Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 18

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Tving ikke oliejagten
igennem mod vor vilje
I årtusinder har vi levet med
dette land. Vi har sørget for det,
og landet har sørget for os.
Vore forfædre havde ingen fo-
restillinger om, at vort samfund
skulle vokse og brede sig. Vi skul-
le fuldbyrde vor skæbne som
grønlandsk-eskimoisk folkeslag.
Det er vort største ønske at kun-
ne overgive vort land til efterføl-
gende generationer i samme stand
som vi modtog det fra vore fædre.
Jeg tror bestemt, at danskerne
ønsker at se os ikke som et levn
fra fortiden, men som en livs-
form, et værdisystem, som giver
danskerne mulighed for at over-
leve i fremtiden. Den ny genera-
tion af unge grønlændere er vil-
lige til at dele. Vi har ikke tænkt
på at påtvinge danskerne vor ver-
den, men vi er rede til at forsvare
vore rettigheder — for os selv og
de kommende generationer.
Hvis det officielle Danmark
bliver så voldelig at tage beslut-
ninger, som vedrører os og vort
eksistensgrundlag, og sønderriver
vort land, tilintetgør vort sam-
fund, vore værdier, vor fremtid
— hvis staten besætter vort land
ved at tvinge denne oliejagt igen-
nem mod vor vilje, så har vi ikke
noget valg. Så må vi reagere vol-
deligt.
Jeg håber inderligt, at det ikke
bliver nødvendigt, for det er ikke
den fremgangsmåde, vi er ude
efter. Hvis vi bliver tvunget til at
sprænge en olieboreplatform eller
et boreskib i luften, håber jeg, at
danskerne ikke kun ser volden i
den grønlandske aktion, men også
ser volden i danskernes eget sam-
fund, som har tvunget os til at
foretage et sådant skridt.
Vi vil aldrig nogen sinde starte
voldshandlingerne, men hvis Dan-
mark truer med at ødelægge vort
land uden lov og ret, har Dan-
mark ikke givet os noget valg.
Landsrådets beslutninger, vort
nej til EF, de folkevalgtes be-
stræbelser på anerkendelse af vo-
re krav samt folkets vilje har talt
meget klart. Hvis denne enighed,
denne folkets vilje ikke bliver re-
spekteret, vil vi appellere til ver-
den uden for om at respektere og
støtte os for at genoprette demo-
kratiet i vort land.
Den danske regering stiller sig
selv følgende spørgsmål: Hvis side
står de på? Står de på de men-
neskers side, som søger friheden?
Står de og repræsenterer en de-
mokratisk politik, som prøver at
modarbejde vore forsøg på at nå
vor frihed?
Se, hvad vi står for, men så be-
stemmer den danske regering
uden videre, at den grønlandske
nation skal dø. Vi kæmper for at
få anerkendelse om selvbestem-
melse af den danske regering og
af verdens folk og regeringer.
Den ny verden har ligesom an-
dre dele af verden lidt under ko-
lonialismen og imperialismen,
som nu er død eller døende. I de
seneste år har vi været vidne til
fødslen af nye nationer eller gen-
fødslen af gamle nationer, der har
rejst sig af kolonialismens aske.
Ligesom Europa er stedet, hvor
man vil finde europæiske lande
med europæiske regeringer og eu-
ropæiske folk, således vil man nu
også i Afrika og Asien se afrikan-
ske og asiatiske lande med afri-
kanske og asiatiske regeringer og
folk.
De afrikanske og asiatiske folk
Spiritus er et nydelsesmiddel, som
kan give hverdagen lidt kulør.
Men spiritus er også roden til me-
gen ondskab. Det har alle i Grøn-
land måttet sande gennem bitre
erfaringer. Vi har snakket om den
sag i snart mange år. Landsrådet
har behandlet spørgsmålet flere
gange, og visse kommuner har
gjort nogle forsøg med restrik-
tioner.
Det er med spænding vi venter
på, om der sker noget nyt i denne
sag. For der må ske afgørende
nyt. Ellers fortsætter vi som hid-
til. Vi har ikke menneskelige res-
sourcer til at fortsætte på denne
måde. Der er for mange i dette
land, hvis skæbne er bestemt af
spiritussen. Alvorlige forbrydel-
ser, ødelagte familier og fattig-
dom er nogle af følgerne af en
fuldstændig fri spiritusordning.
Prisen er for høj. Derfor må der
ske en ændring.
Det må straks understreges, at
jeg ikke ønsker totalt forbud mod
spiritus. Det bør fortsat være mu-
ligt at købe alkoholiske drikke,
men det skal ikke være så nemt
som hidtil. Der bør indføres en
vis form for begrænsning.
Det er beklageligt, at man ikke
vil prøve „færø-ordningen“. Efter
sigende er denne ordning heller
ikke fuldkommen, men man kan
ikke afvise den helt, før man har
prøvet den i praksis. Det er svært
at tro, at den kan være dårligere
end vor tidligere spiritusordning.
Man kan i øvrigt foretage juste-
ringer, så dens svagheder bliver
mindsket ved indførelsen i Grøn-
land.
Hvis der nu imod vore ønsker
ikke foretages ændringer i spi-
ritusordningen — kun visse lap-
perier — så vil jeg foreslå, at
spiritusudsalgsstederne i alle by-
er indskrænkes til ét i hver by.
På den måde vil man kunne føre
effektiv kontrol med eventuelt
salg af spiritus udenfor de tilladte
åbningstider.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
KALÅTDLISUT
AUTDLAKÅTITSINEK’
atausingornerit tamaisa nal 17.15,
31-meterbandime (9.670 Mhz-ime)
kristumiorpalugtunik autdlakåtitsivugut.
tusanårtarit agdlagfigalutalo!
IBRA-RADIO,box1, 3921 Narssax
— folkene i den tredje verden —
har kæmpet og vundet retten til
selvbestemmelse, retten til at bli-
ve anerkendt som folk og som
nationer.
Den danske regering burde væ-
re imødekommende overfor de ri-
melige anmodninger, der frem-
sættes ud fra et godt motiv. Det,
som i øjeblikket er nødvendigt,
er et nyt politisk system, der sik-
rer politisk selvbestemmelse til
gavn for landets oprindelige be-
folkning, hvilket man aldrig i hi-
storien har oplevet i dette land.
Hvis bare det danske folk som
helhed er i stand til at forstå
grønlændernes problemer og ret-
tigheder og vil føre oprigtige for-
handlinger med os og støtte os,
når det gælder om at finde frem
til brugbare løsninger — ellers
vil vi sikkert tage sagen i vore
egne hænder.
LoKe Ostermann.
I den forbindelse skal det også
foreslås, at staten eller landsrådet
forestår al handel med spiritus.
Spiritusmonopoler er kendte i
andre nordiske lande. De giver
bedre kontrol, og fortjenesten bli-
ver ikke spredt til de forskellige
handlendes private lommer, men
bliver brugt til hele samfundets
vel.
Hvis der ikke bliver fundet
bedre løsninger, bør man indføre
generel rationering af spiritus.
Skal man bruge rationeringskort
i den forbindelse, må de også
gælde for restaurationerne. Folk
må selv bestemme, cm de vil bru-
ge kortene alene til køb fra mo-
nopolet, eller om de vil gemme
dem til en hyggelig aften på en
restaurant.
Jeg er fuldstændig klar over
mulige misbrug af sådanne ratio-
neringskort. Grønland er jo ikke
undtaget for sortbørshandel. Li-
geledes vil der blive argumente-
ret med, at rationering vil afsted-
komme forsøg på hjemmebryg-
ning. Ligegyldig hvilken ordning
man indfører, vil der altid være
en vis risiko for forsøg på „uden-
oms handlinger".
Vi må derfor ikke opgive på
forhånd. Lad os først konstatere,
Dette åbne brev til jer alle skyl-
des, at I har sat en stopper for,
at salmerne bliver benyttet i øn-
skekoncerten uden for højtiderne.
De kristelige foreningers sam-
menslutning -i Grønland vil her-
med kraftigt bebrejde jer, at I
ikke vil have, at salmerne benyt-
tes i ønskekoncerten udenfor høj-
tiderne. Jeres begrænsning forstår
vi som en bestemmelse om at sæt-
te salmebogen på museum.
Radiostyrelsen har måske ikke
kendskab til, at salmerne er en
del af vort daglige liv og derfor
ikke kan rammes af begrænsnin-
ger. Hvis vort lands radio skal
betragtes som en del af livet her
i vort land, så må den netop ud-
basunerede bestemmelse snarest
annulleres.
Til det grønlandske folks kul-
turliv hører salmerne med som
klenodier. Det er ikke på grund
af, at salmerne er salmer, at man
værner om dem, men fordi de
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
hvor slemme ulovlighederne bli-
ver. Så må vi følge dem op og fo-
retage foranstaltninger.
En rationeringsordning vil også
kræve større administration. Men
når man har kunnet iværksætte
et større apparat for at gennem-
føre en tørmælksordning, så bør
man også kunne stable et apparat
på benene for at bekæmpe sam-
fundets svøbe.
Der vil sikkert være nogen, der
vil betragte en rationering som
et indgreb i den personlige frihed.
Det er den også. Men i denne fri-
heds navn har vi ofret mange
menneskers skæbner. En frihed,
som man ikke selv kan admini-
strere, er ikke en frihed. Vi må
hjælpe vore medmennesker, når
de ikke kan administrere frihe-
den. Vi skal ikke være barnepiger
for nogen, men begrænsning af
den såkaldte frihed på dette om-
råde vil kun betyde en lykkeli-
gere fremtid for mange. Der bør
være grænser for, hvor store ofre
vi skal yde for at få den slags
friheder.
Landsrådet bør derfor nu lave
en lov, der gælder for hele lan-
det.
Hendrik Lund
borgmester, K’aKortOK
faktisk hører med til de sangglade
grønlænderes liv, og fordi de he-
le tiden kredser i hans tanker.
Derfor har radioen, som kaldes
Grønlands Radio og bestemmer
hen over hovederne på grønlæn-
derne, misforstået salmernes pla-
cering. Den eneste mulighed, den
almindelige borger har for selv
at bestemme, hvilken salme han
vil høre, er ønskekoncerten. Der-
for er radiostyrelsens begræns-
ning en tilsidesættelse af nogle
af klenodierne.
Herved opfordrer vi alvorligt
radiostyrelsesmedlemmerne om
snarest at fjerne den grimme plet
på deres arbejde.
Vi håber, at andre sammenslut-
ninger også henvender sig til jer
ligesom vi har besluttet os til, for
vi tror, at jeres bestemmelse er
truffet ved en misforståelse.
På vegne af De kristelige for-
eningers sammenslutning i
Grønland, Magnus Larsen.
Gamle mønter og pengesedler sælges
Salgskatalog fremsendes gratis på forlangende.
MØNTSTUEN
Studiestræde 47 . DK-1455 . København K
Navigations/
søfartsskolelærer
Skipperskolen i Grønland, der er beliggende i Godthåb, søger
senest 15. juli 1977 ansat en navigations/søfartsskolelærer.
Pågældende skal fortrinsvis beskæftige sig med undervis-
ning i søfartsskcleafdelingen samt en del undervisning på
skipperskoleafdelingen.
I søfartsskolen uddannes unge i alderen 15'/2 til 20 år, som
ønsker en uddannelse indenfor søfartsområdet. I skipperklas-
serne uddannes kystskippere, sættesskippere 2. og 1. grad
samt fiskeskippere af 3., 2. og 1. grad. Foruden disse har sko-
len efteruddannelseskurser på kysten.
En dobbeltsproget ansøger med styrmands/skibsførerek-
samen eller eventuelt med sætteskipper/fiskeskippereksamen
samt med pædagogisk evner vil blive foretrukket.
Ansættelse og aflønning sker tjenestemandslignende i de
grønlandske lønrammer 13/21/23. Udover er stillingen tillagt
et særligt tillæg på et årligt grundbeløb på kr. 1.080,-. Be-
gyndelseslønnen udgør for en hjemmehørende kr. 4.998,85 og
for en ikke-hjemmehørende kr. 5.658,63. Slutlønnen udgør
henholdsvis kr. 7.387,42 og kr. 8.397,38.
Til persener der anses som ikke-hjemmehørende, stilles der
bolig til rådighed, for hvilken der svares boligbidrag efter de
for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende
regler.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skip-
perskclen i Grønland, beks 180, 3900 Godthåb, tlf. 2 21 99, for-
stander Barselaj Ezekiassen.
Skriftlig ansøgning bilagt eksamensbeviser samt relevante
udtalelser stiles til Ministeriet for Grønland, men sendes til
Uddannelsesinspektørense kontor, boks 622, 3900 Godthåb,
senest den 1. juli 1977.
Indfør spiritusrestriktioner
Åbent brev til
radiostyrelsen
18