Atuagagdliutit - 22.07.1976, Blaðsíða 20

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
i m mg erna vérså rtut
pivdlugit navsuiaut
uvagut någgårtussugut (lutheri-
kussugut) kuissutivtine pingasu-
nik sorssutagssaKarpugut kristu-
miussutsivtinut aserutausinaussut
pinavérsårnigssåinut. uvagutdlo
kristumiussutsivtine sorssutag-
ssavta pingajoråt imerajungneK.
tamåna tungavigalugo ilagingne
imingernavérsårtut pilersineKar-
tarput. ilagit nangmingneK ernar-
sauiigisinauvåt akeraringinamikit
peKatauniartariaKardlutigdle. ki-
siåne imingcrnavérsårneK atausl-
naussumit ingerdlåneKångilaK, ki-
siånile imingernavérsårtut penati-
gigfé åssiglngitsut atautsimut kå-
tuvfeKarput „Det hvide Kors" ki-
sime pinane.
„Det grønnne Bånd" kåtuvfing-
me silatånilunit naluvarput.
KuleKutaK imartOKaoK, imåipoK:
KånginagagssåungilaK. téuname
inunivtinlpoK. imåipoK naussutut
naujartortarpcK. agdlaisiliorner-
me erKaimassagssat angnerssåt.
naussusiatut sanassagssarput?
någga! OKautsivut nipiuput —
utornatserpunga — nipiuinångit-
dlat, oKalungneruput. inup oka-
lungneratut agdlangneKarlaria-
Kartut, taimåisimåputdlo!
OKautsivut avdlångcriartortar-
put, tåuna påtsugagssåungilaK.
Kølipautinik akuinikut Kalipaut
avdlångcrsinaussarpoK, Kalipaut-
dle ingmine pingortitauvoK, o-
Kautsivutdlo taimåiput. taimåitu-
mik tupingnartuliornikut a i-lo
taortigéKåtasångilagut. naKineri-
me pigissarerérpavut, pigissag-
ssarsiat iluatingnardluartut, ka-
låtdlisut OKariartautsivtinut na-
lerKutdluartut, iliniartitsinerme
pingårnerssaussut.
tåukununa ersserKigsarKilårpa-
ra oKautsivta ima avdlångorasuar-
tigiumårnerat, sujunigssame té-
marumårnerat ånilångatigissaria-
Kalerdlutik. agdlagtauserme nutåK
ima piumassårssutautigilersug-
Verdens mest solgte
fra 2 til 200 hk
Leveres på hele kysten
Båd & Motorservice
v/Jacob Padaraen
Box 15
3912 Sukkertoppen
Telefon: 1 - 3311 Telegram adrease: Bidmotor
uvgunale erssersiniagkåka nait-
sumik tugdleriårdlugit agdlautigi-
lasavåka inungnut ‘ påsivdluarne-
rorKuvdlugit:
1. Danmarkime imingernavér-
sårtut peKatigigfisa kåtuvfiata
inatsisai maligdlugit „Det hvide
Kors" kåtuvfingmut ilaussortausi-
nåungilaK kåtuvfiup maligtari-
ssagsså una atunginamiuk: „kina-
lunit imingernavérsårnermut
ilausscrtångorsimassoK imingit-
dluinardlunilc imertitsingitdlui-
nésar.gmat, taimågdlåt nerdlivili-
arnerme vine pisinauvå"".
2. Det hvide Kors angutåinarnut
ir.ersimassunut peKatigigfiungmat
mérKanut arnanutdlo pinane.
3. imingernavérsårtut peKati-
gigfé tamarmik sarKarmiortik ma-
ssauvoK kikut tamarmik ingmikut
agdlagtauseKalersugssauvdlutik,
tåssa naussutut nagguveKånging-
mat. aujukulunit danskit agdlag-
tautsimingne nipit erssingitsut a-
tcrtuarpait — ilarpagssuilo tamar-
mik ingmikut agdlagtausexardlu-
tik.
agdlagtautsime nutåme i-p a-
vdlo ingmikordluinarnerat Lars
Møller Lund-ip soruname taorse-
rumångilå. åmame pissariaKångit-
dluinarpcK! taimailicrsimagalua-
runime iliniartitsissunane aliniar-
titsissusagaluarame. taitsiåinarpa-
ra — tungavitdliuko!
mérKat ersserKingnerussumik:
kalåliarKat åma inunguput nau-
ssutut imertertuartarianartut, nu-
name nauvfiånit avdlamut nug-
ssuinartariaKångitsut. åssersutigi-
nardlugo: Hitlerip misileriaralu-
arnialerpå, avdlatdle tungaveKar-
neruput.
uko inuiåussutsimik pingårtitsi-
vatdlårtutut påsissariaKångitdlat,
agdlagtauserdle nutåK taima isu-
maKarneruvoK.
OKautsivtale imartugissaunerat
pissutaussutut isumaKarfigineKa-
runångeKingmat agdlagtautsivti-
nik avaleKUtaiauniartut — aseror-
teriniarneruvdluinarmat — lands-
rådivta suliarerKigtariaKarpå, a-
tarKinåssusinaK tungaviginavér-
sårdlugo, artornarneruneralo —
taimame oKautigineKartarmat •—
ugperinavérsårdlugo.
Adam Egede.
ligdlugo ingmikortitersimassut
peKatigigfingmingnut tungavili-
ssumik isumå maligdlugo peKati-
gigfingmingnik ingerdlatserKune-
Karput.
4. peKatigingnut tamanut ilisi-
marnuneKarpoK imingernavérsår-
tut peKatigigfé tamarmik tamå-
kuernianik suleKateKångingmata.
5. kinalunit ilaussortåungitsoK,
imalunit imingernavérsårtut pe-
Katigigfinut avdlanut ilaussortau-
ssok peKatigit ardlaisa katisima-
nerine ilaorKuneKångingmata, sar-
Karmiuata åssinganik peKångiku-
ne katisimanerme sarKumissug-
ssamik. taima peKatigit avdlat
pingårtumik taigdliat atuarångav-
kit agdlauserput KatsuneK saper-
para, atauserdlo issuaivigilårdlara
imåitoK:
„OKaritsivut pissaunerup nipigai,
iluutame umartitaussup pigai,
toKusanatipdlo nipauput;;
erinap nipata ilapsissarai,
tusartutdlo Kimaptitduput . •
agdlagåinaugaluarput. OKautsiv-
tinutdle atavdluinarmata avigsår-
tineKarsinåungingmatalo — „u-
massugamik" — agdlausiatalo pi-
kunaKutai Kulånitut ataisigut ti-
tartarpåka — tungavisigut påsi-
nialåriåsagivut.
taigdliortuvta isumå åma oKau-
seKatigingnut isumai anersåvanit
timånut pisimåput. anersåK såi-
måunikut tunissutisiaK. taimåitu-
mik OKautsivut „pissaunerup ni-
pigssainik" agdlagsimavai. OKaut-
sivut agdlagångorput pissaunerup
pé. „pissaunermit" uvagut inuit
pisinaussavta inordluinagånit, tai-
måitordle tarratut takusinaussav-
tinit pissuput. „pissaunerup" na-
lussaraluavta Hans Egede avKuti-
galugo uvavtinut kalåtdlinut åi-
neKarsimassup agdlangningortisi-
mavai, uvagut kalåtdlit Kujassa-
riaKalersimavdluta, inuiaKatigi-
ngussugut ikigtut, taimåitordle o-
Kautsivta ingmikut itdluinarnerat
pissutigalugo agdlausigssåinik
navssårniartariaKalersisimang-
magit. tamåna angunenarsimavoK
pitsångoriartortuåinarsimavdlu-
nilo.
ilaussortait peKatigingnut avdla-
nut kåtutitdlugit atautsimut su-
julerssorneKarsinåungitdlat. peKa-
tigit tamarmik ingmikut sulivfi-
gineKarnermikut tungaveKarma-
ta. sujulerssorteKartarputdlo ator-
fingmingne pissugsséussusertik
maligdlugo sulissunik.
taimatut imingernavérsårtut
sulinerat ingmikut kikungugaluit-
dlunit ilisimassariaKarpåt nålag-
kersuinermut akerdlilersuissu-
ngingmata, akerdlianigdle suli-
nermikut. nålagkersuissunut ta-
manut tungåssutilerujugssungma-
ta, agdlåt inatsisilioKatausinau-
ssardlutik. åmalo kungeKarfivta
inatsisai tungaviussut maligdlugit
kungeKarfivtinut inugtåussutsivti-
nut angisorssuarmik nangmaKa-
taunermik ajunginerussumik tu-
ngaveKartuput.
taima imingernavérsårtut suli-
nermingne politik demokratiskiu-
ssok atorpåt.
tåukume malingikaluaruvtigik
mumisitsissusaugut. T.E.
nalautsornerinåungilaK Samuel
Kleinschmidt Kalåtdlit-nunavtine
inungorsimangmat. „pissauneruv-
dlo nipigissainik" kivfartuteKar-
nigssamik tunissutisiane påsivdlu-
go Kasusuingårdlune sulinera su-
alfkusersuinerungilaK
Aluagagdliutine junip 24-åne si-
samångornerme 1976-ime sarxu-
mersume Kup. 24-me agdlauseri-
ssame, (Otto Steenholdt-ip) ag-
dlagånut akissutimineK.
tupigusuligineKarsinåungitsumik
ukiune måkunane iliniartitsissug-
ssaileKineK perKutigalugo nunar-
put tamåkerdlugo ajornartorsiuti-
gineKartcK nalungitdluinarparput.
tamånalume pissutigerpiardlugo
naluneKångilartaoK uvagut time-
læreriussugut pisinaunerput ta-
måkerdlugo mérKanik atuartunik
tigumingnigtarsimavugut måssa
nalunago iliniarsimassorssuartut
suleriarsinaunata. taimalume uv-
dluvtine mérKane iliniartitsissuni-
lo piumassarissaussut angnertu-
ngåKissut. timelæreriuvdlune ta-
måko nalunagit pissugssauvfing-
migdlo tigumingnigtuvdlune ili-
niardluarsimassorssuartutdlo av-
dlatut ilivdlune ukiup uvdlorpag-
ssuine atuarfiussune mérKane ti-
gumissane ikigtungugaluanilunit
uvdlut nagdliutarput ilungersu-
nartorujugssuit avdlatut ajornar-
tumik alikusersui nerinåungitsu-
mik sulivfigilertagkavut. alikuser-
suinardlugime sulivfiginiåsaga-
luaruvtigik sumut iluaKutåusava?
aperKut tamåna nalungilarput Ka-
noK akisavdlugo.
ajussårnartarpoK politikimik
suliaKartortavut taimatut inug-
taussunut avisit, radio atuagag-
ssiatdlo sutdlunit avKutigalugit
sarKiimiussissarångata. tåssuna
tatigeKatigingnigssaugaluaK inug-
taoKatigingnerme akornuserne-
KartarpoK angnertorujugssuarmik.
agdlagaK una naitsungugaluar-
pcK isumaliutigauna uvangåtaoK
Atuagagdliutit kigsautigSt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sflt sapatit akunere tamaisa
sarKUmiutarumavdlugit. tal-
måitumik Kinutigarput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarkuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguncK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnaustnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk Onga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godtliåb.
le uvdlume 1976-ime tOKUsimångi-
laK. „pissauneK" toKusinåungilaK.
„pissauneK" agdlagångorpoK, „ili-
simatorpalugtumik". — tåuna ti-
minut anersålingnut — kalåtdlip
nikanartungugaluvdlunit ilikarsi-
naussånik, agdlautsikutdlo „pi-
ssaunerup nipainik" timimut u-
massumut tuniusinaussånik ag-
dlagtariaKalersitdlugo.
agdlautsimik nutåmik agdlari-
ardlugo isumasioriaruk! ss-ip er-
dlingnautå ama ersserKeKaoK.
Adam Egede.
issertuinarnago Atuagagdliutikul
sarKumiuniariga naKineKåsagpal
KujåssuteKardlunga.
timelærer
Johannes Semsen, Igaliko.
Om børns
slikke-trang
Tak for et par glimrende og tilta-
lende artikler om forsøgene på at
begrænse slikkeriet i Arsuk Skole.
Men — ak! — hidtil har ethvert
forsøg på at begrænse børns slik-
keri i det lange løb vist sig at
være forgæves.
Lærerrådet i Arsuk efterlyste
„andre gode ideer" — og det er
der da så sandelig!! Og måske
mere betydningsfulde end både
børstning og fluorskylning: Nem-
lig sukkerfrit slik! (Især det sven-
ske Lycasin-slik, en slags sorbitol-
slik, som findes som bolcher, slik-
kepinde og lignende snask, og som
smager præcist lige så godt som
almindeligt slik).
Det her er ikke stedet at gå ind
på en mere videnskabelig udred-
ning, bl. a. af dr. Frostells labo-
ratorie- og kliniske forsøg o. m. a
Men dette slik er altså fri, ellei
praktisk taget fri for at fremkalde
huller i tænderne.
Jeg har store forhåbninger om
at forhandlinger nu vil komme
gang om at indføre dette slik
grønlandske butikker — i stede
for det hidtil solgte, som fremkal-
der så megen elendighed og li-
delse ...
N. Keiser-Nielsen
dr. med.
inupimiårqanik
imiårqanit nalinginaus-
sunit akiki'neroqalune.
Hveranden
lys øl-drikker
vælger
Lys Faxe.
-langt billigere end en
almindelig pilsner.

HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
OKautsivut
agdlauserput Kat-
suneK saperpara
20