Atuagagdliutit - 08.09.1977, Side 10

Andelsforeningerne får
konsulent og sekretariat
De grønlandske andelsforeninger
har nu fået sin egen konsulent
og er i fuld gang med at oprette
eget sekretariat i Sisimiut.
Det er den 29-årige Klaus Ol-
sen, der stammer fra Sisimiut,
som af besyrelsen for De grøn-
landske andelsforeningers Sam-
menslutning, KAPIKAT, er ble-
vet ansat som konsulent for en
to-årig periode.
Ønsker en
andelskonference
Hvad vil man i Grønland bruge
andelsbevægelsen til? Skal an-
delstanken være en livsform el-
ler en økonomisk foranstaltning?
Dette spørgsmål vil De grøn-
landske andelsforeningers Sam-
menslutning, KAPIKAT, gerne
høre befolkningens mening om.
Derfor ønsker KAPIKAT en kon-
ference om andelsbevægelsen i
Grønland i stil med hjemmestyre-
konferencen i Sisimiut i 1974 og
vil fremsende forslag herom til
landsrådets forårssamling næste
år.
— KAPIKAT håber, at en så-
dan konference kan gennemføres
hurtigst muligt og helst inden
hjemmestyrets indførelse, oplyser
KAPIKATs nyansatte konsulent
Klaus Olsen.
KAPIKAT ønsker også, at der
på konferencen findes frem til
hvad der er nødvendigt for at
andelsbevægelsen kan fungere, så
den er til størst mulig gavn for
befolkningen.
Inddrag
andelsbevægelsen
Bestyrelsen for De grønlandske
andelsforeningers Landsforening,
KAPIKAT, har i en udtalelse op-
fordret de politiske myndigheder
i Grønland og Danmark til at
drage andelsbevægelsen ind ved
udnyttelsen af de naturgivne res-
sourcer.
Derigennem kan man sikre mu-
ligheden for, at såvel de fornye-
lige som de fornyelige ressourcer
'kan blive til nytte for de flest
mulige mennesker, hedder det i
udtalelsen, der fortsætter:
— Ressourcerne bør udnyttes
på en sådan måde, at erhvervs-
mulighederne fremmes, uden at
det virker destruktivt på respek-
ten for det menneskelige værd.
Til slut i udtalelsen fastslår
KAPIKAT, iat udbytningen af
Grønland og grønlænderne af en-
kelte danske må bringes til op-
hør. — Det kan ske gennem en
udvikling af andelsbevægelsen,
hedder det.
Klaus Olsen har gennemgået
hovedfag i eskimologi ved Eski-
mologisk Institut i København.
Han har været bestyrelsesmedlem
i Peqatigiit Kalaallit (Grønlæn-
derforeningen) i København i 2
år, og han sidder i direktionen
for det grønlandske rejsebureau
INUK-rejser. Endvidere var han
med til at starte den grønlandske
fødevareforretning i København,
Pisiniarfik.
— Hvorfor ansætter andelsfor-
eningerne en konsulent?
Klaus Olsen: — Fordi der ved
repræsentantskabsmødet i juni i
år blev givet udtryk for, at der
var stort behov for en konsulent
og et sekretariat. Det er et flere
år gammelt ønske fra andelsfor-
eningerne, der hermed bliver op-
fyldt. Der har været bevilling til
ansættelse af en konsulent siden
1976, men det har ikke før nu
været muligt at finde en konsu-
lent.
— Hvad er dine opgaver?
Klaus Olsen: — Her i starten
tre ting:
1. At oprette sekretariatet i Si-
simiut og gøre det funktionsdyg-
tigt.
2. At undersøge hvilke mulig-
heder der er for samarbejde mel-
lem produktionsforeningerne og
brugsforeningerne.
3. At klarlægge hvor mange an-
delsforeninger der er.
Det sidste skyldes, at der i dag
ikke er nogen, der har fuldstæn-
digt overblik over, hvor mange
andelsproduktionsforeninger, der
findes. For at finde ud af det,
har vi nu skrevet til samtlige
kommuner og spurgt, hvilke an-
delsforetagender, der findes in-
denfor kommunen. Når sekreta-
riatet så er oprettet, vil vi kon-
takte de foreninger, der ikke er
medlem af KAPIKAT, og tilbyde
hjælp samt medlemsskab.
— Hvad bliver din vigtigste op-
gave på længere sigt?
Klaus Olsen: — At være råd-
givende overfor andelsforeninger
med hensyn til startforberedelser,
selv starten samt driften.
I forbindelse med start af nye
foreninger skal sekretariatet gen-
nemføre lokale kurser, så de en-
kelte foreninger fra starten ved,
hvad de har med at gøre, og hvil-
ke muligheder de har for at få
ekspertbistand og anden vejled-
ning. Det vil også være sekreta-
riatets opgave at formidle kon-
takten til eksperterne.
— Hvis man nu vil oprette en
andelsforening, hvad gør man så?
— Klaus Olsen: — Henvender
sig til KAPIKATs sekretariat,
som så hjælper med alle slags
avdlanut
nagdlersutagssaungitsordlunft
pitsaorugtorame.
•JPS
pikunaitsoK
pitsagdle.
oplysninger, kontakter og om
nødvendigt kurser. Den hjælp,
der kan ydes, er f. eks., at sekre-
tariatet formidler, at en ekspert
lægger et budget for det pågæl-
dende projekt. En sådan budget-
lægning skal den pågældende for-
ening egentlig betale, men hvis
det kniber, kan sekretariatet væ-
re behjælpelig med at søge om
tilskud hos de instanser, der vit-
terligt kan søges hos.
Klaus Olsen understreger, at
medlemsskab af KAPIKAT ikke
er en forudsætning for at få
hjælp fra sekretariatet: — Vi skal
hjælpe andelsforeninger med op-
starten og vil derefter tilbyde
dem medlemsskab.
Det er i øvrigt KAPIKATs håb
med tiden at kunne ansætte flere
konsulenter med kendskab til for-
skellige områder, således at man
kan yde den bedst mulige hjælp
til andelsforeningerne.
b.
I
Klaus Olsen.
EF medbestemmende om
fordeling af ICNAF-kvoten
At det er så som så med EF’s
solidaritetsfølelse med Grønland,
når det gælder om at sikre det
grønlandske fiskeri for grønland-
ske fiskere, 'kom klart til udtryk
på en konference, der fornylig
blev afholdt i Danmark i Nordisk
Journalistkursus regi.
Konferencen havde fællestitlen
„Havet og vor fremtid", og blandt
indlederne var kontorchef H. M.
Netterstrøm, Udenrigsministeriet,
der talte om „interessemodsæt-
ninger og konfliktrisici" i og om-
kring de grønlandske farvande.
På et spørgsmål fra AG om,
hvem der var ansvarlig for forde-
lingen af kvoten på de 2.000 tons
torsk, som blev stærkt overskre-
det af bl. a. Vesttyskland og Por-
tugal, oplyste kontorchef Netter-
strøm, at vore fællesmarkedspart-
nere kun stemte for den specielle
form for fordelingen af ICNAF-
kvoten på 29.000 tons til Dan-
mark og de 2.000 tons til andre
lande, under den klare tilkende-
givne forudsætning indenfor EF’s
delegation, at et enkelt land (Dan-
mark) ikke under det fælles fi-
skeri kunne reservere hele kvo-
ten for sig selv.
— Kvoten var selvfølgelig un-
derkastet fællesskabets fiskeripo-
litik, og måtte derfor være gen-
stand for forhandling om, hvor-
dan den skulle fordeles, sagde
kontorchef Netterstrøm.
Kontorchefen oplyste, at det
ikke lykkedes at finde frem til den
fordeling, på grund af de skif-
tende diskussioner i EF om fiske-
ripolitikken.
— Derfor har vi levet, for så-
vidt -angår medlemslandenes fi-
skeri i EF-farvandene, under en
såkaldt „stand still“«ordning. Det
vil sige, man kunne fiske samme
mængder — og ikke mere — som
dem, man fiskede i 1976, fortsat-
te kontorchefen.
Kontorchef Netterstrøm under-
stregede, at han var ganske sik-
ker på, at de grønlandske repræ-
sentanter, der var med i EF-dele-
gationen, var vidende om, at de
29.000 tons torsk ikke kunne re-
serveres til det dansk-færøsk-
grønlandske fiskeri.
En anden af konferencens ind-
ledere, lagmand Atli Dam, Fær-
øerne, oplyste, at færøske fiskere
havde meddelt, at der måtte have
fundet et betydeligt vesttysk
overfiskeri sted.
Denne oplysning gav han på et
spørgsmål fra AG’s medarbejder,
som spurgte, om man fra færøsk
side havde nogen klar viden om
omfanget af det samlede overfi-
skeri, som var blevet modregnet
i den færøske kvote.
— Jeg har ikke eksakte tal for
overfiskningen, men kan kun si-
ge, at vi fra færøsk side straks
standsede torskefiskeriet, da vi
blev anmodet om det. Men jeg
ved fra oplysninger, givet af fær-
øske fiskere, at de mener, at der
har fundet en vesttysk overfisk-
ning sted på adskillige gange
10.000 tons.
lod-
Dansk-canadisk
beredskabsplan
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
Walter? J essen
Sdr. Ringvej 27, 2600 Glostrup
Telegrnmadr. Walt Jessen
Hårdltræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
Plasticplader.
finerit mångortut — Kissuit
ki ydsl'inerit — oicorsautigssat
celialesikut åssigissaildlo
plasticpladit
Der er nu indgået en dansk-cana-
disk aftale om en fælles bered-
skabsplan i forbindelse med olie-
efterforskningen i farvandene
mellem Canada og Grønland, op-
lyser Grønlandsminister Jørgen
Peder Hansen.
De farvande, det drejer sig om,
er Labradorhavet, Davisstrædet,
Baffinbugten og Naresstrædet.
Grønlandsministeriet og de ca-
nadiske myndigheder, der er in-
volveret i olieaktiviteten i de ark-
tiske egne, har gennem de senere
år udviklet et. nært samarbejde
med bl. a. løbende udveksling af
oplysninger og erfaringer. Den
netop indgåede aftale er resulta-
tet af forhandlinger, der påbe-
gyndtes i slutningen af 1976 om
en formalisering af samarbejdet.
Aftalen gælder foreløbig for
1977. Den pålægger parterne et
samarbejde med henblik på fore-
byggelse og bekæmpelse af even-
tuel oliespild" fra olieaktiviteter.
De to parter skal gensidigt un-
derrette hinanden om, hvilket ak-
tiviteter, der planlægges eller er
i gang, og om hvilke myndighe-
der, der overvåger disse aktivi-
teter. Der skal løbende orienteres
om, hvilke sikkerhedsregler, der
gælder, og hvilke forholdsregler,
der er taget for at undgå olie-
spild. Endelig skal der redegøres
for. hvilket beredskab der er til
stede og vil 'kunne bringes i an-
vendelse.
Grønlandsministeren oplyser, at
denne nye aftale kun udgør en
del af det samarbejde, der finder
sted mellem Grønlandsministeriet
og canadiske oplysninger påreg-
nes fortsat og intensiveret på fle-
re områder i den kommende tid.
Boring udsat
Det amerikanske olieselskab Ar-
co. der for tiden gennemfører
en boring efter olie i sit konces-
sionsområde cirka 170 km nord-
vest for Sisimiut, har meddelt
Grønlandsministeriet, at den
planlagte boring nr. 2 ikke kan
nås inden vinter. Selskabet agter
i stedet at gennemføre denne bo-
ring næste sommer, oplyser Ber-
lingske Tidende.
Foruden Arco borer olieselska-
berne Mobil og Chevron efter olie
ud for den grønlandske vestkyst.
Mobil er i gang med sin anden
boring, idet den første boring vi-
ste sig at være et „tørt hul". Den-
ne første boring blev foretaget
cirka 90 km vest for Manitsoic,
og borehullet blev forladt den 7.
august. Umiddelbart efter star-
lede Mobil en boring cirka 10 km
nordligere.
Den første olieboring ved Vest-
grbnland gennemførtes sidste
sommer af selskabet TGA-Grep-
co, men her var der også tale
om el „tort hul".
10