Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 10

1. imalunlt 15. september Nungme Radiup KåKåne biokit kingugc’.lersåt nugterfigineKall-
saoK. bloke arfineK-mardlungnik KuleriliauvoK — elevatoreKarane. 110-nik inigssiartaKar-
poK inungnit 160 migss. inigineKåsavdlune åma sanaortugkane angnerssauvoK. inigssiat
avguatårsimåput atautsimik initalingnut, mardlungnik initalingnut, pingasunik initaling-
nut arfinilingnigcilo initalingnut. Nungme inigssaKartitsinermut agdlagfik nalunaerpoK, inig-
ssarsiortut 560-580 inigssamingnik utarKivdlutik agdlagtisimassut. julime agdlagfiup inig-
ssiat 110 KinuteKarsimassunut neKerorutigisavai, tamatumane utarKissut tugdleringnere
maligtarineKåsavd lutik.
11. eller 15. september er der indflytning i den sidste blok i boligkomplekset Radiofjeldet
i Nuk. Blokken er opført i syv etager — uoen elevator. Med ialt 110 lejligheder er det
samtidig den største blok i byggeriet. Lejlighederne er fordelt på 1-rums, 2-rums, 3-rums
og 6-rums boliger. Der er flest 2-rums lejligheder. Boligkontoret i Nuk oplyser, at man
har 560-580 ansøgere til ledige lejligheder på ventelisten. I juli vil boligkontoret tilbyde
de 110 lejligheder til ansøgere, idet man går frem efter deres placering på ventelisten.
Vi er et selvstændigt folk
En kommentar i forbindelse med de allerseneste po-
litiske begivenheder. Af journalist Kristian Poulsen.
Lad ingen medlemmer af hjem-
mestyrekommissionen, landsrå-
dets forretningsudvalg, styrings-
udvalget, folketingets konces-
sionsudvalg, regeringen, folke-
tinget og ikke mindst landsrådet
glemme, at vi er et selvstændigt
folk med egen kulturel, økono-
misk, social, historisk og sproglig
baggrund. Lad ingen af dem
glemme, at vi til alle tider har
besejret verdens barskeste natur
og fristet nådeløse levevilkår. Lad
dem ikke glemme, at vi har levet
af og udnyttet vort lands ressour-
cer i årtusinder uden at drive
rovdrift på dem og på en sådan
måde, at naturens balance ikke
blev forstyrret. Lad dem ikke
glemme, at vi derfor har rettig-
heder til dette vort land, som in-
gen andre har. Vi er dem, der
var her, da andre kom. Vi takker
ikke de andre for dette land. Vi
takker vore forfædre for, at de
har skænket det til os. De skal
ikke glemme, at vi har betalt for
dette land. Det har kostet vore
forfædre, vore forældre, brødre
og søstre. Det er en høj pris.
Kig jer omkring. For 25 år si-
den fandtes størstedelen af det, I
nu ser i de grønlandske byer,
ikke. Se på husene. Se på admi-
nistrationsbygningerne. Se på sko-
lerne. Se på KGHs og GTOs byg-
ninger.
Tror I, at grønlænderne ville
have planlagt på den måde, at de
blev splittede? Tror I, at de ville
have planlagt på den måde, at de
ville få dårligere betingelser end
de udsendte, der kommer her, ef-
ter sigende for at overflødiggøre
sig selv. Prøv at finde noget i
skolen, hvor grønlandske værdi-
er, traditioner og grønlandsk kul-
tur og sprog bliver respekteret.
Tror I, at børnene lærer at være
stolte af deres grønlandske arv i
en skole, der ser sådan ud?
Tror I, at det grønlandske folk
ville have valgt, at deres børn
skulle lære, at den eneste måde
at overleve på er at blive som
den hvide mand?
Hvad er det lærerne lærer vore
børn? Hvad er det for nogle re-
gulativer, skolen kører efter?
Hvem ansætter og afskediger læ-
rerne?
Skolen, som den er i dag, er et
symbol på dansk dominans og
kontrol. Den er lavet som en del
af det system, der skal splitte det
grønlandske folk for bedre at
kunne udøve del-og-hersk poli-
tikken.
Tror I, folk selv valgte at bo
i lejede huse, der ejes af staten,
i stedet for at bo i huse, som folk
selv har bygget, og som de selv
ejede?
Tror I, at grønlænderne selv
valgte at blive billig arbejdskraft
for KGH, GTO, private firmaer
og staten?
Tror I, at vi selv har valgt at
have en så høj procent af alko-
holister, mordere, selvmordere og
sociale tabere? Tror I, at vi selv
har valgt at være tiggere i vort
eget land?
„Ja, vi erkender vore fejl, men
det skal ikke ske mere", vil I
måske sige. „Vi betaler jo alt,
vær ikke tåbelige".
Vi er en nation. Vi har vort eget
land og vor egen civilisation. Vi
ønsker ikke at ødelægge jer og
jeres land. Vi beder jer: Ødelæg
os ikke!
Vi garanterer, at I møder gæst-
frihed, som er vort folks tradi-
tion, når I er på besøg i vort land.
Vi har altid bestræbt os på at
behandle vore gæster godt. Vi
kunne ikke tænke os, at vore gæ-
ster en dag ville gøre krav på
hele ejendomsretten til hele vort
hus. Men det er nøjagtigt det,
der sker nu.
I kom til vort land som besø-
gende. Pludselig hævder I, at I
alene har ejendomsretten til det-
te vort land, at dette er jeres land.
Og det på trods af, at vi har be-
boet dette land og levet af det i
tusinder af år, og som I først for
nylig er kommet for at besøge.
Pludselig gør I krav på det som
jeres.
Er det det retssystem, som je-
res nation er så stolt af? Se på
det land, som grev Gert engang
rykkede ind i. Se på del land, der
blev taget i 1864. Mindes I, hvad
der skete, da nazisterne rykkede
ind i Danmark i 1940?
Hvor er jeres stolte tradition
for retfærd henne i dag? Medfører
jeres nations grådighed efter mi-
neraler, olie og gas tilsidesættel-
se af retfærdighed? Hvad er det
egentlig, som er indholdet i jeres
overlegne civilisation?
Hjemmestyrekommissionens
formand, der på grund af sin jø-
diske baggrund må kende noget
til et folks kamp for at have et
land at leve i, foreslår, at vi giver
afkald på vor ejendomsret til det-
te vort land og vore ressourcer.
Vi skal overlade dem til andre.
Det er simpelt hen umoralsk.
Hvis vore ressourcer skulle bru-
ges til at give verdens fattigste
folk en chance for at få del i ver-
dens rigdomme, så er det sikkert
at vi — det grønlandske folk —
alvorligt ville overveje at give af-
kald på vore ressourcer. Forven-
ter I virkelig, at vi vil give af-
kald på vort liv, vort land, for
at de få mennesker, som er de
rigeste og mægtigste, kan forsva-
re og opretholde deres umoralske
privilegium?
Vi har været tilfredse med at
se os selv og det land, vi lever
sammen med, som vor rigdom.
Det er vort største ønske at kunne
overgive dette vort land til efter-
følgende generationer i samme
tilstand, som vi modtog det fra
vore fædre. Vi prøvede ikke at
forbedre landet, og vi prøvede ik-
ke at ødelægge det. Det har ikke
været vor bestræbelse.
Vi tror, at jeres nation ønsker
at se os, ikke som et levn fra for-
tiden, men som en livsform. Et
værdisystem, som giver jer en
mulighed for at overleve i frem-
tiden. Det er vi villige til at dele.
Hvis jeres nation i stedet væl-
ger at vedblive med sine forsøg
på at ødelægge vor nation, så hå-
ber vi, at I vil forstå, hvorfor vi
er parate til at kæmpe for, at
vor nation må overleve. Det er
vor verden.
Vi har ikke tænkt på at på-
tvinge jer vor verden. Men vi er
rede til at forsvare den for os
selv, vore børn og vore børne-
børn. Vi håber kun, at I forstår
vor reaktion på jeres krav. Når
et så umoralsk krav er fremsat,
må vi reagere.
Kristian Poulsen

T0HAT5U
- søstærk og sikker...
Tohatsu påhængsmotor
er præcision og kvali-
tet til økonomipris.
En elegant og lydsvag
outboard motor, der
bringer Dem sikkert id
havn, selv i vanskeligt'
vejr. Typer fra 5 til
25 HK, alle med frem-,
fri- og bakgear samt
udstødning under vand.
Ekstra korrosionsbe-
skyttet. Ring eller skriv
efter brochure og pris-
liste. Også når det
oælder marinemotorer.
medlem af
SOPHUS
BERENDSEN
GRUPPEN
Vela Ingeniør-, Handela- og Industrivirksomhed M
Ballerup Byvej 222, 2750 Ballerup, (02) 97 33 33
Færøve] 2, 8700 Horsens, (05) 62 63 00
Skal De til København?
G RØN LAN DS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10
OLE SIEWARTZ NIELSEN
3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 Kobenhavn S . Telefon (01) 55 10 60
10