Atuagagdliutit - 01.07.1976, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Åbent brevtil kommunalerne i Bugten:
Det er ikke på udsalg!
Gennem pressen, radioen og mø-
der er man vidne til, at Diskobug-
tens kommunalbestyrelser skæn-
des om placeringen af en lan-
dingsbane for fastvingede fly.
Argumentationerne lyder ikke
særlig gennemtænkte og røber en
vis uvidenhed på nogle områder.
Jeg vil i min henvendelse kun
påpege to forhold, som efter min
mening er blevet overset.
Det gælder for det første
spørgsmålet om at beskytte vort
kære land mod forurening. Jeg
forudser nemlig, at turisterne, når
de først begynder at invadere
landet — og vi har set, hvad det
betyder for naturens balance —
så vil folk først begynde at skri-
ge op med deres lungers fulde
kraft — men da vil det være for
sent!
Riget Danmark har over for FN
påtaget sig ansvaret for Grønland
og dets befolkning i henhold til
grundloven.
For at riget kunne gøre sig gæl-
dende over for denne ø og dens
befolkning, fandt man ud af, at
administrationen på øen skal fo-
regå på dansk og grønlandsk, så-
ledes af øens befolknings hori-
sont kan forventes udvidet.
Så har man oprettet et særligt
ministerium — Grønlandsmini-
steriet — til at varetage dette
Røster fra K’asigiåuguit og Ilu-
lissat har lydt, og et udsalg af
naturens skønhed er begyndt. Mon
disse to byer er klar over, hvilke
konsekvenser dette udsalg egent-
lig vil medføre. Nej, jeg vil fore-
slå jer, at I hellere skulle tage
vare på den natur, som er så dy-
rebar, og som vores forfædre var
så dygtige til at tage vare på.
Hvad ville der ske, når først fug-
lene forsvandt, hvis fangsten bli-
ver dårligere og dårligere. Vil et
skrig så betyde noget overhove-
det?
Hvad er det for en tankegang,
der startede dette udsalg og vel-
komst til fremmede mennesker,
der ikke er i stand til at forstå
vort kulturelle grundlag — som
naturen er en del af? Vil man
også åbne mulighed for bebyggei-
lands interesser og er dermed
nødsaget til at få oversat rigets
sprog til det grønlandske sprog,
når alle parter skulle kunne und-
gå misforståelser.
Dene fremgangsmåde koster
penge!
Så har man i det omtalte mi-
nisterium i det herrens år 1966
fastsat nogle satser på skriftlige
oversættelser uden at kontakte
eller prøve på at kontakte de
mennesker, der kan oversætte.
De satser eksistrere endnu i dag
se af områder, der i øjeblikket er
gode fangssteder? Hvis det for-
holder sig sådan, er der grund til
eftertanke.
Hvad angår de beskæftigelses-
mæssige sider af den sag, så er
det jo langtfra sikkert, at det vil
have nogen betydning — især det
hele set i relation til, hvilke øko-
logiske konsekvenser det ville
have. Arbejdet vil være sæson-
bestemt og ville desuden kræve
nogle kvalifikationer, som kun
ganske få er i besiddelse af.
Det andet forhold, som jeg øn-
sker at gøre opmærksom på, er,
at når talen gælder sightseeing-
ture for turisterne, så er Disko-
bugten slet ikke i stand til i øje-
blikket at stille med noget god-
kendt fartøj til disse formål, (reje-
kutterne er her ladet ude af be-
— året 1976 — uden at de er ble-
vet reguleret.
Lad os kigge på tallene:
1 pakke rugbrød kostede i
1966: 0,76 kr., i 1976: 4,15 kr.
1 side A4 oversættelse i
1966: 22,00 kr., i 1976: 22,00 kr.
1 time mundlig tolkning
1966: ????
1 time GAS-løn, faglært
1966: ???? i 1976: 28,70 kr.
Så der må være et eller andet
galt i prispolitikken for tolke.
I 1974 fandt nogle mennesker,
der kan oversætte, ud af, at de
satser ikke kunne accepteres,
hvorfor de dannede en forening
eller sammenslutning for at gøre
sig gældende, for at få de satser
forhøjet.
Man har i den anledning hen-
vendt sig til det omtalte ministe-
Om hellefisk
I Grønlandsposten af 1.4.1976 re-
fereres en udtatelse fra næstfor-
manden i Landsrådet Jonathan
Motzfeldt, hvori hr. Motzfeldt —
inspireret af forlydender om, at
Japan skulle have åbnet et mar-
ked for røget hellefisk i USA —
efterlyser større smidighed i pro-
duktionsgangen på fabrikkerne i
Grønland.
På baggrund heraf rettede vi en
henvendelse til den danske fiskeri-
attaché i New York, der oplyser,
at røget hellefisk forsøgsvis er
blevet sat i produktion på ameri-
kanske røgerier som erstatning
for en forbigående mangel på rø-
get torsk og røget kuller. Der var
dog ikke tale om nogen nævne-
værdig succes, og udviklingen sy-
nes at vise, at der næppe vil blive
tragtning — de skal vel fiske).
En etablering af en landingsba-
ne vil også kræve en del teknisk
personale, hvad landingssikker-
hed og redningsapparater angår.
Her er man endnu en gang hen-
vist til at hente fremmed arbejds-
kraft. Man må være klar over, at
det er de ufaglærte, der i dag er
mest ramt af arbejdsløsheden, og
en landingsbane skal hovedsage-
lig beskæftige teknikere og andre
faglærte. Foruden den dyre lan-
dingsbane skal man også huske
på, at det også er en bekostelig
affære at bygge boliger til disse
mennesker.
Hvad jeg ganske kort vil sige
er: Lad være med at stirre jer
blinde på den økonomiske gevinst
ved turisme — for vores skønne
land kan man ikke få erstattet af
penge!
Jeg har min tiltro til, at mini-
steriet vil kunne finde en løsning,
der sikrer mindst mulig skade for
naturen og landet i det hele taget.
N. N.
riums filial — landshøvdingeem-
bedet — og andre instanser, der
befinder sig på øen, om at for-
handle om satserne.
Tolkende personer er fremkom-
met med forslag til nye satser, og
modparten er i hvert fald indstil-
let på, at der må finde en stig-
ning sted i forhold til de nugæl-
dende satser. Tolkene er indstillet
på at tolke og oversætte for de-
res landsmænd, så længe „Dan-
nebrog" kunne vaje i den stor-
slåede natur.
Derfor ønsker jeg, at man i
samarbejdets ånd tager skridt til
optagelse af realitetsforhandlin-
ger i sagen, da brød og tolke ikke
kan undværes.
gjort flere forsøg med røget helle-
fisk foreløbig.
Hellefisken anvendes i dag på
fabrikkerne i Grønland til frem-
stilling af en række produkter.
Produktionsprogrammet er natur-
ligvis sammensat med henblik på
at opnå en rimelig lønsomhed i
produktionen samtidig med, at vi
ved produktionens tilrettelæggelse
skeler til, hvilke produkter der gi-
ver den højeste beskæftigelse.
KGH’s salgsprogram for helle-
fisk spænder således i dag fra det
simpleste produkt — hel fisk —
over forskellige former for fileter
til det sidste skud på stammen:
den gravede hellefisk. Denne
kommer vel den røgede hellefisk
nærmest, og vi har ment det rig-
tigst at satse på gravning af helle-
fisken, som kan leveres i dybfros-
sen stand til detailhandelens dyb-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
frostdisk. eller som kan indgå i re-
staurationens eller institutionens
kostplan.
En røget hellefisk til eksport
måtte fryses, hvilke til en vis
grad går ud over smagen, og der-
for på det europæiske marked
ikke ville kunne 'konkurrere med
den kølede, røgede hellefisk.
Den grønlandske hellefisk ind-
går i dag som råvare for 5 hoved-
produktgrupper, som igen er op-
delt i undergrupper i forhold til
filetstørrelse, pakning etc. Der er
følgelig tale om et ret bredt sor-
timent, som alt i alt skulle sikre
gode afsætningsmuligheder på
eksportmarkederne. Vi arbejder
dog til stadighed på at udvikle
produkter, der kan forbedre løn-
somhed og beskæftigelse, og er
derfor glade for enhver inspira-
tion.
Den kgl. grønlandske Handel
Eksportafdelingen
Bjørn Furu
avKutigssat pingasut
OKauserpagssuit atungikaluardlu-
git inuit atugartungorsarsimassut
imerajungnermut sorssungnerat
pingasungordlugo ingmikortitdlu-
go ilitsersutigisinauvara. 1) imi-
ngernavérsårtuvit uvdlorissamik
sarKarmiugdlit pilersisavatit. 2) i-
merajugtut imingernavérsårtu-
ngortiniardlugit katsorsarneKåså-
put Blå Kors-imigdlo sarKarmiu-
lerdlugit imingernavérsårtungor-
tisavatit. nakorsap palasivdlo a-
jorungnaersisinåungigpagit kui-
sserKerKussissunut tuniutisavatit.
3) inusugtuarxat 18-it inordlugit
ukiugdlit aulakortartut aulakorti-
tatdlunit tigusavatit katsorsauti-
galugit imingernavérsårtungorti-
niåsavatit Blå Bånd-imik nalu-
naerKutsigagssat (sarKarmiuligag-
ssat).
tåssatuåupume imerajungner-
mut sorssungnerup avKutigssavå
uvagut kalåtdlit imerajungnerup
kingunerinik tamåkerdluta nu-
kigdlårtitåusångikuvta.
inugtut silagssorissuseK piginiå-
saguvtigo aitsåt angunexarsinau-
vok imingernavérsårtuvigtigut. i-
mingernavérsårneK sulineruvox
peKatigingnutdlo ilaussortångoru-
vit kåtuvfiup inatsiså una erxai-
måsavat. kinalunit imingemavér-
sårtut ardlåinut ikusimagune imi-
ngitdluinardlunilo imertitsingit-
dluinåsangmat. tamatumunåku-
taoK suleKatauvdluamine nivtar-
Kuvdlugo. peKatigigfingme pala-
sit nakorsat iliniartitsissutdlo su-
lisåput.
Thane Eriksen.
Arbejdsledere
Instruktører
GREENEX A/S
søger
arbejdsledere/instruktører
til
bjergværket
DEN SORTE ENGEL
Marmorilik
Kvalifikationer:
2- sproget i tale og skrift, grønlandsk/dansk (engelsk en for-
del). 10-årig skolegang, gerne teknisk uddannelse.
3— 5 års erfaring som arbejdsleder/instruktør fra tung indu-
stri eller anlægsarbejde. Erfaringer med tungere entreprenør-
maskiner en forde’
Vilkår:
Ansættelse vil først blive som almindelig arbejdsmand i
minens brydningsområde med henblik på intern uddannelse
i brydningsteknik i 15—18 mdr. Derefter som vikarierende
arbejdsleder ved ferier etc., i 5—8 mdr.
Forløber denne ansættelsesperiode tilfredsstillende, vil fast
ansættelse som arbejdsleder herefter kunne påregnes.
Ansøgere må have gode organiseringsevner, kunne samarbej-
de og tage initiativ.
Løn i uddannelsestiden ifølge gældende overenskomst for
timelønnede. Funktionærer ved bjergværket aflønnes indi-
viduelt.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til lokalt arbejds-
markedskontor eller personaleassistent Ingolf Christiansen,
Greenex A/S, 3963 Marmorilik, telefon: Umanak 281.
GREENEX A/S
3963 Marmorilik
NUUK KOMMUNE
En stilling som daglig leder af kommunens incassokontor er
ledig til besættelse snarest.
Lederen, der samtidig skal virke som pantefoged, vil få til
opgave at inddrive de kommunale og statslige restancer.
Til varetagelse af kontorets opgaver er afdelingen normeret
med 5 assistenter.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes for en udsendt i hen-
hold til overenskomst mellem Handels- og Kontorfunktionæ-
rernes Forbund i Danmark og Ministeriet for Grønland og for
en hjemmehørende i henhold til overenskomst mellem Grøn-
lands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland.
Ansøgningsfrist 15. juli 1976.
Ansøgning, bilagt dokumenter for uddannelse og tidligere
beskæftigelse fremsendes til:
NUUK KOMMUNE
Box 605 . 3900 Godthåb
Tolkens suk
Josef Møller
011136 - 1967
22