Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 20

Hjemmestyret
(fortsat fra foregående side)
lands Radio er en selvstændig, of-
fentlig institution, og at man der-
næst i kortfattet form fastlægger
principperne for institutionens or-
ganisation og opgaver. Det bør
herunder bestemmes, at instituti-
onen ledes af en radiostyrelse,
som får en passende alsidig sam-
mensætning.
Samtidig må der i loven gives
hjemmel for, at de nærmere be-
stemmelser om Grønlands Radios
styrelse fastsættes af Grønlands
landsråd.
Ved en overførsel til hjemme-
styre forudsættes, at den igang-
værende udvidelse af radiofoni-
bygningen finansieres af staten,
hvorefter yderligere anlægsudgif-
ter på dette område i de kommen-
de år antagelig kun bliver aktu-
elle, såfremt der træffes beslut-
ning om offentlig fjernsynsbetje-
ning i Grønland.
Driften af radioen belaster i dag
statens finahslov med 12—13 miil.
kr., og det vil senere blive taget op
i kommissionen, hvorledes den
fremtidige finansieringsordning
kan tænkes mest hensigtsmæssigt
ordnet.
Fra de fleste medlemmer blev
der klart givet udtryk for, at man
ønskede et grønlandsk udspil om,
hvordan den endelige radiofoni-
ordning skal se ud, men af drøf-
telserne fremgik endvidere, at al-
le medlemmer stort set kunne til-
slutte sig den ovennævnte model.
For så vidt angik sammensæt-
ningen af den fremtidige radiofo-
nistyrelse, udspandt der sig en
længere debat, hvoraf fremgik, at
man både skulle passe på, ikke at
gøre radliofonistyrelsen så stor, at
den var umulig at samle, men at
man på den anden side også måtte
sørge for at få en repræsentativ
radiofonistyrelse. Der blev endvi-
dere sidvaret mod, at der kom et
alt for stort politisk islæt i den
fremtidige radiofonistyrelse, og
der henvistes i denne forbindelse
til de uheldige erfaringer fra Dan-
mark. På den anden side blev det
også fra medlemmerne klart til-
kendegivet, at man skulle passe
på ikke at gøre radiofonistyrelsen
for „finkulturel", idet det var me-
get vigtigt at også den menige
lytter samt personer repræsente-
rede væsentlige grupper i sam-
fundet blev repræsenteret.
Til at udarbejde et udkast til
en fremtidig radiofoniordning blev
nedsat et underudvalg bestående
af landsrådets forretningsudvalg
og radiofonichef Finn Lynge. Un-
derudvalgets oplæg vil blive be-
handlet på førstkommende møde
i hjemmestyrekommissionen.
Hjemmestyreordning for det
grønlandske skolevæsen:
På hjemmestyrekommissionens
første møde i november 1975 ved-
tog kommissionen i overensstem-
melse med landsrådets skoledebat
på efterårssamlingen 1975, at man
skulle forsøge at udarbejde et for-
slag til hjemmestyreordning for
det grønlandske skolevæsen. Når
det grønlandske skolevæsen blev
valgt, må det ses på baggrund af,
at man der dels har et område,
hvor en hjemmestyremodel ikke
alene kan indebære overførsel åf
kompetence fra rigsmyndigheder-
ne til hjemmestyrets centralmyn-
dighed, men også til de grønland-
ske kommuner. Endvidere er det
grønlandske skolevæsen et nær-
liggende område at overføre til
hjemmestyre, fordi skolen har en
så central placering i hverdagens
liv, og fordi næsten samtlige lan-
dets borgere har een eller anden
berøring med skolen.
Kommissionens videre drøftel-
ser fandt sted på grundlag af en
beskrivelse af det grønlandske
skolevæsen i dag, samt på bag-
grund af oplæg om skolens frem-
tidige styrelse og skolens fremti-
dige finansiering.
Som det vil være bekendt, har
det grønlandske skolevæsen været
behandlet ved gentagne skolede-
batter i landsrådet, ligesom skole-
væsenet er behandlet udførligt i
Betænkning fra Udvalget vedrø-
rende den fremtidige byrde- og
opgavefordeling i Grønland. En-
deligt må nævnes, at for så vidt
angår skolens formål, begreb og
indhold vedtog landsrådet under
efterårssamlingen et udkast til ny
skolelov, udarbejdet af skoledi-
rektionen, dog således, at landsrå-
det nedsatte et skoleudvalg til
udformning af formålsparagraf
samt nærmere gennemgang af lo-
ven med henblik på en genopta-
gelse af dagsordenspunktet på
landsrådets forårsmøde 1976.
Som det vil være naturligt, tog
de udarbejdede oplæg deres ud-
gangspunkt i ovennævnte betænk-
ning.
For så vidt angår styrelsen blev
det indledningsvis slået fast, at
den væsenligste betydning af at
indføre hjemmestyre på skolevæ-
senets område er, at skolens be-
greb, formål og indhold frem over
i realiteten fastlægges af lands-
rådet og ikke af folketinget.
Hjemmestyrekommissionen har
allerede under sin indledende
drøftelse af skolevæsenet gjort op-
mærksom på, at der ikke i kom-
missionen ønskes nogen dybtgå-
ende behandling af skolens be-
greb, formål og indhold, som man
fandt måtte fastlægges på basis
af landsrådets nærmere formule-
rede ønsker, dvs. ved en lands-
rådsvedtægt.
For så vidt angår skolens struk-
tur vil der være to hovedstruk-
turer at vælge imellem under et
hjemmestyre, som principielt er
forskellige.
For det første må nævnes en
egentlig landsskole, dvs. en fort-
sættelse af den i dag eksisterende
statsskole, således at statens hid-
tidige rolle overtages af landsrå-
det.
Den anden mulighed er, i over-
ensstemmelse med byrde- og op-
gavefordelingsudvalgets betænk-
ning at lade det lokale skolevæsen
overgå til kommunerne, men at
lade landsrådet have ansvaret for
fastlæggelsen af de generelle reg-
ler og for den centrale ledelse af
den grønlandske skole, udøve til-
syn med det lokale skolevæsen
m.v. Oplægget indeholdt endvide-
re redegørelse for, hvordan den
fremtidige skoledirektion kan
sammensættes, hvordan lokale ud-
valg og nævn bør sammensættes
(i overensstemmelse med lands-
rådets vedtagelse på efterårssam-
lingen) samt endelig en oversigt
over, hvordan man mest hen-
sigtsmæssigt fordeler skolevæse-
nets forskellige funktioner mel-
lem landsråd og kommunerne.
For så vidt angår det sidste, var
der enighed om, at selvom ansva-
ret for skolevæsenet i vid ud-
strækning lægges på de lokale
myndigheder, er der visse opga-
ver, som kun kan dækkes på cen-
tralt hold, det gælder således sko-
ler udenfor den grønlandske kom-
munalinddeling, kollegie- og kost-
skoledrift, forskellig konsulent-
virksomhed og rådgivende skole-
psykologvirksomhed samt frem-
stilling af skolebøger og skolema-
teriel. Endvidere vil der for den
centrale myndighed være en væ-
sentlig opgave i at føre tilsyn med,
at de lokale myndigheder efter-
lever de af landsrådet givne ved-
tægter om skolens formål, begreb
og indhold m.m.
Den væsenligste diskussion i
hjemmestyrekommissionen stod
om, hvorvidt skolen skulle være
en landsskole eller en kommunal
skole, dog med en række væsent-
lige beføjelser henlagt til de cen-
trale myndigheder. Der blev fra
et par af de grønlandske medlem-
mer lagt særdeles megen vægt på,
at den fremtidige grønlandske
skole bliver en landsskole, idet
man derved bedst kunne sikre en
rolig overgang fra den nuværende
situation, samt opnå den mest ef-
fektive styring af skolevæsenet til
gavn for elevernes undervisning.
Andre grønlandske medlemmer og
de danske medlemmer lagde væg-
ten på en skole, hvor ansvaret i
første række blev placeret lokalt,
men således at de centrale myn-
digheder tillagdes de nødvendige
koordinerende beføjelser m.m.
Der blev ikke under kommissio-
nens møder opnået en endelig
stillingtagen til dette problem,
men der skete en betydelig til-
nærmelse mellem de forskellige
synspunkter, idet tilhængerne af
en landsskole også tillagde det
særdeles stor betydning, at man
sikrede forældreindflydelse på
skolens styrelse. Det må i den for-
bindelse også nævnes, at det er af
underordnet betydning, om man
taler om en landsskole eller en
kommunal skole, medens det væ-
sentlige er, at man får de forskel-
lige funktioner, som henhører un-
der skolevæsenet, henlagt til de
myndigheder, som er nærmest til
at løse de pågældende opgaver.
For så vidt angår finansierin-
gen, er denne stærkt afhængig af,
hvorvidt der bliver tale om en
landsskole, dvs. at det nuværende
bevillingssystem fortsætter blot
således, at Ministeriet for Grøn-
land erstattes af landsrådet og
dets skoledirektion. For så vidt
angår finansieringen i øvrigt er
det den almindelige opfattelse, at
skolevæsenet er en så stor mund-
fuld, at dette ikke kan finansieres
ud af de grønlandske ressourcer,
måske med undtagelse af skole-
direktionen, men at finansieringen
må ske ved tilskud fra den danske
stat, og dette tilskud vil i første
omgang kunne fastsættes til det
beløb, som staten sparer ved at
skolevæsenet overflyttes til det
kommende hjemmestyre.
Hvordan lov- og vedtægts-
grundlaget bliver for det grøn-
landske skolevæsen, er det endnu
for tidligt at sige noget fast om.
Det var oprindeligt hjemmestyre-
kommissionens opfattelse, at sko-
levæsenet var en passende model,
som eventuelt kunne løbe af stab-
len inden en egentlig hjemmesty-
reordning træder i kraft. Et par
af hjemmestyrekommissionens
medlemmer har dog givet udtryk
for, at de mener, at arbejdet i for-
bindelse med udformningen af den
fremtidige skoleordning er så tids-
og arbejdskrævende, at den tid-
ligst kan forventes gennemført i
forbindelse med hjemmestyreord-
ningen.
Det videre arbejde i hjemme-
styrekommissionen vil herefter
bestå i udarbejdelse af en bemyn-
digelseslov, som skal vedtages af
folketinget, og som skal angive
nogle hovedkrav til det grønland-
ske skolevæsen, samt give hjem-
mel for udarbejdelse af landsråds-
vedtægter om skolens styrelse og
skolens formål, begreb og indhold.
Endvidere vil det være hjemme-
styrekommissionens opgave at
finde frem til en passende finan-
sieringsordning, og på baggrund af
den førte debat, vil det være na-
turligt at stille forslag om følgen-
de alternativer — dels en fort-
sættelse af det i dag gældende be-
villingssystem, dels et system,
hvorefter der ydes tilskud efter
objektive kriterier og endeligt et
blandingssystem, hvorefter der
ydes tilskud efter objektive kri-
terier, men således at der derud-
over sikres et dispositionsbeløb af
passende størrelse til sikring af,
at der også gives en forsvarlig
undervisning i kommuner med
mange bygder og til indførelse af
forbedrede undervisningsforhold
på forsømte geografiske eller fag-
lige områder.
Tele - Elever
Er du fyldt 16 og ikke over 22 år?
Har du realeksamen, udvidet teknisk forberedelseseksamen eller lig- nende uddannelse?
Vil du gerne have en uddannelse inden for GT (Grønlands Televæsen) med fremtidsmuligheder i en tjenestemandsstilling? SÅ ER DET NU, DER SKAL SØGES, OG SENEST DEN 15. MAJ 1976.
Hvordan? En håndskreven ansøgning sendes til telegrafbestyreren i din by med oplysning om din skolegang og vedlagt dine eksamens- papirer. Telegrafbestyreren inviterer dig herefter til en samtale.
Og hvad så? Mår din ansøgning er blevet behandlet, modtager du — senest den 1. juni — besked om at du er antaget eller ikke. Hvis du bliver antaget, vil det ske pr. 1. august 1976, og din uddannelse påbegyndes ved TELESKOLEN i Julianehåb.
Hvor længe varer uddannelsen? Uddannelsest'den er 3 år og afsluttes med eksamen for tele- elever.
Skal jeg sidde på skolebænken Nej, det skal du ikke. I uddannelsestiden vil du komme til at
hele tiden? gøre tjeneste på flere forskellige telestationer, og der deltage i det daglige arbejde, ligesom du skal på uddannelsesbesøg i Danmark.
Hvor skal jeg bo? Julianehåb vil i hele uddannelsestiden være din „hjemby" og både her og på de steder, hvor du skal gøre tjeneste, sørgei GT for — mod betaling — at skaffe dig kost og logi.
Kan jeg blive Når eleveksamen er bestået, vil der være mul’ghed for en ud-
RADIOTELEGRAFIST? dannelse som RADIOTELEGRAFIST, en uddannelse, der fore- går på TELESKOLEN og som varer ca. 1 'h år.
Hvad med lønnen i elevtiden? Lønnen i uddannelsestiden er for øjeblikket: 1. års teleelever 1341,95 kr. pr. måned 2. års teleelever 1640,17 kr. pr. måned 3. års teleelever 1789,27 kr. pr. måned Efter at eleveksamen er bestået, ansættes du i en tjeneste- mandsstilling som MEDHJÆLPER på prøve — i 2 år — efter den grønlandske tjenestemandslov’s 2. lønramme.
Hvad er lønnen i prøvetiden? Lønnen som MEDJÆLPER udgør for tiden: 1. års medhjælpere 2982,12 kr. pr. måned 2. års medhjælpere 3062,22 kr. pr. måned Efter afslutning af medhjælpertiden, vil du normalt blive fast- ansat som TELEASSISTENT i den grønlandske tjenestemands- lov’s 9. lønramme, og så er vejen åben for avancement til højere stillinger.
OBS! Ansøgninger modtages meget gerne fra interesserede, der for- venter at bestå real- eller udvidet teknisk forberedelseseksa- men i 1976. VELKOMMEN TIL UDDANNELSE OG FREMTID I GRØNLANDS TELEVÆSEN TELESKOLEN . Boks 66 . 3920 Julianehåb
20