Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 16
Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm Erlendur Patursson. Pauli Ellefsen. Atli Dam. Hilmar Kass. Forslag fra et færøsk parti: Færøsk veto-ret i alle spørgsmål De hjemmestyrede samfundsområder — og parti- ledernes syn på hjemmestyreloven. Kun eet parti — med 20 pct. af de afgivne stemmer bag sig — øn- sker øjeblikkeligt og fuldstændigt selvstyre. styre den udøvende magt. Fæl- lesanliggender administreres af rigsmyndigheden efter dansk lov- givning. Særanliggender ter) mener ikke, at hjemmestyre- loven er et tilfredsstillende nær- demokratisk redskab for den fær- øske befolkning. Han cg hans parti går ind for fuldstændig national selvstændig- hed — alt indbefattet — også un- dergrunden. Nu med det sam- me. — Der er ingen mellemvej — scm f. eks. et lunkent hjemme- styre, siger Erlendur Patursson. Enten har man rigsfællesskab — og så har man det helt — eller egså har man det slet ikke. Det republikanske parti fik 22 pct. af de afgivne stemmer ved sidste lagtingsvalg. Ønsker færøsk veto-ret i Færøerne fik — som allerede nævnt — hjemmestyre i 1948. De fik eget flag og egne pengesedler. Men det er jo langfra et helt hjemmestyre. Og efterhånden er også adskillige færøske sam- fundsområder styret og bestemt af færingerne selv. Hjemmestyreloven deler de færøske sagsområder i særanlig- Vi er nu nået til den tredie artikel i serien om det fær- øske hjemmestyre. Den handler om hvilke samfunds- områder færingerne styrer alene, og partilederne for- tæller, hvad de mener om det. Næste gang beskriver vi de politiske partier — hi- storisk og politisk — og i senere følgende artikler for- tæller vi om hjemmestyrets administration og om det parlamentariske system. gender og fællesanliggender. For særanliggendernes vedkommen- de har Lagtinget lovgivnings- magten, og det færøske lands- Sundhedsplejersker Følgende tjenestemandsstillinger ved sundhedsvæsenet i Grønland er ledige til besættelse. Sundhedsplejersker til Nanortalik, Godthåb, Umånau og Angmagssalik samt konstitueret sundhedsplejerske til Suk- kertoppen indtil 31. juli 1978. Stillingerne søges besat med tiltrædelse efter nærmere aftale. Stillingerne som sundhedsplejerske er klassificeret i den grønlandske lønramme 17. I ansøgningen bedes bemærket, såfremt ansættelse som tje- nestemand ikke ønskes, idet der vil kunne træffes aftale om ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, i hvilket tilfælde aflønning svarende til lønramme 17 ydes efter aftale mellem Ministeriet for Grønland og Statstjenestemændenes Central- organisation II og Dansk Sygeplejeråd. Der vil blive ydet pensionsbidrag. Ansøgning bilagt fotokopi af eksamensbevis stiles til Mini- steriet for Grønland og indsendes til Landslægen, boks 76, 3900 Godthåb. Ansøgninger der skal være påtegnet af ansøgerens foresat- te, kan eventuelt fremsendes telegrafisk. Ansøgningsfristen udløber den 29. juni 1977. atorfik Kulåne pineicartoK pivdlugo ersserKingnerussumik påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingning- nikut. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND Blandt særanliggenderne kan nævnes Færøernes egen styrel- sesordning, kommunale forhold, indirekte og direkte skatter, tra- fikvæsen, erhvervsforhold i al- mindelighed, højere undervisning (undtaget lærer- og maskinme- steruddannelsen) og postvæsenet. Der er visse fællesanliggender, som i praksis administreres som en slags særanliggender, bl. a. socialvæsenet og tre sygehuse, men staten betaler. Fælles anliggender Endnu er skolevæsenet på Fær- øerne et fællesanliggende. Det samme gælder sundhedsvæsen, politi, domstole, kirke m. m. Ligesom vi kender det fra landsrådet i Grønland i dag bli- ver fællesanliggender, som kun vedrører Færøerne, først be- handlet i Lagtinget (her altså i landsrådet). Og siden forelægges de for folketinget til eventuel vedtagelse. AG har talt med de politiske ledere på Færøerne for at høre deres mening om hjemmestyret som det er i øjeblikket, og som de ønsker det i fremtiden. Ønsker national selvstændighed nu Det republikanske partis første- mand, tidligere folketingsmedlem Erlendur Patursson (han måtte vige pladsen efter valget i vin- alle spørgsmål Sambandspartiet mener, at tan- ken om fuldstændig løsrivelse er fuldstændig afsindig. — Vi kan ikke gå ud på valutamarkedet med en færøsk krone, siger den nybagte folketingsmedlem, stats- aut. revisor Pauli Ellefsen. — Den vil ikke blive det papir værd, den er trykt på. Pauli Ellefsen siger, at man i Sambandspartiet mener, at hjem- mestyreloven er udmærket. Par- tiets grundsyn er, at så længe man ikke kan betale, skal man heller ikke bestemme. Sambandspartiet er af samme grund betænkelig ved at over- tage skolen, siger Pauli Ellefsen, for „hvilke økonomiske konsek- venser får det?“. — Kan vi over- hovedet klare det? Og hvad er en færøsk skole i grunden for noget? Det kan de regerende par- tier ikke engang svare på. De ønsker en færøsk skole, men har altså ikke gjort sig tanker om, hvordan den skal være. Pauli Ellefsen ønsker dog sik- kerhed for, at færingerne ikke får påduttet love og bestemmelser, scm de ikke vil have noget med at gøre. Derfor går sambandspar- tiet ind for færøsk veto-ret i alle anliggender — også hvad under- grunden angår. Sambandspartiet fik 19 pct. af de afgivne stemmer ved sidste lagtingsvalg. Malerforretning til salg For klient udbydes mindre malerforretning i Godthåb til salg. Forretningen, der har kørt i 10 år, sælges med værksted, varelager, goodwill og evt. bil. Priside: kr. 70.000,00. Såfremt det er ønskeligt, kan der også overtages mindre ejendom, B 969, som indeholder stue, soveværelse, spisekøk- ken, badeværelse og gang. Henvendelse for nærmere oplysninger kan ske til: ADVOKAT GUNNAR MUNK-BRYDE Telefon 2 14 37 . Boks 238 . 3900 Godthåb Håkun Djurhuus. Ønsker fastsat rigsfælleskab Den socialdemokratiske lagmand, Atli Dam, siger, at hjemmestyre- loven er et udmærket redskab. — Loven har bekræftet sin værdi, siger han. — Meningen var, at selvstyret skulle udvikles som en harmonika indenfor rigsfælles- skabets rammer. Filosofien var, at der skulle gennemføres en højere grad af selvbestemmelse, og at vi til sidst skulle styre vor egen udvikling. — Men jeg vil da godt ind- rømme, at der ikke er sket så store ændringer, som de fleste partier imødeså i 1948, siger Atli Dam. Han mener, at det højeste færøske hjemmestyreønske i øje- blikket må være: en rent færøsk skole. Socialdemokratiet har 26 pct. af de afgivne stemmer. Føjer vælgerne Selvstyrepartiet ønsker kun at overtage de samfundsområder, som færinger selv er i stand til at finansiere, siger Hilmar Kass, lagtingsmedlem og formand for selvstyrepartiet. Kass siger, at skolen burde have været det aller første hjem- mestyrede samfundsområde. — Det er jo det grundlæggende for alt, siger Kass. — Men Danmark har været alt for tilbageholdende på dette område. Hilmar Kass ønsker fuldstæn- digt selvstyre, men langt, langt ude i fremtiden, — og naturlig- vis kun hvis der er befolknings- mæssig dækning for det, siger han. Selvstyrepartiet er udmær- ket tilfreds med rigsfællesskabet — så længe befolkningen ønsker rigsfællesskab. Men lige så vel, som han me- ner, at færingerne skal bestemme over færøske anliggender, sådan skal også danskerne bestemme over danske anliggender. Derfor er han imod, at Færøerne har to repræsentanter i folketinget. Ord- ningen bør afløses af en færøsk ombudsmand for det siddende landsstyre — placeret i Køben- havn. Selvstyrepartiet har 7 pct. af de afgivne stemmer. Ønsker suveræn stat Folkepartiets mål er fuldt færøsk selvstyre med lovgivende myn- dighed på alle områder. Fær- øerne skal udadtil fungere som suveræn stat! Folkepartiets nestor og leder gennem mange år, tid- ligere lagmand og folketings- medlem Hakun Djurhuus, siger: — Men vi er ikke så naive at tro, at vi får det uden selv at kunne betale. Grunden til selvstyre er økonomisk styrke. Og den må vi søge at etablere. Folkepartiet har 20 pct. af de afgivne stemmer. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.