Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 16
Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm
Erlendur Patursson.
Pauli Ellefsen.
Atli Dam.
Hilmar Kass.
Forslag fra et færøsk parti:
Færøsk veto-ret
i alle spørgsmål
De hjemmestyrede samfundsområder — og parti-
ledernes syn på hjemmestyreloven. Kun eet parti —
med 20 pct. af de afgivne stemmer bag sig — øn-
sker øjeblikkeligt og fuldstændigt selvstyre.
styre den udøvende magt. Fæl-
lesanliggender administreres af
rigsmyndigheden efter dansk lov-
givning.
Særanliggender
ter) mener ikke, at hjemmestyre-
loven er et tilfredsstillende nær-
demokratisk redskab for den fær-
øske befolkning.
Han cg hans parti går ind for
fuldstændig national selvstændig-
hed — alt indbefattet — også un-
dergrunden. Nu med det sam-
me.
— Der er ingen mellemvej —
scm f. eks. et lunkent hjemme-
styre, siger Erlendur Patursson.
Enten har man rigsfællesskab —
og så har man det helt — eller
egså har man det slet ikke.
Det republikanske parti fik 22
pct. af de afgivne stemmer ved
sidste lagtingsvalg.
Ønsker færøsk veto-ret i
Færøerne fik — som allerede
nævnt — hjemmestyre i 1948. De
fik eget flag og egne pengesedler.
Men det er jo langfra et helt
hjemmestyre. Og efterhånden er
også adskillige færøske sam-
fundsområder styret og bestemt
af færingerne selv.
Hjemmestyreloven deler de
færøske sagsområder i særanlig-
Vi er nu nået til den tredie
artikel i serien om det fær-
øske hjemmestyre. Den
handler om hvilke samfunds-
områder færingerne styrer
alene, og partilederne for-
tæller, hvad de mener om
det. Næste gang beskriver
vi de politiske partier — hi-
storisk og politisk — og i
senere følgende artikler for-
tæller vi om hjemmestyrets
administration og om det
parlamentariske system.
gender og fællesanliggender. For
særanliggendernes vedkommen-
de har Lagtinget lovgivnings-
magten, og det færøske lands-
Sundhedsplejersker
Følgende tjenestemandsstillinger ved sundhedsvæsenet i
Grønland er ledige til besættelse.
Sundhedsplejersker til Nanortalik, Godthåb, Umånau og
Angmagssalik samt konstitueret sundhedsplejerske til Suk-
kertoppen indtil 31. juli 1978.
Stillingerne søges besat med tiltrædelse efter nærmere
aftale.
Stillingerne som sundhedsplejerske er klassificeret i den
grønlandske lønramme 17.
I ansøgningen bedes bemærket, såfremt ansættelse som tje-
nestemand ikke ønskes, idet der vil kunne træffes aftale om
ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, i hvilket tilfælde
aflønning svarende til lønramme 17 ydes efter aftale mellem
Ministeriet for Grønland og Statstjenestemændenes Central-
organisation II og Dansk Sygeplejeråd. Der vil blive ydet
pensionsbidrag.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamensbevis stiles til Mini-
steriet for Grønland og indsendes til Landslægen, boks 76,
3900 Godthåb.
Ansøgninger der skal være påtegnet af ansøgerens foresat-
te, kan eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 29. juni 1977.
atorfik Kulåne pineicartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingning-
nikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Blandt særanliggenderne kan
nævnes Færøernes egen styrel-
sesordning, kommunale forhold,
indirekte og direkte skatter, tra-
fikvæsen, erhvervsforhold i al-
mindelighed, højere undervisning
(undtaget lærer- og maskinme-
steruddannelsen) og postvæsenet.
Der er visse fællesanliggender,
som i praksis administreres som
en slags særanliggender, bl. a.
socialvæsenet og tre sygehuse,
men staten betaler.
Fælles anliggender
Endnu er skolevæsenet på Fær-
øerne et fællesanliggende. Det
samme gælder sundhedsvæsen,
politi, domstole, kirke m. m.
Ligesom vi kender det fra
landsrådet i Grønland i dag bli-
ver fællesanliggender, som kun
vedrører Færøerne, først be-
handlet i Lagtinget (her altså i
landsrådet). Og siden forelægges
de for folketinget til eventuel
vedtagelse.
AG har talt med de politiske
ledere på Færøerne for at høre
deres mening om hjemmestyret
som det er i øjeblikket, og som
de ønsker det i fremtiden.
Ønsker national
selvstændighed nu
Det republikanske partis første-
mand, tidligere folketingsmedlem
Erlendur Patursson (han måtte
vige pladsen efter valget i vin-
alle spørgsmål
Sambandspartiet mener, at tan-
ken om fuldstændig løsrivelse er
fuldstændig afsindig. — Vi kan
ikke gå ud på valutamarkedet
med en færøsk krone, siger den
nybagte folketingsmedlem, stats-
aut. revisor Pauli Ellefsen. —
Den vil ikke blive det papir værd,
den er trykt på.
Pauli Ellefsen siger, at man i
Sambandspartiet mener, at hjem-
mestyreloven er udmærket. Par-
tiets grundsyn er, at så længe
man ikke kan betale, skal man
heller ikke bestemme.
Sambandspartiet er af samme
grund betænkelig ved at over-
tage skolen, siger Pauli Ellefsen,
for „hvilke økonomiske konsek-
venser får det?“. — Kan vi over-
hovedet klare det? Og hvad er
en færøsk skole i grunden for
noget? Det kan de regerende par-
tier ikke engang svare på. De
ønsker en færøsk skole, men har
altså ikke gjort sig tanker om,
hvordan den skal være.
Pauli Ellefsen ønsker dog sik-
kerhed for, at færingerne ikke får
påduttet love og bestemmelser,
scm de ikke vil have noget med
at gøre. Derfor går sambandspar-
tiet ind for færøsk veto-ret i alle
anliggender — også hvad under-
grunden angår.
Sambandspartiet fik 19 pct. af
de afgivne stemmer ved sidste
lagtingsvalg.
Malerforretning til salg
For klient udbydes mindre malerforretning i Godthåb til salg.
Forretningen, der har kørt i 10 år, sælges med værksted,
varelager, goodwill og evt. bil.
Priside: kr. 70.000,00.
Såfremt det er ønskeligt, kan der også overtages mindre
ejendom, B 969, som indeholder stue, soveværelse, spisekøk-
ken, badeværelse og gang.
Henvendelse for nærmere oplysninger kan ske til:
ADVOKAT GUNNAR MUNK-BRYDE
Telefon 2 14 37 . Boks 238 . 3900 Godthåb
Håkun Djurhuus.
Ønsker fastsat
rigsfælleskab
Den socialdemokratiske lagmand,
Atli Dam, siger, at hjemmestyre-
loven er et udmærket redskab. —
Loven har bekræftet sin værdi,
siger han. — Meningen var, at
selvstyret skulle udvikles som en
harmonika indenfor rigsfælles-
skabets rammer. Filosofien var,
at der skulle gennemføres en
højere grad af selvbestemmelse,
og at vi til sidst skulle styre vor
egen udvikling.
— Men jeg vil da godt ind-
rømme, at der ikke er sket så
store ændringer, som de fleste
partier imødeså i 1948, siger Atli
Dam. Han mener, at det højeste
færøske hjemmestyreønske i øje-
blikket må være: en rent færøsk
skole.
Socialdemokratiet har 26 pct.
af de afgivne stemmer.
Føjer vælgerne
Selvstyrepartiet ønsker kun at
overtage de samfundsområder,
som færinger selv er i stand til
at finansiere, siger Hilmar Kass,
lagtingsmedlem og formand for
selvstyrepartiet.
Kass siger, at skolen burde
have været det aller første hjem-
mestyrede samfundsområde. —
Det er jo det grundlæggende for
alt, siger Kass. — Men Danmark
har været alt for tilbageholdende
på dette område.
Hilmar Kass ønsker fuldstæn-
digt selvstyre, men langt, langt
ude i fremtiden, — og naturlig-
vis kun hvis der er befolknings-
mæssig dækning for det, siger
han. Selvstyrepartiet er udmær-
ket tilfreds med rigsfællesskabet
— så længe befolkningen ønsker
rigsfællesskab.
Men lige så vel, som han me-
ner, at færingerne skal bestemme
over færøske anliggender, sådan
skal også danskerne bestemme
over danske anliggender. Derfor
er han imod, at Færøerne har to
repræsentanter i folketinget. Ord-
ningen bør afløses af en færøsk
ombudsmand for det siddende
landsstyre — placeret i Køben-
havn.
Selvstyrepartiet har 7 pct. af
de afgivne stemmer.
Ønsker suveræn stat
Folkepartiets mål er fuldt færøsk
selvstyre med lovgivende myn-
dighed på alle områder. Fær-
øerne skal udadtil fungere som
suveræn stat! Folkepartiets nestor
og leder gennem mange år, tid-
ligere lagmand og folketings-
medlem Hakun Djurhuus, siger:
— Men vi er ikke så naive at tro,
at vi får det uden selv at kunne
betale. Grunden til selvstyre er
økonomisk styrke. Og den må vi
søge at etablere.
Folkepartiet har 20 pct. af de
afgivne stemmer.
16