Atuagagdliutit - 01.09.1977, Qupperneq 4

uliaerdluernerup
katerssornera må-
na unigtfneKarpoK
K’imugseriarssup ilåne uliaerdluerfiussume tingmi-
ssanik puissinigdlumt ajoxusigaussunik tokungassu
nigdlumt takussokångilak, misiligutigssanigdle ka-
terssuinekartuarpok
Uliaerdluernerup 400 tonsiunga-
jagtup amerikamiut uliamik ag-
ssartutånit „Potomac“imit K’i-
mugseriarssuarme aniassup ka-
terssomiameKamera måna unig-
tineKarpoK.
Kalåtdlit-nunåta ministereKar-
fia tusagagssiorfingnut augustu-
sip 25-åne taima nalunaeruteKar-
poK.
uliaerdluernerup katerssomiar-
neKamerala unigtinenarnera pi-
ssuteKarpoK isumaKartoKånging-
mat katerssomiameKamerata i-
ngerdlatinamigsså sumutdlunit
iluaKutåusångitsoK, ministereKar-
fik nalunaerpoK. tåssa uliaerdlu-
ernerup sunik akoKamine pissuti-
galugo anginersså ailåinångorsi-
mavdlunilunit kiviartorussårpoK
imamut 1.000 meterit anguvdlu-
git ilåtigut itissusilingmut. pro-
centiata ilaminlnångua sule imap
KåvanipoK, kisiånile mikissungu-
åkutårdlune amalo siamasigdlu-
ne, tusagagssaKartitsivingnut na-
lunaerume agdlagsimavoK.
Kalåtdlit-nunåta ministereKar-
fiata ilångutdlugo nalunaerutigå
tamåne uliaerdluerfiussume ting-
missanik puissinigdlunit ajoicusi-
gausimassunik toKungassunigdlu-
nit takussoKarsimångitsoK. u-
liaerdluemerup ilåinånigdlunit
uvdlumikut sujusingnerussukut-
dlunit Kalåtdlit-nunåta sineriå-
nut Kanitånutdlunit ångutoKarsi-
mångilaK.
uliaerdluernerup tamånilo pi-
ngortitamut ajoicutaussumik ki-
nguneKarsinaunerata inissutau-
ssumik isumerfigineKamigsså
aitsåt pisinauvoK misiligutigssat
pigssarsiarerigkat misiligutigssat-
dlo uvdlune aggersune katerssor-
neKartugssat misigssordluameKa-
rérpata.
uliamik aniassoKalerpoK umiar-
ssuaK uliamik agssartut Kanger-
dlugssuarmit Thuleme såkutOKar-
fingmut ingerdlatitdlugo. K’i-
mugseriarssuarme sikulingme i-
ngerdlatitdlugo nunamit kilome-
terit 75-it migssåne avasigtigi-
ssume ajunåruteKarneK pivoK. ta-
måne umiarssup uliausivisa ilåt
umiarssup nangmineK ingerdla-
tigssånik imaKartoK putuvoK. tai-
malo ajunåruteKarneK pivoK ima-
me Kalåtdlit-nunanut ingmikut
atångitsume.
Amerikame nålagkersuissut isu-
magiumasimavåt uliaerdlueme-
rup suminerata nåkutiginigsså
nalilemigssålo taimatutdlo ajoicu-
sissutigisinaussai pingitsortiniar-
dlugit angnertunik KanoK-iliuse-
KarnigssaK.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTHA TÆPPER a/s «de 43
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL , ...
Københ. K.
(01)13 50 61
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
morKutigsS’iarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Kalåtdlit-nunåne nakorsaKarfingne nakorsat pissortait sap. ak. atautsimlput Dronning Ingridip nåparsfma-
viane NQngmTtume. atautsimTnerme igpagssax, pingasungorne«, inertume, nakorsat havltreds migss. pe-
xatåuput, tåssa Danmarkimit åma ilaussoxangåtsiarmat. OKaluserinexartut ilagait, umassunik katsorsai-
nex, kigutilerineK, TB-mut msigssuinex, nåpautipiluit, inussutigssanik nåkutigdlinex, imermik imigagssa-
mik misigssuinex, sulexatigingnerme nakorsaxarfit, inungnik isumagingningnermut sulivfexarfit inungnig-
dlo pinexautigssinexarsimassunik nåkutigdlissut akornåne pissutsit. åjuko atautsiméxataussut ilait.
Grønlands distriktslæger har været samlet til en uges møde på Dronning Ingrids Hospital i Nuk. I mødet,
der sluttede i går, onsdag, deltog godt halvtreds læger, idet der også var en række deltagere fra Dan-
mark. Blandt de emner, der blev drøftet på mødet var dyreklinik, tandpleje, TB-kontrol, kønsygdomme,
levnedsmiddelkontrol, drikkevandsundersøgelser og samarbejdsformerne mellem sundhedsvæsenet, so-
cialvæsenet og kriminalforsorgen. Her ses et udsnit af mødedeltagerne.
tingmissartut ingmikut sanåt u-
liamigdlo maskinat atordlugit ka-
terssuinigssamut atortugssat ing-
mfkutdlo tamåkuninga påsisima-
ssagdlit Amerikamit Thulemukåu-
neKarsimåput. Kalåtdlit-nunåta
ministereKarfiata amerikamiut
nålagkersuissue Kinuvigai uliaer-
dluerfiussume misiligutigssanik
åssigingitsunik katerssuencuvdlu-
git. åmalo ministereKarfik aula-
jangersimavoK Kalåtdlit-nunåne
aulisagkanik misigssuinermut u-
miarssuaK „Adolf Jensen" tå-
vungnartiniardlugo misiligutig-
ssanik katerssuiartortitdlugo å-
malo alaitsinåutiniardlugo uliaer-
dluemerup tamåne pingortitamut.
suniutigisinaussai pivdlugit. åma
GTO-me ingeniørit ilåt alaitsi-
nåutugssatut ThulemukartineKar-
poK nangmineK tikitdlugit uliaer-
dluemermik katerssuiniameK
maligtarencuvdlugo, Kalåtdlit-
nunåta mlnistereKarfia tusagag-
ssaKartitsivingnut nalunaerumine
OKauseKarpoK.
I hjemmestyrets tegn
Mange af punkterne på landsrådets dagsorden hand-
ler om det kommende hjemmestyre.
Efterårssamlingen åbner den 9.
september. I sammenligning med
tidligere år er dagsordenen i den
omgang ikke så omfangsrig. Den
tæller kun 36 punkter mod 50 på
forårssamlingen i 1976. Men man-
ge af punkterne i år handler om
hjemmestyre, som sikkert vil
kræve langvarig behandling.
Der skal være orientering om
udkast til hjemmestyreloven.
Lovforslag om Grønlands lands-
ting og forretningsorden for
landsting og landsstyre skal frem-
sættes. Forslag om hjemmestyre-
ordning for 'socialvæsenet og kir-
ke samt administration skal drøf-
tes. Der skal også være oriente-
ring om råstofordningen under
hjemmestyre.
Af andre punkter kan nævnes:
Drøftelse af erhvervsforholdene,
fiskeripolitikken og boligforhol-
dene samt forslag om indførelse
af 5-dages uge i skolerne. Vilkå-
rene for Grønlands medlemskab
i EF skal drøftes, og der skal væ-
re valg til EF-parlamentet.
hjemmestyrelerineK
landsrådip ukiaK måna oKaluserissagssaisa ilarpag-
ssue hjemmestyrimut tungåput.
landsråde ukiåkut atautsimili-
saoK septemberip 9-åne. ukiunut
sujusingnerussunut nalendutdlu-
go uvdlormut OKaluserissagssat
angnertungitdlat. 36-inåuput
1976-ime upernåkut atautsiminer-
me 50-iusimavdlutik. ukiormånale
OKaluserissagssat ilarpagssue
hjemmestyrimut tungåput Kular-
nångitsumik sivisumik OKatdlisi-
gineKåsavdlutik.
hjemmestyrimik inatsisigssamik
migssingersersut tusardliuneKå-
saoK. nunavtine landstinge piv-
dlugo taimalo landstingip lands-
styrivdlo forretningsordnigssåi-
nik inatsisigssatut sujunersutit
sarKumiuneKåsåput. hjemmesty-
reKalerpat ikiuissamikut, ilagigti-
gut administrationikutdlo årKig-
ssussinigssat OKatdlisigineKåsåput.
åmåtaordle hjemmestyreKalerpat
augtitagssat ulialo pivdlugit år-
KigssussinigssaK tusardliuneKå-
saoK.
OKaluserissagssanit avdlanit
måko taineKarsinåuput: inutig-
ssarsiutinut tungassut, aulisar-
nermut politikip igdloKarnermut-
dlo tungassut OKatdlisigineKar-
nigssåt kisalo sapåtip akuneranut
uvdlut tatdlimat atuarfiussaler-
Landsrådets
udenrigspolitik
Et af punkterne på landsrådets
dagsorden handler om udenrigs-
politik. Anders Andreassen frem-
sætter et oplæg om, „hvordan
landsrådets udenrigspolitik kan
være". Heri siger han, at det er
på tide at høre landsrådets ind-
stilling med hensyn til udenrigs-
politiske spørgsmål. Anders An-
dreassen tænker først og frem-
mest på Grønlands naboer: Is-
land, Færøerne og stammefræn-
derne i Canada og Alaska. Han
efterlyser større kontakt og sam-
arbejde med disse lande om fi-
skeri- og ressourcepolitik.
nigssånik sujunersut. nunavta
EF-imut ilaussortauneranut tu-
ngassut sangmineKåsåput kisalo
EF-parlamentimut KinersineKå-
savdlune.
nunat avdlat pivdlugit
landsrådip politikia
landsrådip OKatdlisigissagssaisa
ilagåt nunanut avdlanut tunga-
ssumik politikeKamigssaK. Anders
Andreassenip OKatdlisigssatut sar-
Kumiuniarpå „landsrådip nunat
avdlat tungaisigut KanoK politi-
keKarsinaunera. tamatumane tai-
vå uvdlumikut kingusigpatdlå-
ngitsoK landsrådip isumå tuså-
savdlugo nunanut avdlanut tu-
ngassumik politikeKamigssaK piv-
dlugo. Anders Andreassenip sag-
dliutdlugit encarsautigai nunat
sanilerissavut: Island, Savaling-
miut kisalo nagguveKativut Ca-
nadame Alaskamilo. pissariaKar-
tipå nunat tåuko suleKatigineKar-
nerunigssåt atåssuteKarfigineru-
nigssåtdlo aulisamermut nunav-
dlo pisussutaisa tungaisigut f>oli-
tikikut.
4