Atuagagdliutit - 06.05.1976, Blaðsíða 17
Sikkerhed til søs
VED ORLOGSKAPTAJN
J. E. UNDÉN
Normalt er menneskets vilje til at
overleve overordentlig stærk. Derfor
er der gennem tiderne vist stor op-
findsomhed for at skaffe redskaber,
som ikke blot skulle forhindre farlige
situationer i at opstå, men også tjene
til at bringe mennesker ud af farer,
som var opstået.
Søen har altid øvet stærk tiltræk-
ning på mænd med fantasi og vove-
mod. men søen er en farlig lege- og
arbejdsplads, og det er derfor helt
naturligt, at der i forbindelse med
netop færdsel på vand er og vil blive
gjort opfindelser, som har til formål
at bringe søfarende ud af livsfare.
Flere og flere erkender, at de hidtil
anvendte redningsmidler havde væ-
ret utilstrækkelige. Det var f. eks.
livsvigtigt for overlevende i rednings-
flåder at blive beskyttet for virknin-
gerne af kulde. vind. sol og sø.
Dette illustreredes bl. a. af et
tilfælde, hvor et dansk skib blev
torpederet ved Island. Seks overle-
vende bja’rgede sig op på en flåde —
de tre efter forst at have været om
bord i en almindelig redningsbåd.
Fra denne redningsbåd tog de en
kaleche, som blev rigget op over
flåden som et telt. som praktisk talt
dækkede dem helt.
Af de seks. som bjærgede sig op på
flåden, overlevede de tre. De var
senere enige om. at teltet af tre
årsager havde frelst deres liv.
1. Det gav læ for vejrliget.
2. I teltdugen kunne opsamles
regnvand, som kunne supplere flå-
dens knappe forsyning.
3. Teltets stærke gule farve hid-
kaldte redningsmandskabets op-
mærksomhed på flåden.
Det har taget lang tid. for man
anerkendte og fik fornøden tillid til
gummifartøjets egnethed som red-
ningsmiddel. Oppustelige flåder har
været kendt i årtusinder. Et relief fra
oldtidsbyen Ninive fra ca. 700 f. kr.
viser, hvorledes befolkningen satte
over Tigris ved hjælp af oppustede
dvrehuder, og nomader i Tibet an-
vender den dag i dag »fartøjer« af
samme art. når vandløb o. 1. skal
forceres.
Den første oppustelige gummibåd
blev lavet i 1840. Den var fladbundet
og udstyret med sæder, og den blev
brugt til at færge tropper med.
Dengang var gummibåden ikke an-
vendelig som redningsmiddel, men
flere var opmærksomme på mulighe-
den og brød hjernen med at finde
frem til gummibåden, som var an-
vendelig som redningsbåd. Behovet
for en sådan båd var blevet åbenbart
ved de store passagertransporter over
Atlanten. Der skulle skaffes red-
ningsmidler til alle. men det måtte
være et redningsmiddel, som ikke
beskar skibenes passagerkapacitet,
og det lykkedes ikke at finde frem til
en tilfredsstillende løsning.
Der kom først rigtig skub i udvik-
lingen af den oppustelige rednings-
flåde under 2. verdenskrig.
Efter krigen blev gummiflåden et
selvfølgeligt redningsmiddel i alver-
dens orlogsskibe, og senere er de
blevet almindelige i den civile skibs-
trafik også.
pingårtumik pilerdlåt iluamik aperssuivdluantårtariaKarput imamut nalussamingnut autdlartinatik:
- OKarput samane sarfaxartOK. taimåitumik igfiamut ulårutiga elektricititlttitortOK nagsarpara.
Specielt begyndere ber altid forhere sig grundigt, fer de sejler ud i ukendt farvand:
- De siger, at der er strem derude. Så jeg har også taget bredristeren med.
STAND-BY
RESPONSE
TRIM
Cetrek piLOT7oi
CAPILANO
HYDRAULISK STYREANLÆG
RATPUMPER
Anlæg fra 28-295 cm3
pr. ratomdrejning.
CETREK
AUTO PILOT
Alle enheder udført i støbte vandtætte kabinetter.
Modulopbygget for let service.
Leveres både til hydrauliske og mekaniske anlæg.
Størrelser fra 2,5-200 ts.dpl.
Eneforhandling:
NORDSABB KAJ KLYN a/s
Åbogade 3 - DK-8200 Århus - Tlf. (06) 16 10 11 -Telegramadr.: Nordsabb - Telex: 64 498
RORMASKINE
Fra 60-2000 kgm.
PATENTERET UNI-FLOW VENTIL
der bevirker en kontinuerlig
udluftning af anlæget.
Kontrolbox 701 med
indbygget kurs og rorviser-
instrument.
17