Atuagagdliutit - 22.07.1976, Síða 25

kup. 3-mit nangitaK
rusit isuma-
Karput rejet...
taimåitumik sule angnertuneru-
ssumik rejenik misigssuiniarneKa-
lerpoK, rejenutdlo kilisaut „Sisi-
miut" julime uvdlune 14-ine mi-
sigssuinernut atorneKåsaoK, mi-
sigssuinerit sujulerssorneKarput
Kalåtdlit-nunane aulisagkanik
misigssuivfingmut sujulerssuissu-
mit, Svend Aage Horsted-irpit.
fuldmægtig Ejnar Lemche OKar-
portaoK, rejerniarneK 1975-ime
ilimagineKarneratut angnerjutigi-
simångitsoK, rejerniat takusima-
ssat ilimasugtitsinerånit. rejerniat
umiarssuit amusinaussait tunule-
Kutaralugit aulisartut piniartutdlo
peKatigigfiata, KNAPP-ip, rejer-
niarneK nautsorssorsimavå auli-
sagkanik misigssuissut migssiliu-
gaisa mardloriautåinik.
— ‘nunat rejerniaKataussut na-
lunaerutait najorKutaralugit, na-
lunarungnaerpoK aulisardlugit a-
muneKarsimassut 30,000 tons siv-
ningårsimångikait. tamatumalo
Fortsat fra side 3
Russerne påstår...
det dobbelte af, hvad Grønlands
Fiskeriundersøgelser anbefalede.
— De indberetninger, vi har fra
de deltagende lande, fortæller
imidlertid, at det samlede fiskeri
næppe overstiger 30.000 tons. Og
det har ikke revet grunden væk
under rejebestanden, siger Ejnar
Lemche.
Grønlands Fiskeriundersøgelser
bruger ikke dykkerklokke i sine
rene undersøgelser, men tog sidste
sommer et nyt redskab i brug. Nu
rejet akornusertugssåungilai, tai-
ma Ejnar Lemche onarpoK.
Kalåtdlit-nunane aulisagkanik
misigssuissut arKartartussat mi-
sigssuinermingne atungilait, su-
jcrnale aussame atortoK nutåK
atulersimavdlugo. måna pencig-
sårtumik åssiliortuineKarpoK re-
jerniardlutik aulisarfiussartut
iteKatåine rejerniarfiussartunilo.
sule 1975-ime påsissutigssat u-
kiordlo måna åssiliortugkat ilisi-
matutut misigssorKigsårnere ini-
ngitdlat. — kisiåne neriugpugut
jnerérsimajumårdluta ICNAF-ip
24. novemberimit, 9. decemberimut
atautsimilinginerane KeKertane
Canariske Øer-ine, taima OKarpoK
fiskeribiolog Per Kanneworff AG-
mit telefonikut OKaloKatigineKar-
nermine.
rejet pivdlugit aperKut tamar-
me kinguartitauvoK, pissutigalugo
nåmagtunik ilisimatutut tunga-
vigssanik påsissutigssaKånging-
mat. tåssalo påsissutigssat tamåko
måna Kalåtdlit-nunane aulisagka-
nik misigssuissut pigssarsiarinia-
gait. -den.
fotograferer man simpelt hen sy-
stematisk rejebestanden i den
dybde og de områder, hvor fiske-
riet finder sted.
Endnu er materialet fra 1975 og
fra fotograferingen i år ikke fær-
digbehandlet. — Men det håber
vi, det bliver inden ICNAF-mødet
24. november—9. december på De
Kanariske Øer, siger fiskeribiolog
Per Kanneworff i en telefonsam-
tale med AG.
Hele rejespørgsmålet blev udsat,
fordi der ikke var tilstrækkeligt
videnskabeligt grundlag. Det er
dét, Grønlands Fiskeriundersøgel-
ser nu skal skaffe. -den.
issigissame Kano«
agdl.: Paulus Simonsen
ukiune måkunane nunarput ait-
såt taimak torKigsisimanångitsi-
gilersimavoK. Kalåtdlit-nunångu-
arput pingortitarssuarme sume
inigssisimanermine perKarnitsutut
OKautigineKartarsimassoK, ilåne
misigdlertitsissarsimaKaoK. pi-
ngortitarssup nukigssue pernar-
nitsoKissut agdlåt nalivtine nutå-
liaunerpånik atortoKarfiussune
Kasukartitagssaussarsimangitdlat.
taimåitumik sujulinguavut napa-
niarsimåput tusåmanaKissumigdlo
maigtussutsimik pigissaKartarsi-
mavdlutik.
anersåkut åma taiméisimåput.
nauk ilåtigut maligagssaussunik
iliuinartarsimångikaluartut, tai-
måitOK sujulivut nakussutsimik,
imåinaK Kasukartitagssåungitsu-
mik ilumingne pigissaKarsimåput.
nalerput
nalivtine sule nunånguarput su-
me inigssisimanermine aulariar-
simångilaK. ilame aulariartitag-
ssåinaunane pingortitarssuarmi-
poK ungageKissavtine. taimåika-
luartoK ilåne sule misigdlertitsi-
ssarsimaKaoK. pingårtumik piniar-
tortånguavta tamåna misigissa-
Karfigissarsimavåt, agdlåt inugtut
inunermingne nalunaeKutserne-
KarfigisimavdlugulusoK. ukioK
måna 1975—76 ukiordlunerssua
erKaimaneKartugssångorpoK Ka-
Kugumut erKartorneKartarumår-
1.0K kinguårit ingerdlajuartitdlu-
git.
anersakut
anersåkut åma nunånguarput
perKarnitsungorsimavoK. nauk å-
ma nalivtine anersåkut pissarta-
Karaluardluta maligagssauvdluar-
tunik, taimåitoK nunånguarput
ungagissarput, pissutsinik toncig-
sisimanångeKissunik tusagagssa-
KarfiujualersimavoK. AG nunavta
avisisa nuimanerssåt sujornatigut
„tusa ruminartunik" imaKarnerusi-
magaluartoK, uvdlumikut tusar-
nitsoKissunik, amilårnartunik ag-
dlame ajussutsip kingunerinik
imaKartualersimavoK. Kalåtdlit-
nunavtine tarnikut nakorsatuau-
ssok, fru Inge Lynge AG-me nr.
4-me, tarnikut pissutsinik iméi-
nåungeKissunik erKartuivoK. inu-
sugtut torKaserdlugtungorsimavu-
gut. utorKartavut torKaserdlugtu-
ngorsimångikaluardlutik •— ilåti-
gut — OKautigssuainermik ma-
mardlinermigdlo pigissaKalersi-
massut., AG-me nr. 24-misaoK o-
KautigineKarput, Samuel Hard-
imit nungmiumit. ima agdlåt pi-
ssutsit Kuilertanartungorsimatigi-
såpat inoKatinguavut pingår-
tumik unukut kisimitdlutik
anisinaujungnaersimavdlutik pi-
ngårtumik igdloKarfingne angi-
nerne. sujornatigut inup pissusi-
sa kussanarnerssåt pigissanik na-
lilingnik inimigissaKarneK, agdlåt
ima tåmarsimatigilisanerpa agdlåt
uvdlugaluarpatdlunit igdluvut
parnaersimassariaKardlugit— mé-
rartavut agdlåt årdlerinartungor-
simagpata?
imigagssaK
pissutsinut uma sujuliane OKauti-
gissavnut „tamatigut" imigagssaK
pissutautineKartuarpoK. imigag-
ssaK pissutauvdlune inusugtut
tcrKaserdlugtungorsimavugut, ag-
dlåt ingminut atarKiungnaersima-
ssutut erKartorneKartardluta. imi-
gagssaK pissutauvdlune, inuit ki-
serdliortutut misigissuseKalersi-
mavugut — nauk tamavta taimåi-
nunarput inigssisimanine nåpertordlugo perKarnftsoKaoK, pingortitarssOvdlo nukigssue misigdlersits'issarsima-
xaut. (Foto: Bent Olsen).
ngikaluartugut. sujornatigut inuit
atausiåkåt, ilaKutaringuitdlunit
atarKinåssutsimik amigauteKaler-
simavugutdlusoK. tamåko tamar-
mik ugpernarsaissuput KanoK
imigagssap ingerdlatilersimagåti-
gut, Kamuna iluvtigut timivtigut-
dlo.
issigissame?
taima imigagssamit sunerneKarsi-
mavdlune KanoK iliuseKalertarsi-
maneK tusarnartariungnaerdlugu-
lo arajutsisimajungnaeravtigo —
isumaKarpunga aperuut inusug-
tuaraunerma nalåne palasimit,
nunavtine Danmarkimilume naiu-
ngisaoKissumit, Jens L. A. Chem-
nitz-imit (JenséraK) 1891—1966,
sarKumiuneKarsimassoK: ilagit a-
tuagagssiåne, „issigissat" kisalo
tusåssat suniuteKartarnerat.
apererKajånarporme: sorme
imigagssamit sunerneKarsimav-
dlune (pingårtumik inusungneru-
ssut) KanoK iliuseKarumalersarneK
agdlåt kussanångikaluartunik.
anersauna issigissat suniuteKapi-
lugtarsimanersut?
inussugut tamavta pingitsoKa-
rata navsuerumåsasimavugut, si-
lagtulernermit méraunermitdlo
uissutavut issigissavut tusåssavut-
dlo ajungitsut inunivtine piumi-
narnerpånut kisalo pigiuminar-
nerpånut erdlingnarnerpånutdlo
ilautikivut. tamåkuput uvdluvtine
utorKartavta uvavtinut inusugtu-
nut såkuginiartutut tuniukuma-
ssaisa pitsaunerssarissait — tai-
måitordle uvagut inusungnerussu-
gut tigujumanagitdlo angnerussu-
mik tusåniarsimångisavut!
SOK?
nalerput pissutsinik paitsorneKar-
tunik ulivkårdluinarpoK. tamå-
ssauvoK inusugtut torKaserdlutigi-
simassarput. takussagssarpagssuit
avatangissigalugitdlo ingerdlaKa-
tigiuarpavut. takussagssat alutor-
nartut, mérartavta kisalo inusug-
tut ujartordlugitdlo kisisa aluto-
rissutut pingitsorsinaujungnaersi-
massavut. nunavtine tåssångåi-
nardluinaK fjernsyne alikutångor-
simavoK. filmit alikutarivdluar-
tarpavut. nalinginarpagssuit uv-
dluinarne alikutarilersimavavut
nauk sujornatigut (agdlåme unga-
singeKissoK ilångutdlugo) nalusi-
massaraluavut. tamåkunginerpat
torKaserdlungnermut, kisalo ing-
minut tatigiungnaernermut pissu-
tausimassut?
kulturerpume?
naluneKångitsumik kalåliussugut
eriaginartutivut pisorKat, kisalo
nutåt ingerdlaKatigiumavavut pi-
ngitsorumångitdluinardlugit. (ta-
ma tumane erKarsautigåka: kultu-
re). sordlule OKarérsunga naler-
put pissutsinik paitsorneKartunik
ulivkårpoK. ilait atorfigssaKarti-
ngångikaluardlugit, taimåitoK nu-
ånårtorinardlugit issuarniartagka-
vut. KangaunerussoK igdlume itor-
taussoK, imaKalo ningiortaussoK
igdloKatiminut imalunit inoKuti-
minut nunarKatiminutdlunit OKa-
luasårdlune alikusersuissarsima-
ssok uvdlumikut maKaissineKaler-
simavoK. såkortuvatdlåraluarpoK
OKåsavdlune: utorKartavut imi-
gagssamik iggiseKångikunik OKa-
luasårniarungnaerput. fjernsyne
angerdlarsimavfigpagssuarne ali-
kutauvdlunilo Kujanartumik nuå-
nårtitsissalersimassoK ingassåune-
KalersimanerpoK? inusugtugut nu-
kigtorugtortugut (timikut tami-
kutdlo) kulturipalåmit avdlamit
tatineKariartuinarsimavugut.
issivta alutorissait, siutivtalo tu-
sarnarissait kisisa ujartordlugit-
dlo navssårissarsimavavut. av-
dlarpagssuit taigorneKarsinauga-
luarput, månile inigssaKartingisa-
vut . . . !
erKaineKarnera atarKinardle
Jens L. A. Chemnitz-iugalup
(JensérKap, 1891—1966) agdlause-
risimasså, issigissat tusåssatdlo
suniuteKarsinaussarnerat isuma-
Karpunga uvdlumikut pivfigssau-
lersimassoK misigssuivfigisavdlu-
go. torKaserdlungnermut Kulåne
erKartugkavnut tamatigut imigag-
ssaK pissutautineKartartoK åmå-
taoK takussanut issigissanut ma-
lerutiavatdlårneK issuaiginarner-
dlunit torKaserdlugtungortitsisi-
naungmat. tamatumane erKarsau-
tigåra méreat inusugtuarKatdlo
issigissatik tusagkatik issuarniar-
tarmatigik, nauk amerdlanertigut
issuainermik, imaKalo kalåliussu-
gut kulturivta nungutdlarsarne-
Kartutut iliorfigineKartarnerati-
gut? kalåliussugut kulturerput
erdligingårsimassarput inusung-
nerussunit soicutigineKangångilaK.
nunat avdlamiut tatisimalerpåti-
gut. nipilerssutit KOKiångunåinar-
tut, aviserujuit pisanganarsagkat,
titartagkat toKoråunernik amilår-
naKissunik imaKartut, fjernsynit
takuminardluinartut autdluneKar-
nerulersimagpata, „torKaserdlung-
neK“ sule anginerussoK misigine-
KariartuinåsaoK.
taimåitumik isumaKardluinar-
punga, tamåkununga Kulåne tai-
gugkavnut imigagssdinaK pissu-
tåungitsoK. åmame inusugtut imi-
gagssartorsimassuinait kisimik
kamanaitsuliorneK ajormata. mi-
serratigisångilarpume inusugtut
issigissamikut, imigagssartorsi-
naulerångamik KanoK iliuseKar-
nialertarlut — méraunermingnit
uissutatik nåpertordlugit — tamå-
na miserratiginago angertariaKar-
parput. tamåssaunerpa takussat
issigissatdlo kingunere? taimåitu-
mik aperKut „JensérKap" pingår-
tutut, issigisimasså: issigissat tu-
såssatdlo suniuteKartarnerat, isu-
maKarpunga uvdlumikut såkortu-
mik misigssuivfigissariaKalersi-
massoK . . . ?
junime 1976
Paulus Simonsen,
Nanortalik.
Dansk-Grønlandsk Kulturfond
Af „Dansk-Grønlandsk Kulturfond“s midler er der i 1976 til
disposition kr. 14.000,-, hvilket beløb i en eller flere portioner
kan anvendes til følgende formål:
a) Virke for bevarelse og udvikling af nationale kulturvær-
dier i Grønland og af det grønlandske sprog.
b) Støtte til grønlandske kunstnere og kunsthåndværkere.
c) Arbejdet for styrkelse af den kulturelle forbindelse mellem
Grønland og Danmark gennem tilskud, f.eks. til udveksling
af udøvende kunstnere, afholdelse af udstillinger, udgivelse
af oplysende litteratur og anskaffelse af film.
Ansøgninger, der indsendes til fonden’s sekretær, landsrets-
sagfører Per Rønr.ow Kønig, Ny Østergade 7, 1101 København
K, må være sekretariatet i hænde senest den 20. oktober 1976.
BESTYRELSEN
25