Atuagagdliutit - 15.07.1976, Blaðsíða 3

ÅTOMMBillflS ©
grønlandsposten
SrKigssuissoxarfik annonceltssarfifldlo (Kalfltdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarffi atauslngornermit tatdliméngornar-
diut nal. 9-12 8ma 13-17. igdlokarfingmit annoncaltnermut tuniussiviQssaK kingug-
dtex: kingusingnarpSmik mardlungorneK sancåmerfigasax sapåtip akunera sujoncut-
dlugo. akissugssauvdlune drKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatåta naKiferivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
°r0el. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Hermhutvej: Mandag-fredag kl.
3-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
EF-ip eicitsinera
sakortusiartorpoK
GAS om grønlandsk arbejdskraft i olie- og mineindustrien:
Vi må undersøge hvor
mange arbejdere vores
samfund kan undvære
• B. EF-ip nunavtinik eKitsinera-
US°K rriåna sakortusiartorpoK. Kåu-
matit arfinigdlit ingerdlaneråne no-
Kl auneK KanoK iliorsinåunginerdlo
rhaiug.ssugssauvarput. aulisarnikut
JQdleKarfik 200 sømilinut avasigdli-
^'ll^un9'larPut, nauk landsrådip
2-ime ersserKivigsumik piuma-
ssarigaluarå EF-ip aulisarneK piv-
ugo atautsimut politikikut inger-
atsi neran it agtorneKånginigssaK.
• _lrn i ut aulisartue perKusinåungi-
avut kigdlexarfigssap 200 sømiliu-
asop avatånut, tåssame sukutdlunTt
'sinautitåuput 12 sømilinik tivfa-
'9 'Qissok tikitdlugo aulisarnigssa-
nunavtinut ministere nålagker-
SLhssut tapersersuissigalugit Kåu-
matit arfinigdlit Kångiutut nalunaer-
P°K nunarput 200 sømilisut kigdle-
KarfeKalisassoK imåkut pisinauti-
auvfit pivdlugit atautsimérssuar-
neK angussaKarf'ungigpat. taima
PjvfigssalineK sujugdleK Kåumatit-
e mardluk Kångiutut Kimuterér-
P°K, månale sivitsorneKardlune au-
gustip tungånut. — tauva avasig-
Plisaugut, nunavtinut ministere o-
KarpoK.
Oanmarkimile parttt Kavsit tu-
ngånit issertuårane oKautigineKar-
P0K aulisarnikut kigdleKarfingmik
avas gdlilinigssaK peKatauvfiginiar-
heKångitsoK EF-ip aulisarnermut
tangassumik politikikut ingerdlatsi-
nera navsuitsumik påsineKartinago.
• B. Nu strammes EFs greb om
rør|land. Inden for det næste hal-
)Re år vil vi mærke tvangen og ufri-
eden. Vi kan ikke udvide fiskeri-
grænsen til 200 sømil, selv om
andsrådet i 1972 udtrykkeligt gjor-
de krav på at blive undtaget EFs
fælles fiskeripolitik. Vi kan i hvert
ald ikke holde EFs fiskere uden
°r en sådan grænse. De har for
altid lov til at fiske indtil 12 sømil
"a land.
Grønlandsministeren har så sent
s°m for et halvt år siden — med
J^9eringen i ryggen — lovet, at
Grønland får sine 200 sømil, hvis
aavretskonferencen ikke fører til
Resultater. Den første frist udløb
0r at par måneder siden, men er
nu forlænget til august. — Og så
V|l vi udvide, siger Grønlandsmini-
steren.
Men flere danske partier har rent
ud sagt, at de ikke kan gå med til
fiskerigrænseudvidelse, før EFs
ælles fiskeripoltik er afklaret. Og
°®t er den slet ikke i øjeblikket.
Der er stor uenighed, for der er
me9et forskellige interesser i EF.
isumaKatigmglneK angnertorujug-
ssuvok tåssame EF-ime soKutigi-
ssat åssiglngitsorpagssungmata.
kalåtdlitdle soKut:gissait EF-imut
akuliutariaKångitdlat, imaKamilunit
åma Danmarkimut. nålagkersuissut
neriorssutertik erKutisagpåssuk nu-
navtinilo aulisarnikut kigdleKarfik
200 sømilinut avasigdlisitdlugo, pe-
Katigalugule EF-;miut atautsiméKa-
tigilerdlugit avasigdlinerup tamatu-
ma InimigineKarnigssånik, tauva
nålagkersuissut sagdloKi’taisimåså-
put kalåtdlit politikerinik kalåtdli-
nigdlo inuiangnik, iliorsimåsavdlu-
tigdlo takuvsunartumik akissug-
ssåussuseKångitsumigdlo.
rejerniarneK nunavta aningau-
ssarsiorneranut pingåruteKardlui-
narpoK, tamånale navianartorsiorti-
neKarpoK nuname avdlamiut auli-
sapilungnerånit, taimailiornerdlo u-
n;gtineKarsinåunqilaK ikiorsiukalua-
råinilunit ICNAF, FN-ip atautsi-
mérssuartitsinera imåkut kigdleKar-
fingnik kisalo Danmark EF-ilo.
landsråde kåmagtortariaKarpar-
put ilungersutdlugo norKåissute-
KarKuvdlugo Danmarkime nålagker-
suissut neriorssumingnik erKort:tsi-
nigssånik, taimalo kigdleKarfiup a-
vasigdlisineKarnigssånik. åmale
landsråde kajumigsårtariaKarpoK a-
tautsimfssutigineKarKuvdlugo EF-ip
akuliutinginigsså nunavtine aulisar-
nikut kigdleKarfingmut, tamåname
napaniarnivtinut aperKutauvdluinar-
mat.
Men grønlandske interes-
ser vejer ikke i EF-sammenhæng
— og vel ikke engang i forholdet
til Danmark. Hvis ikke regeringen
holder ord og indfører 200 sømil
nationalt fiskeriterritorium og sam-
tidig indleder forhandlinger med
EF-partnerne i Europa om at re-
spektere det, så har regeringen
holdt de grønlandske politikere og
hele det grønlandske folk for nar
og handlet uanstændigt og an-
svarsløst.
Rejefiskeriet i Grønland har af-
gørende betydning for Grønlands
økonomi. Men det trues af uden-
landske rovfiskere, som vi hverken
kan komme til livs ved hjælp af
ICNAF eller FNs havretskonferen-
ce — og altså heller ikke gennem
Danmark og EF.
Vi må for alvor opfordre lands-
rådet til at sætte alle s’ejl ind på
at få den danske regering til at
holde ord — og skaffe den fiske-
rigrænseudvidelse. Men også op-
tage forhandlinger med EF om at
holde sig væk fra det grønlandske
fiskeriområde, som vi er så afhæn-
gige af.
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning understregede på sin konfe-
rence den 1. og 2. juli i Nuuk, at
der i forbindelse med olie- og
mineraludvinding i Grønland er
er række problemer med relation
til den grønlandske arbejder, der
bør afklares.
— Der var på konferencen enig-
hed om, at vi her i Grønland ikke
var forberedte, da der blev uddelt
koncessioner, og her tænker vi
især på oliekoncessionerne, siger
forbundsformand OdaK Olsen. —
Konferencedeltagerne mente, at
det var for tidligt, at der blev gi-
vet så mange koncessioner omfat-
tende så store områder til så man-
ge koncessionsansøgere.
— Vi erkendte også, fortsætter
OdaK Olsen, at vi på nuværende
tidspunkt ikke kan vende om, og
blev derfor enige om, at der, hver
gang en koncession gives, skal stå
i koncessionen, at der skal be-
skæftiges grønlandsk arbejds-
kraft i stedet for at bruge udtryk-
ket „så vidt muligt".
Det blev også understreget, at
der burde have været indgået
overenskomster, allerede før kon-
cessionshaverne går i gang med
deres undersøgelser, i stedet for
at man bagefter skal til at for-
handle om lønninger og arbejds-
forhold.
Kalåtdlit sulissartut Kåtuvfiata
atautsimérssuarnermine 1. åma 2.
juli Nungme ersserKigsarpå, ulia-
siornialernerup augtitagssarsior-
neruvdlo ingerdlåneKalernerånut
atatitdlugo ajornartorsiutit ardla-
ligssussut kalåtdlinut sulissartu-
nut tungassut, apencutitdlo tamå-
ko nalorninarungnaersartariaKar-
tut.
— atautsimérssuarnerme isu-
maKatiglssutigineKarpoK, uvagut
Kalåtdlit-nunåne måne piarérsi-
mångitsugut augtitagssarsiorsi-
naunermut akuerssissutit inerne-
risa nalåne, månilo angnerussu-
mik erKarsautigårput uliasiorsi-
naunermut akuerssissutit, taima
OKarpoK kåtuvfiup sujuligtaissua
OdåK Olsen. — atautsimérssuar-
nerme ilaussut isumaKarput, pi-
årpatdlårtcK taima angnertutigi-
ssunik ujardlerfigssanik angner-
torujugssuarne akuerssisimanerit
taimatutdlo ujardlerniartunut a-
merdlatigissunut.
— påsisimavarputaoK uvdlume
uteriarsinaunata (avdlångortitse-
riarsinaunata), taimåitumigdlo
isumaKatigigpugut, piaisinauner-
mik akuerssissuteKarnerit tamai-
sa akuerssissume ilåusassoK, ka-
låtdlit sulissartue sulissorineKdsa-
ssut una OKauseK atornago „sa-
pingisamik ajornartinago".
åmåtaoK erssendgsarneKarpoK,
isumaKatigissuteKarérsimassa-
riaKaraluartOK ujardlernigssamik
akuerissaussut misigssuilersina-
git, taorsiutdlugo måna kingusi-
nårérdlune akigssarsiat suliner-
— Problematikken omkring den
faglærte grønlandske arbejds-
kraft diskuterede man også, fort-
sætter OdaK Olsen, og vi siger
følgende:
— Hvis vi absolut skal bruge
vor i forvejen ikke for store stab
af faglærte arbejdere inden for
olie- og mineindustrien, vil vi sik-
re os, at der ikke indføres flere
udsendte til samfundet for at er-
statte de grønlandske faglærte,
der går ind i olie- og mineindu-
strien.
Det kræver formentlig strenge
love, men så må vi tage det med.
Vi kan ikke acceptere, at udsendte
skal erstatte de grønlandske fag-
lærte, der går ind i olie- og mine-
industrien. Det må så vidt muligt
være grønlandsk arbejdskraft, der
går ind, også selv om de ikke har
papirerne i orden. Man må kikke
på deres kvalifikationer — ikke så
meget på deres eksamensbeviser
o.s.v.
Desuden vil vi gerne sikre os, at
de fremmede firmaer — også dan-
ske — der vil blive beskæftiget
inden for olie- og mineindustrien
samt deres medbragte arbejds-
kraft, skal forlade Grønland, når
de er færdige med arbejdet, såle-
des at samfundet ikke yderligere
får tilført fremmede, der vil op-
tage vore tiltrængte boliger og ar-
bejdspladser.
mutdlo tungassut isumaKatigissu-
tiginialertugssauvdlugit.
— ajornartorsiutit kalåtdlit su-
liagssamik iliniarsimassut sulisso-
riniarneKarnerat åma encartorsi-
mavarput, OdåK Olsen nangigpoK,
imatutdlo OKarpugut: — suliag-
ssamik iliniarérsimassut amerdla-
vatdlåréKissut ilumut uliasiorner-
me augtitagssarsiornermilo ator-
niaruvtigik, nalorninaitdlisitaria-
Karparput aggersitat amerdlane-
russut nunavtinukartitåunginig-
ssåt kalåtdlit iliniarérsimassut
taorseriartordlugit uliasiornerme
augtitagssarsiornermilo sulissug-
ssatut.
ilimanarpoK såkortunik inatsi-
siliortariaKartoK, kisiåne avdlatut
ajornaKaoK. akuerisinåungilarput
aggersitat kalåtdlit suliagssamik
iliniarérsimassut taorsisagait u-
liasiornerme augtitagssarsiorner-
milo sulilersugssat. pisinaussaK
tamåt kalåtdlit sulissartut atorta-
riaKarput åma påpiarat pissaria-
Kartut pigingikaluarpatigigdlunit.
pisinaunere issigissariaKarput —
måko soraerumérnermut il. il.
agdlagartarujuit pinarnagit.
tamatuma saniatigut isumang-
naitdlisartariaKarparput takor-
nartat sulivfiutaisa — åma dan-
skit — uliasiornerme augtitag-
ssarsiornermilo suliaKartugssat
sulissutik ilagalugit Kalåtdlit-nu-
nåt Kimåsagåt, suliagssartik iner-
simaguniko, taimailivdlune kalåt-
dlit inoKatigit amerdlisarneKaute-
KarKunagit igdlugssaKarniarner-
put sulivfigssaKarniarnerputdlo
ajornakusorérsut tigorKunagit.
OdaK Olsen siger videre: — Det
blev også nævnt, at der i konces-
sionerne bør stå, hvor stor en pro-
centdel af arbejdskraften, der skal
være grønlandsk. Grønlandsmini-
steren har fra sit besøg for nylig i
Canada fortalt, at arbejdsstyrken
i de firmaer, der udvinder olie i
Nordcanada, for 60 procents ved-
kommende skal bestå af eskimoer.
Vi vil nu i gang med at undersøge,
hvor stor en procentdel, det grøn-
landske samfund kan klare at af-
sætte til olie- og mineralindu-
strien.
Der blev på konferencen ud-
trykt frygt for, at de mange frem-
mede, der vil komme til Grønland
og arbejde i forbindelse med olie-
og mineindustrien, vil kunne være
en fare for den grønlandske kul-
tur. For jernmalm-projektet i Isua
i Godthåb-fjorden har der været
tale om en arbejdsstyrke på man-
ge tusinde, og derfor var konfe-
rencedeltagerne meget betænkeli-
ge ved, at man allerede nu er
langt fremme med planerne om,
at så mange fremmede skal herop
og arbejde i olie- og mineindu-
strien.
Endelig mente nogle af delta-
gerne, at man i forbindelse med
energispørgsmålet bør overveje
mulighederne for kulbrydning på
Diskoøen, hvor der er store kul-
forekomster, slutter OdaK Olsen.
b.
OdåK Olsen nangigdlune OKar-
Pok: — taineKarportaoK, akuer-
ssissutine åma ilaussariaKartoK,
sulissugssat procenté Kavsit kalå-
liusassut. Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterip Kanigtukut Canadame ti-
kerårnermine OKautigisimavå, su-
livfiutilingne Canadap avangnåne
uliasiortune sulissut 60 procenté
eskimujusassut. måna autdlarti-
tariaKarpugut misigssordlugo, Ka-
noK procent angnertutigissoK uli-
asiornerme augtitagssarsiorner-
milo kalåtdlit sulissartuisa nå-
magsisinauneråt.
atautsimérssuarnerme ersissu-
tigalugo taineKarpoK, uliasiorner-
mut augtitagssarsiornermutdlo
tungatitdlugo takornartarpagssuit
Kalåtdlit-nunåliartugssat suliv-
dlutigdlo, kalåtdlit kulturiånut
navianauteKarsinautiginerat. Nup
kangerdluata timåne Isuane tai-
neKarsimavoK tusintilikutåt suli-
ssorineKarnigssait, taimåitumig-
dlo atautsimérssuaKataussut år-
dleriput månangåK takornartat
suliartortut taima amerdlatigissut
pilerssårutaulerérsimanerat ag-
gersitagssat sulivdlutigdlo ulia-
siornerme augtitagssarsiorner-
milo.
kisalo ilaussut ilait isumaKar-
put nukigssaliutit encarsautigalu-
git periarfigssat misigssorneKar-
tariaKartut Disko-me aumarssuit
piarneKarKilernigssait, OdåK Ol-
sen naggasivoK.
b.
EF strammer
sit greb om os
GAS uliasiornerme augtitagssarsiornermilo kalåtdlit sulissorineKarnigssånik:
misigssortariaKarparput
sulissartut KanoK amerdlatigissut
inuiaxativta atorfigssaKartmgn<ait
3