Atuagagdliutit - 11.08.1977, Side 15

Nanortalingme merssor-
tarfik autdlarterKigtOK
Nanortalingme merssortarfik autdlartitdluarane akig-
ssaerutoraluarpoK. månåkut autdlarterxigpox Anni
Hansenip nangminérdlune suliniuteKarneragut, tai-
malo arnat arfineK pingasut sulivfeKalerdlutik.
Nanbrtalingme merssortarfik aut-
dlarterKigpoK.
junip arfernanile maskinat i-
ngerdlarKilerput arfineK-pingasu-
nik uvdloK nåvdlugo sulissartu-
nik arnanik kalåtdlinik sulisso-
Kardlune. sanaortugarait ånoråt
angutitdlo Kardlé Kernertut, mér-
Kat atissait kalåtdlitdlo uligssuait
merKuluagdlit.
merssortarfik autdlartinerdliu-
vigsimavoK majime autdlartinia-
lerame. autdlartineranit uvdlut
åipagssåt KiterKutinartoK matu-
ssariaKarsimavoK aningaussatigut
ajornartorsiorneK pernutigalugo
akigssaKångitsutut nalunaerutigi-
neKarsimagame.
tåssauna sulivfigssuautigdlup
Anders Andersenip erhvervsstøt-
timit ikiorneKardlune igdlo åtar-
torsimagå merssorfingnigdlo pisi-
mavdlune merssortarfiliorniardlu-
ne. ilitsersuissartoK Anni Hansen
februarime martsimilo autdlar-
Kautaussumik kursusertitsisima-
vok arnanik 24-nik. anguniarne-
KarsimavoK kursusertut tåukua
sulissoralugit autdlartitsiniarneK.
Nanortalingme igdloKarfingne av-
dlanisutdle inutigssarsiorfigssaKa-
ngångilaK, taimåitumigdlo Anni
Hansen isumaKarsimavoK issora-
lugo merssortarfik taima piarér-
sarértigalune ingerdlatineKarsi-
nåusångigpat.
taimaeriarmat nangmineK aut-
dlartininarsimavå.
ikiorneKarnera
— akigssaerutorneK sUliarineKar-
tinago erhvervsstøttimit aningau-
ssanik pineK ajornarmat avdlatut
ajornartumik nangminérdlunga a-
ningaussanik pigssarsiortariaKar-
simavunga, Anni Hansen AG-
mut OKarpoK. mana pigssarsiarå-
ka, tåssalo åma inutigssarsiorner-
mik ingerdlatsinigssamut agdla-
gartartårpunga merssorfitdlo i-
nitdlo merssortarfit akigssaeru-
tunit åtartordlugit. atortugssagut
åma tåukunånga pisiaråka.
— merssortarfingme måne ar-
nat arfineK-pingasut uvdloK nåv-
dlugo sulissarput. ånoråliortiter-
pugut, angutinut Kardliliortiter-
dluta mérKanutdlo atissaliortiter-
dluta. åma avdlamik nutårdlui-
narmik autdlarnivugut. tåssa ka-
låtdlit umassutaisa mernuinik Ki-
piliordluta. merKut savautilingnit
pissarpavut arnatdlo sulissut
nangminérdlutik isumartik ma-
ligdlugo agdlalersuissarput mer-
Kut nangminérdlutik Kalipautait
kajortut, Kernertut KaKortutdlo
atuinardlugit.
tunitsivigssaKarnigssarput isu-
magerérparput. Kipiliat Danmar-
kimit piniarneKarput sanåvutdlo
avdlat KGH-p sinerissame pisi-
niarfé Brugsenitdlo avKutigalugit
tuniniarneKåsavdlutik.
konsuientimik ikiorteKarneK
erhvervsstøtte neriorssuivoK An-
Canadisk landshøvding
på besøg i Grønland
Stuart Hodgson, commissioner for
North West Territories i Canada,
har fornylig været på ni-dages
ophold i Grønland sammen med
sin familie og een af sine embeds-
mænd.
Turen gik med masser af besøg
til forskellige institutioner og er-
hvervsvirksomheder i byer og
bygder fra Nanortalik til Nuuk.
Lange spadsereture gennem det
blomstrende grønlandske som-
mer-landskab blev der også flere
af — suppleret med frokoster og
middage. Besøget afsluttedes med
en helikopter-tur fra Nuuk til
K’orKut — tidligere fåreholder-
sted, nu et prominent feriested
med hotel — derefter over til
Ameralikfjorden, hvor han beså
udgravningerne af de gamle nord-
bo-ruiner.
Stuart M. Hodgson er den ca-
nadiske stats øverste repræsen-
tant i North West Territories,
hvor der bor ca. 10.000 inuitter.
I grønlandsk sammenhæng er han
altså landshøvding over vore
stammefrænder.
Stuart Hodgson sagde, ifølge
radioavisen, at han hellere ville
hente erfaring og inspiration i
Grønland end i Alaska og andre
polarområder, fordi tingene er
målelige i Grønland. — Det er
bedre at udveksle erfaringer og
forbindelser med Grønland, fordi
man her kan få førstehånds-er-
faringer stillet til rådighed, og
fordi den oprindelige befolkning
her og hos os har en fælles mo-
der Derfor tror jeg, at hvad der
sker politisk og udviklingsmæs-
sigt i Grønland, vil også ske i
det nordlige Canada og omvendt.
Den meget sympatiske „lands-
høvding" over en del af vore
stammefrænder i Canada sagde
iøvrigt til radioavisen, at han
syntes, at nu er på tide med en
ordning, som går ud på, at com-
missioneren vælges af befolknin-
gen, men ikke af den canadiske
regering. Han ser med glæde frem
til at kunne sige: „Jeg taler på
befolkningens vegne, og tager jeg
fejl, ja så bliver jeg ikke gen-
valgt".
Stuart iM. Hodgson.
Nanortagdlup pigisså — Agdluitsup-på — nunaKarfit angnerit ilåt. Nanor-
talingme kommunalbestyrelse saplngisaminik iliorsimavoK atugkat tåssane
pitsångorsarniardlugit.
Nanortalik-bygden Agdluitsup-på — en af de største bygder. Nanortalik
kommunalbestyrelse har gjort en stor indsats for at få forbedret for-
holdene her. (Foto: Anne Bang).
ni Hansen Danmarkimit konsu-
lentimit ikiorserneKåsassoK.
— atortugssarpålungnik sulinig-
ssamut pilerssårutinik akitdlo
nautsorssorneKartarnerånut tu-
ngassunik pigssarsivunga, isuma-
Kångilangale konsulente kalåt-
dline pissutsinik ilisimassorujug-
ssusimåsassoK. atortugssat pisi-
massåka Herningime ånoråmini-
lerivferujugssuarnut nalerKune-
ruput, Anni Hansen OKarpoK. å-
magoK ikårtiterivigtårniardlune
erKarsarame. sulissugssaKardluni-
lo tunitsivigssaKångitsornaviå-
ngilaK taimatut sanaortusagåine,
OKarpoK.
erhvervsstøtte
AG-p erhvervsstøttip agdlagfe-
Karfia aperå ilumornersoK ikior-
sissoKarsinausimånginera akig-
ssaerutut suliarineKarnerata ini-
nginerane tamatumunga akissu-
tigineKarpoK, ilumordluinartu-
ngitsoK. soruname soKutigineKar-
poK nutånik sulivfigssaKartitsiler-
nigssaK, kisiånile åma KularKér-
simaniarneKarpoK sulivfit taper-
serneKartut akilersinaussumik i-
ngerdlasinaunigssåt. tamånarpi-
auvoK konsulentimut misigssor-
KuneKarsimassoK, taimatutdlo o-
KauseKarfigerérpago aperKut a-
tautsimlnigssame tugdlerme er-
hvervsstøtteudvalgip suliariumår-
på. tåssalo imåipoK akigssaerutut
suliarinerat iningikaluartoK taor-
sigagssarsisitsissoKarsinåusassoK
erhvervsstøttimiut OKautigåt.
mh
K'imugseriarssu-
armut olia aniassoK
ulia 390 tonsinik angnertussusilik
K’imugseriarssuarmut (Melville-
bugtimut) aniasimavoK, amerika-
miut såkutuisa uliamik agssartu-
tåt nunamit 7,5 km migssiliordlu-
git avasissuseKardlune putussor-
mat. ånilångatigineKarpoK mi-
ngugtitsinerup tamatuma puissit
sinerissamut tivfartilerugtortut
angnertumik ajoKusersorumårai.
uliamik agssartut tåuna „Poto-
mac“ Kangerdlugssuarmit Thule-
me amerikamiut såkutoKarfiånut
ingerdlaorsimavoK. putussornera
sikusiorugtulernerata nalåne pisi-
mavoK. putussornera itserngani-
Pok, sinai tamarmik 3,5 meteritut
takissuseKardlutik. ulia aniassoK
umiarssup nangmineK orssugssai-
sivianingånérsuvoK.
ajutorneK imame nunat tamalåt
pigissåtut nautsorssuneKartume
pisimavoK, amerikamiutdlo nang-
mingnérdlutik mingugtitsineK sa-
liniarpåt.
nunavtinut ministereKarfiup
Kalåtdlit-nunåne pissortat ameri-
kamiutdlo pissortait atåssuteKar-
figisimavai påsissagssarsiorfiga-
lugit, ilåtigut sikut silavdlo pissu-
sinik. sut iliuseriumårneKarnersut
påsissutigssat tamåko aulajange-
rumårpait. kisalo ministeriap Ca-
nadame pissortat ilisimatisimavai
oliaerdluertoKarnerane ikioKati-
gingnigssamut isumaKatigissumut
tungassumik.
Canadamft tikerårtOK
Tankskib læk
i Melvillebugten
Stuart M. Hodgson, Canadap a-
vangnåne nunap ingmikortuinut
kitdlernut commissioneriussoK u-
ngasingitsukut uvdlune Kulingi-
luane Kalåtdlit-nunåne tikerårsi-
mårpoK ilaKutane atorfiligtamilo
ilåt peKatigalugit.
Nanortalingmit Nuk tikitdlugo
angalaornermine igdloKarfingne
nunaKarfitdlo ilåine sulivfeKarfit
åssiglngitsorpagssuit pulaoKåtår-
pai. nunavta aussarigserugtornera
naleroramiuk åma ardlaleriardlu-
ne nunamut pisulortarpoK — a-
kornatigut nererssuartarniångu-
ardlune. tikerårneK naggaserne-
KarpoK Nup erKåne angalaorner-
mik helikoptere angatdlatigalugo.
sujugdlermik K’orKunut — sa-
vauteKarfiusimassoK, månåkut
fériartarfiussoK akimakujugtoK
— kingornatigutdlo Ameraling-
mukarput tamånilo Kavdlunåt-
siait igdlukorssue agssagkat mi-
sigssuatårdlugit. åssilissat måne
takutineKartut angalanermit tå-
ssånga pissuput.
Stuart M. Hodgson North West
Territories-ime Canadap nåla-
gauvfiata sivnissuisa Kutdlersa-
råt. tamåne nagguveKativta ilait
10.000 migss. amerdlåssuseKartut
najugaKarput. taimåitumigdlo
nunavtine pissutsit najorKutara-
lugit nagguveKativtinut tåukunu-
nga landshøvdingiuvdlune.
Stuart M. Hodgson radioavisi-
mut OKarpoK Kalåtdlit-nunåt
Alaskamut nunanutdlo avdlanut
issigtunut nalerKiutdlugo ilisima-
ssagssarsiorfigalugulo isumag-
ssarsiorfigerusungneruvdlugo,
Kalåtdlit-nunåt atåssuteKarfigi-
savdlugo isumagssarsioKatigisav-
dlugulo pitsauneruvoK, tåssame
måne ilisimassagssat tungaveKar-
dluartut pigssarsiarineKarsi-
naungmata, åmalo Akilinerme
månilo najugaKavigsut inuniar-
nermikut tungaveKaKatigingmata.
taimåitumigdlo isumaKarpunga
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuini-
kut ineriartornikutdlo pissugssat
åma Canadap avangnåne piumår-
tut — akerdlianigdlo åma Cana-
dame pissugssat åma Kalåtdlit-
nunåne piumårtut.
Canadame nagguveKativta ilåi-
nut „landshøvdingiussoK" tåuna
pissutsit najorKutaralugit iluari-
nartorujugssuarmik radioavisi-
mut OKarpoK månåkut nutåmik
årKigssussineKartariaKalersoK, tå-
ssa commissionere Canadap nå-
lagkersuissuinit torKarneKarta-
rungnaerdlune kisiåne nagguve-
Kativtinit torKarneKartalisassoK.
pilerisugpoK ima oKarsinaulernig-
ssamut: „nuname najugaKartut
sivnerdlugit oKalugpunga, kuku-
ssumigdlo iliuseKaruma torKarne-
Kanusångilanga".
390 tons olie er strømmet ud i
K’imugseriarssuaK (Melvillebug-
ten) ud for det nordvestlige del
af Grønland, da et amerikansk
militær-tankskib sprang læk på
en position ca. 75 km fra land.
Det frygtes, at forureningen kraf-
tigt vil genere sælerne, der i dis-
se tider søger til kysten.
Tankskibet „Potomac" var på
vej fra Søndre Strømfjord til den
amerikanske militærbase i Thule.
Lækken er opstået på grund af is-
vanskeligheder. Skibet har fået et
hul på tre gange 3,5 meter under
vandlinien, og hullet findes i en
tank, der indeholder olie til ski-
bets eget forbrug.
Ulykken skete i et internatio-
nalt farvande, og amerikanerne
vil på egen regning forsøge at
rense farvandet.
Ministeriet for Grønland har
gennem kontakt med myndighe-
derne i Grønland og de ameri-
kanske myndigheder søgt oplys-
ninger om de nærmere omstæn-
digheder, herunder is- og vejr-
situationen. Hvilke foranstaltnin-
ger, der skal foretages, vil være
afhængige af disse oplysninger.
Ministeriet har endvidere under-
rette de canadiske myndigheder i
henhold til en samarbejdsaftale
vedrørende oliespild.
15