Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 25
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skrive påsinerdluisitat? agdlagåncat AG-kut sarKumersut ardlaKalerput „avdlanik ugperi- ssalingnik" uparuartuissut, ilait- dlo oKartardlutik nangmineK ug- perissartik taimaitinaviångikig- tik il. il. atagule angnikikaluar- tumik Bibelimut nalendussilåri- arta: någgårtunik taineKartartut hun- dredit ardlaKartut ilagait Lutheri- kut kisalo åma Adventistit uvdlut arfineK åipånik ivdlernartitagdlit, ilagitdlo periautsimikut åssigi- ngissuteKartut tåuko mardluk ki- sisa agtortåsavåka tåuko kisisa ilisimassaKarfigigavkit, tåssa Lut- herikusimagame 1972-ime martsip 11-at tikitdlugo. avdlamik ugperissalingmik OKa- ruvta tamåna soruname isumaKå- saoK uvagut Gutivtinit avdlaune- russumik gutisiorfilik, kisiåne tai- måingingmat avdlamik ugperissa- lingmik oKartaKinata taima oKar- nivta påsiniaisimanivta amigå- ssusia, imalunit oKautsivta KanoK isumaKarnerånik soKutigissaicé- ngissuserssuavta erssernerinå- sangmåssuk. bibile tåssa kristumiup inuner- mine najorKutagsså, tåunalo av- dlångortitagssåungilaK. uk. 321 kejserip Konstantinip, Gutimik nalussussup sabbat, uvdlut arfi- neK åipåt, Gutip pingortitsinerme Kasuersårfigssatut inugtaminitdlo ivdlernartitagssatut inåssutigisså avdlångortitdlugo sap. akunerane uvdlut sujugdliénut nupå. avdla- tut OKautigalugo, Gutip inatsisai inup avdlångortipai. nauk Jesu- sivdlunit avdlångortikiartornagit namagsisikiartordlugitdle tikiut- diune oKautigissai. Jesus inersimassutut kuisipoK, kuisinerdlo tåssa inup kristumiu- tut inulernerminik erssersitsissu- tå, kuisineK avdlamik isumaKa- Adolf Jensen ilumorpoK OKauseK ujåkårpoK sisorauter- ssGrdlune arpaliunermut OKauser- taliuneitarKårmat kalåtdlisut ra- diukut tutsiungmat Kavsérpagssu- ssugut Katimalugsimagunarpugut. avangnåmiungitdluinaraluardlu- ta sumut atorneKartarnera mé- raunivtinit påsivdluinarsimasori- varput, ingmikorutålo kapukartu- neKarsinåungitdluinartut isuma- Karfigalugo. Kingmit ujåkårtitdlutik Kussi- ssaratigdlo uninardlutik sisussa- KåtårneK ajorput, nisumik tung- rnarnere tamaisa sårdlingisåinar- PUt. langrendertut nisumik paor- dlåunere tamaisa sisuatdlag- tardlutik ingerdlassarput. tåssuna PåsisinauvarputtaigutsiuneKartoK nangmineK naleKåssutsimigut tugdluångitdluinartoK. kisalo langrendertut åmukajåt tikeriarå- ngamikik timitik unigtinardlugit sisusinaussarmata, ujékårtutdle sananeitautsimingne taimailior- nigssamut nalerKUtungorsarsimå- ngisåinardlutik. åssigingajåssutåt unauginarpoK tuaviusukårdlutik ingerdlangma- ta. kisiåne åma Kavsinik OKatdli- silersitsingitsungilaK, téssungalo taorsiutdlugc OKauseK „sisussår- Pok“ nalerKunerusuginardlune. fnånime sisorartartut peKatigigfi- ata iluane oKatdlisigineKalårsi- mavoK. uvanga tamåna OKauseKarfigi- hiarpara ujåkåmeK atomeKésag- Pat aulajangiuneKarniardlune a- kueriumångitdluinariga. John Egede. tårnermut Gutimut erssersitsi- ssutaungmat, bibililo tamåkerdlu- go atuartuaraluarugko takussag- ssaKéngilatit méntat kuisitamig- ssanik kuisitalemigssånigdlunit perKussineKarsimassoK. méntat nangmineK aulajangersinåungit- dlat suna ugperissarsiomerisav- dlugo, Jesusilo OKarpoK merdler- tunguit ingminut Kaiginåsassut taimåitungoK Gutip nålagauvfia pigingmåssuk. malugiuk Gutip nålagauvfianik pigingnigtup av- dlamik isumatårnigssaK atorfig- ssaKartinaviångingmago. mérKat nangmineK aulajangersinaulerå- ngamik aitsåt nalunaerdlik kri- stumiusanerdlutik kristumiuså- nginerdlutigdlunit, kinalunime pi- ngitsailissåungilaK. måntat aki- ssugssåussusermik pigingnilemig- ssamik tungånut angajontårning- nit bibilimik iliniartitagssåuput bibile atuariaruk tauva takusa- vat mérKamik kuisitumik kuisi- tugssamigdlunit imaKéngitsoK. taineKartut tåukua uvanga ila- gingne ilaussortauvfingma atorpai nalungilaralo Bibelime agdlagsi- massunik uniorKutitsingitsoK, sor- dlume OKarérsunga bibile tåssa kristumiup najorKutagsså. bibeli- mik ilisimatusarsimassup nav- suiautdlutit „ugpertilisagpatit“ tauva Jesusip iliortamera mali- guk, tåuna OKartarmat: „agdlag- simavoK“, tåssa bibilime agdlag- simassut maligkai. sule amerdlanerugaluaKaut, tåukule erssiutaulårdlik Adven- tistit uvdlut arfineK åipånik iv- dlemartitsissut inuit avdlångor- titigainik pinatik bibelime ag- dlags'massunik tungaveKarmata. angnertunerussumik påsissaKaru- maguvit Nungme Adventkirken- imut sågfigingnigsinauvutit. KåUnguaK Kristiansen. Atuiumanngitsut piumasaminnik pilft AG nr. 10 1976 allaaserissat nuan- nerluartut atuariarakkit aasit ilaaqquteqqilerpunga. Atuartartut allagaat tupinnaannartumik al- laasitaaq pillugu akerleriiffiuler- put, isumaqaqqusinanngeqaarlu allaaseq taanna taama oqallisigit- siaannaq unissasoq. V. Mikiassen kinaagaluarnersoq matumuuna taperserniarpara. eq- qortumik oqarnera nuannareqi- gakku. TAIMÅITUMIK „suaortut ersinartunik" ersiginngilakka. Ua- ngalu taama oqarumalluinnarpu- nga. Allaasitaamut akerliusunut. Mannami nalunngilarput: Inuit qanorluunniit oqalloritsigisut al- lattaasitoqaq eqqorlugu naqinne- rillu allassimasut taalluartarlugit oqalunngniaraluarunik imminnut qasusaannassamata, massami al- laasitoqaq eqqorlugu oqaluttoqan- ngisaannarpoq. Allaasitaap meeqqanut atuler- nera malunnartumik allanniar- nermut oqilisaataavoq. pingaaru- taalu uvaniippoq: allaaseq nipi- mut naleqquttoq, oqaluttarnermut equnganngitsoq, nammineq nipi- mik nagguissiortoq: Qallunaaq kalaallisut ilinniarniartoq oqari- artaatsikkut ularussisitaajunnaas- salluni, naqinnerup d-p peernera- gut. — Taamaattumik nuanna- rinnittugut ima oqarsinnaagunar- pugut: Samuel K.-p 1. ilassaaruk- kamiuk d-mik siulequtsersima- gaa. Aammalu, Jonathan P.-p Ka- laallisut ordbogéraK aallaqqaaser- simavaa a + a = å. ila iluarluinnas- susia, aali Stephen P.-p ilanngul- luni isornartorsioraa. Ataguli allattaasitaamik isor- nartorsiuillusi allattartusi oqa- luinnarlusi oqalukkaangassi oqaa- seq naatsuarannguaq una sukkut ersiuteqartillugu taasarpisiuk: nåvoK. imaluunniit, nauvoK. ilaa nipimi assigiippoq allanneraana kisimi isummamut tunngaviusoq. taamaattumik ilumut allattaaseq nipimi atorneq saperaanni nutaa- mut nakkaannartariaqarpoq. Atu- arnerli nalugaanni nal. ak. ataa- seq ilinniarlugu ilikkartariaqar- poq. sapinngitsut allaasitaaK ar- tunngilaat. Julius Tobiassen, Illorsuit. HELVETIA BOLCHER er de bedste sukuarKat pitsaunerpåt i nemme poser -12 forskellige slags - pugssiarigsut åssigingitsut 12 piaivfik svejtsimiut KåKasiortue sanasi- måput 700 meteritut portutigi- ssume narssaumaniliordlutik he- likopterip mivfigisfnaussånik. tå- ssångånit majuartarfiliorneKar- simavoK piaivfiup angmarneKar- Kårfigssånut åmut KåKap ivnå- gut. tamatuma kingornagut he- likopterip atortugssat sulissug- ssatdlo ingerdlåpai mitarfilia- mut, tauvalo Kaertiterinerit su- jugdltt autdlartiput. Kaertiterine- rit sujugdlit tåuko kingornisigut pisimassorpagssuaKarsimavoK. misilivdlune piaerKårnerup taku- tipå iluanårutausinaussumik a- Kerdlumik zinkimigdlo piaisso- KarsInaussoK. 1972-ime Greenex aulajangerpoK augtitagssarsior- fivingmik sananialerumavdlune. taima niorKutigssiorfivit sanane- rat atånilo najugagssat majime ukiume aulajangerfiussume aut- dlartlput. nagdlerneKarsimagu- nångitsumik sukåssuseKartumik Kåumatit 15-Tnait ingerdlaneråne niorKutigssiorneK autdlarterérsi- naulerpoK ukiåkut 1973-ime. piaivfik inigssisimavoK KåKa- me „ingile KernertoK“-me. Kå- KaK portussuseKarpoK 1100 me- terit migssiliordlugit. piaivfik KutsissuseKarpoK KåKame 600 meterinik. piaivfingmut aitsåt GRUBEN Svejtsiske bjergbestigere byggede i 700 meters højde en platform, hvorpå en lille heli- kopter kunne lande. En stige blev bygget udvendigt på bjer- get ned til det sted, hvor selve den første gang ind i bjerget skulle påbegyndes. Helikopteren bragte derefter udstyr og mand- skab op til platformen, og de første sprængninger kunne be- gynde. Siden disse første sprængninger er der sket me- get. Prøveudvindingen viste, at der var basis for kommerciel produktion af bly- og zinkkon- centrater. I 1972 besluttede Greenex’ ledelse at gå i gang med opbygningen af et egent- ligt bjergværk. Selve etablerin- gen af produktionsanlæggene i bjerget og på jorden påbegynd- tes i maj samme år. Efter en re- kordagtig opbygningstid på kun 15 måneder kunne produktionen startes i efteråret 1973. Gruben er beliggende i bjer- get „Den sorte Engel". Bjergets højde er ca. 1100 meter. Gruben iserneK ajornångilaK silåinåkut sisangnik agdlunaussarssuamik avKusiaK atordlugo. tåuko mar- dluput tamarmigdlo ingmfkut useKarsfnauvdlutik 10 tonsinik. inungnut taimatut angatdlåsst- ssut mardlungnik majuarfigssa- nik aterfigssanigdlo igdluara- KarpoK tamarmik inungnik 18- inik ilaussoKarsInaussunik. tai- matut silåinåkut avKutit 1500 meterinik silåinåkortarfeKarput. tåukunånga isertarftt 30 meterit migssiliordlugit portussuseKar- put. saviminigssaKarfik ersser- Kivigsumik takuneKarsfnauvoK fngilitut isstkoKardlune ingmf- kOtdlarigsOgame. KåKaK migssi- liuneKarpoK pisoKåussuseKar- toK ukiut 1790 åma 1650 mi I li 0- nit akornåne. KåKaK tamarme KeriuåinartQvoK. piaeriauseK ingerdlåneKarpoK angmåinartu- mik ptaivfeKardlune sukalersug- kanik. 15% augtitagssat sukane agtorneKångitdlat. uvdlormut pt- artagkat amerdlåssuseKarput 2000 tons migss. 1975-ip nålernerane savimi- nigssat pigssamautit ilisimane- Kartut 1975-ip nålernerane mig- ss'iliorpait 4,0 millioner tons ima- ralugit 14,1 % zink åma 4,9 a- KerdloK. augtitagssaKarfik 2000 meterit migss. takissuseKarpoK silissu- seKardlunilo 400 meter, nunga- rutip portussusia 1,5 meterinit 20 meterinut ivssutigissarpoK. ligger 600 meter oppe i bjerget. Transport til gruoen kan kun ske med tovbaner. Malmbanen har en kapacitet på 10 tons i hver af de to gon- doler. Persontovbanen har to gondo- ler med plads til 18 personer i hver. Tovbanerne har et frit svæv på 1500 meter. Adgangs- portene for malmbanen er ca. 30 meter høje. Malmlegemet kan ses på bjerget over aftegningen „Den sorte Engel". Bjerget anslås at være mel- lem 1790 og 1650 millioner år gammelt. Hele bjerget er i per- mafrost. Brydningsmetoden er åbent rum med piller. Omkring 15 pct. af malmen forbliver i pillerne. Brydningskapacitet er ca. 2000 tons pr. dag. Kendte malmreserver ved ud- gangen af 1975 var ca. 4,0 milli- oner tons med et indhold af 14,1 pct. zink og 4,9 pct. bly. Malmområdet er ca. 2000 me- ter langt og 400 meter bredt. Årens højde varierer fra 1,5 me- ter til 20 meter. 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.