Atuagagdliutit - 22.07.1976, Page 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Spørgsmål til politikerne
I dag, hvor debatten om uddan-
nelse og erhverv samt om hjem-
mestyre er på sit højeste, er der
dukket adskillige spørgsmål op,
der vedrører uddannelse og er-
hverv. For at drøfte disse spørgs-
mål holdt erhvervsuddannelsens
lærere et møde i Qorqut ! tjåen
fra 8. til 11. juni i år, Her korn
man bl.a. ind på politikernes fil-
knytning til uddannelse og er-
hverv.
Et landsrådsmedlem og nogle
specialister deltog i mødet, og de
blev spurgt, hvad de vidste om
sagen, og hvilke planer de har for
fremtiden angående erhverv og
erhvervsuddannelser.
Man drøftede også den ringe på-
virkning fra samfundet på uddan-
nelse og erhverv, og det blev slået
fast, at politikerne har medansvar
herfor, idet vi mener, at politiker-
ne flere gange vedtager sager, der
kan skabe vanskeligheder for
samfundet. En årsag til dette kan
være, at politikerne har for ringe
kendskab til, eller har foretaget
for få forhåndsundersøgelser af
sagerne der vedtages.
Når man tænker på erhvervs-
uddannelsen, som den ser ud i
dag, og på de elever, der optages
på skolerne, må man konstatere,
at de enkelte skoler mest ledes
ud fra de interne forhold på den
enkelte skole. Er dette system det
rette, når man tænker på frem-
tiden?
Skolernes lærere skal ikke be-
stemme over samfundet. De skal
hjælpe samfundet med henblik på
fremtiden, men lærerne får pro-
blemer på grund af politiske ved-
tagelser.
Når man tænker på barnet, der
vokser op, ved vi, at barnet før
skolealderen bliver anbragt på
børneinstitutioner, mens forældre-
ne er ude i erhvervslivet. Så kom-
mer barnet i skole, og efter endt
skolegang skal det begynde på en
erhvervsmæssig uddannelse. På
grundlag af sin opdragelse vælger
barnet et fag og dermed også sit
erhverv. På den måde fortsætter
erhvervsuddannelsen opdragelsen
af barnet.
I dag er det meget begrænset,
hvor mange elever der kan opta-
ges i erhvervsuddannelsens sko-
ler. Antallet af unge, der går ud
af skolerne, vokser, og det kan
ikke undgå at få følger set i for-
hold til erhvervsuddannelsens fa-
ciliteter. Der vil komme flere er-
hvervsmuligheder, samtidig med
at tiden ændrer dem.
Flertallet af mødedeltagerne
lagde ikke skjul på, at erhvervs-
uddannelserne er samfundets eg-
ne — og derfor må hele samfun-
det være med til at præge uddan-
nelserne, da erhvervsuddannel-
sens skoler er det sted, hvor de
unge, der søger erhverv, kan for-
beredes til det erhverv, som sam-
fundet har behov for, de træder
ind i.
Ligeledes blev der ikke lagt
skjul på, at man fra politikernes
side savner en række forskellige
krav om erhvervsuddannelse. Som
eksempel kan nævnes det mang-
lende politiske standpunkt inden-
for folkeskolen.
Det er jo politikerne, der skal
gennemtænke samfundets krav,
inden disse realiseres, og hvis der
er behov for det, har de pligt til
at tilstræbe at løse problemerne
for samfundet, samt at have det
fornødne materiale klar hertil.
uvdlumikut atuartitsinerup suliv-
figssaKarniarneruvdlo sangmine-
Kalerugtorfiane åmalo nangminer-
ssornerulernigssap tåikartorneKa-
lerugtorfiåne aperKutit åssigingit-
sut Kagfakålersimåput iliniarti-
tauneK sulivfigssaKarniarnerdlo
tungavigalugit.
tamåkulo erKartorniardlugit
K’orKune inutigssarsiutinut ilini-
artitsissut atautsimlsimåput 8. ju-
nimit 11. juni ilångutdlugo. tåssa-
nilo erKartorneKarsimavdlutik a-
perKutit iliniartitaunermut inutig-
ssarsiuteKarnermutdlo tungåssu-
tenartut, tåukunungalc politikerit
suniutait erKartorneKarsimavdlu-
tik.
atautsiminerup ingerdlanerane
landsrådimut ilausscrtamik ing-
mikutdlo ilisimassalingnik peKa-
tausscKarsimavoK påsiniarneKar-
simavdlunilo tåukua KanoK iliu-
seKarsimanere sujunigssamilo su-
nik pilerssåruteKarnere iliniarti-
tauneK sulivfigssaKarniarnerdlo
erKarsautigalugit.
atautsiminerme CKauseKautit a-
perKutitdlo åssigingitsut sarKume-
rarsimåput inuiaKatigingnut soku-
tiginauteKartut. • uvdlumikutdlo
inuiaKatigit iliniartitaunermut su-
livfigssaKarniarnermutdlo suniu-
tikipatdlårnerat ilångutdlugo er-
KårlorneKardlune, åmalo politike-
rit pissussuteKarnerat miserratigi-
neKarane. tåukume ardlaligtigut
aulajangigaKartarmata inuiaKati-
gingnut ajornartcrsiutaulersinau-
ssartunik. tamånalo patsiseKaru-
nardlune aulajangivfigineKartu-
nut ilisimassakissusermik imalu-
nit påsiniaerKårsimånginernik.
inutigssarsiutitigut atuarfit pio-
rérsut tåukunanilo atualersartut
På grundlag af ovennævnte vil
mødedeltagerne stille følgende
spørgsmål til politikerne:
1. Skal folkeskolen og erhvervs-
uddannelsen i højere grad tilpas-
ses eleverne/uddannelsessøgende?
2. Hvad er formålet med er-
hvervsuddannelsen? Skal uddan-
nelsen give erhvervskompetance
udenfor Grønland?
3. Hvilke sprog skal anvendes i
undervisningen i folkeskolen? In-
denfor erhvervsuddannelsen?
4. Skal alle unge uddannes til
det, de selv har lyst til? Eller skal
man tilbyde dem lærepladser ef-
ter samfundets behov?
5. Med hensyn til følgerne må
det snarest undersøges, hvilke er-
hverv man har behov for i dag og
om 10—20 år. Det må politikerne
tage stilling til.
6. Hvad er det, vi vil opnå i
Grønland?
pissutsit najorKutarineruvdlugit
ingerdlåneKarput, sujunigssaK er-
Karsautigalugo tamåna pissusig-
ssamisornerpa?
atuart'ingnime iliniartitsissussut
tåssåungitdlat inuiaKatigingnut
aulajangissugssat, tåssaliuna inu-
iaKatigingnut ikicrtauvdlutik atu-
artitsissussut, inuiaKatigit suju-
nigssaKarnigssåt sujunertaralugo,
nålagkersuissutdle aulajangineri-
sigut ajornartorsiortitaulersardlu-
tik.
mcrardle peroriartortoK erKar-
sautigigåine nukanganerminit a-
tualernigssane tikitdlugo paor-
Kingnigtarfingnut inigssineKartar-
poK angajorKåme inutigssarsior-
nerine. tauva atualersarpoK, atu-
arninilo nåmagtikuniuk inutig-
ssarsiornigssane autdlartinialer-
sardlugc.
peroriartornermine KanoK pe-
rorsarneKarsimanine tungavigalu-
go aulajangertarpoK sunarpiaK
soKutigalugo sulivfigilisavdlugo,
tåssa inutigssarsiutigilisavdlugo.
taimailivdlune inutigssarsiutinut
atuarfit perorsainermik nangitsi-
ssuput.
uvdlumikutdle inutigssarsiuti-
nut atuarfit atuartoKarsinåuput
kigdlilerujugssuarmik. inusugtut
mérKat atuarfinit anissartut a-
merdliartornerujugssuat kingune-
KångitsorlugssåungilaK inutigssar-
siutinut atuarfit atuartorisinau-
ssåinut nalerKiutdlugo. inutigssar-
siutausinaussut amerdliartorput
avdlångcriartordlutigdlo.
atautsiméKataussut amerdlaner-
ssaisa issertorumångilåt iliniarti-
taunerme atuarfit pigineKartut
tåssaungmata inuiaKatigit nang-
Gronlandsposl.cn onskcr at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
sierlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grnn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
7. Hvem skal styre uddannelsen,
når vi får hjemmestyre?
Lærere ved erhvervsuddannelses-
skoler i Grønland
mingneK pigissait åmalo ingerdla-
titaunerine suniuteKarfigissagssa-
ralugit, atuarfingme tåssaungmat
kikutdlunit inutigssarsiuteKarnig-
ssamik sujunertaKartut piarérsar-
figalugo iliniarfigssåt inuiaKatigit
pissariaKartitait nåpertordlugit
iliniarfiginekartugssaussoK.
åmåtaoK maKaissineKarput poli-
tikerit tugdlerigsårdluagkamik
piumassaKautigisinaussåt iliniarti-
taunermut tungåssuteKartut åssi-
gingitsut. sordlo atuarfit politiki-
kut KanoK piniarneKarnerat uv-
dlumikut ersserKigsumik sule isu-
merfigineKarsimångingmat.
tåssame politikerit inuiaKatigit
pissariaKartitait piviussungortine-
Kartinagit isumaliutigivdluarKår-
tariaKarpait isumasiuerKårtaria-
Kardlutigdlo åmalo pissariaKartit-
sissoKarpat pissugssauvdlutik pi-
ssariaKartineKartut norKåissutigi-
savdlugit atortugssatdlo piarérsi-
matiniartariaKardlugit.
tamåko tungavigalugit atautsi-
méKataussunit aperKutit måko po-
litikerinut sarKumiukumaneKar-
put:
1. mérKat atuarfine, kisalo ki-
ngcrna inutigssarsiutinut ilini-
artitsineK atuartunut iliniartu-
nutdlc nalerKUsarneKarune ilu-
arnerusava?
2. uvdlumikut inutigssarsiutitigut
iliniartitaunerup sujunertå su-
nauna? iliniagkat Kalåtdlit-nu-
nåta avatåne atcrneKarsinåu-
pat, tamåna iliniarnerme tunga-
viatigut anguniarneKåsava?
3. atuartitsinerme OKautsit sut
atorneKåsåpat, taimatutacK
inutigssarsiutinik iliniartitsi-
nerme?
4. inusugtut nangmingnoK kaju-
migissartik najcrKutaralugo ili-
niartineKåsåpat, imalunit pissa-
riaKartitsineK nåpertordlugo
iliniarfigssåinut inersuneKåså-
pat?
5. inutigssarsiutit sut uvdlumikut
pissariaKartincKarnersut misig-
ssorneKartariaKarput piårtu-
mik, sujunigsså erKarsautigalu-
go, tamåna politikerit isumer-
figissariaKarpåt.
6. sunauna nunavtine anguniari-
put?
7. iliniartitauneK kia aKusavå,
nangminerssornerulernigssaK
pilersineKarpat?
Kalåtdlit-nunåne
inutigssarsiornermut
atuarjingne iliniartitsissut.
TEKNISK SKOLE
3900 NUUK
kursuse pivdlugo
tusagagssak
imoKarfilerissut (vandværkspasser) kursusertineKåsåput 13/9-
mit 25/9-76-imut. kursuse nr. 76034 ingerdlåneKåsaoK Tek-
nisk Skolerne Niingme. kur.susip sujunertarå atuartitsinikut
pcKataussut imeKarfingme suliagssaussunik sungiussisitdluar-
niardlugit.
peKalaussugssat: imeKarfingne ikiortitut sulissorineKartut
taimatutdlo inuit saviminilerinermik håndværkeritut ilinia-
gaKarsimassut.
kursuserérnerup kingorna agdlagtarissanik niarKumortari-
ssanigdlo misiligtitoKåsaoK. ugtutilerineK niarKumortarissa-
nik misiligtinernut ilauvoK.
KinuteKarnerme agdlagfigssat sulivfigssarsiussissarfingmut
/kommunekontorimut sågfigingningnikut pineKarsinåuput,
åmå tåssane uvdloK nalunaerfigssaK kingugdleK KaKuguner-
sok påsineKarsinauvoK.
TEKNISK SKOLE
TEKNISK SKOLE
3900 NUUK
Kursusinformation
Der vil blive afholdt kursus for VANDVÆRKSPASSERE i
tidsrummet fra 13 9 til 25/9-76. Kursus, der har nr. 76034,
afholdes ved Teknisk Skole, Nuuk.
Kursusformål er: gennem en praktisk betonet undervis-
ning at gøre deltagerne fortrolige med funktionerne i et
vandværk.
Deltagere: skal være beskæftigede som medhjælpere ved
vandforsyningen i Grønland samt personer med håndværks-
mæssig uddannelse inden for metalfagene.
Efter kursus afholdes skriftlige og mundtlige prøver. Be-
tjening af måleudstyr indgår i de mundtlige prøver.
Ansøgningsskema udleveres ved henvendelse til Arbejds-
markedskontoret kommunekontoret, der ligeledes kan op-
lyse om ansøgningsfrister.
Kontakt derfor det lokale Arbejdsmarkedskontor kom-
munekontor for yderligere oplysninger.
TEKNISK SKOLE

/' VOLVO A
V PENTA )
EVmRUDE
SALG . SERVICE OG RESERVEDELE
SUKKERTOPPEN MARINE I/S
POSTBOKS TO . 3912 SUKKERTOPPEN
TELEFON 1 3212
politikerinut aperKutit
erKarsautigigåine uvdlumikut
ingerdlanere atuarfit ilumingne
21