Atuagagdliutit - 08.09.1977, Blaðsíða 3

MUMMØOlfit ©
GRØNLANDSPOSTEN
SrxigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfft atausfngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annoncelTnermut tuniussivigssax kingug-
dlen: kingusingnerpSmik mardlungorneK vsarKumerfigssaK sapfttip økunera sujoncut-
dlugo. akissugssauvdlune SrKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naxftarfia: Kujatfita naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang Er Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf, (01) 13 86 66. Telgr.ødr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret pd Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9- 12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
peKatigmgnigssamik
sujuarsaissungitdlat
J. F. Kåumat migssiliordlugo Kångi-
utcK nunavtlnut tikerårnermine nå-
lagkersuissut Kutclersåt nautsor-
ssugkanik erKarsautigssivdluinar-
tunik tusardlerneKarpoK: kalåtdlit
ilaKutarit sulissartumik pilersui-
ssugdlit Kåumåmut taimågdlåt 650
kr. inussutigssanut atissagssanut-
dlo atugagssarait! inussutigssat
måne Danmarkimlngarnit akisune-
ruput. nåmagtusårerujugssuångi-
kåine aningaussamerngit tåuko a-
migaKaut.
kalåleK sulissartoK uvdlumikut
perd I ernavérKutåi narnik akigssar-
siaKarpoK. niuvertarfingne neri-
ssagssat pisiagssarpagssuit issi-
gingnåginartarpai akigssaKartlngl-
namigit. neKinit tikisitanit angusl-
naussatuai tåssa kukukuarKat per-
dlukue, mamaraluardlutik „isiåne
nunavta silåinånut perKarnitsumut
nåpertutingitsut. akigssautit sugdlu-
naKissut kalåleK sulissartoK naKl-
ssuserpåt inoKatigingne nikanarne-
russutut. inoKatigtt ingerdlat.taune-
råne piorsaivfigineKarnerånilo pe-
KatausinåungilaK akigssautine aki-
lerårutinutdlunit amigarmata.
Anker Jørgensenip ardlaleriar-
dlune ersserKigsarpå nålagauvfeka-
tigingnerup pingåruteKarnera nu-
kigtorsartariaKarneralo. kisiånile
GAS maligdlugo akigssarsiat peKa-
tigingnigssamik erKarsåumik suju-
arsaissungitdlat. nålagauvfekati-
gingnerup arKane kångusugtaria-
KarpoK InugtaoKatit nålagauvfiup
inuvfigiuminåinerssånltut taima na-
lerKutingitsigissunik akigssauteKar-
mata.
Befordrer ikke
fællesskabstanken
J. F. Under grønlandsbesøget for
knap en måned siden blev rege-
ringschefen præsenteret for et
højst tankevækkende regnestykke:
En grønlandsk arbejderfamilie har
kun 650 kr. til mad og klæder om
måneden! Priserne på madvarer er
højere heroppe end i Danmark.
Det er en kunst at få den sjat
penge til at slå til.
Telefon-nyt
Grønlands Televæsen har netop
udsendt telefonbogen for 1978.
Telefonbogen ser ud som de fore-
gående, men nyt indeni er, at der
udelukkende er brugt grønland-
ske stednavne. I telefonbogen
1977 var der brugt både danske
og grønlandske stednavne, mens
der i telefonbogen 1976 kun var
brugt de danske stednavne.
Den grønlandske arbejder får i
dag rent ud sagt en sulteløn. Han
har kun råd til at kigge på butik-
kernes righoldige udvalg af mad-
varer. Han kan lige klare kyllinge-
mix, som er en udmærket spise.
Men det er ikke sagen i vort hår-
de klima. Den usle løi> stempler
arbejderen som mindreværdig i
samfundet. Han er udelukket fra
at yde sit bidrag til samfundets
drift og udbygning. Dertil er hans
løn for lille.
Anker Jørgensen understregede
ved flere lejligheder betydningen
af rigsfælleskabet, som man skal
bevare og udbygge. Men GAS-
lønnen befordrer ikke fællesskabs-
tanken. I rigsfællesskabets navn
må man skamme sig, at man byder
borgere i den barske del af riget
så ringe lønvilkår.
Mi izda
9
Vejledende udsalgspris
på Grønland
kr. 35.500,00
Godthåb
Auto Service
BOX 24 3900 GODTHÅB
Grønlandsministerens
svar på AGs leder
Grønlandsposten gjorde sig skyl-
dig i „en smutter11 på side 3 i
bladet fra 18. august.
Grønlandsposten hævder, at
„statsministeren forsikrede, at de
grønlandske fiskeriinteresser bli-
ver bedst beskyttet i EF“. AG
henviser til, at de udenlandske
fiskere i år fiskede ca. 4.600 tons
torsk ved Vestgrønland, medens
ICNAF i december 1976 anbefa-
lede, at udenlandske fiskere kun
måtte fiske 2.000 tons. Grønlands-
posten mener, at „den tryghed,
Anker Jørgensen synes at finde
i EF, forekommer således ikke
indlysende i grønlandske fiskeri-
mæssige sammenhænge. „Vi kan
ikke sætte fremmede rovfiskere
til at passe Grønlands fiskeriter-
ritorium" fortsætter bladet. „Det
svarer nogenlunde til at lade
glubske slædehunde passe får".
Og som rosinen i pølseenden
fremsættes den hasarderede på-
stand: „Statsministeren lyver —
formentlig nok uden at vide det".
O.s.v. o.s.v. Grønlandsposten gør
sig skyldig i citatfusk.
Ovenstående svada er begået af
„J. B.“ Jeg ville ønske, at han
havde gjort sig den ulejlighed at
læse statsministerens udtalelse,
som er gengivet på side 8 i sam-
me nummer af Grønlandsposten
— i øvrigt i en artikel, som er
underskrevet „-den".
Så ville Grønlandsposten nem-
lig ikke have brækket halsen på
et uholdbart postulat. Det frem-
går tydeligt af artiklen på side
8, at statsministeren sagde: „For
det andet vil EF’s fiskeripolitik
på længere sigt være det bedst
egnede værn mod fremmede lan-
des fiskeri i de grønlandske far-
vande". Statsministeren talte alt-
så om det længere sigt, ikke om
1977.
Man burde kunne forvente, at
Grønlandspostens kommentarer
gengiver udtalelser korrekt og
ikke forvrider dem til ukendelig-
hed — også hvis bladet er poli-
tisk uenig med den, der har frem-
sat udtalelsen.
I de forløbne måne*der er EF
som bekendt ikke kommet ret
langt med at gennemføre regler
for EF-landenes fiskeri på hinan-
dens fiskeriterritorier. Det har
været en del af forklaringen på,
Philips
DET ER SUND FORNUFT!
Philips Family RL 750 er en
luksusradio med FM, LB, MB
og KB. Elektrisk finafstem-
ning på KB. KR. 465,-
OQ
o
oc
CD
O
O
<r
cc
r 'i
u
at det udenlandske torskefiskeri
er blevet standset for sent — selv
om det altså er blevet standset.
Men det må ikke glemmes, at
Grønland allerede i år har opnået
et meget væsentligt positivt re-
sultat, dels -i kraft af udvidelsen
af fiskeriterritoriet, dels i kraft
af EF-medlemskabet: De seneste
års store fiskeri, som blev drevet
af fiskere fra lande uden for EF,
er skåret meget betydeligt ned.
Som et enkelt eksempel kan jeg
nævne det russiske fiskeri: Mens
vi i 1975 hørte om 20—30 russiske
stortrawlere ved Vestgrønland, og
i 1976 om et tilsvarende antal ved
Østgrønland, er det i dag sådan,
at ingen russere må fiske ved
Østgrønland og kun 2 russiske
trawlere ved Vestgrønland. Og de
må kun fiske de kvoter, som
landsrådet har været indforstået
med.
Hvad rolle spiller det så, at fi-
skeriet ved Østgrønland er gået
ned? — Jo, ifølge biologerne er
det sådan, — i hvert fald i år og
næste år — at et tons torsk, som
fiskes ved Østgrønland, hæmmer
genopbygningen af den uestgrøn-
landske torskebestand lige så me-
get som et tons fisket ved Syd-
vestgrønland.
Jeg er helt sikker på, at denne
dramatiske nedskæring af det
russiske fiskeri ved Grønland kun
er blevet gennemført så hurtigt
og effektivt, fordi Grønland er
medlem af EF. Sovjetunionen er
jo både en stormagt og Nordat-
lantens største fjernfiskernation.
Alligevel har de accepteret ned-
skæringen, ikke blot på papiret,
men også i praksis, som det viste
sig i juni, da 4 russiske trawlere
— på anmodning fra vor fiskeri-
inspektion — omgående forsvandt
fra fiskeriterritoriet ved Østgrøn-
land.
Når russerne giver sig, er det
sikkert fordi, USSR føler det nød-
vendigt at overholde de gældende
regler, bl. a. for i fremtiden at
kunne opnå fangstmuligheder på
EF-landenes fiskeriterritorier. For
russerne spiller fiskeriet ved
Grønland kun en mindre rolle i
denne forbindelse. De biologisk
forsvarlige totalfangster ved
Grønland vil jo — i hvert fald
i de førstkommende år — kun
være nogle få procent af det til-
svarende tal på EF-landenes fi-
skeriterritorier uden for Grøn-
land.
I dette store spil mellem EF
og de andre har Grønland altså
allerede fået fordel af at have
en finger med på EF’s trumfkort.
Og statsministerens udtalelse
drejede sig altså om, at denne
fordel vil fortsætte, og at EF-
reglerne — efterhånden som de
etableres og kontrolleres også af
EF — på længere sigt vil være
det bedst egnede værn, også mod
at fartøjer fra enkelte EF-lande
fisker for meget i de grønlandske
farvande.
Må jeg til slut gentage, at EF-
kommissionen og EF’s minister-
råd klart og tydeligt har tilken-
degivet offentligt, at de grønland-
ske fiskeres problemer er så sær-
egne og væsentlige for den grøn-
landske befolkning, at det er nød-
vendigt med ganske særlige ord-
ninger for at få dem løst tilfreds-
stillende.
Det er bl. a. sådanne særord-
ninger på fiskeriområdet, rege-
ringen er indstillet på at fore-
lægge for EF, når landsrådet har
behandlet spørgsmålet på efter-
årssamlingen. Som statsministe-
ren sagde: Regeringen lægger
vægt på, at der opnås løsninger
på EF-spørgsmålene, som afgø-
rende imødekommer de grønland-
ske ønsker.
Og så kan grønlænderne selv
afgøre, når hjemmestyret er gen-
nemført, og ud fra de erfaringer
man på det tidspunkt har med
EF, om Grønland vil trække sig
ud af Fællesskabet, eller om det
er mere fordelagtigt at blive, på
de nye vilkår som til den tid vil
være gennemdrøftet til bunds,
nemlig med deltagelse af grøn-
landske repræsentanter i alle
forhandlingernes faser.
Med venlig hilsen
Jørgen Peder Hansen.
puyortu/érseap
ak/gssai ?
aperiuk Bikuben
9270 KLAR UP
En gros for Grønland
fjr~£.2jr.£A
Hvordan får
man råd tit
egen båd?
•få svar i
@ Bikuben
3