Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skrive
påsinerdluisitat?
agdlagåncat AG-kut sarKumersut
ardlaKalerput „avdlanik ugperi-
ssalingnik" uparuartuissut, ilait-
dlo oKartardlutik nangmineK ug-
perissartik taimaitinaviångikig-
tik il. il. atagule angnikikaluar-
tumik Bibelimut nalendussilåri-
arta:
någgårtunik taineKartartut hun-
dredit ardlaKartut ilagait Lutheri-
kut kisalo åma Adventistit uvdlut
arfineK åipånik ivdlernartitagdlit,
ilagitdlo periautsimikut åssigi-
ngissuteKartut tåuko mardluk ki-
sisa agtortåsavåka tåuko kisisa
ilisimassaKarfigigavkit, tåssa Lut-
herikusimagame 1972-ime martsip
11-at tikitdlugo.
avdlamik ugperissalingmik OKa-
ruvta tamåna soruname isumaKå-
saoK uvagut Gutivtinit avdlaune-
russumik gutisiorfilik, kisiåne tai-
måingingmat avdlamik ugperissa-
lingmik oKartaKinata taima oKar-
nivta påsiniaisimanivta amigå-
ssusia, imalunit oKautsivta KanoK
isumaKarnerånik soKutigissaicé-
ngissuserssuavta erssernerinå-
sangmåssuk.
bibile tåssa kristumiup inuner-
mine najorKutagsså, tåunalo av-
dlångortitagssåungilaK. uk. 321
kejserip Konstantinip, Gutimik
nalussussup sabbat, uvdlut arfi-
neK åipåt, Gutip pingortitsinerme
Kasuersårfigssatut inugtaminitdlo
ivdlernartitagssatut inåssutigisså
avdlångortitdlugo sap. akunerane
uvdlut sujugdliénut nupå. avdla-
tut OKautigalugo, Gutip inatsisai
inup avdlångortipai. nauk Jesu-
sivdlunit avdlångortikiartornagit
namagsisikiartordlugitdle tikiut-
diune oKautigissai.
Jesus inersimassutut kuisipoK,
kuisinerdlo tåssa inup kristumiu-
tut inulernerminik erssersitsissu-
tå, kuisineK avdlamik isumaKa-
Adolf Jensen
ilumorpoK
OKauseK ujåkårpoK sisorauter-
ssGrdlune arpaliunermut OKauser-
taliuneitarKårmat kalåtdlisut ra-
diukut tutsiungmat Kavsérpagssu-
ssugut Katimalugsimagunarpugut.
avangnåmiungitdluinaraluardlu-
ta sumut atorneKartarnera mé-
raunivtinit påsivdluinarsimasori-
varput, ingmikorutålo kapukartu-
neKarsinåungitdluinartut isuma-
Karfigalugo.
Kingmit ujåkårtitdlutik Kussi-
ssaratigdlo uninardlutik sisussa-
KåtårneK ajorput, nisumik tung-
rnarnere tamaisa sårdlingisåinar-
PUt.
langrendertut nisumik paor-
dlåunere tamaisa sisuatdlag-
tardlutik ingerdlassarput. tåssuna
PåsisinauvarputtaigutsiuneKartoK
nangmineK naleKåssutsimigut
tugdluångitdluinartoK. kisalo
langrendertut åmukajåt tikeriarå-
ngamikik timitik unigtinardlugit
sisusinaussarmata, ujékårtutdle
sananeitautsimingne taimailior-
nigssamut nalerKUtungorsarsimå-
ngisåinardlutik.
åssigingajåssutåt unauginarpoK
tuaviusukårdlutik ingerdlangma-
ta. kisiåne åma Kavsinik OKatdli-
silersitsingitsungilaK, téssungalo
taorsiutdlugc OKauseK „sisussår-
Pok“ nalerKunerusuginardlune.
fnånime sisorartartut peKatigigfi-
ata iluane oKatdlisigineKalårsi-
mavoK.
uvanga tamåna OKauseKarfigi-
hiarpara ujåkåmeK atomeKésag-
Pat aulajangiuneKarniardlune a-
kueriumångitdluinariga.
John Egede.
tårnermut Gutimut erssersitsi-
ssutaungmat, bibililo tamåkerdlu-
go atuartuaraluarugko takussag-
ssaKéngilatit méntat kuisitamig-
ssanik kuisitalemigssånigdlunit
perKussineKarsimassoK. méntat
nangmineK aulajangersinåungit-
dlat suna ugperissarsiomerisav-
dlugo, Jesusilo OKarpoK merdler-
tunguit ingminut Kaiginåsassut
taimåitungoK Gutip nålagauvfia
pigingmåssuk. malugiuk Gutip
nålagauvfianik pigingnigtup av-
dlamik isumatårnigssaK atorfig-
ssaKartinaviångingmago. mérKat
nangmineK aulajangersinaulerå-
ngamik aitsåt nalunaerdlik kri-
stumiusanerdlutik kristumiuså-
nginerdlutigdlunit, kinalunime pi-
ngitsailissåungilaK. måntat aki-
ssugssåussusermik pigingnilemig-
ssamik tungånut angajontårning-
nit bibilimik iliniartitagssåuput
bibile atuariaruk tauva takusa-
vat mérKamik kuisitumik kuisi-
tugssamigdlunit imaKéngitsoK.
taineKartut tåukua uvanga ila-
gingne ilaussortauvfingma atorpai
nalungilaralo Bibelime agdlagsi-
massunik uniorKutitsingitsoK, sor-
dlume OKarérsunga bibile tåssa
kristumiup najorKutagsså. bibeli-
mik ilisimatusarsimassup nav-
suiautdlutit „ugpertilisagpatit“
tauva Jesusip iliortamera mali-
guk, tåuna OKartarmat: „agdlag-
simavoK“, tåssa bibilime agdlag-
simassut maligkai.
sule amerdlanerugaluaKaut,
tåukule erssiutaulårdlik Adven-
tistit uvdlut arfineK åipånik iv-
dlemartitsissut inuit avdlångor-
titigainik pinatik bibelime ag-
dlags'massunik tungaveKarmata.
angnertunerussumik påsissaKaru-
maguvit Nungme Adventkirken-
imut sågfigingnigsinauvutit.
KåUnguaK Kristiansen.
Atuiumanngitsut
piumasaminnik pilft
AG nr. 10 1976 allaaserissat nuan-
nerluartut atuariarakkit aasit
ilaaqquteqqilerpunga. Atuartartut
allagaat tupinnaannartumik al-
laasitaaq pillugu akerleriiffiuler-
put, isumaqaqqusinanngeqaarlu
allaaseq taanna taama oqallisigit-
siaannaq unissasoq.
V. Mikiassen kinaagaluarnersoq
matumuuna taperserniarpara. eq-
qortumik oqarnera nuannareqi-
gakku. TAIMÅITUMIK „suaortut
ersinartunik" ersiginngilakka. Ua-
ngalu taama oqarumalluinnarpu-
nga. Allaasitaamut akerliusunut.
Mannami nalunngilarput: Inuit
qanorluunniit oqalloritsigisut al-
lattaasitoqaq eqqorlugu naqinne-
rillu allassimasut taalluartarlugit
oqalunngniaraluarunik imminnut
qasusaannassamata, massami al-
laasitoqaq eqqorlugu oqaluttoqan-
ngisaannarpoq.
Allaasitaap meeqqanut atuler-
nera malunnartumik allanniar-
nermut oqilisaataavoq. pingaaru-
taalu uvaniippoq: allaaseq nipi-
mut naleqquttoq, oqaluttarnermut
equnganngitsoq, nammineq nipi-
mik nagguissiortoq: Qallunaaq
kalaallisut ilinniarniartoq oqari-
artaatsikkut ularussisitaajunnaas-
salluni, naqinnerup d-p peernera-
gut. — Taamaattumik nuanna-
rinnittugut ima oqarsinnaagunar-
pugut: Samuel K.-p 1. ilassaaruk-
kamiuk d-mik siulequtsersima-
gaa. Aammalu, Jonathan P.-p Ka-
laallisut ordbogéraK aallaqqaaser-
simavaa a + a = å. ila iluarluinnas-
susia, aali Stephen P.-p ilanngul-
luni isornartorsioraa.
Ataguli allattaasitaamik isor-
nartorsiuillusi allattartusi oqa-
luinnarlusi oqalukkaangassi oqaa-
seq naatsuarannguaq una sukkut
ersiuteqartillugu taasarpisiuk:
nåvoK. imaluunniit, nauvoK. ilaa
nipimi assigiippoq allanneraana
kisimi isummamut tunngaviusoq.
taamaattumik ilumut allattaaseq
nipimi atorneq saperaanni nutaa-
mut nakkaannartariaqarpoq. Atu-
arnerli nalugaanni nal. ak. ataa-
seq ilinniarlugu ilikkartariaqar-
poq. sapinngitsut allaasitaaK ar-
tunngilaat.
Julius Tobiassen,
Illorsuit.
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
i nemme
poser
-12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
åssigingitsut 12
piaivfik
svejtsimiut KåKasiortue sanasi-
måput 700 meteritut portutigi-
ssume narssaumaniliordlutik he-
likopterip mivfigisfnaussånik. tå-
ssångånit majuartarfiliorneKar-
simavoK piaivfiup angmarneKar-
Kårfigssånut åmut KåKap ivnå-
gut. tamatuma kingornagut he-
likopterip atortugssat sulissug-
ssatdlo ingerdlåpai mitarfilia-
mut, tauvalo Kaertiterinerit su-
jugdltt autdlartiput. Kaertiterine-
rit sujugdlit tåuko kingornisigut
pisimassorpagssuaKarsimavoK.
misilivdlune piaerKårnerup taku-
tipå iluanårutausinaussumik a-
Kerdlumik zinkimigdlo piaisso-
KarsInaussoK. 1972-ime Greenex
aulajangerpoK augtitagssarsior-
fivingmik sananialerumavdlune.
taima niorKutigssiorfivit sanane-
rat atånilo najugagssat majime
ukiume aulajangerfiussume aut-
dlartlput. nagdlerneKarsimagu-
nångitsumik sukåssuseKartumik
Kåumatit 15-Tnait ingerdlaneråne
niorKutigssiorneK autdlarterérsi-
naulerpoK ukiåkut 1973-ime.
piaivfik inigssisimavoK KåKa-
me „ingile KernertoK“-me. Kå-
KaK portussuseKarpoK 1100 me-
terit migssiliordlugit. piaivfik
KutsissuseKarpoK KåKame 600
meterinik. piaivfingmut aitsåt
GRUBEN
Svejtsiske bjergbestigere
byggede i 700 meters højde en
platform, hvorpå en lille heli-
kopter kunne lande. En stige
blev bygget udvendigt på bjer-
get ned til det sted, hvor selve
den første gang ind i bjerget
skulle påbegyndes. Helikopteren
bragte derefter udstyr og mand-
skab op til platformen, og de
første sprængninger kunne be-
gynde. Siden disse første
sprængninger er der sket me-
get. Prøveudvindingen viste, at
der var basis for kommerciel
produktion af bly- og zinkkon-
centrater. I 1972 besluttede
Greenex’ ledelse at gå i gang
med opbygningen af et egent-
ligt bjergværk. Selve etablerin-
gen af produktionsanlæggene i
bjerget og på jorden påbegynd-
tes i maj samme år. Efter en re-
kordagtig opbygningstid på kun
15 måneder kunne produktionen
startes i efteråret 1973.
Gruben er beliggende i bjer-
get „Den sorte Engel". Bjergets
højde er ca. 1100 meter. Gruben
iserneK ajornångilaK silåinåkut
sisangnik agdlunaussarssuamik
avKusiaK atordlugo. tåuko mar-
dluput tamarmigdlo ingmfkut
useKarsfnauvdlutik 10 tonsinik.
inungnut taimatut angatdlåsst-
ssut mardlungnik majuarfigssa-
nik aterfigssanigdlo igdluara-
KarpoK tamarmik inungnik 18-
inik ilaussoKarsInaussunik. tai-
matut silåinåkut avKutit 1500
meterinik silåinåkortarfeKarput.
tåukunånga isertarftt 30 meterit
migssiliordlugit portussuseKar-
put. saviminigssaKarfik ersser-
Kivigsumik takuneKarsfnauvoK
fngilitut isstkoKardlune ingmf-
kOtdlarigsOgame. KåKaK migssi-
liuneKarpoK pisoKåussuseKar-
toK ukiut 1790 åma 1650 mi I li 0-
nit akornåne. KåKaK tamarme
KeriuåinartQvoK. piaeriauseK
ingerdlåneKarpoK angmåinartu-
mik ptaivfeKardlune sukalersug-
kanik. 15% augtitagssat sukane
agtorneKångitdlat. uvdlormut pt-
artagkat amerdlåssuseKarput
2000 tons migss.
1975-ip nålernerane savimi-
nigssat pigssamautit ilisimane-
Kartut 1975-ip nålernerane mig-
ss'iliorpait 4,0 millioner tons ima-
ralugit 14,1 % zink åma 4,9 a-
KerdloK.
augtitagssaKarfik 2000 meterit
migss. takissuseKarpoK silissu-
seKardlunilo 400 meter, nunga-
rutip portussusia 1,5 meterinit
20 meterinut ivssutigissarpoK.
ligger 600 meter oppe i bjerget.
Transport til gruoen kan kun ske
med tovbaner.
Malmbanen har en kapacitet
på 10 tons i hver af de to gon-
doler.
Persontovbanen har to gondo-
ler med plads til 18 personer i
hver. Tovbanerne har et frit
svæv på 1500 meter. Adgangs-
portene for malmbanen er ca.
30 meter høje. Malmlegemet kan
ses på bjerget over aftegningen
„Den sorte Engel".
Bjerget anslås at være mel-
lem 1790 og 1650 millioner år
gammelt. Hele bjerget er i per-
mafrost. Brydningsmetoden er
åbent rum med piller. Omkring
15 pct. af malmen forbliver i
pillerne.
Brydningskapacitet er ca. 2000
tons pr. dag.
Kendte malmreserver ved ud-
gangen af 1975 var ca. 4,0 milli-
oner tons med et indhold af 14,1
pct. zink og 4,9 pct. bly.
Malmområdet er ca. 2000 me-
ter langt og 400 meter bredt.
Årens højde varierer fra 1,5 me-
ter til 20 meter.
25