- be muligheden for en principiel debat om GTO og dennes virke". — Det gør jeg endda meget gerne — og jeg tror, at man bedst læg- ger op til en debat ved kort at referere de tanker, vi gør os, i GTO’s tilsynsråd og i GTO, om nutid og fremtid. Tilsynsrådets opgave er bl.a. at overvåge, at GTO’s virksomhed løbende bliver tilpasset det grøn- landske samfunds behov. Dette er i dag en langt væsentligere opga- ve end den tidligere mere ratio- nelt teknisk betonede opgave. Til- synsrådets sammensætning blev derfor afgørende ændret for to år siden, således at der nu er over- vægt af grønlandske repræsen- tanter i rådet, nemlig seks mod fire, udpeget af danske organisa- tioner og myndigheder. 70’ernes politiske mål er som bekendt, at udviklingen i Grøn- land videst muligt skal hvile på grønlændernes eget initiativ og beslutninger. Eksempler herpå er byrde- og opgavefordelingsrefor- men og forberedelserne til en hjemmestyreordning. I overens- stemmelse med disse politiske mål har GTO revideret sin målsætning på grundlag af drøftelser i tilsyns- rådet. Det er således GTO’s mål at skabe størst mulig beskæftigelse for den grønlandske arbejdskraft og at medvirke til, at oplære og uddanne denne og dermed gøre den kvalificeret til at overtage stillinger, som hidtil har været be- sat af udsendte. Eksempler på vores aktivitet på dette område er påbudet til ud- sendte firmaer om at anvende en vis nærmere angivet mængde lo- kal arbejdskraft. Uddannelsesbyg- gerierne hvor vi træner bygnings- arbejdere og vejarbejdere. Det nære samarbejde med erhvervs- uddannelsen om etablering af bygge- og anlægsskolen og jern- og metalarbejderskolen. Når hensynet til beskæftigelsen og uddannelsen taler for det, har vi fået Grønlandsrådets indforstå- else med, at vi kan slække på kravet om den størst mulige ef- fektivitet. Vi vil også i den ud- strækning, det er ønskeligt, an- vende arbejdskraftforbrugende metoder, f.eks. er vi ved at ændre vores bygningsfacader fra monte- ring af elementer, til konstruk- tioner, der sømmes sammen på stedet. GTO vil endvidere søge at ud- vide beskæftigelsesområdet ved at tilskynde til etablering af virk- somheder, som kan producere byggekomponenter, der hidtil er blevet fremstillet og indkøbt i Danmark. F.eks. har vi på vore værfter efterhånden en ret omfattende produktion i gang af ståltrapper til etagehuse, af stålrammer til pakhuse og industrianlæg og af trælister i kilometervis i forskel- lige profiler. Andre eksempler er de leverancer, der allerede finder sted fra grønlandske virksomhe- der af køkkenelementer, skabe, vinduer m.v. Vi vil stræbe efter at få en stør- re del af bygge- og anlægsopga- verne administreret lokalt i Grøn- land, såvel planlægningen, pro- jekteringen, som arbejdsudførel- sen. Formålet hermed er at skabe smidighed og at få formet bygge- riet under størst mulig hensynta- gen til befolkningens og de lokale myndigheders ønske. — Det er Gunnar P. Rosendahl. bl.a. derfor jeg for tiden befinder mig i Godthåb for med de cen- trale myndigheder at drøfte, hvor- dan vi rent praktisk kan flytte tyngdepunktet for bygge- og an- lægsvirksomheden fra København til Grønland. GTO vil søge byggeriet ændret, så det er bedre egnet for lokal styring. Bestræbelserne går i ret- ning af byggeri i mindre enheder — på boligområdet er de store etagehuskompleksers tid forbi. Vi vil endvidere søge at forenkle byggeriet, og et håndgribeligt ek- sempel herpå har vi i det organi- serede selvbyggeri, der er ved at blive en ganske stor succes. Vi vil yde nystartede grønland- ske mestre en særlig støtte. Målet er efterhånden at få etableret en stab af fastboende lokale mestre, der gennemfører den foreliggende arbejdsmængde med grønlandsk arbejdskraft — men helt ærligt sagt har det været lidt svært at få gang i denne udvikling. Det tekniske område var det første, hvor der som følge af byr- de- og opgavereformen blev over- ført opgaver fra staten til kom- munerne. I 1975 etablerede de fle- ste større kommuner i Grønland deres egne tekniske forvaltninger. Hermed blev den statslige domi- nans på dette område brudt. Inden for de områder, der skal overgå til kommunal forvaltning, vil GTO tilrettelægge sin del af arbejdet, således at overgangen lettes. F.eks. har vi forenklet og ajourført alt byplanmaterialet, før dette afleveres til kommunerne, og vi har i en omfattende eksem- pelsamling givet kommunerne en vejledning i den daglige byplan- forvaltning. GTO vil også løbende videregive den viden og erfaring, vi igennem 25 års arbejde har er- hvervet. De kommunaltekniske forvaltninger skal ikke starte på praktisk taget bar bund, som GTO i sin tid måtte. Etableringen af de kommunal- tekniske forvaltninger vil med- føre en reduktion af GTO’s ar- bejdsområde. Fra omkring 1980 regner vi med, at kommunerne har overtaget den væsentligste del af den tekniske drift i byerne. Allerede nu er GTO inde i en be- vidst reduktion af antallet af an- satte. I løbet af de sidste 4 år er antallet af GTO-ansatte således faldet fra 2.600 til 1.900. Denne redegørelse for GTO’s igangværende bestræbelser på at tilpasse sig det grønlandske sam- funds aktuelle situation kan kun blive et strejflys. Arbejdsområdet er så omfattende og opgaverne så utallige, at det i en artikel er uoverkommeligt at komme nær- mere ind på detaljer — ligesom der givet vil kunne fremdrages konkrete eksempler på, at vi ikke har levet op til målsætningen. Arbejdet i hjemmestyrekom- missionen er endnu ikke så langt, at billedet af den kommende situ- ation toner frem. En hjemmesty- reordning må helt givet også med- føre ændringer for GTO som for flertallet af de øvrige statslige institutioner, men endnu har der ikke været røster fremme om, hvad man i denne forbindelse kunne forestille sig om de teknis- ke områders fremtid. Dog er etab- leringen af de kommunaltekniske forvaltninger så væsentligt et skridt, at en hjemmestyreordning måske ikke får den revolutione- rende betydning på det tekniske område. Kursusinformation fra husholdningsfagskolen Grundkursus i den husholdningsfaglige uddannelse påbegyn- des den 15. august 1976 i Julianehåb. Dette grundkursus har til formål at give eleverne kendskab til de husholdningsmæssige grundfag: Rengøring, madlavning og vask. Kurset varer 20 uger og slutter den 15. december 1976 med udstedelse af bevis for at have gennemgået grund- kursus. Dette bevis giver ikke nogen erhvervskompetance, men giver ret til at fortsætte på specialkursus, der er andet led i den husholdningsfaglige uddannelse. Adgangsbetingelser: Ansøgeren skal helst have gået 9 år i skole, og 9. klasse-prøven er en fordel, men ingen betingelse. (Der kan optages elever med mindre skolegang, men det kan blive vanskeligt for disse elever at gennemføre hele uddan- nelsen). Derudover skal ansøgeren have været beskæftiget med husligt arbejde i mindst 1 år. Der er ingen aldersbe- grænsning, men elevernes alder ligger som regel mellem 17 og 20 år. Økonomi: Der ydes fri rejse til og fra Julianehåb, og der kan ydes uddannelsesstøtte efter gældende regler. (Spørg på arbejdsmarkedskontoret om „de gældende regler"). Ansøgning: Kontakt det lokale arbejdsmarkedskontor (eller kommunekontor) snarest belejligt og få udleveret et ansøg- ningsskema. Disse kontorer afgør den lokale ansøgningsfrist. Yderligere oplysninger om den samlede husholdningsfaglige uddannelse kan fås ved henvendelse til arbejdsmarkedskon- toret eller direkte til Husholdningsfagskolen, box 12 A, 3920 Julianehåb, tlf. 3 81 42. igdlume suliagssat pivdlugit fagskolemit kursuse pivdlugo nalunaerut tungaviussumik kursuse tåuna sujunertaKarpoK iliniartut ili- simassaKalersiniåsavdlugit igdlume suliagssat tungaisigut ili- kagagssanik tungaviussunik: evK.ia.ineK, nerissagssiorneK er- rorsinerdlo. kursuse sap. akunerinik 20-nik sivisussusexarpox inåme- Kåsavdlunilo 15. december 1976 tungaviussumik kursusersi- manermut agdlagartamik ugpernarsåumik pigssarsivfigssauv- dlune. agdlagartax tåuna inussutigssarsiutexalissutausinåu- ngilax, ingmikutdle kursusexarxingnigssamut periarfigssi- ssuvdlune, tåssa igdlume suliagssatigut iliniagaKamigssamut avdlamut avalexutauvdlune. peKataunigssamut piumassarissat: xinutexartox ukiune xu- lingiluane atuarsimassuvdlaxunarpox, 9. klassemilo misilig- tisimanex iluaxutåusaox, piumassarinexavingnanile. (iliniar- tut tåssånga atuarnikinerusimassut tigunexarsinåuput, ili- niartunutdle tåukununga ajornakusorsinauvox tåussuminga iliniagkamik tamåkissumik ingerdlatsinigssax). tamåkua sa- niatigut xinutexartox mingnerpåmik ukiox atausex igdlume suliagssanik suliaxarsimassusaox. ukiorxortussusigssamut kigdlilinexångilax, iliniartutdle nalingmaussumik ukiorissar- tagait 17-it 20-tdlo akornånitarput. aningaussat tungot: akeKångitsumik K’axortumukarnexå- saox uternerdlo, iliniagaKarnerjnilo tapissutisissoKartåsavdlu- ne aulajangersagkat atortussut maligdlugit. (agdlagfik suliv- figssarsiussissarfik aperiuk „aulajangersagkat atortussut piv- dlugit"!). KinuteKarnigssaK: nunaxarfigissangne agdlagfik sulivfig- ssarsiussissarfik (kommunivdlunit agdlagfia) sapingisamik piårnerpåmik atåssutexarfigiuk, xinutexarnigssamilo imersu- gagssamik pivfiginiardlugo. agdlagfit tåuko aulajangisavåt xinutexarnigssamut uvdlox kingugdlerpågssax. påsissutigssat avdlat igdlume suliagssanut tungassunik ili- niagaxarnermut tungassut tamarmik pinexarsinåuput agdlag- fingme sulivfigssarsiussissarfingmut sågfigingningnikut ima- lunit torxåinartumik unga sågfigingningnikut: Husholdnings- fagskolen, box 12 A, 3920 Julianehåb — tlf. 3 81 42. Assistent GRØNLANDS RADIO En stilling som assistent ved Grønlands Radio, Radioavisen, Godthåb, er ledig til besættelse pr. 1. maj 1976. For en hjemmehørende sker aflønning i henhold til over- enskomst mellem Grønlands Arbejdersammenslutning og Mi- nisteriet for Grønland, og for en udsendt i henhold til over- enskomst mellem Handels- og Kontorfunktionærernes For- bund og Ministeriet for Grønland. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henven- delse til Grønlands Radio. Ansøgning bilagt afskrift af eksamenspapirer og evt, an- befalinger stiles til Radiostyrelsen og indsendes til Grønlands Radio, box 607, 3900 Godthåb. Ansøgningsfristen udløber den 26. marts 1976. atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik påsiniaissoKarsinauvoK Kalåtdlit-nunåta radiuanut sågfiging- ningnikut. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND 10 Gunnar P. Rosendahl 8. marts 1976

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.