Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Page 15

Atuagagdliutit - 11.08.1977, Page 15
Nanortalingme merssor- tarfik autdlarterKigtOK Nanortalingme merssortarfik autdlartitdluarane akig- ssaerutoraluarpoK. månåkut autdlarterxigpox Anni Hansenip nangminérdlune suliniuteKarneragut, tai- malo arnat arfineK pingasut sulivfeKalerdlutik. Nanbrtalingme merssortarfik aut- dlarterKigpoK. junip arfernanile maskinat i- ngerdlarKilerput arfineK-pingasu- nik uvdloK nåvdlugo sulissartu- nik arnanik kalåtdlinik sulisso- Kardlune. sanaortugarait ånoråt angutitdlo Kardlé Kernertut, mér- Kat atissait kalåtdlitdlo uligssuait merKuluagdlit. merssortarfik autdlartinerdliu- vigsimavoK majime autdlartinia- lerame. autdlartineranit uvdlut åipagssåt KiterKutinartoK matu- ssariaKarsimavoK aningaussatigut ajornartorsiorneK pernutigalugo akigssaKångitsutut nalunaerutigi- neKarsimagame. tåssauna sulivfigssuautigdlup Anders Andersenip erhvervsstøt- timit ikiorneKardlune igdlo åtar- torsimagå merssorfingnigdlo pisi- mavdlune merssortarfiliorniardlu- ne. ilitsersuissartoK Anni Hansen februarime martsimilo autdlar- Kautaussumik kursusertitsisima- vok arnanik 24-nik. anguniarne- KarsimavoK kursusertut tåukua sulissoralugit autdlartitsiniarneK. Nanortalingme igdloKarfingne av- dlanisutdle inutigssarsiorfigssaKa- ngångilaK, taimåitumigdlo Anni Hansen isumaKarsimavoK issora- lugo merssortarfik taima piarér- sarértigalune ingerdlatineKarsi- nåusångigpat. taimaeriarmat nangmineK aut- dlartininarsimavå. ikiorneKarnera — akigssaerutorneK sUliarineKar- tinago erhvervsstøttimit aningau- ssanik pineK ajornarmat avdlatut ajornartumik nangminérdlunga a- ningaussanik pigssarsiortariaKar- simavunga, Anni Hansen AG- mut OKarpoK. mana pigssarsiarå- ka, tåssalo åma inutigssarsiorner- mik ingerdlatsinigssamut agdla- gartartårpunga merssorfitdlo i- nitdlo merssortarfit akigssaeru- tunit åtartordlugit. atortugssagut åma tåukunånga pisiaråka. — merssortarfingme måne ar- nat arfineK-pingasut uvdloK nåv- dlugo sulissarput. ånoråliortiter- pugut, angutinut Kardliliortiter- dluta mérKanutdlo atissaliortiter- dluta. åma avdlamik nutårdlui- narmik autdlarnivugut. tåssa ka- låtdlit umassutaisa mernuinik Ki- piliordluta. merKut savautilingnit pissarpavut arnatdlo sulissut nangminérdlutik isumartik ma- ligdlugo agdlalersuissarput mer- Kut nangminérdlutik Kalipautait kajortut, Kernertut KaKortutdlo atuinardlugit. tunitsivigssaKarnigssarput isu- magerérparput. Kipiliat Danmar- kimit piniarneKarput sanåvutdlo avdlat KGH-p sinerissame pisi- niarfé Brugsenitdlo avKutigalugit tuniniarneKåsavdlutik. konsuientimik ikiorteKarneK erhvervsstøtte neriorssuivoK An- Canadisk landshøvding på besøg i Grønland Stuart Hodgson, commissioner for North West Territories i Canada, har fornylig været på ni-dages ophold i Grønland sammen med sin familie og een af sine embeds- mænd. Turen gik med masser af besøg til forskellige institutioner og er- hvervsvirksomheder i byer og bygder fra Nanortalik til Nuuk. Lange spadsereture gennem det blomstrende grønlandske som- mer-landskab blev der også flere af — suppleret med frokoster og middage. Besøget afsluttedes med en helikopter-tur fra Nuuk til K’orKut — tidligere fåreholder- sted, nu et prominent feriested med hotel — derefter over til Ameralikfjorden, hvor han beså udgravningerne af de gamle nord- bo-ruiner. Stuart M. Hodgson er den ca- nadiske stats øverste repræsen- tant i North West Territories, hvor der bor ca. 10.000 inuitter. I grønlandsk sammenhæng er han altså landshøvding over vore stammefrænder. Stuart Hodgson sagde, ifølge radioavisen, at han hellere ville hente erfaring og inspiration i Grønland end i Alaska og andre polarområder, fordi tingene er målelige i Grønland. — Det er bedre at udveksle erfaringer og forbindelser med Grønland, fordi man her kan få førstehånds-er- faringer stillet til rådighed, og fordi den oprindelige befolkning her og hos os har en fælles mo- der Derfor tror jeg, at hvad der sker politisk og udviklingsmæs- sigt i Grønland, vil også ske i det nordlige Canada og omvendt. Den meget sympatiske „lands- høvding" over en del af vore stammefrænder i Canada sagde iøvrigt til radioavisen, at han syntes, at nu er på tide med en ordning, som går ud på, at com- missioneren vælges af befolknin- gen, men ikke af den canadiske regering. Han ser med glæde frem til at kunne sige: „Jeg taler på befolkningens vegne, og tager jeg fejl, ja så bliver jeg ikke gen- valgt". Stuart iM. Hodgson. Nanortagdlup pigisså — Agdluitsup-på — nunaKarfit angnerit ilåt. Nanor- talingme kommunalbestyrelse saplngisaminik iliorsimavoK atugkat tåssane pitsångorsarniardlugit. Nanortalik-bygden Agdluitsup-på — en af de største bygder. Nanortalik kommunalbestyrelse har gjort en stor indsats for at få forbedret for- holdene her. (Foto: Anne Bang). ni Hansen Danmarkimit konsu- lentimit ikiorserneKåsassoK. — atortugssarpålungnik sulinig- ssamut pilerssårutinik akitdlo nautsorssorneKartarnerånut tu- ngassunik pigssarsivunga, isuma- Kångilangale konsulente kalåt- dline pissutsinik ilisimassorujug- ssusimåsassoK. atortugssat pisi- massåka Herningime ånoråmini- lerivferujugssuarnut nalerKune- ruput, Anni Hansen OKarpoK. å- magoK ikårtiterivigtårniardlune erKarsarame. sulissugssaKardluni- lo tunitsivigssaKångitsornaviå- ngilaK taimatut sanaortusagåine, OKarpoK. erhvervsstøtte AG-p erhvervsstøttip agdlagfe- Karfia aperå ilumornersoK ikior- sissoKarsinausimånginera akig- ssaerutut suliarineKarnerata ini- nginerane tamatumunga akissu- tigineKarpoK, ilumordluinartu- ngitsoK. soruname soKutigineKar- poK nutånik sulivfigssaKartitsiler- nigssaK, kisiånile åma KularKér- simaniarneKarpoK sulivfit taper- serneKartut akilersinaussumik i- ngerdlasinaunigssåt. tamånarpi- auvoK konsulentimut misigssor- KuneKarsimassoK, taimatutdlo o- KauseKarfigerérpago aperKut a- tautsimlnigssame tugdlerme er- hvervsstøtteudvalgip suliariumår- på. tåssalo imåipoK akigssaerutut suliarinerat iningikaluartoK taor- sigagssarsisitsissoKarsinåusassoK erhvervsstøttimiut OKautigåt. mh K'imugseriarssu- armut olia aniassoK ulia 390 tonsinik angnertussusilik K’imugseriarssuarmut (Melville- bugtimut) aniasimavoK, amerika- miut såkutuisa uliamik agssartu- tåt nunamit 7,5 km migssiliordlu- git avasissuseKardlune putussor- mat. ånilångatigineKarpoK mi- ngugtitsinerup tamatuma puissit sinerissamut tivfartilerugtortut angnertumik ajoKusersorumårai. uliamik agssartut tåuna „Poto- mac“ Kangerdlugssuarmit Thule- me amerikamiut såkutoKarfiånut ingerdlaorsimavoK. putussornera sikusiorugtulernerata nalåne pisi- mavoK. putussornera itserngani- Pok, sinai tamarmik 3,5 meteritut takissuseKardlutik. ulia aniassoK umiarssup nangmineK orssugssai- sivianingånérsuvoK. ajutorneK imame nunat tamalåt pigissåtut nautsorssuneKartume pisimavoK, amerikamiutdlo nang- mingnérdlutik mingugtitsineK sa- liniarpåt. nunavtinut ministereKarfiup Kalåtdlit-nunåne pissortat ameri- kamiutdlo pissortait atåssuteKar- figisimavai påsissagssarsiorfiga- lugit, ilåtigut sikut silavdlo pissu- sinik. sut iliuseriumårneKarnersut påsissutigssat tamåko aulajange- rumårpait. kisalo ministeriap Ca- nadame pissortat ilisimatisimavai oliaerdluertoKarnerane ikioKati- gingnigssamut isumaKatigissumut tungassumik. Canadamft tikerårtOK Tankskib læk i Melvillebugten Stuart M. Hodgson, Canadap a- vangnåne nunap ingmikortuinut kitdlernut commissioneriussoK u- ngasingitsukut uvdlune Kulingi- luane Kalåtdlit-nunåne tikerårsi- mårpoK ilaKutane atorfiligtamilo ilåt peKatigalugit. Nanortalingmit Nuk tikitdlugo angalaornermine igdloKarfingne nunaKarfitdlo ilåine sulivfeKarfit åssiglngitsorpagssuit pulaoKåtår- pai. nunavta aussarigserugtornera naleroramiuk åma ardlaleriardlu- ne nunamut pisulortarpoK — a- kornatigut nererssuartarniångu- ardlune. tikerårneK naggaserne- KarpoK Nup erKåne angalaorner- mik helikoptere angatdlatigalugo. sujugdlermik K’orKunut — sa- vauteKarfiusimassoK, månåkut fériartarfiussoK akimakujugtoK — kingornatigutdlo Ameraling- mukarput tamånilo Kavdlunåt- siait igdlukorssue agssagkat mi- sigssuatårdlugit. åssilissat måne takutineKartut angalanermit tå- ssånga pissuput. Stuart M. Hodgson North West Territories-ime Canadap nåla- gauvfiata sivnissuisa Kutdlersa- råt. tamåne nagguveKativta ilait 10.000 migss. amerdlåssuseKartut najugaKarput. taimåitumigdlo nunavtine pissutsit najorKutara- lugit nagguveKativtinut tåukunu- nga landshøvdingiuvdlune. Stuart M. Hodgson radioavisi- mut OKarpoK Kalåtdlit-nunåt Alaskamut nunanutdlo avdlanut issigtunut nalerKiutdlugo ilisima- ssagssarsiorfigalugulo isumag- ssarsiorfigerusungneruvdlugo, Kalåtdlit-nunåt atåssuteKarfigi- savdlugo isumagssarsioKatigisav- dlugulo pitsauneruvoK, tåssame måne ilisimassagssat tungaveKar- dluartut pigssarsiarineKarsi- naungmata, åmalo Akilinerme månilo najugaKavigsut inuniar- nermikut tungaveKaKatigingmata. taimåitumigdlo isumaKarpunga Kalåtdlit-nunåne nålagkersuini- kut ineriartornikutdlo pissugssat åma Canadap avangnåne piumår- tut — akerdlianigdlo åma Cana- dame pissugssat åma Kalåtdlit- nunåne piumårtut. Canadame nagguveKativta ilåi- nut „landshøvdingiussoK" tåuna pissutsit najorKutaralugit iluari- nartorujugssuarmik radioavisi- mut OKarpoK månåkut nutåmik årKigssussineKartariaKalersoK, tå- ssa commissionere Canadap nå- lagkersuissuinit torKarneKarta- rungnaerdlune kisiåne nagguve- Kativtinit torKarneKartalisassoK. pilerisugpoK ima oKarsinaulernig- ssamut: „nuname najugaKartut sivnerdlugit oKalugpunga, kuku- ssumigdlo iliuseKaruma torKarne- Kanusångilanga". 390 tons olie er strømmet ud i K’imugseriarssuaK (Melvillebug- ten) ud for det nordvestlige del af Grønland, da et amerikansk militær-tankskib sprang læk på en position ca. 75 km fra land. Det frygtes, at forureningen kraf- tigt vil genere sælerne, der i dis- se tider søger til kysten. Tankskibet „Potomac" var på vej fra Søndre Strømfjord til den amerikanske militærbase i Thule. Lækken er opstået på grund af is- vanskeligheder. Skibet har fået et hul på tre gange 3,5 meter under vandlinien, og hullet findes i en tank, der indeholder olie til ski- bets eget forbrug. Ulykken skete i et internatio- nalt farvande, og amerikanerne vil på egen regning forsøge at rense farvandet. Ministeriet for Grønland har gennem kontakt med myndighe- derne i Grønland og de ameri- kanske myndigheder søgt oplys- ninger om de nærmere omstæn- digheder, herunder is- og vejr- situationen. Hvilke foranstaltnin- ger, der skal foretages, vil være afhængige af disse oplysninger. Ministeriet har endvidere under- rette de canadiske myndigheder i henhold til en samarbejdsaftale vedrørende oliespild. 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.