Atuagagdliutit - 06.05.1976, Blaðsíða 33

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Lad os få en forklaring
Lydhør over for mange lands-
rådsmedlemmers ønske om en
åben debat og reaktion fra væl-
gerne om landsrådets arbejde, til-
lader jeg mig deltage i debatten
om fredningsbestemmelserne på
rensdyr, eller skal vi kalde det
monopolisering af renfangsten.
I mange grønlandske arbejder-
hjem er renfangsten et stort og
uundværligt tilskud til årets vin-
terforsyning. Mange lønmodtagere
tager deres sommerferie i ren-
jagttiden for at hjembringe kød
til familiens underhold, uden at
de derfor kan betragtes som del-
tidsjægere.
Vi grønlændere bor stadig i vort
land, men er kulturelt ødelagt og
bærer en tung byrde, som føde-
stedskriteriet har skabt. Hvorhen
vi i Grønland rejser, skal vi bære
den byrde. Hver gang vi læser
Grønlandsposten, påstås der, at
kulturel nedgang skyldes spiri-
tusmisbrug, og vi ser heller ikke
nogen, der tænker på at forsvare
spiritusmisbrug. Men det er ikke
spritusproblemet, jeg vil behand-
le her.
Det, jeg gerne vil behandle, er
fødestedskriteriet. Det er vel-
kendt, at vi grønlændere har me-
get lave lønninger, og jeg tror,
Hvorfor siger vi godthåbere in-
genting? I lang tid har vi vidst,
at man allerede har startet en un-
dersøgelse, der skal vise, hvordan
man kan udvinde jernmalm mest
rentabelt i Godthåbfjorden. For os
grønlændere her i Godthåb, som
kan lide naturen, føles det af-
skrækkende at høre om sådanne
store projekter. Der vil blive op-
ført en by, og der vil blive bygget
en havn i K’ugssuk. Man kan alle-
rede forestille sig, hvordan det
hele vil tage sig ud, og for mig at
se vil forholdene forme sig som
følgende.
For det første: Vi får flere be-
skæftigelsesmuligheder. Men vi er
imidlertid mange grønlændere,
der sætter pris på at færdes ude
i det fri uden at blive generet.
Når man nu begynder at befolke
Godthåbfjorden med fremmede
folk, vil det betyde utryghed for
os grønlandske godthåbere.
For det andet: Der vil komme
flere og flere rige mennesker ude-
Når man sammenholder priser-
ne på grønlandsk proviant med
lønningerne skal der ikke megen
fantasi til at forestille sig, hvor
mange gange om måneden en al-
mindelig familie kan få kød på
bordet, hvis ikke forsørgeren
hjembringer det ved egen fangst.
Priserne er for tiden her i Ausiait
15 kroner pr. kilo renkød. I væg-
ten medregnes knogler, så den re-
elle kødpris er en hel del højere.
Det er svært at vurdere lands-
rådets baggrund for denne mono-
poliseringsbeslutning, men det må
vel være et eller andet med at be-
skytte de frie erhververe. Så er
at dette har hovedskylden for
ødelæggelsen af nationen. Ingen
kan jo være glad for at arbejde
sammen med en anden ved sam-
me arbejde, når han får mindre
i løn end den anden. Vi hører og-
så meget om arbejdsforsømmel-
ser, og at dette skyldes spiritus.
Hvem kan hele tiden gå til ar-
bejdet med lyst og glæde, når
han ikke får samme løn som an-
dre for samme arbejde? Mon den-
ne diskrimination i lønnen skyldes
spiritusproblemerne?
Vi, der kan lide at drikke, ple-
jer at tænke på at mindske vort
forbrug af spiritus, når vi får
fra, og det vil resultere i en stig-
ning i antallet af lystfartøjer, som
i forvejen er mere end rigeligt.
Og det vil igen resultere i, at de
grønlændere, der hver sommer
sejler på fangst- og telttur i fjor-
den, efterhånden vil blive udeluk-
ket for deres frie muligheder her-
til.
Derfor er det højest ønskvær-
digt, at kommunalbestyrelsen ta-
ger projektets standsning op til
debat, inden der bruges endnu
flere penge til forundersøgelserne,
for kun ved projektets standsning
kan vi grønlændere opretholde og
fortsætte vore fangstmanøvrer
uden at blive undertrykt af de
fremmede.
Vort land er stort. Der må fin-
des andre malmårer andre steder.
Lad os stoppe en udvindingspro-
ces, der vil komme til at foregå
kun 3—4 timers sejlads fra Godt-
håb, og lad os på den måde undgå
at vi bliver fremmedgjorte i vor
egen by. kangerdlungmio
spørgsmålet, hvis økonomi der
trænger til at blive beskyttet. Jeg
nævnte før prisen på renkød. En
ren på halvtreds kilo giver en god
syvhundrede kroner seddel, og da
prisen på sælkød ligeledes er 15
kroner pr. kilo medregnet et tykt
lag spæk og knoglerne, kan en al-
mindelig fjordsæl på tyve kilo alt-
så indbringe 350 kroner plus pri-
sen for skindet. En hel god dag-
løn, ikke sandt. Hvor mange løn-
modtagere tjener mon det?
Men det er måske på en helt
videnskabelig baggrund, landsrå-
det har taget sin beslutning? I så
fald undrer det mig, hvorfra man
har fået materiale til at bakke
bedre kår. Når vort hjem har
bedre faciliteter og møbler, såle-
des at vi kan hygge os mere hjem-
me end nu. Der er sikkert andre,
der også tænker i samme baner.
(Men undertegnede kan oplyse,
at jeg bor på et sted, hvor spiri-
tus er rationeret, og hvor vi kun
får en meget begrænset mængde
spiritus om måneden).
Jeg vil bede politikerne om at
vågne op. De skal af al magt prø-
ve at afskaffe fødestedskriteriet,
idet jeg mener, at dette har ho-
vedskylden for drikfældighed
samt ødelæggelse af den grøn-
landske kultur. Hvis vi grønlæn-
dere, som i gamle dage, har mere
selvtillid, ville vor kultur ikke
svækkes. Før vi har genvundet
selvtilliden, kan vi ikke bekæmpe
spiritusproblemerne. Vi kan kun
genvinde vor selvtillid, når vi be-
tales samme løn for samme arbej-
de overalt, danskere og grønlæn-
dere, således vi overvinder min-
dreværdsfølelsen, som fødesteds-
kriteriet har skabt.
Hvem har hovedskylden for fø-
destedskriteriet?
K’itdlaK SuersaK,
fanger.
For fremtiden
KOCKUMS
bordkomfurer-elplader
til ethvert behov
' "IT " * # "
pif
el-solo 1 glødespiralplade
el-junior 2 glødespiralplader
bordkomfur m/glødespiralplader
bordkomfur u/glødespiralplader
Fås i farverne hvid eller goldorado. Bro-
churer og nærmere oplysninger fås hos
Deres forhandler eller
enerepræsentation:
Kemko
TELEFON 4 72 27 - 3953 GODHAVN
beslutningen op, for i efterårs-
samlingen vedtog landsrådet jo,
at der ikke skulle bevilges penge
til undersøgelse af renbestanden,
selv om der fremkom udtalelser
om, at bestanden var så stor, at
der ikke var foder nok, således at
alle dyrene var magre. Ja, man
snakkede endda om en ekstra
kraftig beskydning af dyrene for
at mindske bestanden. Nå, men
landsrådet har nok et stort mate-
riale, vi vælgere ikke kender til.
Eller det er måske for at holde
jagtmarkerne friske og fri for jæ-
gere til turisterne kommer, for
de kan jo godt få lov at skyde et
par rensdyr, bare de lægger en
dejlig femhundredekroneseddel i
den offentlige kasse.
En ting, der måske ikke har væ-
ret med i overvejelserne, er, hvor-
dan skal unge mennesker, even-
tuelt kommnede fangere, få deres
viden om renjagt, for de må jo
ikke deltage i jagten, når de ikke
har jagt som bierhverv, og hvis
de bare er med som kødslæbere
mister de vist snart interessen. En
anden ting er, at udover fodbold
og skisport er jagt den eneste
udendørs fritidsfornøjelse, der kan
tilbydes de unge. Når den mulig-
hed tages fra dem, er der selvføl-
gelig bajerdrikning udenfor bu-
tikkerne, men det er vel ikke det
mål, landsrådet sigter imod?
Landsrådsformanden talte un-
der lærerdebatten om de rige re-
kreative muligheder, Grønland
havde at tilbyde den såkaldte ar-
bejdskraft, og at der skulle gøres
opmærksom på disse muligheder,
når stillinger blev opslået. Det er
sikkert ikke nogen hemmelighed,
at mange af de danskere, der bor
Grønlandspostcn ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
i Grønland og har boet her i en
årrække stadig er her, fordi de
kan lide at være her netop på
grund af de rige muligheder der
er for friluftsliv og jagt. Tabes
disse muligheder bort, kan det jo
tænkes, at problemerne med at
skaffe kvalificeret arbejdskraft vil
blive noget forøget, for der skal
en sjælden stor idealisme til at
sidde og glo på stuens fire vægge
i hele fritiden, og alle jagtinteres-
serede vil uvilkårligt spørge sig
selv: Hvad bliver det næste vi
ikke må.
Landsrådet har det jo med at
omgøre tidligere trufne beslut-
ninger, så tag og prøv igen, eller
giv os vælgere en meget god for-
klaring på denne beslutning, der
er truffet, trods protest fra flere
landsrådsmedlemmer fra rensdyr-
distrikterne.
Erik Møller
Ausiait
Murere og Tømrere
Ovennævnte søges omgående til varigt og vellønnet arbejde.
Værelse kan anvises.
Henvendelse: Poul Pedersen
Box 62 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 10 91
NUUK KOMMUNE
fuldmægtig
kommunip sekretariatiane fuldmægtigitut atorfik inugtag-
ssarsiorneKarpoK. fuldmægtigip, sekretariatschefip tugdleri-
ssagssåta, sekretariatime sulineK sujulerssugagssarå.
atorfik pinexartoK akigssauteKartitausacx akigssautinut
kigdlexarfit 20-åne akigssautit angerKatåinik imalunit isu-
maKatigissutit atortussut nåpertordlugit.
Kinutexaut sunik iliniagaKarsimanermut suliaxarsimaner-
mutdlo påsissutigssanik kisalo soraerumérsimanermut anbe-
falerneKarsimanermutdlo ugpernarsautit åssilinerinik imalu-
nit kopivinik ilaxartitdlugo nagsiuterKuneKarpox kingusing-
nerpåmik 7. maj 1976.
atorfik pinexartoK pivdlugo angnertunerussumik påsissu-
tigssax kigsautiginexarpat tamåna sågfigingnissutigineKarsi-
nauvoK Sekretariatimut telefon 2 12 77 lokal 39.
NOK KOMMUNALBESTYRELSE
Box 605 . 3900 Godthåb.
NUUK KOMMUNE
Fuldmægtig
En stilling som fuldmægtig ved kommunens sekretariat er
ledig til besættelse. Fuldmægtigen som direkte hører under
sekretariatschefen varetager den daglige ledelse af sekre-
tariatet.
Stillingen aflønnes med en løn svarende til lønramme 20
eller efter gældende overenskomst. *
Ansøgning med oplysning om forudgående uddannelse og
beskæftigelse, bilagt bekræftede afskrifter eller kopier af
eksammensbeviser og anbefalinger bedes indsendt senest
den 7. maj 1976.
Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen kan fås
ved henvendelse til Sekretariatet telefon 2 12 77 lokal 39.
NUK KOMMUNALBESTYRELSE
Box 605 . 3900 Godthåb.
Ødelagt nation
Hvorfor siger
vi ingenting?
33