Atuagagdliutit - 01.07.1976, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
Kalåtdlit-nunåne
Kano« ingerdlåpat?
inuit atugåinik iilsimatutut mi-
sigssuissoKarfik sujorna navsuiåu-
mik angnertumik sarKumiussa-
KarpoK misigssuisimanerup iner-
nerinik kalåtdlit inunermingne
atugåinik atugkamikutdlo ajor-
nartorsiutåinik, institut-ip 19Y1—
73-ime Kalåtdlit-nunåne suliarisi-
massainik. laimåitup navsuiautip
sarKumernerane erninaK kigsau-
tigineKalerérpoK, misigssuinerit i-
nernere pingårnerussut sarKumiu-
nenåsassut takivatdlångitsumik,
påsinarsagkamigdlo, pingårtumig-
dlo kalåtdlisungortitaussariaKar-
tut.
måna tamåna pisimavoK atua-
gårångordlugo 112-inik Kupernilik
KuleKutalik „Kalåtdlit-nunåne Ka-
noK ingerdlåpat?"
atuagåraK mardlungnik OKause-
KarpoK, kalåtdlisut danskisutdlo,
imarailo, Kalåtdlit-nunåne inuni-
arnerme atugkat pingårnerssaisa
saniatigut, naggatårutigalugit ing-
mikortortat, tåukunane misigssui-
nerit inernere ukiune kingugdler-
påne politikikut inoKatigingnutdlo
suliniarnikut pissunut nalentiut-
dlugit nuname ineriartortitsineK.
agdlagtussoK, ilisimatutut mi-
sigssuinerme ikiortaussoK sujuler-
ssuivdlune Anders From, autdlar-
Kausiutimine ukiut Kulikutåt ki-
ngugdlit ingerdlaneråne ardlalig-
ssuit kalåtdline inoKatigingne så-
kortOKissumik avdlångutausima-
ssut, sarKumiutdlugitdlo kalåtdli-
nut politikime pissutsit ilait pi-
ngårtumik, ajornartorsiulerfiusi-
massut: piniarnermit aulisarner-
mut inussutigssarsiutit pingårner-
ssåta nugkiartornera, inuit nug-
ternerat åmalo igdluliortiterneK
Kanganitsanik najorKutaKarane, i-
liniartitsinerme periautsit såkor-
tOKissumik avdlångornerat, dan-
skerpagssuit aggiasimanerat,
mingnerungitsumigdlo politikip
tungåtigut neriutaerusimaneK, u-
kiut kingugdlerpåt tikivigdlugit
atutilersimagaluartoK nuname ta-
marme. tamåko saniatigut OKa-
lugtuarineKarput inoKatigigtut i-
nunerme ajornartorsiutit ardla-
ligssuit, amerdlaKissune årdleri-
lersitsisimassut: imerajugsineK,
pinerdlungniarnerit, kinguågssiu-
titigut nåpautit amerdliartornerat
åmalo ingmut tOKutartut amer-
dliartornerat avdlatdlo.
atuagårKap tamatuma kingor-
nagut takutipai ilisimatutut mi-
sigssuivfiup inernere pingårneru-
ssut, tungaviligausimassut inuit
600 angumavdluagaisa aperssor-
neKarsimanerånik igdloKarfingne
nunaKarfingnilo ardlaligssuarne
kitåta sineriåne. misigssuinerit
sangminerusimavait inuit, Kalåt-
dlit-nunåne inungorsimassut, tai-
måitordle åma aperssugausimav-
dlutik danskit nunavtine nunaKa-
livigsimassut amerdlångikaluartut
— akerdlianigdle sivikitsuinarmik
månisimavdlutik danskit aggersi-
tausimassut ilånguneKarsimana-
tik, tåssa tåuko inunermikut atu-
gait avdlanit avdlauneroKissutut
issigineKarmata.
niisigssuinerme sujunertarine-
Kartut pingårnerssaråt påsiniar-
dlugo ukiut Kulikutårtut kingug-
dlit ingerdlaneråne avdlångutit
kalåtdlit inoKatigingne KanoK i-
nungnut atausiåkånut suniuteKar-
simanersut uvdluinarne inuneråne
— misigisimagångame ineriartor-
neK malingnauvfigisimavdlugo, a-
tautsimut issigigajugtarpå tamåna
nangmineK kigsautigisimagine; i-
malunit akerdlianik nangmineK
nuname takornartatut misigisi-
malersarpoK, imaKa ima angner-
tutigissumik, Kulåne taineKartut
ajoKuteKarnermut erssiutaussut
tarnikut inoKatigingnilo ajornar-
torsiulernikut pigilersimasinauv-
dlugit?
atuarérpiuk?
HKI..GK LARSEN ('SkllllUt
kulturiat
________________________________akia 22.
pisiniarfingme pisiaruk - imalunit agdlagit unga
1 Kalåtdlit - nun ane r~isK.itærisitsissarfit<
fFf DET OltOMANDSKE FORLAG
' BOX 609 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAM O

„Ugens Billede" er denne gang tegnet af Christian Zethsen, box
237, Nuuk. Tryk og tegninger til „Ugens Billede" sendes til: AG,
box 39, 3900 Nuuk.
„sap. ak. ås'singa" tamatumuna titartagausimavoK Christian Zeth-
sen-imit, box 237, Nuk. naKitat titartagkatdlo „sap. ak. åssinga"-
nut unga: AG, box 39, 3900 NQk.
sap. ak. åssinga
\ Ugens billede
isumexisa
AG nr. 23-me iverutinguamut ku-
javunga. sujulivtamiuko iverutait
erdlingnartut ilagivdluagait tå-
martariaKångisavtalo ilagivdlua-
gait. taimåitumik ivertunguaK i-
ngerdlåinarumårnigssånik kig-
sautdlugo una taigdlatut agdlata-
ra akissutiginarumavara:
1. ilivse kalåtdlit pissugssauvuse
CKautsivut ånåuniåsavdlugit,
erKaiginaruk:
nunarput ima isorartoKissoK
imailitsiåinaK tikitångisaK.
2. imåingilaK måne takornartatut
OKautsit agdlautsitdlo narrussutut i
isumeKisa:
nunarput ima isorartoKissoK
agdlangnerit kivfauvdluartarma-
ta. |
3. ilitsorilerdlutame tåukua
Kajåinarmik åineKarértaKissut,
isumersutut:
naKissuseruvtigik kåtutdluta
nunavtine kivfauvdluåsavugut.
4. namssut imåiporme: agdlag-
dlugo
OKautsivta erdlingnangåssusiat,
isumersutut:
kalåtdlip tamåna sapingiveKå,
nutaussut ilåine ajortarmata.
Adam Egede.
Hvordan går det i Grønland
Socialforskningsinstituttet ud-
sendte sidste år en omfattende
redegørelse over resultaterne af
de undersøgelser af grønlandske
levevilkår og sociale problemer,
som instituttet gennemførte i
Grønland 1971—73. Allerede ved
udsendelsen af denne redegørelse
blev der fra flere sider givet ud-
tryk for det ønskelige i, at de væ-
sentligste af resultaterne blev ud-
sendt i en nogenlunde kortfattet,
overskuelig form, og ikke mindst,
at de blev udsendt på grønlandsk.
Det er nu sket med udgivelsen
af en pjece på 112 sider med titlen
„Hvordan går det i Grønland?"
Pjecen er dobbeltsproget, grøn-
landsk og dansk, og den indehol-
der, foruden den centrale beskri-
velse af levevilkårene i Grønland,
nogle afsluttende afsnit, hvor un-
dersøgelsesresultaterne ses i for-
hold til de allersidste års politiske
og samfundsmæssige udvikling i
landet.
Forfatteren, ass. forskningsleder
Anders From, peger i sin indled-
ning på en række af de sidste år-
tiers voldsomme ændringer i det
grønlandske samfund, og han
fremdrager særlig de sider af
grønlandspolitikken, som ofte er
blevet anset for problematiske:
Overgangen fra fangst til fiskeri
som hovederhverv, befolknings-
flytninger og utraditionelt bolig-
byggeri, voldsomme ændringer i
uddannelsessystemet, tilstrømnin-
gen af et stort antal danskere, og
ikke mindst, den politiske apati,
der indtil de seneste år har været
ret udbredt i landet. Endvidere
beskrives forekomsten af en ræk-
ke af de sociale problemer, der
hos mange har vakt stor bekym-
ring: Alkoholmisbrug, kriminali-
tet, stigende kønssygdoms- og
selvmordshyppighed m. v.
Pjecen gengiver herefter hoved-
resultaterne af socialforsknings-
instituttets undersøgelse, : der er
baseret på interviews med godt
600 personer fra en lang række
byer og bygder i Vestgrønland.
Undersøgelsen vedrører hovedsa-
gelig personer, født i Grønland,
men man har dog også interviewet
en mindre gruppe fastboende dan-
skere — derimod har man ikke
inddraget de korttidsudsendte
danskere, idet disses levevilkår
antages at afvige stærkt fra den
øvrige befolknings.
Hovedformålet med undersøgel-
sen har været at klarlægge hvor-
ledes de sidste årtiers ændringer i
den grønlandske samfundsstruk-
tur har påvirket den enkelte grøn-
lænders tilværelse — har han
kunnet følge med i udviklingen,
har han følt, at den i det store og
hele var noget, han selv ønskede,
eller er han blevet fremmedgjort
i sit eget land, måske i en sådan
grad, at han har udviklet nogle
af de netop nævnte symptomer på
psykiske og sociale problemer?
Malersvend søges straks
Malermester Jørn Frydensberg. — Box 41, Nanortalik
2