Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 19
Hjemmestyret Uddrag af beretning om Hjemmestyrekommissionens arbejde, afgivet på landsrådets forårssamling 1976 Formanden for Hjemmestyrekommissionen, professor, dr. jur. Isi Foighel hjemmestyrimik atautsimititat sujuligtaissuat professor dr. jur. Isi Foighel Kommissionen har efter sin ned- sættelse afholdt 2 møderækker, dels i København i dagene 20.—21. november 1975, dels i Sdr. Strøm- fjord i dagene 12.—13. januar 1976. Det indledende møde i Køben- havn omfattede tilrettelæggelse af kommissionens praktiske arbejde herunder kommissionens informa- tionsvirksomhed samt en indle- dende principiel drøftelse og en- delig en prioritering af de opga- ver, kommissionen skal beskæftige sig med. Mødet i Sdr. Strømfjord var det første egentlige arbejds- møde, hvor kommissionen tog fat På en række af de mere konkrete opgaver. Den principielle drøftelse i Kø- benhavn tog sit udgangspunkt i hjemmestyreudvalgets delbetænk- hing og i kommissionens kommis- sorium, og det skal kort berettes, at de danske medlemmer af kom- missionen gav tilsagn om, at Grønland også under en hjemme- styreordning vil kunne forvente at statstilskud af samme størrelse som i dag, men i øvrigt afhængig af den erhvervsøkonomiske situa- tion i Grønland og af hjemmesty- reordningens nærmere udform- nmg, jvf. nedenfor. Om de enkelte hovedpunkter, som hidtil er blevet behandlet af kommissionen, kan følgende op- lyses idet afsnittet om rådmands- ordningen er udeladt som følge af landsrådet har fremlagt skitse til en ny „landsstyreordning". Rigsfællesskab og hjemmestyre: hfed henblik på nærmere at få defineret indholdet af begreberne rigsfællesskab og hjemmestyre, har kommissionen rettet en hen- vendelse til Statsministeriet for at få en redegørelse for, hvilke be- grænsninger der ligger i kommis- soriets forudsætning om, at den grønlandske hjemmestyreordning skal udformes „indenfor rammer- ne af rigsfællesskabet", og om der indenfor rigsfællesskabets ram- ler vil kunne etableres en hjem- nrestyreordning for alle de sags- områder, som ønskes overført til hjemmestyre i overensstemmelse nred hjemmestyreudvalgets delbe- tænkning. Statsministeriet har svaret, at begrebet rigsfællesskab — eller rigsenhed — indebærer, at Grøn- land forbliver en integreret del af ■Danmarks rige, og at suverænite- ten fortsat alene ligger hos rigets Myndigheder. Det vil sige, at en hjemmestyreordning indenfor rigsfællesskabets rammer udeluk- ker, at det pågældende område får status som et suverænt stats- samfund enten ved en fuldstæn- dig udskillelse eller i forbindelse •hed oprettelsen af en unionsfor- bindelse, et statsforbund eller en forbundsstatsordning. Dette med- fører, at hjemmestyre for Grøn- land ikke kan gennemføres ved etl folkeretslig overenskomst eller traktat, men kun statsretsligt ved eh dansk lov, hvorved folketinget delegerer en vis nærmere afgræn- set del af sin kompetence til hjemmestyret. Hjemmestyreloven han således eensidigt ændres af folketinget ved en ny lov, hvilket dog ikke hindrer, at hjemmestyre- ioven politisk og moralsk betrag- tes som en overenskomst, der ikke hør ændres af folketinget uden samtykke fra fremtidige grøn- landske hjemmestyreorganer. Opretholdelsen af rigsfællesska- bet forudsætter, at kun en del af rigsmyndighedernes kompetence kan overføres til hjemmestyret, og at kun sagsområder, der alene vedrører den pågældende del af riget, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan overgå til hjemmestyret med den virkning, at dette overtager den lovgivende og den udøvende myndighed. Ud fra den hjemmestyreordning, som er aftalt med Færøerne, kan følgende anliggender betragtes som rigets fællesanliggender, dvs. anliggender, der ikke vil kunne henlægges under et hjemmestyre, hverken ved eensidig beslutning af dettes organer eller af rege- ringen eller efter nærmere for- handling mellem rigets og hjem- mestyrets myndigheder: 1. Statsforfatningen, herunder de øverste statsmyndigheder, valgret og valgbarhed til fol- ketinget, rigsdelens repræ- sentation i folketinget, rets- plejen og frihedsrettigheder- ne. 2. Statsborgerbegrebet, pas, vi- sa, statssymboler (udelukker ikke lokale ordninger). 3. Udenrigspolitiske anliggender (rigsmyndighederne kan dog give hjemmestyremyndighe- derne konkrete fuldmagter, som kan forpligte folkerets- ligt). 4. Forsvar. 5. Rigets finanser, Nationalban- ken, seddeludstedelsen, mønt, mål, vægt og valuta. 6. De almindelige lovsystemer for personret, familieret, ar- veret samt formueret. 7. Strafferetspleje, fængselsvæ- sen. At disse områder ikke kan over- tages af hjemmestyret, er ikke til hinder for, at der gives særlige love og bestemmelser for Grøn- land, der tager alle fornødne hen- syn til de særlige forhold i Grøn- land, men det må være forbeholdt rigets myndigheder — efter forud- gående forelæggelse for hjemme- styret — at gennemføre disse be- stemmelser, der ikke bør fjerne sig længere fra retstilstanden i den øvrige del af riget, end de lokale forhold nødvendiggør. Det- te sidste er ikke noget nyt, men en beskrivelse af de faktiske for- hold, hvorunder der i dag lovgives for Grønland. Under forhandlingerne om etab- leringen af den færøske hjemme- styreordning — og også senere — var der principiel enighed om, at lovgivningsmagt og bevillings- myndighed ikke kan adskilles. Overtagelse af et område som særanliggende har derfor været knyttet til den forudsætning, at hjemmestyret dermed også over- tager alle med området forbundne udgifter. Der er imidlertid åbnet mulig- hed for, at hjemmestyret kan få større indflydelse på og ansvar for fremtidige særanliggender, der af økonomiske eller andre årsager ikke kan overtages, idet det efter forhandling kan overlades hjem- mestyret — indenfor rigslovgiv- ningens rammer — at fastsætte nærmere bestemmelser for og at overtage administrationen af et sådant område. Med hensyn til de opgaver, som hjemmestyreudvalget i sin delbe- tænkning har ønsket overført som særanliggender, bemærker Stats- ministeriet, at det udfra hidtidig praksis kan være enigt heri for hovedparten af punkterne, men for så vidt angår punkt 9 i delbe- tænkningens afsnit 5.2, ægteskab, børn, myndighed, værgemål og navn, samt punkt 10, kriminalret, må disse formentlig fortsat hen- høre under rigets myndigheder, således at lovgivningen som hidtil gennemføres ved særlige love for Grønland, der udformes i nøje samarbejde med hjemmestyret med henblik på at tilgodese alle nødvendige hensyn til de særlige grønlandske forhold. Til samme afsnits punkt 11, rå- stoffer i undergrunden, bemærkes, at området som følge af sin kom- pliserede karakter i den færøske hjemmestyrelov blev opført som et område, der skal gøres til gen- stand for forhandling mellem ri- gets myndigheder og hjemmesty- ret, før der tages endelig stilling til, om og i hvilket omfang det kan anerkendes som særanliggen- de. Statsministeriet deler den op- fattelse, som er anført i det grøn- landske hjemmestyreudvalgs be- tænkning, hvorefter det er på- krævet med nærmere undersøgel- ser og overvejelser af de forskel- lige aspekter af spørgsmålet om råstoffer i Grønlands undergrund. Det er klart, at ovenstående be- tragtninger fra Statsministeriet, som bygger på de bestemmelser, som gælder for Færøernes hjem- mestyreordning og på de erfa- ringer, som er gjort i forbindelse hermed, også i høj grad vil være afgørende for den hjemmestyre- ordning, der udformes for Grøn- land. På baggrund af Statsministeri- ets udtalelse, summerede forman- den herefter, de former for an- liggender, som vil komme på tale i Grønland: Liste A. Anliggender, hvor landsrådet overtager fuld lovgiv- ningsmæssig kompetence, og over- tager de fulde udgifter. Liste B. Landsrådet overtager den regelfastsættende myndighed (men ikke lovgivende), samt ad- ministrationen af anliggendet med blandet finansiering, eventuelt statsfinansiering fuldt ud. Liste C. Anliggender, der fuldt ud lovgives for, administreres og finansieres af danske statsmyn- digheder indtil videre. Liste D. Rigsanliggender, dvs. anliggender, der ifølge grundloven er nødvendige for fællesskabets opretholdelse, og som ikke kan overføres til et eventuelt hjemme- styre. Den efterfølgende drøftelse vis- te, at der stort set var enighed om, at liste A-anliggender, hvor landsrådet både blev lovgivende myndighed og overtog de fulde udgifter, næppe var realistisk for de større udgiftskrævende områ- der, hvorfor det grønlandske hjemmestyre i høj grad i en over- skuelig årrække måtte bygge på anliggender, der blev overført i overensstemmelse med de under liste B anførte retningslinier. Kommissionen drøftede endvi- dere, hvor snævert det skulle for- stås, at lovgivningsmyndighed og det fulde økonomiske ansvar føl- ges ad, idet man kunne forestille sig forskellige overgangsformer fra en direkte statskontrol ved an- vendelse af statens midler som i dag, til en mere generel bemyn- digelse i de respektive love eller eventuelt i den kommende hjem- mestyrelov. Disse drøftelser vil fortsætte i de kommende møder. Fra et dansk medlem blev det endvidere fremført, at en hjem- mestyreordning ikke kun kunne være et spørgsmål om, hvilke op- gaver det pågældende hjemmesty- re ønskede overført til sig. Mod- sat måtte der også være en mulig- hed for rigsmyndighederne til at lægge opgaver ud til hjemmesty- ret, og der skulle for hjemmesty- ret være en forpligtelse til at overtage disse opgaver. Hjemmestyreordning for radiofonien: På hjemmestyrekommissionens indledende møde var der enighed om, at nyhedsformidlingen og ra- diofonien var nærliggende emner at overføre til et grønlandsk hjemmestyre, idet der var tale om mediér, som havde en meget central placering i den grønland- ske hverdag, og hvis opgave det er at bringe alsidigt stof og oriente- ring i overensstemmelse med sam- fundets aktuelle behov. Endvidere er der tale om samfundsområder, som er af en særdeles overskue- lig størrelse, hvorfor det vil være muligt at anvende radiofonien som en model for et samfundsom- råde af landsdækkende karakter, som overgår til hjemmestyre. Kommissionens drøftelser fandt sted på baggrund af en redegø- relse for den nugældende radio- ordning i Grønland, de foreliggen- de planer vedrørende fjernsyn i Grønland, samt på baggrund af et skitseudkast til en lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grøn- land. Endvidere forelå et par ude- fra kommende forslag. Ved overførsel af radio- og fj emsynsordning i Grønland til landsrådet må det afgørende hen- syn være, at landsrådet får an- svar for radiospredningen, samti- dig med at oplysningsmediernes alsidighed og uafhængighed sikres i videst muligt omfang. En hjemmestyreordning for Grønland på dette område må — før hjemmestyreloven træder i kraft — for det første omfatte en lov om Grønlands Radio, for det .andet landsrådsvedtægter svaren- de til eller erstattende den nu- gældende af ministeriet udstedte foretningsorden og for det tredie en instruks for radiofonichefen. Loven om Grønlands Radio må som hovedbestemmelse give Grøn- lands landsråd eneret til den in- terne radio- og fjernsynsspredning i Grønland samt fastsætte, at den- ne eneret skal udnyttes på en så- dan måde, at der bliver lagt af- gørende vægt på hensynet til in- formations-og ytringsfriheden, li- gesom der skal tilsikres størst mu- lig alsidighed. Samtidig må det fastslås, at landsrådets eneret på dette område udøves gennem Grønlands Radio. Siom næste punkt må loven give hjemmel til, at Grønlands lands- råd efter samråd med vedkom- mende kommunalbestyrelser kan give koncessioner til lokale, pri- vate eller offentlige foretagender til at forestå lokale kabel- og eventuelt også trådløse udsendel- ser på nærmere fastsatte betin- gelser. For det tredie bør det fastsæt- tes, at Grønlands Tekniske Orga- nisation skal varetage den tek- niske drift af de radiofoni- og eventuelt også fjernsynsstationer, som er nødvendige for transmis- sionen af Grønland Radios egne udsendelser, jvf. herved at GTO hidtil har varetaget drift og ved- ligeholdelse af de af Grønlands Radio benyttede radiofonisende- stationer, og at GTO også driver den nye vestgrønlandske UHF- radiokæde. For det fjerde bør loven inde- holde bestemmelser om ^finansie- ringen af den offentlige indsats på radio- og fjernsynsområdet i Grønland, og i den forbindelse bør der tillige fastsættes hjemmel for, at Grønlands landsråd i givet fald vil kunne indføre licensbetaling i Grønland. Endelig må det være hensigts- mæssigt at loven fastslår, at Grøn- (fortsættes næste side) 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.