Atuagagdliutit - 29.04.1976, Blaðsíða 19

Hjemmestyret
Uddrag af beretning om Hjemmestyrekommissionens
arbejde, afgivet på landsrådets forårssamling 1976
Formanden for Hjemmestyrekommissionen, professor, dr. jur. Isi Foighel
hjemmestyrimik atautsimititat sujuligtaissuat professor dr. jur. Isi Foighel
Kommissionen har efter sin ned-
sættelse afholdt 2 møderækker,
dels i København i dagene 20.—21.
november 1975, dels i Sdr. Strøm-
fjord i dagene 12.—13. januar 1976.
Det indledende møde i Køben-
havn omfattede tilrettelæggelse af
kommissionens praktiske arbejde
herunder kommissionens informa-
tionsvirksomhed samt en indle-
dende principiel drøftelse og en-
delig en prioritering af de opga-
ver, kommissionen skal beskæftige
sig med. Mødet i Sdr. Strømfjord
var det første egentlige arbejds-
møde, hvor kommissionen tog fat
På en række af de mere konkrete
opgaver.
Den principielle drøftelse i Kø-
benhavn tog sit udgangspunkt i
hjemmestyreudvalgets delbetænk-
hing og i kommissionens kommis-
sorium, og det skal kort berettes,
at de danske medlemmer af kom-
missionen gav tilsagn om, at
Grønland også under en hjemme-
styreordning vil kunne forvente
at statstilskud af samme størrelse
som i dag, men i øvrigt afhængig
af den erhvervsøkonomiske situa-
tion i Grønland og af hjemmesty-
reordningens nærmere udform-
nmg, jvf. nedenfor.
Om de enkelte hovedpunkter,
som hidtil er blevet behandlet af
kommissionen, kan følgende op-
lyses idet afsnittet om rådmands-
ordningen er udeladt som følge af
landsrådet har fremlagt skitse til
en ny „landsstyreordning".
Rigsfællesskab og hjemmestyre:
hfed henblik på nærmere at få
defineret indholdet af begreberne
rigsfællesskab og hjemmestyre,
har kommissionen rettet en hen-
vendelse til Statsministeriet for at
få en redegørelse for, hvilke be-
grænsninger der ligger i kommis-
soriets forudsætning om, at den
grønlandske hjemmestyreordning
skal udformes „indenfor rammer-
ne af rigsfællesskabet", og om der
indenfor rigsfællesskabets ram-
ler vil kunne etableres en hjem-
nrestyreordning for alle de sags-
områder, som ønskes overført til
hjemmestyre i overensstemmelse
nred hjemmestyreudvalgets delbe-
tænkning.
Statsministeriet har svaret, at
begrebet rigsfællesskab — eller
rigsenhed — indebærer, at Grøn-
land forbliver en integreret del af
■Danmarks rige, og at suverænite-
ten fortsat alene ligger hos rigets
Myndigheder. Det vil sige, at en
hjemmestyreordning indenfor
rigsfællesskabets rammer udeluk-
ker, at det pågældende område
får status som et suverænt stats-
samfund enten ved en fuldstæn-
dig udskillelse eller i forbindelse
•hed oprettelsen af en unionsfor-
bindelse, et statsforbund eller en
forbundsstatsordning. Dette med-
fører, at hjemmestyre for Grøn-
land ikke kan gennemføres ved
etl folkeretslig overenskomst eller
traktat, men kun statsretsligt ved
eh dansk lov, hvorved folketinget
delegerer en vis nærmere afgræn-
set del af sin kompetence til
hjemmestyret. Hjemmestyreloven
han således eensidigt ændres af
folketinget ved en ny lov, hvilket
dog ikke hindrer, at hjemmestyre-
ioven politisk og moralsk betrag-
tes som en overenskomst, der ikke
hør ændres af folketinget uden
samtykke fra fremtidige grøn-
landske hjemmestyreorganer.
Opretholdelsen af rigsfællesska-
bet forudsætter, at kun en del af
rigsmyndighedernes kompetence
kan overføres til hjemmestyret, og
at kun sagsområder, der alene
vedrører den pågældende del af
riget, men ikke angår riget som
helhed eller andre dele af riget,
kan overgå til hjemmestyret med
den virkning, at dette overtager
den lovgivende og den udøvende
myndighed.
Ud fra den hjemmestyreordning,
som er aftalt med Færøerne, kan
følgende anliggender betragtes
som rigets fællesanliggender, dvs.
anliggender, der ikke vil kunne
henlægges under et hjemmestyre,
hverken ved eensidig beslutning
af dettes organer eller af rege-
ringen eller efter nærmere for-
handling mellem rigets og hjem-
mestyrets myndigheder:
1. Statsforfatningen, herunder
de øverste statsmyndigheder,
valgret og valgbarhed til fol-
ketinget, rigsdelens repræ-
sentation i folketinget, rets-
plejen og frihedsrettigheder-
ne.
2. Statsborgerbegrebet, pas, vi-
sa, statssymboler (udelukker
ikke lokale ordninger).
3. Udenrigspolitiske anliggender
(rigsmyndighederne kan dog
give hjemmestyremyndighe-
derne konkrete fuldmagter,
som kan forpligte folkerets-
ligt).
4. Forsvar.
5. Rigets finanser, Nationalban-
ken, seddeludstedelsen, mønt,
mål, vægt og valuta.
6. De almindelige lovsystemer
for personret, familieret, ar-
veret samt formueret.
7. Strafferetspleje, fængselsvæ-
sen.
At disse områder ikke kan over-
tages af hjemmestyret, er ikke til
hinder for, at der gives særlige
love og bestemmelser for Grøn-
land, der tager alle fornødne hen-
syn til de særlige forhold i Grøn-
land, men det må være forbeholdt
rigets myndigheder — efter forud-
gående forelæggelse for hjemme-
styret — at gennemføre disse be-
stemmelser, der ikke bør fjerne
sig længere fra retstilstanden i
den øvrige del af riget, end de
lokale forhold nødvendiggør. Det-
te sidste er ikke noget nyt, men
en beskrivelse af de faktiske for-
hold, hvorunder der i dag lovgives
for Grønland.
Under forhandlingerne om etab-
leringen af den færøske hjemme-
styreordning — og også senere —
var der principiel enighed om, at
lovgivningsmagt og bevillings-
myndighed ikke kan adskilles.
Overtagelse af et område som
særanliggende har derfor været
knyttet til den forudsætning, at
hjemmestyret dermed også over-
tager alle med området forbundne
udgifter.
Der er imidlertid åbnet mulig-
hed for, at hjemmestyret kan få
større indflydelse på og ansvar for
fremtidige særanliggender, der af
økonomiske eller andre årsager
ikke kan overtages, idet det efter
forhandling kan overlades hjem-
mestyret — indenfor rigslovgiv-
ningens rammer — at fastsætte
nærmere bestemmelser for og at
overtage administrationen af et
sådant område.
Med hensyn til de opgaver, som
hjemmestyreudvalget i sin delbe-
tænkning har ønsket overført som
særanliggender, bemærker Stats-
ministeriet, at det udfra hidtidig
praksis kan være enigt heri for
hovedparten af punkterne, men
for så vidt angår punkt 9 i delbe-
tænkningens afsnit 5.2, ægteskab,
børn, myndighed, værgemål og
navn, samt punkt 10, kriminalret,
må disse formentlig fortsat hen-
høre under rigets myndigheder,
således at lovgivningen som hidtil
gennemføres ved særlige love for
Grønland, der udformes i nøje
samarbejde med hjemmestyret
med henblik på at tilgodese alle
nødvendige hensyn til de særlige
grønlandske forhold.
Til samme afsnits punkt 11, rå-
stoffer i undergrunden, bemærkes,
at området som følge af sin kom-
pliserede karakter i den færøske
hjemmestyrelov blev opført som
et område, der skal gøres til gen-
stand for forhandling mellem ri-
gets myndigheder og hjemmesty-
ret, før der tages endelig stilling
til, om og i hvilket omfang det
kan anerkendes som særanliggen-
de. Statsministeriet deler den op-
fattelse, som er anført i det grøn-
landske hjemmestyreudvalgs be-
tænkning, hvorefter det er på-
krævet med nærmere undersøgel-
ser og overvejelser af de forskel-
lige aspekter af spørgsmålet om
råstoffer i Grønlands undergrund.
Det er klart, at ovenstående be-
tragtninger fra Statsministeriet,
som bygger på de bestemmelser,
som gælder for Færøernes hjem-
mestyreordning og på de erfa-
ringer, som er gjort i forbindelse
hermed, også i høj grad vil være
afgørende for den hjemmestyre-
ordning, der udformes for Grøn-
land.
På baggrund af Statsministeri-
ets udtalelse, summerede forman-
den herefter, de former for an-
liggender, som vil komme på tale
i Grønland:
Liste A. Anliggender, hvor
landsrådet overtager fuld lovgiv-
ningsmæssig kompetence, og over-
tager de fulde udgifter.
Liste B. Landsrådet overtager
den regelfastsættende myndighed
(men ikke lovgivende), samt ad-
ministrationen af anliggendet med
blandet finansiering, eventuelt
statsfinansiering fuldt ud.
Liste C. Anliggender, der fuldt
ud lovgives for, administreres og
finansieres af danske statsmyn-
digheder indtil videre.
Liste D. Rigsanliggender, dvs.
anliggender, der ifølge grundloven
er nødvendige for fællesskabets
opretholdelse, og som ikke kan
overføres til et eventuelt hjemme-
styre.
Den efterfølgende drøftelse vis-
te, at der stort set var enighed
om, at liste A-anliggender, hvor
landsrådet både blev lovgivende
myndighed og overtog de fulde
udgifter, næppe var realistisk for
de større udgiftskrævende områ-
der, hvorfor det grønlandske
hjemmestyre i høj grad i en over-
skuelig årrække måtte bygge på
anliggender, der blev overført i
overensstemmelse med de under
liste B anførte retningslinier.
Kommissionen drøftede endvi-
dere, hvor snævert det skulle for-
stås, at lovgivningsmyndighed og
det fulde økonomiske ansvar føl-
ges ad, idet man kunne forestille
sig forskellige overgangsformer
fra en direkte statskontrol ved an-
vendelse af statens midler som i
dag, til en mere generel bemyn-
digelse i de respektive love eller
eventuelt i den kommende hjem-
mestyrelov. Disse drøftelser vil
fortsætte i de kommende møder.
Fra et dansk medlem blev det
endvidere fremført, at en hjem-
mestyreordning ikke kun kunne
være et spørgsmål om, hvilke op-
gaver det pågældende hjemmesty-
re ønskede overført til sig. Mod-
sat måtte der også være en mulig-
hed for rigsmyndighederne til at
lægge opgaver ud til hjemmesty-
ret, og der skulle for hjemmesty-
ret være en forpligtelse til at
overtage disse opgaver.
Hjemmestyreordning for
radiofonien:
På hjemmestyrekommissionens
indledende møde var der enighed
om, at nyhedsformidlingen og ra-
diofonien var nærliggende emner
at overføre til et grønlandsk
hjemmestyre, idet der var tale
om mediér, som havde en meget
central placering i den grønland-
ske hverdag, og hvis opgave det er
at bringe alsidigt stof og oriente-
ring i overensstemmelse med sam-
fundets aktuelle behov. Endvidere
er der tale om samfundsområder,
som er af en særdeles overskue-
lig størrelse, hvorfor det vil være
muligt at anvende radiofonien
som en model for et samfundsom-
råde af landsdækkende karakter,
som overgår til hjemmestyre.
Kommissionens drøftelser fandt
sted på baggrund af en redegø-
relse for den nugældende radio-
ordning i Grønland, de foreliggen-
de planer vedrørende fjernsyn i
Grønland, samt på baggrund af et
skitseudkast til en lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed i Grøn-
land. Endvidere forelå et par ude-
fra kommende forslag.
Ved overførsel af radio- og
fj emsynsordning i Grønland til
landsrådet må det afgørende hen-
syn være, at landsrådet får an-
svar for radiospredningen, samti-
dig med at oplysningsmediernes
alsidighed og uafhængighed sikres
i videst muligt omfang.
En hjemmestyreordning for
Grønland på dette område må —
før hjemmestyreloven træder i
kraft — for det første omfatte en
lov om Grønlands Radio, for det
.andet landsrådsvedtægter svaren-
de til eller erstattende den nu-
gældende af ministeriet udstedte
foretningsorden og for det tredie
en instruks for radiofonichefen.
Loven om Grønlands Radio må
som hovedbestemmelse give Grøn-
lands landsråd eneret til den in-
terne radio- og fjernsynsspredning
i Grønland samt fastsætte, at den-
ne eneret skal udnyttes på en så-
dan måde, at der bliver lagt af-
gørende vægt på hensynet til in-
formations-og ytringsfriheden, li-
gesom der skal tilsikres størst mu-
lig alsidighed. Samtidig må det
fastslås, at landsrådets eneret på
dette område udøves gennem
Grønlands Radio.
Siom næste punkt må loven give
hjemmel til, at Grønlands lands-
råd efter samråd med vedkom-
mende kommunalbestyrelser kan
give koncessioner til lokale, pri-
vate eller offentlige foretagender
til at forestå lokale kabel- og
eventuelt også trådløse udsendel-
ser på nærmere fastsatte betin-
gelser.
For det tredie bør det fastsæt-
tes, at Grønlands Tekniske Orga-
nisation skal varetage den tek-
niske drift af de radiofoni- og
eventuelt også fjernsynsstationer,
som er nødvendige for transmis-
sionen af Grønland Radios egne
udsendelser, jvf. herved at GTO
hidtil har varetaget drift og ved-
ligeholdelse af de af Grønlands
Radio benyttede radiofonisende-
stationer, og at GTO også driver
den nye vestgrønlandske UHF-
radiokæde.
For det fjerde bør loven inde-
holde bestemmelser om ^finansie-
ringen af den offentlige indsats på
radio- og fjernsynsområdet i
Grønland, og i den forbindelse bør
der tillige fastsættes hjemmel for,
at Grønlands landsråd i givet fald
vil kunne indføre licensbetaling i
Grønland.
Endelig må det være hensigts-
mæssigt at loven fastslår, at Grøn-
(fortsættes næste side)
19