Atuagagdliutit - 15.07.1976, Blaðsíða 18

avdlatut ajornartumik
landsrådip amerdlanernik
tugtutaxamigssax
piumåsavå
Chr. Vibe-p dr. phil.-ssup landsrådip upernå aulaja-
ngerneranut tapersinera såkortumik issorineKartoK
AG-p ildngutagssiaK imditoK
tigusimavå, sule Lars Chem-
nitz sap. ak. OKauseKartinago
ukiamut tugtuniarneK angni-
kitdlisitdusdngitsoK. taimdika-
luartoK ildnguparput pissutiga-
lugo, ilangussap tungaviussut
pingårtut sarKumiumagit:
landsrådip upernakut 1976 ataut-
simlnerane, isumaKatiglssutigine-
KarpoK, inuit aulisarnermik pini-
arnermigdlo inussutigssarsiuteKa-
vingitsut tapertaKångitsutdlunit
matuma kingorna tugtuniarKu-
ssaujungnåisassut.
isumaKatigissut tåuna ingerdlå-
neKåsagpat åssigalugit tikågug-
dlingnut nånunutdlo aulajanger-
sagkat, inuit ikigtoralårssuit ki-
simik sujunigssame tugtuniarsi-
nautitåusåput.
aulajangerneK tamåna politiki-
kut nalilersorniarnera sujunigssa-
me aitsåt ugtorniarneKarsinåu-
saoK. nårnagineicanginguatsia-
KaoK, inuitdlo ilarpagssuisa tug-
tuniarfiussartunitut nunarKatigit
inoicatigingneranut akomusersu-
titut issigingmåssuk, agssortussu-
tigssiåinaussututdlo, tauva naut-
sorssutigissariaKarpoK aulaja-
ngersagkat agsut unionrutineKar-
tartugssaussut. inoKatigingne ta-
mane takuneicartarpoK aulaja-
ngersagkat maligtarissagssanutdlo
inugtaussunit kukussutut åmalo
inoKatigingnerup ingerdlavdluar-
nigssånut ilerKorigsårnermutdlo
akerdliussutut issigissat, akerdli-
lersugauvdlutigdlo avdlångorti-
niarneKartardlutik inugtaussunit.
tåssa inoKatigit ineriartornerisa
maligtarissagssat pissariaKalersi-
tarpait, taimåitutdlo inugtaussu-
nit pissusigssamisårsorineKartar-
dlutigdlo malingniarneKartarput,
pissutigalugo ericortusorineKara-
mik imåingitsoK uniornutinerisi-
gut pitdlautisiagssaK ersigigami-
ko.
kalåtdlit tugtue kitåne nanig-
ssåuput Påmiut erKåinit avang-
namut Inglefield Land-imut, å-
ssigingitsunigdlo amerdlåssuse-
Kartardlutik sinerissame sermer-
ssuaK tikitdlugo angalaortardlu-
tik.
magister Chr. Vibe-p påsissu-
tigssiai maligdlugit kalåtdlit avi-
sine, tugtut nujuartat ukiut 62
ingerdlaneråne amerdliartortuåi-
nartarput, tåssa imåipoK ima pi-
ssardlutik, tamatuma nalåne tug-
tut amerdliartuinariardlutik tå-
ssångåinaK ikileriarujugssuartar-
dlutik kingornalo kigaitsumik a-
merdliartorKilersardlutik. magi-
sterip navsuiautai maligdlugit, u-
kiune måkunane tugtorpagssuå-
ngorsimagamik taimatut ikiliar-
tupilulernigssåt KanigdlisimassoK.
tugtut nungunginigssåt pissutiga-
lugo Chr. Vibe-p landsrådip au-
lajangernera tapersersorpå.
umassut aulajangersimassut a-
merdlanertigut amerdliartupilor-
tarput najorKutaralugit umassu-
mut tåssunga nerissaussartut a-
merdlåssusiat kigdlilersimårne-
Kartardlutigdlo åma umassup
tåussuma piniartigissainit. tugtut
piniartigissåt umassoK avdla tå-
ssa amaroK, tugtut nåparsimassut
nukigdlånganeritdlo pissarissar-
dlugit, taimailivdlune tugtut nu-
kigtunerit perKingneritdlo kisimik
umassortaussardlutik nungutsai-
liuissutut. taimatut amerdlåssu-
sisa ingassagpatdlålernavérsårti-
taunerat Kalåtdlit-nunåne atu-
ngilaK uvdlume amarKut nungu-
simangmata. tauvale autdlainiar-
tartut amarKumut taorsiuput a-
merdlavatdlålinginigssåt isumagi-
ssugssauvdlugo.
avdla amerdlavatdlålersitsina-
vérsårtoK pingårtoK tåssauvoK
tugtut nerissagssaKarsinaunerat.
nåmagtunik nerissagssaitångigpat
ilait perdlerdlutik toKoråsåput.
nerissagssatdle nungugsimagpata
nunane issigtune agdlåt sivisoru-
jugssuarmik naujartorKigtarput
nåmagtunik amerdlåssuseKaler-
nigssamingnut tugtut kingumut
amerdliartorKilersitdlugit. nunap
ilåne nerissagssat nungulerpata
tugtut sånginerit piarKatdlo na-
jugkap avatånut kigdleKarfiussu-
nut tatissåusåput neriniartarfit
Kimagdlugit, tamånilo nerissagssat
„nungugpata" tugtut tamåko i-
ngerdlacrKilersariaKartarput ne-
rissagssarsiordlutik.
1974-ime 1975-imilo påsineKar-
put pissarineKardlutigdlo tugtut
sujornagut pissaussartunit amer-
dlanercKissut, 1975-imilo påsine-
KarpoK KaKutigortumik pissartoK,
tugtut agsut mikivdlutigdlc sa-
lugtut, tunoKångivigdlutik, neri-
ssardliulernigssamingnut sitdli-
matigissartagaraluamingnik. pi-
ssutsit tamåko ilimanarsisipåt,
nerissagssaerutilersut. Chr. Vibe
erKortumik isumaKarunarpoK så-
kortumik tugtut ikiliartoralug-
tualersut.
kisiånile taimatut nungugtug-
ssatut pissusiussartunut inuk pi-
ssauneKardlunilo periarfigssanar-
poK akornusinigssamut. kisiånile
AG modtog følgende indlæg,
før Lars Chemnitz oplysning i
sidste uge om, at der ikke sker
begrænsninger i rensdyrjagten
til efteråret. Vi bringer allige-
vel indlægget, fordi det inde-
holder principielt væsentlige
meninger:
Under det grønlandske Landsråds
forårssamling 1976 blev det ved-
taget at kun personer, der har fi-
skeri og fangst som hoved- eller
bierhverv, fremover må drive jagt
på rensdyr.
Såfremt denne vedtagelse bliver
administreret på linje med tilsva-
rende bestemmelser for sildepi-
skere og isbjørne, vil kun et meget
begrænset antal personer frem-
over kunne drive jagt på rensdyr.
Om denne beslutnings politiske
betydning kan kun fremtiden dan-
ne et skøn over. Upopulær er den
tilsyneladende, og da den af man-
ge mennesker i de traditionelle
rensdyrjagtområder betragtes som
en udfordring til sameksistensen
mellem befolkningsgrupper, og
kun egnet til at yppe kiv, må et
betydeligt antal overtrædelser for-
ventes. I ethvert samfund ses det
at forordninger og regler, der af
befolkningen skønnes forkerte og
stridende mod samfundets trivsel
og moralopfattelse, vil blive mod-
arbejdet og forsøgt ændret af be-
folkningen.
Det er samfundets udvikling,
der gør regler nødvendige, og så-
danne vil af befolkningen blive
skønnet hensigtsmæssige og blive
overholdt, fordi de føles rigtige og
ikke på grund af en trussel om
straf for overtrædelse af bestem-
melserne.
Den grønlandske vildrenbestand
findes på vestkysten fra Frede-
rikshåb distrikt nordpå til Ingle-
field Land, og optræder i varie-
rende antal langs kysten i bæltet
fra havet til indlandsisen.
Efter magister Chr. Vibes oplys-
ninger i den grønlandske presse,
undergår vildrenbestanden en ca.
tamåna aitsåt pisinauvoK angner-
tuneroKissumik autdlainiardlugit
pissaKarfigissarnerisigut, Kanga-
tut auvarfingnånlnaK pinane å-
male nunap timiviane piniardlu-
gi't. piårdluinartumik tugtut iki-
lisartariaKarput angnertumik,
1976-ime autdlarterérsumik, tug-
tut nungugatik perdlerånginiå-
sangmata kingunigssame kalåtdlit
nerissangnåvisut pigineKéinarniå-
sangmata åmalo imana nunanut
avdlanut tunissagssiarinerisigut
landskassimut akigssaileKissumut
iluaKutigssatut.
Afrikame umassut ilaisa ericig-
sisitaunerat misilingneKarsimavoK
nunaminerne aulajangersimassu-
ne sordlo løvit navguaitsutdlo. ta-
62-årig udviklingscyklus, d.v.s.
udviklingskredsløb, i hvilken pe-
riode antallet af dyr vokser støt,
for så pludselig at falde meget
brat, for igen langsomt at vokse.
Ifølge magisterens udsagn står
den i disse år meget store bestand
af rensdyr lige foran et drastisk
fald i antallet af dyr. Med det
motiv, at beskytte bestanden, an-
befaler Chr. Vibe Landsrådets be-
slutning.
En dyreart begrænses normalt i
eksplosiv udvikling af mængden
af fødeemner samt af nævnte
dyrearts naturlige fjender. For
rensdyrs vedkommende er en så-
dan naturlig fjende ulven, der ta-
ger de syge og svage dyr, hvorved
kun de stærkeste dyr bevares i
stammen.
Denne begrænsningsmekanisme
mangler Grønland, hvor ulven i
dag er uddød. Jægeren har da
måttet træde i ulvens sted som
begrænsningsmekanisme.
En væsentlig mere betydnings-
fuld begrænsningsmekanisme er
mængden af fødeemner. Er der
ikke føde nok til dyrene, må en
del af disse dø af sult. Er føde-
emnerne imidlertid opbrugt, vil
det i arktiske egne vare endog
meget lang tid før ressourserne er
blevet så rigelige igen, at rens-
dyrbestanden igen kan vokse.
Når mængden af fødeemner er
ved at slippe op i et distrikt, vil
de svageste og yngste af dyrene
blive trængt bort fra de bedste
græsgange og ud i yderdistrikter-
ne, og når disse er „nedgræsset"
fortsættes vandringen efter mad.
I 1974 og 1975 er der observeret
og skudt et væsentligt større an-
tal rensdyr end i tidligere år, og
for 1975 er der observeret det
særlige fænomen, at dyrene har
været usædvanlige små og magre
og ganske uden det fedtlag ned
over ryggen, der danner reserver-
ne for dyrene i dårlige tider. Dis-
se forhold tyder på, at der er for
månale kinguneitarsimavoK £lma-
ssut amerdliartupilorpatdlåmerå-
nik, periausertigdlo avdlångortl-
tariaKarsimavåt umassut tamåko
piniapilornerisigut nunap ilåne
kigdlilingme nerissagssarisinau-
ssait. nungoreunagit. taimatut ku-
kussorsimaneK Kalåtdlit-nunåne
nangerKerKunångikaluaKaoK, tå-
ssame naussut issigtume amerdli-
artortarnerat kigaeningmat nu-
nane kiagtunit ajomipilorujug-
ssuarmik pissoKarsinauvdlune.
landsrådip aulajangernerigalu-
ane ukiåkut atautsiminermine av-
dlångortitariaKarpå agdlåtdlo er-
nlnaK amerdlanerussunik pissa-
KamiarnigssaK inåssutigissariaKa-
raluardlugo. peitatigalugo tugtut
nujuartat atugait misigssorne-
KartitariaKarput sapingisamik
piårtumik. taimatut misigssuinig-
ssaK nåmagsineKarsmauvoK skan-
dinaviame samet ardlagdlit mi-
sigssuisitdlugit, tåuko ukiut tu-
sintigdlit misiligtagkamikut naut-
sorssuisinångorsimangmata tug-
tut nujuartat nunane issigtune
KanoK nungutsailiornigssånik.
inatsisileritoK.
mange dyr, samt at fødeemnerne
er ved at slippe op.
Chr. Vibe har formentlig ret i,
at den omtalte stærke nedgang i
bestanden af rensdyr står for dø-
ren.
Mennesket har imidlertid magt
og mulighed for at bryde denne
cyklus. Men dette kan kun ske
gennem en stærkt udvidet inter-
siv jagt, ikke blot i de traditionel-
le jagtdistrikter, der er dyrenes
yderdistrikter, men også længere
inde i landet.
Der må meget hurtigt ske en
kraftig reduktion i rensdyrbestan-
den gennem en kraftig nedskyd-
ning, allerede i 1976, om bestan-
den skal bevare sin rolle som tra-
ditionel grønlandsk proviant og
eventuelt gennem eksport som til-
skud til den magre grønlandske
landskasse.
I Afrika har man forsøgt med
fredninger af visse dyrearter, så-
som løver og elefanter, i visse af-
grænsede nationalparker. Dette
har imidlertid bevirket en meget
voldsom tilgang af dyr, og man
har måttet ændre politik derhen,
at man har iværksat en endog
meget kraftig nedskydning af dis-
se dyr til en bestand, som det be-
grænsede område, med dettes fø-
de kunne absorbere. Denne fejlta-
gelse skulle nødig gentages på
Grønland, hvor følgevirkningerne
på grund af de meget langsomme
vækstmuligheder vil være langt
alvorligere end i de tropiske
lande.
Det grønlandske Landsråd bør
omgøre sin beslutning og bør alle-
rede i efterårssamlingen opfordre
til øget jagt på rensdyr.
Samtidig bør en undersøgelse af
vildrenens vilkår igangsættes hur-
tigst muligt. En sådan undersøgel-
se vil kunne gennemføres af et
antal skandinaviske samer, der
har årtusinders traditioner for be-
dømmelse af en vildrenbestands
overlevelsesmuligheder i arktiske
egne. Juristen
Rensdyrjagten må øges for at undgå, at den grønlandske rensdyrbestand
trues af sultedød.
tugtuniarneK angnertusisitariaKarpoK, kalåtdlit tugtue perdleralerKunagit.
Landsrådet bliver
nødt til at kræve
øget rensdyrjagt
Stærk kritik mod dr. phil. Chr. Vibes anbefaling
af landsrådets forårssamling
18