Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.05.1976, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 06.05.1976, Blaðsíða 17
Sikkerhed til søs VED ORLOGSKAPTAJN J. E. UNDÉN Normalt er menneskets vilje til at overleve overordentlig stærk. Derfor er der gennem tiderne vist stor op- findsomhed for at skaffe redskaber, som ikke blot skulle forhindre farlige situationer i at opstå, men også tjene til at bringe mennesker ud af farer, som var opstået. Søen har altid øvet stærk tiltræk- ning på mænd med fantasi og vove- mod. men søen er en farlig lege- og arbejdsplads, og det er derfor helt naturligt, at der i forbindelse med netop færdsel på vand er og vil blive gjort opfindelser, som har til formål at bringe søfarende ud af livsfare. Flere og flere erkender, at de hidtil anvendte redningsmidler havde væ- ret utilstrækkelige. Det var f. eks. livsvigtigt for overlevende i rednings- flåder at blive beskyttet for virknin- gerne af kulde. vind. sol og sø. Dette illustreredes bl. a. af et tilfælde, hvor et dansk skib blev torpederet ved Island. Seks overle- vende bja’rgede sig op på en flåde — de tre efter forst at have været om bord i en almindelig redningsbåd. Fra denne redningsbåd tog de en kaleche, som blev rigget op over flåden som et telt. som praktisk talt dækkede dem helt. Af de seks. som bjærgede sig op på flåden, overlevede de tre. De var senere enige om. at teltet af tre årsager havde frelst deres liv. 1. Det gav læ for vejrliget. 2. I teltdugen kunne opsamles regnvand, som kunne supplere flå- dens knappe forsyning. 3. Teltets stærke gule farve hid- kaldte redningsmandskabets op- mærksomhed på flåden. Det har taget lang tid. for man anerkendte og fik fornøden tillid til gummifartøjets egnethed som red- ningsmiddel. Oppustelige flåder har været kendt i årtusinder. Et relief fra oldtidsbyen Ninive fra ca. 700 f. kr. viser, hvorledes befolkningen satte over Tigris ved hjælp af oppustede dvrehuder, og nomader i Tibet an- vender den dag i dag »fartøjer« af samme art. når vandløb o. 1. skal forceres. Den første oppustelige gummibåd blev lavet i 1840. Den var fladbundet og udstyret med sæder, og den blev brugt til at færge tropper med. Dengang var gummibåden ikke an- vendelig som redningsmiddel, men flere var opmærksomme på mulighe- den og brød hjernen med at finde frem til gummibåden, som var an- vendelig som redningsbåd. Behovet for en sådan båd var blevet åbenbart ved de store passagertransporter over Atlanten. Der skulle skaffes red- ningsmidler til alle. men det måtte være et redningsmiddel, som ikke beskar skibenes passagerkapacitet, og det lykkedes ikke at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Der kom først rigtig skub i udvik- lingen af den oppustelige rednings- flåde under 2. verdenskrig. Efter krigen blev gummiflåden et selvfølgeligt redningsmiddel i alver- dens orlogsskibe, og senere er de blevet almindelige i den civile skibs- trafik også. pingårtumik pilerdlåt iluamik aperssuivdluantårtariaKarput imamut nalussamingnut autdlartinatik: - OKarput samane sarfaxartOK. taimåitumik igfiamut ulårutiga elektricititlttitortOK nagsarpara. Specielt begyndere ber altid forhere sig grundigt, fer de sejler ud i ukendt farvand: - De siger, at der er strem derude. Så jeg har også taget bredristeren med. STAND-BY RESPONSE TRIM Cetrek piLOT7oi CAPILANO HYDRAULISK STYREANLÆG RATPUMPER Anlæg fra 28-295 cm3 pr. ratomdrejning. CETREK AUTO PILOT Alle enheder udført i støbte vandtætte kabinetter. Modulopbygget for let service. Leveres både til hydrauliske og mekaniske anlæg. Størrelser fra 2,5-200 ts.dpl. Eneforhandling: NORDSABB KAJ KLYN a/s Åbogade 3 - DK-8200 Århus - Tlf. (06) 16 10 11 -Telegramadr.: Nordsabb - Telex: 64 498 RORMASKINE Fra 60-2000 kgm. PATENTERET UNI-FLOW VENTIL der bevirker en kontinuerlig udluftning af anlæget. Kontrolbox 701 med indbygget kurs og rorviser- instrument. 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.