Atuagagdliutit - 10.02.1977, Blaðsíða 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
aperKutit KinerKusårtunut
folketingimut Kinersinigssamut
atatitdlugo Miljøgruppe-Nuk isu-
maKarpoK Kinersissugssat Kiner-
sivingme krydsilingikatdlarneri-
ne folketingimut KinerKusårtug-
ssat nunamik mingugtitsinermik
ajornartorsiutinut ardlaKartunut
isumåinik ilisimatitariaKartut.
neriugpugut folketingimut Ki-
nerKusårtugssat aperKutit soku-
tigingnigdlutik ilalårtumigdlo a-
nersåKardlutik tigusagait Kiner-
silernerme mingugtitsineK piv-
1977 autdlarteriånguatdlartOK
landsrådime ilaussortavut påtsi-
vérutilersut aitsåt uvagut tåuku-
nånga silakinerussugut påtsivéru-
tilerpugut sua tungåtigut Kanor-
dlo iliordluta ingerdlaniåsavdluta,
uvdlune måkunane radioavisikut
tusartardlugit landsrådime ilau-
ssortat ingmingnut ingmikortiti-
lersut nålagkersuinikut ingerdla-
titsiniarnermngne isumaKatiming-
nut pulassardlutik, taimatut i-
ngerdlaniarpata apererusungnar-
sivoK landsrådimut Kinersissaria-
Kalinginerpugut, månåkut rådime
ilaussortat unigtikatdlardlugit.
Kinersinerme kingugdlerme
1975-ime nålagkersuinikut peKa-
tigigfingnik torKaveKartinagit
torKarsimagavtigik tauva månå-
kut 1979 tungånut nunavtine rådit
Kutdlersåtut atorsinåungilagut,
dlugo aperKutit politikikut OKat-
dlinerme peKatauvdluarniåsang-
matåtaoK.
folketingimut KinerKusårtug-
ssavtinut aperKutit:
1. Kalåtdlit-nunåta imartaine u-
liamik ujåssineK imaKalo ulia-
mik atuilernigssaK kigdlilivfi-
giniardlugo ajornångigpatdlo
ungtineKarKuvdlugo sulisavit?
2. Kalåtdlit-nunåne atondssar-
nigssap sujuarsarneKarnigsså
sulissutiginiarpiuk, sordlo å-
rådip atautsimitarnigssamine su-
liai atorsinåungitsut amerdlavat-
dlålisangmata.
måna landsrådime ilaussortat
nalunaertarput Sujumukormiunut
åmalo åipagssånut sule taiguser-
neKångikatdlartumut ilaussortå-
ngordlutik, kisiåne taimåikaluar-
toK inuit taisisimassut aperssulår-
Kårdlugit taimailiorsimåsagaluar-
put nangmingneK isumartik kisiat
atornago. Kinersissartuvdlune pa-
katsinartuvoK taimailiornerat å-
malo kussanaeKaoK.
nalungitdluinarparput suna tor-
Kavigalugo landsrådip iluane å-
malo tamavtine misigisimanartu-
mik inuinåitaoK akornivtine ag-
ssortuneKartoK, kikutdle isumåt
erKortunersoK mauna erKainiå-
ngilara una agdlagaK landsrådip
ilaussortainut OKauseKautaung-
ssersutigalugo portutaussartut
atausiåinardlugit atortagkat a-
torungnaersineKarnerisigut?
4. atomimik nukiliorfingnut nu-
navtinilo uranimik piainermut
isumaKataussuvit?
5. ervngup imerneKartartup flou-
rimik akunexarnigssånut isu-
maKataussuvit?
6. sikuiuitsume avangnardlerme
mingugtitsinikut ajornartorsiu-
tit misigssorneKarnigssånut
mat. — tamanit kigsautiginarne-
ruvoK landsråde atausiussoK su-
liaminik ingerdlatitsigatdlåsagpat
1979-ip tur.gånut, sordlo 1975-ime
taisinerme tamåna sujunertarisi-
magigput, kisiåne nålagkersuini-
kut isumaKatigikutånik pilersior-
tornigssaK uvdluvtine pingitsor-
neKarsinåungilaK, tamatumanile
autdlarnersaineK pissariaKarpoK
landsrådime ilaussortat atausiåkåt
isumåt malingnago kisiånile av-
dlanik peKatauvfigineKartunik
OKatdlitarnerit avKutigalugit pi-
lersineKartunik. — landsrådime
ilaussortat Kutsavigåka ardlåinut-
dlunit pulaniångikatdlartut Ki-
nersissitik atarKigamikik.
1977-ime kigsautigåra nunavta
Danmarkivdlo atausiussutut su-
leKatigigtuarnigssåt, åmalo lands-
rådime ilaussortat KeKertårKanut
avguatårnatik, nunarssuavtine
KeKertat angnerssåne atausiuv-
dlutik suleKatigisassut. ukiortåme
suleKatigigdluarnigssavsinik kig-
sauteKardlunga pivdluarKuvavse!
Karl Jørgensen,
Upernavik.
pisoKaK sule
agdlagtausilerissartut nunavta si-
neriånérsut agdlagait soKutigeKa-
lugit atuartarsimavåka, uvanga-
me agdlagtausitoKaK igdlersorav-
ko åmalo Hans Egedep tikerKår-
neraba nalånut uterusunginama
imalunit akilivtitut akilinermiu-
tut nipeKalerusunginama. agdlag-
tausitåK atuarniaraluarångavko
narråinartartut ilagånga.
åipåtigut ajoringilara uvdlumi-
kut atuartut amerdlanerit agdlag-
tausitåK atulersimangmåssuk, isu-
maKarpungalo torratdlatauner-
påusassoK uvdlumikut atuartut
taimatut agdlagtausitåmik ag-
dlagtartut atuagagssiatigut ag-
dlagtalersinångorpata Atuagag-
dliutit aitsåt taimatut agdlagtau-
seK nutåK atordlugo naKitaleru-
nik.
tamarpagssuit agdlagtausitåK
pivdlugo agdlagaKartarput, ilu-
morpordlo Såmualip agdlagtausd-
liå tåssaussoK uvagut niperput
atordlugo taisissarnerput, unalo
nutåK tåssauvoK kingumut avdlo-
riarnerujugssuaK kuisimångitsu-
nerup nalåne kalåtdlit nipåinut
uterniarnerussoK.
taimåitumik Atuagagdliutit pi-
siarerKujuaruvse agdlagtausito-
KaK atorniaratdlarsiuk. pisissar-
tugssat agdlagtausitåmik atuisav-
dlutik inerigpata nutåmut sågku-
mårpuse. Ole Berthelsen.
Kujéssut
Katångutivta Frederik Olsenip
(ArKalup) ilissaunerane inugpag-
ssuarnut Kaniuissunut naussor-
pagssuarnutdlo tugpatdleKaluta
Kamånga pissumik Kujangårpu-
gut.
Katångutaussut ilaKutaussutdlo
angnertunerussumik aningau-
ssalinigssap ernumanaitdlisar-
nigsså sulissutiginiarpiuk?
7. nukingit ikumatigssat mingug-
titsinéngitsut (ervngup nuki-
nga, sermerssup nukinga, ano-
rip nukinga, seKernup kissar-
nera, uligtamerup tinigtarne-
ruvdlo sarfåta nukinga il.il.)
angnertunerussumik misigssor-
neKarnigssait iluaKutiginiar-
nigssaitdlo sulissutiginiarpigit?
8. kalåtdlit ikumatigssaKarniarni-
kut politikeKalernigssåt sordlo
angnertumik pitsaussumigdlo
igdlunik najugagssianik oKor-
saissarnikut ikumatigssamik
avatånérsumik pissariaKartit-
sivatdlårungnaernermik isu-
maKartugssaK ikumatigssanig-
dlo sipårniardlune isumaKatig-
ssarsiornigssap autdlartineKar-
nigsså sulissutiginiarpigit?
ikingutingnersumik inuvdluar-
Kussivdluta
Miljøgruppen-Nuk
Atuapagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tam aisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Ki'nutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausinar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
KinigagssaKarpunga?
inungmik (nauk arnat?)
pissortauvfigssame pivdluautainik
mamarssarusungitsumik
inukulangnitdlo kivfartussiuarniartumik
OKauserissangnåminigdlo
kigdlussingisåinartumik
KinigaKarusugkaluarpunga.
inuk imatorssuaK
„KinerneKaraluarune suliagssaminik"
aj ungisårdlune nerpigssiorsimassoK
ugperiungnaerérpara.
aulisartuvik sulissartuvigdlunit
pisussutinik pilersitsissartoK
inuiaKatigingnigdlo napatitsissoK
„politik“imigdlo påsisimassaKångivigsoK
anersåkutdlo Kamuna nukigtoK
ajukukaluardlunilunit KinigagssångortitoK
nuånårdlunga Kinisagaluarpara.
inuneK nanertugaunerpåt issåinit
issigalugo, sulivfigssaerusimassut anånatdlo
issåinit issigalugo
kisime aperKutauvoK.
taimaingmat inuiaKatigit eKungavigsumik
årKigssugaunerat
sordlånit avdlångortitariaKarpoK.
Kinerusutama anguniagagsså sujugdleK
unåusaoK:
Kinigkat pissortatdlo soraersitdlugit
aulisartungortitaunigssåt imalunit
sulissartungortitaunigssåt.
tauva aitsåt anguniagagssat avdla*
suleKatigiligkane ilagalugit
aulajangersarnialisavai.
ukuame OKautsit ilumuvigput:
OKaK amigavigpoK
agssait sulisåput
tåssunalo kalåtdlit
akitsilisåput.
kalåtdlit, nunarse asaniarsiuk
pisussutai igdlersorniarsigit.
K’asapitut itoK utarKivarput.
avdlamik KinigagssaKångilanga.
Sisimiormiut ildt.
HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt

DET DANSKE INSTITUT
I ROM
Dronning Ingrids Romerske Fond
Bestyrelsen for „Dronning Ingrids romerske Fond“, for hvil-
ken Hendes Majestæt Dronning Ingrid er ærespræsident, har
bevilget et beløb til stipendier til studieophold ved Det dan-
ske Institut i Rom i 2. halvår af 1977.
Stipendierne uddeles for at sætte kvalificerede personer i
stand bil at gennemføre studier .med et bestemt formål af
videnskabelig eller kunstnerisk art i Rom. Stipendierne vil
fortrinsvis blive tildelt ansøgere, som påtænker at opholde
sig på instituttet i et tidsrum af ikke under fire måneder.
Stipendierne udgør ca. 2.000 kr. pr. måned.
Til stipendierne er knyttet ophold på Det danske Institut
i Rom. Priserne for ophold uden kost udgør for stipendiater:
for et enkeltværelse 700 lire pr. dag, for et dobbeltværelse
1200 lire pr. dag og for en to-værelses lejlighed 1500 lire
pr. dag. Det bemærkes, at stipendiaterne ikke kan medbringe
børn under studieophold på instituttet.
Studieopholdet skal påbegyndes i efterårssemesteret 1977.
Såfremt ansøgeren ønsker ophold på instituttet også i til-
fælde af, at ansøgningen om stipendium ikke imødekommes,
må dette udtrykkelig anføres.
Ansøgningen må indeholde udførlige oplysninger om ansø-
gerens alder, uddannelse og hidtidige virksomhed, anbefa-
linger eller referencer samt studieformål i Rom og ønsker
med hensyn til opholdets varighed.
Ansøgning om stipendier fra fondet indsendes til:
Sekretariatet for Det danske Institut i Rom
Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybrogade 2,
1203 København K, senest den 1. marts 1977
ardlarse sågfigfsavarput?
19